Udenrigspolitik

Udenrigspolitik – formålet med Danmarks deltagelse i International Politik – er, som det også gælder for andre lande, primært at varetage statens interesser i det internationale system.

Før 1945 var der kun få fælles spilleregler for interessevaretagelsen i det internationale system. I sin yderste konsekvens kunne en fejlslagen udenrigspolitik føre til statens udslettelse eller indskrænkning af dens territorium, som det skete for Danmark i 1864.
Efter 2. verdenskrig har folkeretten2 udgjort en ramme om staters adfærd, hvis mål er at beskytte den enkelte stat mod udefra kommende aggression. Alligevel løses mange konflikter mellem stater uden hensyntagen til folkerettens normer.

2) Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater, mellem en stat og statsborger i et andet land og internationale organisationer. Mere konkret omhandler folkeretten staternes natur og struktur, deres handlinger, internationale organisationers retsstilling og til dels individer og virksomheder.
Folkeretten er et normativt system, skabt på grundlag af en række fælles værdier, der gælder alle mennesker. Hvad enten de er rige eller fattige, sorte eller hvide og uafhængigt af religion og nationale tilhørsforhold.

Udenrigspolitiske målsætninger

De konkrete mål for dansk udenrigspolitik afhænger især af det trusselsbillede, som udenrigspolitikken baseres på.
De militære målsætninger afhænger af, om trusler søges afværget gennem tilslutning til militære alliancer, oprustning eller gennem forhandlinger om nedrustning.
De økonomiske målsætninger, som især knytter sig til eksporten, kan fremmes gennem internationale aftaler.
Ideologiske målsætninger – kampen for egne værdier, varetages f.eks. ved at arbejde for spredning af demokrati og menneskerettigheder.

Udenrigspolitikkens midler

Krigsførelse var oprindelig det vigtigste område for en udenrigsminister. Men også diplomatiet spillede en rolle som middel til at varetage statsinteressen.
Allerede i antikken (perioden fra den historiske tids begyndelse til Roms fald i det 5. århundrede e.Kr.) blev alliancepolitikken et vigtigt instrument, bl.a. for Romerriget (475 f.Kr. – 476 e.Kr. og dets forbundsfæller.

Det romerske imperiumDet romerske imperium – 475 f.Kr. – 476 e.Kr.
Militære allianceforpligtelser kan dog have den negative konsekvens, at en stat bliver bundet til at bistå en anden stat i en konflikt, som egentlig ikke vedrører den. Første verdenskrigs udbrud er et eksempel på denne konsekvens af militære alliancer. Under den kolde krig var alliancepolitikken organiseret i NATO, SEATO og Warszawapagten.

Map of NATO countries Map of Warsaw Pact countries Map of SEATO member countries - de
NATO WARSAWAPAGTEN SEATO

 

 

Dansk udenrigspolitik

Dansk udenrigspolitik byggede på neutralitetsprincippet fra 1814 til Danmark meldte sig ind i NATO i 1949. I de senere år har den især været fokuseret på det økonomiske samarbejde i EU, men udenrigshandel, flygtningepolitik og udviklingshjælp til den tredje verden er også vigtige områder.
Siden indmeldelsen i EF (senere EU) i 1972 har Danmark især fremført sine udenrigspolitiske synspunkter gennem organisationer som FN, NATO, EU og Nordisk Råd. Danmark er også medlem af Verdensbanken, IMF, WTO, OSCE, OECD og Europarådet.
Alle disse organisationer beskrives nærmere her.

Neutralitet vil sige at en stat ikke vælger side eller ikke deltager i en konflikt mellem andre stater eller militære forbund.
Man skelner mellem at være neutral og at være alliancefri. Dvs. at stå udenfor en militær alliance, idet neutralitet i folkeretlig forstand kun kan forekomme i en konkret konfliktsituation. For at kunne være neutral i krigsmæssig forstand stilles visse krav, som reguleres i den 5. og 13. Haag-konvention. Konventionerne foreskriver bl.a., at den neutrale stat ikke må støtte noget militær eller tillade at dets territorium anvendes til militære formål. Et land, der forbeholder sig ret til at forsvare mod en fjende, men som i øvrigt holder sig neutral, kaldes bevæbnet neutral.

PerHaekkerupUdenrigsminister Per Hækkerup (Regeringen Jens Otto Krag II 1964 – 1968)Tidligere udenrigsminister Per Hækkerup sammenfattede målsætningen for dansk udenrigspolitik i tre punkter:

  • Som det mest fundamentale: at sikre Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig demokratisk nation. Dette vil dels omfatte målsætningen at sikre verdensfreden, dels at sikre Danmarks egen fred og uafhængighed.
  • At varetage konkrete danske interesser – politiske, økonomiske og kulturelle – såvel for landet som helhed, som for de enkelte borgere eller grupper af borgere, samt,
  • At påvirke den internationale udvikling ud fra vore principper, bedømmelser og indstilling, som udspringer fra vort demokratiske system.
Folketingets arbejde med udenrigspolitik

I Danmark findes i Folketinget forskellige udvalg til håndtering af udenrigspolitikken: Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn.