Synopsis

En synopsis kan bruges i film, teater, projektopgave, reklame, journalistik, roman o.s.v.

Begrebet synopsis kendes mest fra filmbranchen, men reelt er det blot en metode, som kreative folk kan benytte, til at holde orden på, styre og strukturere den gode historie.

Her bliver en filmsynopsis brugt som eksempel.

En filmsynopsis er en mere detaljeret beskrivelse af en film idé, hvor man beskriver filmens plot, genre, karakterer osv.Idé er det, som en god historie fx en film bliver bygget på.

En fiktionsfilm består af konstruerede dramatiske optrin, hvor alle dramaturgiske forløb omkring idéen bliver planlagt. Man skaber på forhånd filmen på papiret, men der kan selvfølgelig forekomme ændringer under produktionen.

En dokumentarfilm tager udgangspunkt i virkelige historier. ”Dokumentarfilm er film, som handler om livet og virkeligheden, og som beskæftiger sig med centrale kulturelle, politiske, sociale eller kunstneriske spørgsmål. Filmene kan være politiske, poetiske, propagandistiske, observerende eller personlige. Det er film, som umiddelbart kan se meget forskellige ud. Men fælles for dem er, at de har et tæt forhold til virkeligheden. Her ligger dokumentarfilmens stærkeste fascinationskraft, energi og styrke og også dens dilemma.”

(Citat: Det Danske Filminstitut. http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm/)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I synopsis-fasen videreudvikles den oprindelige idé – fx jeg vil lave en film om forelskelse – til at indeholde flere detaljer. Men husk, at en synopsis kun er kladden til det efterfølgende manuskript, så pas på med at blive for ”grundig”.

Den samlede synopsis bør ikke fylde mere end en side.


Idéudvikling

Udviklingen af en idé til et godt manuskript kan ske gennem forskellige stadier. Men man skal ikke begynde på at skrive sit manuskript, før man kender de fleste af historiens krinkelkroge.

Man kan godt sige, at hele filmen har været afspillet mange gange i tankerne eller ”hjernebiografen” inden manuskriptet bliver skrevet.

 

Her er en opskrift

Idé -> Præmis -> pitch -> synopsis -> idéoplæg -> storyboard -> manuskript og til sidst -> drejebog. 

Idé fx jeg vil lave en film om forelskelse.

 

Præmis er en kort sætning hvor formålet med filmen bestemmes. Kærlighed og forelskelse kan skaber mirakler. Når historiens præmis bestemmes, skabes der samtidig en påstand omkring filmen.

For at kunne fokusere på kun ét tema, skal der føres bevis og argumenteres for denne påstand (budskab) igennem filmens historie.

Nogle andre eksempler på en præmis:

Skæbnen er bestemt fra fødslen!
Penge løser ikke alle problemer!

Men husk, at det er inspirationen der skaber historien og ikke præmissen!

Pitch en kort fortælling om filmens handlingsforløb i billeder og/eller ord.

Pitch’en skal præsentere ”Den gode historie” i kort form, og jo bedre man kender historien, jo kortere vil den kunne forklares.


Et pitch eksempel

Tanja (hovedperson) 25 år, har ikke haft kontakt til sine forældre i 10 år, da faren har misbrugt hende seksuelt. Hun opsøger sin mor, der ligger døende på hospitalet. Der torturerer Tanja hende med en cigaret, og moren dør. Efter morens begravelse tager Tanja sammen med sin far hjem til barndomshuset, for at hævne sig på ham. De spiser middag sammen, faren forsvare misbruget med, at han var forelsket i hende. Tanja erkender at faren ikke angrer misbruget og derfor vælger hun at gennemføre sin hævn. Næste morgen har Tanja sex med faren, hun dræber ham og sætter ild til huset. Tanja køre væk i farens bil, imens huset eksploderer bag hende.