Typografi

 
  Ingen genvej

Det ser let ud. Det virker nemt, og de fleste kan hurtigt opnå et rimeligt eller halvgodt resultat, når de giver sig i kast med layout af en tekst.
Men vejen fra halvgodt til godt og rigtig godt er meget længere end de fleste tror, den går gennem en masse typografisk teori og tidskrævende, til tider frustrerende pillearbejde. Men der er ingen vej uden om. Man kommer jo heller ikke på fodboldlandsholdet uden talent, træning og indsigt i spillets finesser.

 
 
Den teknologiske udvikling har ikke overflødiggjort behovet for typografisk formgivning. Tvært imod, for informationssamfundets overflod af information stille også større krav til typografien. Skal budskabet nå sit mål, er der i høj grad brug for formgivning.

Prepress-processen[3] fortsætter med indskrivning (sætningen[4]) af manuskriptet. Så læser forfatteren korrektur, hvorefter teksten finpudses. Nu følger udslutning, orddeling, spatiering, undvigelse af horeunger, placering af overskrifter (rubrikker) og paginering (sidetal)[5]. Så kan der trykkes.

Hele Prepress-processen kan i dag gennemføres på en PC. Det kræver ganske få programmer. Alle kan derfor selv lave en tryksag… JA, en indbydelse til sin egen polterabend, som alle andre end familien og de venner der skal deltage finder rædselsfuld og uprofessionel.

Vil man formidle den gode historie på en kvalificeret måde er nåleøjet, væsentlighed, tid, flid og viden om typografi.

  • Størrelsen af det papir. Som man vil trykke på.
  • Skriftsnit = skrifttype, Times eller Verdana. Skriftgrad = Fed, normal, kursiv o.v.s.  Skydning = Afstanden mellem linierne.
  • Prepress-processen… alt det der ligger forud for selve trykningen.
  • Sætning. Begrebet stammer fra den tid, hvor man satte det enkelte bly-bogstav på plads i en ramme.
  • Begreberne forklares senere.

Værktøjer

Prepress kræver forskellige programmer. Et tekstbehandlingsprogram (Fx Word), som bruges til at skrive og rette manuskriptet. Der kan ikke laves finere typografisk arbejde i et tekstbehandlingsprogram, og illustrationer bør man også vente med til næste niveau i prepress processen.


Fortvivl ikke.
Professionelle ville aldrig drømme om kun at bruge word, men gymnasieelever og studerende kan sagtens komme meget lang med deres skolearbejde, selvom de udelukkende bruger fx den nyeste version af word.

Tekst og illustrationer overføres nu til et Desk Top Publishing program, hvor alt det typografiske arbejde kan udføres. Placering af tekst og illustrationer, overskrifter og justering af mellemrum, blot for at nævne nogle af Dtp-programmernes typografiske muligheder.

Dtp-programmer: Fx InDesign fra Adobe og Publisher fra Microsoft.

Det rækker dog ikke kun at bruget fx Word og InDesign. Der skal også arbejdes med foto og grafik. Her kan man fx bruge billedbehandlingsprogrammerne Picaca fra Google eller PhotoShop fra Adobe. Til grafik kan anvendes Illustrator fra Adobe eller Paint Shop Pro.

Papir eller skærm

I dag er det almindeligt at lave typografi både til papir og skærm. Men de grundlæggende typografiske principper er de samme, selvom der kan være forskel på om en skrift egner sig til papir eller skærm.

Skærmen begrænser også anvendelsen af illustrationer – især størrelse og kvalitet – men til gengæld kan skærmen vise levende billeder og give læseren en række interaktive muligheder.