Talesprog

Hos det lille barn er talesproget et signalsystem af ytringer. Senere får vi et meget komplekst sprog, som i et vist omfang er knyttet til vores tanke- og forestillingsverden.
Den, der taler, vil altid forklare mere end det, der ligger i den umiddelbare betydning af ordene. Vejrtrækning, tonefald, tempo og stemmeklang har også en betydning. Derfor er det meget vanskeligt (ofte umuligt) i skriftsprog at gengive alt det, som kan rummes i et mundtligt udsagn, hvor afsender og modtager står overfor hinanden.

Skriftsproget kan heller ikke afspejle de kropsholdninger, ansigtsudtryk eller mimik, som også er afgørende for forståelsen af en mundtlig ytring.

Hvis man sammenligner skrift- og talesprog er det fristende at opfatte det mere spontane og ustrukturerede talesprog som ukorrekt skriftsprog. Men det er helt forkert – der er tale om to forskellige sprog.

Skriftsprog

kileskrift-300px-lso 26 1w
Sumeriske indskrifter med kileskrift. Dette skriftsprog kan dateres til omkring 3.000 år før Kristus.

Skrift er et middel til at gemme og overføre information. Man ”skriver” nogle tegn på et egnet materiale, som fra begyndelsen ikke var papir, som slet ikke var opfundet, men Fx vokstavler*, ler, palmeblade, bambusrør, knogler, sten, træ eller pergament*.
De ældste eksempler på skriftsproget er de sumeriske indskrifter med kileskrift*, som stammer fra omkring 3.000 år f.kr. Det er længe siden, men endnu i dag benytter en stor del af jordens befolkning ikke et skriftsprog. De har aldrig lært at skrive.

Længe før skriftsproget blev udviklet havde mennesker trang til at udtrykke sig gennem tegninger og symboler, som det Fx kom til udtryk i de mange hulemalerier, der er forhistoriske billeder skabt ca. 30.000-9.300 år f.kr. Motiverne er bl.a. jagtdyr men sjældent mennesker.

Opfindelsen af skriftsproget blev en kulturel revolution, fordi informationer nu kunne gemmes udenfor menneskets usikre hukommelse.

Den kinesiske opfindelse papir og bogtrykkerkunstens udvikling fra 1400-tallet udgjorde fundamentet for en meget betydningsfuld kulturrevolution. Viden kunne nu spredes, så mange mennesker kunne få adgang til de samme informationer om samfundslivet, religionen (Luther anså bogtrykkerkunsten for Guds største nådesgerning), kunsten eller videnskaben.