Tests

Der kunne spares milliarder, hvis man på baggrund af forskellige tests kunne gøre reklamer mere effektive. Men man er stadig langt fra en effektiv testmodel. Årsagen er manglende viden om, hvad der egentlig foregår i kommunikationsprocessen.

Mange testmetoder er baseret på, at man spørger nogle testpersoner, hvordan de bedømmer en konkret reklame.

Reelt beder man dem om at vurdere noget, som de ikke har forudsætninger for at bedømme. Herefter vurderer reklamebureauets folk svarene fra testpersonerne.

Man gennemfører altså en subjektiv vurdering af nogle subjektive udsagn fra testpersonerne! Men der er ikke meget andet at gøre. Og efterhånden opbygges der nogle erfaringer, som gør vurderinger og tests mere brugbare.

Før og efter tests kan afsløre, om der er risiko for fejlkommunikation – misforståelser, manglende forståelse og troværdighed, forkerte eller uheldige associationer o.s.v.

Man kan fx anvende gruppeinterviews – fokus-grupper, eller enkeltinterviews, hvor man viser testpersonen et layout der fx klæbet ind i et ugeblad eller læsbarhedstest for blot at nævne nogle af de mange muligheder.

Ofte gennemføres undersøgelserne som ret simple interviews umiddelbart efter at reklamen har været vist i et medie (efter-tests). Hvis der er tale om dagligvarer kan man dog nøjes med at registrer ændringer i salget. Stiger salget har reklamen virket!

Langtidseffekten er betydelig vanskeligere – eller umulig – at måle nogenlunde præcist.

 

Vi er vilde med reklamer

Danskerne kan ikke få nok. I 2006 dumpede gennemsnitlig 1.300 reklametryksager ind ad brevsprækken i hver eneste husstand – og de blev læst.

Undervurderet medie
– Den husstandsomdelte reklametryksag bliver ikke alene brugt til at finde de bedste tilbud, men også som underholdning og tidsfordriv, siger medieforsker Preben Sepstrup.

Danskerne er tilsyneladende umættelige, når det handler om at læse adresseløse husstandsomdelte reklametryksager. Mængden stiger, men de er stadig lige populære derude i de små hjem.

– Det burde være løgn, at væksten kan fortsætte. Folk har kun 24 timer i hvert døgn. Alligevel viser en undersøgelse, som Gallup I efteråret 2006 foretog for Forbruger-Kontakt, at 94 % af danskerne svarer ”ja”, når de bliver spurgt, om de læser reklametryksagerne, siger medieforsker Preben Sepstrup.

Forbruger-Kontakt omdelte i 2004  2,4 milliarder tryksager. I 2005 var tallet steget til 2,6 milliarder. og sidste år røg hele 3,1 milliarder reklametryksager i de danske postkasser og brevsprækker.I 2007 regner Forbruger Kontakt med at omdele ca. 3,4 milliarder tryksager.- Det er utroligt, siger Preben Sepstrup og kalder de husstandsomdelte tryksagsreklamer for et overset og undervurderet medie.

 


Gratisaviser ingen trussel

De mange nye gratisaviser påvirker overhovedet ikke danskernes lyst til at læse reklametryksager. Det viser en gallupundersøgelse, hvor 75 % svarede at de ikke havde problemer med flere tryksager i postkassen.

Undersøgelsen viser også ”at tilbud skal være på tryk” – derfor har internettet ikke mange chancer for at erstatte de mange reklametryksager.

Selvom mange mener, at de mange tryksager er spild af ressourcer, så rokker det ikke ved, at reklametryksagerne er Danmarks største og mest læste medie.