Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund. Der er ikke entydige grænser til andre videnskabsområder, f.eks.humaniora. Det særlige kendetegn ved samfundsvidenskabelig metode er, at den på den ene side anvender fortolkende metode som forudsætter forståelse og indlevelse i menneskers livssituationer. På den anden side anvendes også naturvidenskabelige metoder til at blotlægge årsagssammenhænge, der kan afprøves af andre forskere på andre tidspunkter, men med samme resultat.

Begrebet samfundssyn beskæftiger sig med antagelser om årsagerne til, at mennesket organiserer sig i fællesskaber. Dette perspektiv omfatter forestillinger om og studier af systemers udvikling, styring af aktiviteten i systemerne, systemernes struktur og funktioner. Det omfatter ligeledes ideer om forholdet mellem individ og fællesskab.

Som to – i nogen grad karikerede – modpoler i synet på individ og fællesskab nævnes ofte determinisme, der hævder at systemet afgør individernes handlemuligheder, og voluntarisme, der hævder at det enkelte individs frie vilje afgør, hvorledes systemerne indrettes.