Tøger Seidenfaden

Ting tager tid. Denne tekst kan ikke
bare skimmes på nogle minutter.

Vil du forstå og få udbytte af
Tøger Seidenfadens tanker, så må du også

bruge den nødvendige tid.
Og ja – du finder kun ord
– ingen billeder…
dem må du selv skabe!
arbejdsspoergsmaalL

Tøger Seidenfaden, “Hvad er demokrati?”, leder i Politiken. 30.10.1993.
Politiken | 30.10.1993 | 2. sektion | Side 4 | 719 ord | artikel-id: A0188388

leder – Hvad er demokrati

POL 
Af Redaktionen

Hal Kochs definition er problematisk!

Men hvad kan da være mere uangribeligt end at definere demokrati som samtale? Det er Hal Kochs ærinde i bogen, og formuleringen er i den grad blevet en floskel i dansk folkeoplysning, at mange utvivlsomt har svært ved at se, hvordan den på nogen måde kan være kritisabel.

Tager man udsagnet for pålydende, er det enten banalt eller forkert.

Banalt, fordi samtalen naturligvis er et fint supplement til de demokratiske spilleregler. Forkert, fordi samtalen på den anden side ikke kan erstatte de konkrete demokratiske spilleregler.

Hal Kochs synspunkt er imidlertid hverken banalt eller forkert. Det er ikke forkert, fordi Hal Koch naturligvis ikke vil afskaffe de demokratiske spilleregler. Det er heller ikke banalt, fordi Hal Koch mener sin definition – demokrati er samtale – som langt mere end et supplement til demokratiets formelle regler.

Hal Kochs synspunkt er til gengæld problematisk.

Demokratiet defineres som samtale, fordi Hal Koch lægger afgørende vægt på, at borgerne ved dialog og gensidig lytten nærmer sig et helhedssyn.

Hvis den ene part blot stemmer den anden ned, er demokratiet ikke ægte, ikke meget bedre end ’sværdets vej’, som Koch udtrykker det. Den ægte, demokratiske samtale fører frem til et fælles helhedssyn, og uden den er det formelle demokrati ikke meget værd.

Hal Koch vælger imidlertid her at overse demokratiets største styrke.

Den består i, at demokratiet sætter os i stand til at leve sammen og træffe beslutninger, på trods af, at vi er uenige. Var vi enige, eller kunne vi let blive det via en grundig, demokratisk samtale, var der strengt taget ikke særlig brug for demokratiet som politisk system.

Det i dybeste forstand geniale og universelle ved den demokratiske opdagelse er imidlertid, at den sætter os i stand til at leve sammen i samfund, på trods af at vi mennesker på så mange måder er uenige, og aldrig bliver enige.

Hvis demokratiet ikke kunne være ægte i samfund med dybtfølt og vedvarende uenighed om politik, økonomi, kultur og moral – alvorlig uenighed, der kan gøre samtale til en umulighed – så var demokratiet ikke meget værd. Det kunne måske stadig finde anvendelse i små, homogene samfund som de nordiske, men selv her er vi nogle stykker, der lægger vægt på retten til at være uenig.

I dette perspektiv er der noget lokalt bestemt, noget næsten provinsielt over Hal Kochs insisteren på den uendelige højskolepalaver som demokratiets væsen.

Men problemet stikker dybere.

Hvis ægte demokrati forudsætter ægte samtale, så har man givet en indholdsmæssig bestemmelse af, hvad demokrati er. Man har nu mulighed for at stemple et samfund med både frie valg og ytringsfrihed som udemokratisk, fordi den demokratiske samtale, eller resultatet af den demokratiske samtale, ikke lever op til Hal Kochs krav. Denne indholdsmæssige bestemmelse af demokrati er beslægtet med – men naturligvis ikke identisk med – for eksempel den sovjetiske demokratiteori. Sovjetunionen var ifølge sine magthavere demokratisk, fordi partiet hævdede at regere i folkets eller proletariatets interesse.

Det var vigtigere end de formelle regler.

Kun ved at lægge afgørende vægt på de formelle, demokratiske spilleregler – der i sig selv ikke siger noget om resultatet af den demokratiske proces, og som hverken forudsætter eller indebærer enighed og helhedssyn – kan demokratiet fastholde sin universalitet og egentlige værdi. Kun på den måde kan demokratiet være et ideal for både kristne og muslimer, rige og fattige, socialister og liberale.

På dette afgørende punkt rammer Hal Kochs demokratidefinition – hvis man skal tage den alvorligt – forkert. Det gør ham hverken til anti-demokrat eller stalinist. Men det gør ‘Hvad er demokrati?’ – med eller uden udeladelser – til et dårligt bidrag til den demokratiske læreproces, som Rusland er midt i.

Menneskerettighedskonvention en del af den danske lovgivning.

testdinvidenLL
Ingen testsørgsmål.
Det er en svær tekst, der er taget med, for at du kan reflekterer over begrebet demokrati.