Teknologisk teori

Der findes flere bud på, hvad der driver den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen fremad.

Teknologideterministerne tager udgangspunkt i, at teknologien er samfundsudviklingens drivkraft.
De mener for eksempel, at dampmaskinen var forudsætningen for den industrielle revolution i England – og uden samlebåndet havde vi ikke fået masseproduktionen (< billige varepriser) og masseforbruget, som blev en medvirkende årsag til udviklingen af velfærdssamfundet.

Teknologi-FORKLARINGER1tek-noW

arbejdsspoergsmaalL

Socialkonstruktivisterne mener, at det er den samfundsmæssige udvikling, der driver teknologien frem.
Oliekrisen i 70’erne og de hastigt stigende oliepriser har været medvirkende til at sætte gang i udviklingen af ny vindkrafts-teknologi. På samme måde var det udbredelsen af AIDS, der fik medicinalindustrien til at gennemføre forskning, der kan udvikle en medicin, som kan bekæmpe sygdommen.

Teknologi-FORKLARINGER1so-koW

 

 

 

 

Science Technology Society-studier (STS) er den nyeste forklaringsmodel.
STS kan placeres mellem teknologideterminismen og socialkonstruktivismen.
Teknologien opfattes både som samfundsskabt og som samfundsskabende. Der eksisterer altså en vekselvirkning (dialektik) mellem udviklingen af samfundet og teknologien. Derfor kan der ikke opstilles skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund.

Teknologi-FORKLARINGER1stsW

Den samfundsmæssige og den teknologiske udvikling

Der er en tæt sammenhæng mellem den teknologiske og den samfundsmæssige udvikling. Men hvem bestemmer, hvilken teknologi der skal anvendes i samfundet?

Både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer kan vælge at de vil anskaffe eller udvikle en bestemt teknologi. Motivet kan både være økonomisk, politisk eller kulturelt:

    • En person kan vælge at købe en el-bil fordi hun ønsker at skåne miljøet og begrænse sine transportomkostninger.
    • En virksomhed kan vælge at bruge IT i produktionen for at spare på lønomkostningerne og skabe mulighed for en mere smidig produktion.
    • En organisation – fx en kommune – kan vælge at installerer GPS i alle hjemmeplejens biler, så man kan følge medarbejderne og på en mere hensigtsmæssig måde kan sende dem videre til den næste klient.

En forudsætning for frit at kunne udvikle og anvende teknologi er:

At man har penge
At teknologien eksisterer eller kan udvikles i en anvendelig form
At man har kendskab til at teknologien
At man har den nødvendige viden og en organisation, der kan anvende teknologien

Men selvom teknologien findes eller kan udvikles, kan der være samfundsmæssige forhold, økonomiske, politiske eller kulturelle, som  begrænser vores teknologiske valg- og forbrugsmuligheder.

Det er EU’s landbrugspolitik der er bestemmende for, hvilke fødevarer vi kan vælge mellem.
Det er det politiske system der bestemmer, om vi skal anvende kollektiv- eller individuel transport. Hvis vejnettet bliver udbygget bliver der købt flere biler, og så vil der være endnu færre, der bruger offentlige transportmidler.

Der eksisterer mange bioteknologiske muligheder, som endnu ikke frit kan anvendes, fordi det er forbudt i fx miljølovgivningen.

Teknologihistorisk findes der en lang række eksempler på, hvordan de samfundsmæssige strukturer kan være en barriere mod indførelsen af nye og mere avancerede teknologier. I Danmark holdt man fx længe fast i at bruge ”gas-lys”, selvom ”elektrisk-lys” var opfundet og taget i brug i mange andre lande.

*

Qvortrups-Historiske-Perioder2W

 

 

 

 

 

På baggrund af sine sociologiske analyser beskriver Lars Qvortrup (mag.art. i sprog- og medievidenskab) det samfund vi lever i som hyperkomplekst.
Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås som en videreudvikling af det moderne samfund. Der er sket en langt mere radikal ændring, som kræver en helt anden måde at iagttage samfundet på. Et samfund forstået som en geografisk størrelse eksisterer ikke længere, mener Qvortrup.
For at begrunde valget af betegnelsen det hyperkomplekse samfund i stedet for at vælge andre ofte anvendte etiketter som »informationssamfundet«, »det digitale samfund«, ”det senmoderne samfund” eller »det postmoderne samfund« sætter Qvortrup det nuværende samfund ind i en historisk sammenhæng. Han opdeler verdenshistorien i tre mega-faser:

• Det deocentriske…
• Det antropocentriske…
• Det hyperkomplekse samfund…

Det deocentriske samfund

Det karakteristiske for det deocentriske samfund var, at alt blev begrundet med en overordnet faktor, Gud, som styrede universet og det sociale liv på jorden. Derfor skulle alle samfundets institutioner repræsentere og opretholde den guddommelige orden. I den forstand, at i dets natur, og i dette samfund var det enkelte menneske subjekt, var givet det af Skaberen.

Det antropocentriske samfund
Ifølge Qvortrup afløstes den deocentriske periode af den antropocentriske tidsfase omkring 1400-1500tallet. Mennesket blev frit – fri for den guddommelige styring.
Fri til at skabe sig selv, sin egen natur og sin omverden. Mennesket så nu sig selv som centrum.
Med tiden blev det menneskets eget syn, der kom til at gennemsyre alt. Et skred der gjorde det moderne menneske til sin egen skaber. Men det udløste ifølge Qvortrup en krise i det antropocentriske samfund, at mennesket nu både var subjekt og objekt!
Antropocentrismens forudsætning er, at mennesket selv bestemmer sin frihed. Men dermed opstår den modsætning, at mennesket også selv  er bestemt af sin frihed. Friheden er tveægget. Subjekt-objekt er  ifølge Qvortrup allerede indbygget i det moderne samfund fra dets begyndelse.

Det hyperkomplekse samfund

Vi er i færd med at forlade det moderne samfund, mener Qvortrup, fordi belastningen af det nutidige menneske er et altoverskyggende problem, fordi vi nu skal være i samfund med hele verden.

”At være i samfund med” defineres som et samfund, der omfatter alle de mennesker, som det er muligt at kommunikere med.

Som følge af de kommunikationsmuligheder, som den teknologiske udvikling har skabt lever vi i et verdenssamfund, hvor den enkelte mister overblikket.

Men hvordan kan verdenssamfundet så overhovedet hænge sammen, når organisationer og enkeltpersoner ikke længere kan overskue den voksende samfundsmæssige informationsmængde!

Teknologihistorie

Det traditionelle samfund (Europa)
Romerriget brød sammen omkring år 500 e.kr., og det meste af den romerske teknologi ”forsvandt”.
I Europa opstod der en masse små selvstændige fyrstedømmer, hvor den største del af befolkningen levede af landbrug organiseret omkring små landsbyer. Det er denne levemåde man kalder traditionelle samfund. De allerfleste levede i det samme område hele livet, og sammenlignet med senere historiske perioder var det teknologiske niveau meget lavt.

Romerrigets komplekse samfundssystem blev afløst af feudalismen. Kongen, adelen eller kirken udlånte jordlodder til sine undersåtter, som til gengæld skulle stå til rådighed som ”soldater” i tilfælde af krig med ”herremændenes” fjender. Romerrigets pengesystem blev afløst af et system baseret på varebytte.

Et af de steder, hvor der skete en teknologiudvikling var i de kristne katolske klostre, hvor munkene udviklede teknologi, som gjorde det muligt at anvende vandkraft til ølbrygning, garvning af skind, produktion af klædestof, samt til arbejdsmaskiner og meget andet.

I det traditionelle samfund var teknologiudviklingen primært erfaringsbaseret, man måtte prøve sig frem.

I 1300-tallet udslettede pesten (den sorte død) store dele af den europæiske befolkning. Landbruget kom derfor til at mangle arbejdskraft, så den hidtidige korn- og melproduktion kunne ikke opretholdes. Man blev derfor tvunget til at udvikle vand- og vindteknologien til bearbejdning of kornet.

Omkring år 1400 genfødte Renæssancen interessen for antikkens dyrkelse of kunst, kultur og politik. Det skete primært i de norditalienske storbyer, hvor velstanden voksede, ikke mindst på grund af den indbringende handel med Østen.
Meget forenklet er rationalismen en fornuftstro. Derfor accepteres det ikke at (“ufornuftige” ting som) tro eller religion, følelser og fantasi spiller en rolle, når man skal forklare eller beskrive verden.
Den filosofiske rationalisme betegner den del af europæisk filosofi, som var domineret af navne som bl.a. Descartes og Spinoza.

*
descarteswww
René Descartes.

René Descartes (1596-1650) var fransk matematiker, fysiker og filosof. Han blev uddannet i antikkens naturvidenskab og filosofi, men senere erkendte han, at man ”mindst en gang i sit liv må tvivle på sandheden af sine meninger for at finde ud af, hvad der ubetvivleligt er sandt”.
For at studere i ”verdens store bog” rejste Descartes bl.a. til Holland og Tyskland.
Han arbejdede i mange år på et værk, hvor han tilsluttede sig det verdensbillede, som den tysk-polske astronom Kopernikus havde udviklet i 1543. Heri hævdede han, at solen var universets centrum. Planeterne drejede derfor ikke som tidligere antaget omkring jorden.

Men værket blev aldrig offentliggjort, fordi Descartes frygtede at lide den samme skæbne som den italienske fysiker, astronom og opfinder Galileo Galilei, som inkvisitionen i 1616 dømte til ikke at udtale sig offentligt om Kopernikus teori. I dommen blev det fastslået at tanken om Jordens bevægelse var kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.

Galilei dømmes for sine
kætterske tanker

gallileo inquisition2wwwGalilei under retsagen, hvor han blev dømt som kætter.I 1633 udgav Galilei igen en bog, som kirken reagerede på. Han blev kaldt til Rom, hvor han i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet.
Galilei blev tvunget til at afsværge sin kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf, der dog omgående forvandledes til husarrest i hans egen villa uden for Firenze.
Det hævdes dog, at Galilei efter at have afsvoret sine synspunkter lavmælt mumlede: ”Eppur(e) si muove (den (jorden) bevæger sig nu alligevel). Descartes gjorde op med den tidligere filosofi, der tog sit udgangspunkt i guddommen. I renæssancen blev den fysiske verden opfattet som en organisme, der gennemstrømmes af åndelige kræfter. Men Descartes mente ligesom Galilei, at den fysiske verden udelukkende kunne beskrives på baggrund af dens målbare egenskaber. Hermed havde han forkastet alle de åndelige forklaringsmodeller.

RationalismenWDescartes underviser dronning Kristina i Stockholm.I 1649 inviterede den svenske dronning Kristina Descartes til Stockholm, hvor hun ønskede at han skulle berette om sine videnskabelige teorier. Descartes kunne ikke tåle det kolde klima og døde året efter han kom til det svenske hof.

Kirken kunne i længden ikke bremse udviklingen. Galilei havde slået det gamle verdensbillede i stykker, og den videnskabelige revolution kunne ikke stoppes.
Bl.a. militærteknologien fik gavn af de nye videnskabelige metoder. Nu kunne man udvikle skydevåben, der kunne ramme målet med langt større præcision.

Der skete meget store teknologiske spring i 1700- og 1800-tallet. Fx danskeren Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, amerikaneren Edisons udvikling af glødelampen og det elektriske system. Senere fulgte elektromotoren, som udkonkurrerede dampmaskinen.

*

Den teknologiske revolution i Europa blev ”finansieret” af en samtidig kraftig vækst i regionens handels- og produktionsvirksomheder, som efterspurgte løsninger på nogle af tidens store barrierer for en verdensomspændende handel.

Den videnskabelige- og senere industrielle revolution medførte i England sociale og politiske omvæltninger, som fik betydning for hele den vestlige verden. Det er den udvikling der danner grundlaget for det moderne samfund.
Det moderne samfund
Den første globaliseringsbølge startede da Columbus i 1492 – på udkik efter en anden søvej til Indien – sejlede til Amerika.
Opdagelsen af det ”nye” land fik store konsekvenser. Europa blev kolonimagt og slaveriet blev genindført.

Læs om Imperialisme og trekanthandel  og industrialiseringen her:

landing columbusW
Imperialisme
Trekantshandlen1W
Trekantshandelen – http://www.abc247.dk/historiske-perioder/10#slavehandel
engelsk-moelle1
Industriudviklingen DK

 

Det senmoderne samfund (Det hyperkomplekse samfund)
anthony giddes at the progressive governance converence budapest hungary 2004 octoberwwwDen historiske periode du selv lever i falder sammen med den anden globaliseringsbølge, som ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens er karakteriseret ved:

Udvikling af elektronisk kommunikation.
En adskillelse af tid og rum.
At verden bliver mindre – fordi økonomi og handel knyttes tættere sammen.
At frihandlen mellem landene vokser.

Tidligere var kommunikation baseret på, at mennesker var direkte i kontakt med hinanden. Nu er tid og rum udvisket via internettet og massemedierne der omfatter hele verden. Det skaber mulighed for at skabe et komplekst og sammenhængende, verdensomspændende samspil.

I det moderne samfund var det afgørende, at man tilegnede sig håndværksmæssige kvalifikationer, men i et videnssamfund er det vigtigere at besidde abstrakte og procesuafhængige kompetencer, fordi mange arbejdsopgaver nu består i overvågnings- og kontrolfunktioner.

I det senmoderne samfund vil der – især i den vestlige verden – være behov for stadig færre industriarbejdere. Den nødvendige industriproduktion outsources (læs Globalisering) til Østen, hvor produktionsomkostningerne (læs løn og miljøkrav) er langt lavere.

Teknologidefinition

Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.

“Teknologi er et middel mennesket anvender til at skabe, genskabe og udvikle sin livsbetingelse, såvel materielle som ikke-materielle”

Teknologi består af 4 elementer:

Teknik
Viden
Organisation
Produkt

teknologi-definition1

Opfindelserne skabte nye muligheder

Videnskab og teknologiudvikling er altid afhængig of samfundsmæssige interesser, fx statens, økonomiske eller militære, og derfor kan den ikke være værdifri. Det sidste synspunkt er i nyere tid blevet fremført af Frankfurterskolen, en marxistisk inspireret gruppe af europæiske samfundsforskere og filosoffer, bl.a. M. Horkheimer, Th. W. Adorno, H. Marcuse, E. Fromm og J. Habermas, som hævder, at forskning og videnskab kun har værdi set ud fra samfundsmæssige og menneskelige interesser.
drmediekonvergens1orgw

I DR’s nye mediehus er hele produktionen nu digitaliseret. Den teknologiske udvikling har skabt en række nye muligheder. Nu kan DR integrere nyhedsformidling via radio, TV og internet.