Videnskab!

Eksempler fra de forskellige
videnskabsretninger

grafiskfremstilling3


Naturvidenskab – positivisme

180px-GodfreyKneller-IsaacNewton-1689Newton 1642–1727. Den engelske fysiker Isaac Newton opdagede tyngdeloven. Hans første lov formuleredes sådan:

Ethvert legeme vil forblive i en tilstand af hvile eller jævn,
retlinet bevægelse, såfremt det ikke påvirkes af ydre kræfter.

Newtons første lov siger altså, at hvis ikke et legeme påvirkes af ydre kræfter, vil det blive ved med, enten at være i hvile (hastighed nul) eller bevæge sig med konstant hastighed. Når f.eks. et æble accelererer mod Jorden skyldes det, at det er under konstant påvirkning af Jordens tyngdekraft. Når en fodbold holder op med at trille skyldes det, at gnidningskræfter fra luften og græsset påvirker bolden.

Newton arbejdede positivistisk, fordi han udviklede sine teorier på baggrund af målinger og observationer, som folk der beskæftigede sig med ”naturvidenskabelige” problemer havde gjort det, i hvert fald siden astronomerne i Babylonien observerede himmelrummet 4.000 år før Kristus.

*

Adam SmithAdam Smith 1723-1790. Den britisk/skotske økonom og moralfilosof, kaldes også for liberalismens fader.
I bogen ”An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations” beskrev han arbejdsdelingen som et af de stærkeste midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand.

Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet.

Han var fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.

Adam Smith arbejdede samfundsvidenskabeligt, og brugte både positivistiske og hermeneutiske metoder.

At arbejdsdeling var den bedste produktionsform kunne han påvise, på baggrund af statistikker fra virksomheder, der henholdsvis producerede traditionelt (en mand lavede hele produktet) eller havde gennemført en arbejdsdeling (en mand lavede kun en speciel del af produktet) i produktionsprocessen. Her brugte han en positivistisk metode.
At markedet ville straffe økonomisk ufornuft kunne han underbygge med observationer, men ikke statistikker, så i sidste ende byggede denne del af hans ”teori” på fortolkninger, altså hermeneutiske metoder.

*

250px-Max Weber 1894Max Weber 1864-1920. Tysk økonom og sociolog. En af sociologiens grundlæggere. Weber har bl.a. defineret en stat som “en enhed, der har monopol på den legitime brug af fysisk magt” (af og til oversat som “fysisk vold”), en definition, der er blevet grundlæggende i vestlig samfundsvidenskab og statskundskab.
Weber var med sin videnskabelige orientering og analytiske evne en banebryder indenfor en række af samfundsvidenskabens centrale arbejdsområder.
Ifølge Weber er det ikke bare sociologiens opgave at finde regulariteter (lovmæssigheder) i menneskelige handlinger (med anvendelse af positivistiske metoder), som de optræder i forskellige samfund og kulturer, men også at forstå (gennem anvendelse af hermeneutiske metoder) det meningsindhold og de værdier, der ligger til grund for dem.

*

Humanisme

Kritiske teorier

Kritisk teori bygger på den opfattelse, at enhver søgen efter viden påvirkes af undersøgerens egne interesser.
2004 hires habermasWWWDen kritiske teoretiker Jürgen Habermas afviser positivismens forestilling om en værdifri videnskab. Det udtrykker han bl.a. på denne måde: ”Man må altså være bevidst om sine egne interesser. I mit arbejde spiller mine personlige normer og holdninger også en rolle i forbindelse med mit valg af kilder, teorier og analysemåder”.Fra slutningen af 1960’erne bredte der sig et mere kritisk syn på samfundsudviklingen.
Den kritiske teori betoner betydningen af samfundsvidenskabernes normative engagement, orienteret mod det gode liv og de enkelte menneskers myndighed.
Afdækning og kritik af illegitime magtforhold og ulighed, der kan hæmme fri udfoldelse af rationel dialog og fælles viljesdannelse, blev stillet op som en hovedopgave for sociologien.

*

Th. W. Adorno,  H. Marcuse,  E. Fromm og  Jürgen Habermas. Som alle er uddannet på Institut für Sozialforschung i Frankfurt am Main. Frankfurterskolen hævder, at forskning og videnskab kun har værdi set ud fra samfunds- og menneskelige interesser. Denne opfattelse fik især betydning for Studenteroprøret.

Marxistisk teori, som ellers havde spillet en beskeden rolle i sociologien, kom til at øve en betydelig indflydelse fra midten af 1960’erne. Det medførte en øget interesse for de større strukturer i samfundsudviklingen såsom den økonomiske og teknologiske udviklings betydning for langsigtede forskydninger i klasseforhold, statens rolle og forholdet mellem industrilande og udviklingslande.

Det ledte også til en øget opmærksomhed på den ideologiske og politiske rolle, som sociologi og andre videnskaber spiller i samfundsudviklingen.

*

marxk-jpgWWWStat og samfund vurderes ofte som modsætninger.
For en liberalist er målet, at begrænse statens indflydelse på samfundet og borgerne mest muligt.
For marxister er staten (den borgerlige) den herskende klasses magtapparat, som bruges til at undertrykke de andre klasser.
Karl Marx 1818-1883, var tysk revolutionær socialist og samfundsvidenskabsmand. Han er den mest betydningsfulde socialistiske teoretiker.

I slutningen af 1800tallet var der ingen samfundsforskere som betvivlede, at samfundet var klassedelt. Men mens Marx mente, at klassesamfundet byggede på, at nogle få uretmæssigt have tiltvunget sig magten (ejendomsretten) over produktionsmidlerne (fabrikker, maskiner – kapital), så mente de borgerlige samfundsforskere, at klassesamfundet var et resultat af den kendsgerning, at evner og talenter var ulige fordelt. Nogle mennesker egnede sig alene til at arbejde for andre, mens en mindre gruppe var kaldet til at organisere arbejdet.

*

150px-Sigmund Freud-locSigmund Freud 1856-1939 psykoanalysens skaber. Han regnes for en af de mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede.
Den freudske psykoanalyse udgøres af tre dimensioner:
Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i det ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Ligeledes mente Freud, at menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (oralfasen, analfasen og den fallisk-ødipale fase) har betydning for udviklingen af vores personlighed og tilstande i vores psyke som voksne.

*

Freud opdelte personligheden (psyken) i tre instanser:

FreudsAeggemodel1Den mest primitive del kaldes Det‘et (Id’et). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter, og individets ønsker eller lyster. Det’et fungerer efter lystprincippet – dvs. at drifter søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyntagen til realiteterne – og er ubevidst.

Overjeg’et (Superego) er personens censurinstans, og den del af personligheden der rummer samvittighed, moral og idealforestillinger (jegidealet).
Det er overjeg’et der fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke formår at leve op til overjeg’ets krav, reagerer vi med skyld eller skamfølelser. Overjeg’et er af Freud blevet beskrevet som ødipuskompleksets arvtager.

*

Imellem det’et og overjeg’et findes den realitetsorienterede del af personligheden, Jeg’et (Ego), som skal tage hensyn til realiteterne og sikre lystopnåelse på længere sigt. Jeg’et skal sikre et kompromis mellem det’ets søgen efter umiddelbar drifttilfredstillelse og overjeg’ets normer/idealer.
For at sikre dette, råder jeg’et over de såkaldte jeg-funktioner): perception, tænkning, hukommelse, sprog, o.s.v., der kan hjælpe personen til at tilpasse sig. Jeg’et råder også over en række forsvarsmekanismer, der er ubevidste.

*

Humanisme

Socialkonstruktivisme

Socialkonstruktivismens udgangspunkt er, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden og virkelighed direkte, dvs. som den er ”i sig selv”. Vi erkender og forstår ”virkeligheden” forskelligt, afhængig af hvornår og hvordan, vi iagttager den og i hvilken kulturel sammenhæng.
Konstruktivisme handler om, at det vi kalder «virkelighed», «sandt» og «rigtigt» er formet og fortolket af mennesket. Virkeligheden er med andre ord konstrueret. Konstruktivisme interesserer sig derfor ikke for, hvordan tingene er «i sig selv», men snarere for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver dem på forskellige måder. Vores virkelighed er diskursivt konstrueret.

Eftersom vores forestillinger om verden ikke er objektivt sande – i betydningen uforanderlige og universelle – er «virkeligheden» kun tilgængelig for os gennem de sociale kommunikations- og handleformer, hvormed vi erfarer og erkender os selv og vores omverden.

*

baudrillard-selfSocialkonstruktivismen er kritisk overfor den etablerede videnskab og afviser såkaldt positivistisk empirisk videnskab. Man hælder mod kvalitative metoder.
En radikal version af konstruktivisme mener, at også den fysiske verden er totalt konstrueret af os, mens en moderat konstruktivisme mener, at kun den sociale verden eller dele af den er konstrueret.

For at forstå og beskrive samfundsudviklingen efter 1970’erne opstiller den franske sociolog Jean Baudrillard fra midten af 1970’erne tre historiske perioder:
Det pre-moderne samfund, som Baudrillard opfatter som opbygget omkring symbolske værdier.
Det er befolkningens tro på symboler som religionen, konge eller kejsermagten, der former deres samfundsopfattelse og selvforståelse. Er man fattig, så er det guds vilje! Og det accepteres også, at magten er på meget få hænder. Demokrati er et ukendt begreb.

*

Det moderne samfund, som Baudrillard beskriver som opbygget omkring produktion. I denne periode formes befolkningens samfundsopfattelse og selvforståelse af deres rolle i produktionsprocessen. En fabriksarbejders selvforståelse rummer bl.a. opfattelsen af at være undertrykt eller udnyttet.
Denne epoke er analyseret af alverdens sociologer, antropologer og filosoffer. Mange, også Baudrillard har analyseret samfundsforholdene i denne periode ud fra marxistiske teorier. Han mener nu, at det moderne samfund var kapitalismens og borgerskabets epoke, hvor arbejderne blev udnyttet, men at denne samfundsmodel nu er erstattet af den postmoderne epoke.
Det post-moderne samfund, som Baudrillard fremstiller som et samfund opbygget omkring ”Simulation”.
Baudrillard ser på forholdet mellem simulation og virkelighed, og den pointe han ønsker at understrege er, at simulationen har overtrumfet virkeligheden.

*

NannaModelEn fortolkning af Baudrillards opfattelse kan beskrives i en simpel model. Når ”reality” erstattes af ”simulation” skaber det en kædereaktion, hvor den simulation der er trådt i stedet for virkeligheden nu ikke skaber andet end mere simulation.
This “fall” into simulations is exacerbated by the masses and media. The public prefer spectacles to reality. We would rather go to Disneyworld than to work. When we watch the news, we would rather be entertained than informed. The consequence of this preference is that reality loses its status, and that the effectiveness of simulation is greater than the potency of reality.
I det post-moderne samfund er det ”tegn” der definerer menneskers sociale placering.
”I vores perception træder virkeligheden så at sige i baggrunden til fordel for “simulakrer” (et af Baudrillards nøgleord) dvs. skinbilleder eller tegn, som illuderer henvisningen til virkeligheden.”

I et informationssamfund, hævder Baudrillard, dominerer medierne vores oplevelse af virkeligheden. Medierne formidler tegn og billeder, som bestemmer vores menneskelige relationer, moden, kunst, musik o.s.v., fordi de bliver opfattet som ægte – selvom de reelt erstatter den virkelige virkelighed.
Som det er illustreret i modellen, så genbruges tegnene og de skaber nye tegn i en selvforstærkende simulerings proces.

Et andet nøglebegreb i Baudrillards teori er ”hyperreality” (noget der ligger over det reelle/virkelige). Udtrykket beskriver et samfund præget af ”simulation”, hvor ”tegnenes rolle” har erstattet den betydning menneskets placering i produktionslivet havde i det moderne samfund.

*

Det postmoderne samfund er hyperrelt – derfor skaber forlystelser/underholdning, information og kommunikationsteknologi oplevelser, der er mere intense og medrivende end scenerne i det almindelige liv samt de normer der strukturerer det almindelige liv.
Det hyperreale betyder, at Disneyland og andre forlystelsesparker, TV-sport fremstilles som mere virkelige end virkeligheden … når det sker så betyder det, at normerne fra den hyperreelle verden også kommer til at kontrollerer menneskers tanker og adfærd, mener Jean Baudrillard.

I den postmoderne verden flygter individet fra ”the ”desert og the real”” og ind i den ekstase der kan findes i computerens, mediernes hyperreelle verden.

Ved begyndelsen af USAs krig mod Irak benyttede den amerikanske filminstruktør Michael Moore sin takketale for modtagelsen af en Oscar til at rase over præsident Bush: “Vi lever i fiktive tider”, råbte han, “hvor vi har fiktive valgresultater, som medfører valget af en fiktiv præsident. Vi lever i en tid, hvor vi har en mand, der sender os i krig af fiktive grunde.”

Efter den første Irak-krig i 1991 udgav Baudrillard et essay med den overraskende titel “La Guerre du Golfe n’a pas eu lieu” (Golfkrigen fandt ikke sted).
Pointen var, at krigen ikke fandt sted andre steder end i medierne.
Det var et forsøg (endnu et) på at få os til at åbne øjnene for mediernes store og ofte manipulerende betydning for vores oplevelse af virkeligheden.

Socialkonstruktivismen
– en marxistisk kritik

– Marxismen og andre “store fortællinger” er døde. Vi lever i et postindustrielt videnssamfund, hvor tilværelsen er stadig mere fragmenteret, og arbejderklassen er død. Fremtiden vil være et drømmesamfund, hvor følelser vil afløse facts som den afgørende beslutningsfaktor.
Ågot Berger er lodret uenig i ovenstående socialkonstruktivistiske vurdering. Han mener, at det teoretiske fundament for disse opfattelser enten ikke eksisterer eller er uholdbare.
– Alligevel kan man snart ikke læse en akademisk artikel uden at falde over ord som italesætte, diskurs og dekonstruktion – eller se en studerendes bogreol uden at “standardværker” om diskursanalyse springer en i øjnene, siger Berger.

*

– Vi har at gøre med en teori som opstod i slutningen af 70erne under begrebet postmodernisme, og som i dag kaldes socialkonstruktivisme. Men teorien er efter min opfattelse ubrugelig som metode til at blive klogere på fortid, nutid og som teori for at forandre verden.
– Idéen om at sproget er fundament for samfundsforandringer, får til tider også andre politisk uholdbare udslag, som også har vundet indpas hos mange progressive, fx indenfor “indvandrerindustrien”. I de sidste mange år har man fokuseret på, hvad man kalder indvandrerne, hvilket sprog der anvendes – og i mindre grad på økonomisk udelukkelse, inkludering i fagforeninger o.s.v., som var en stor sag overfor gæstearbejderne i 70erne. I dag opfatter vi ordet gæstearbejder som mere nedladende, men deres reelle position på arbejdspladserne og i samfundet var stærkere, derfor var også racismen mindre.

*

Man fjerner ikke undertrykkelse ved at skifte betegnelsen fra indvandrer til medborger. En ny sprogdragt nedbringer ikke arbejdsløsheden og fjerner ikke den sociale arv.
– Socialkonstruktivismen og dens moder postmodernismen er efter min opfattelse gift i forhold til ønsket om en traditionel videnskabelig tilgang til fortid og nutid, som faktisk både borgerlige og marxister historisk har været enige om. Begge traditioner har haft som mål at beskrive virkeligheden, men har af gode grunde været uenige i dels, hvordan man beskriver en historisk begivenhed, og som regel hvordan beskrivelsen skulle bruges politisk.
Hvad er socialkonstruktivismens hovedteser?

*
Grundlæggende er der fire hovedteser:

1) At virkeligheden ikke umiddelbart kan beskrives.
2) Der er ingen modsætning mellem virkeligheden og vores opfattelse af virkeligheden.
3) Den ene opfattelse kan være lige så god eller gyldig som en anden.
4) Vores opfattelse bygger på en (fejlagtig) konstruktion af virkeligheden, derfor skal man starte med at pille den nuværende opfattelse fra hinanden, dvs. dekonstruere virkeligheden.
Når socialkonstruktivisterne mener, at den objektive virkelighed ikke umiddelbart kan beskrives, så er det fordi de hævder, at beskrivelsen er præget af vores forestilling af virkeligheden og den måde vi taler om den på. Det betyder, at socialkonstruktivisternes forskning typisk fokuserer på den måde mennesker italesætter, dvs. socialt konstruerer virkeligheden.

– Endelig er dekonstruktion et centralt begreb for socialkonstruktivisterne. At dekonstruere et begreb handler om at påvise, at begrebet er historisk, dvs. det har ikke altid eksisteret – og kontingens, dvs. at det i princippet kunne have et helt andet indhold. Det er rigtig, at fænomener som for eksempel nationalstat, etnicitet eller køn har haft foranderlige indhold gennem historien. Men derfra til at dekonstruere alle begreber eller begivenheder er absurd.

*
Kilder:
Jean Baudrillard (29. juli 1929 – 6. marts 2007) var en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof. Hans værker er ofte blevet tilknyttet postmodernisme og poststrukturalisme.

Stanford Encyclopedia og Philosophy: Jean Baudrillard: First published Fri Apr 22, 2005; substantive revision Wed Mar 7, 2007
http://plato.stanford.edu/entries/baudrillard/

Simulation er en imitation af noget virkeligt, tingenes tilstand eller en proces. At simulere er at lade som om, forstille sig, foregive, skrømte. Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2004.
Baudrillard definerer simulation som “en udvikling af modeller af virkeligheden uden oprindelse eller realitet: en hyperrealitet.” Og det er netop i USA, han mener at finde den højeste grad af hyperrealitet.

Fra forordet til AMERIKA. Jean Baudrillard. Informations forlag. November 2004.

Stanford Encyclopedia og Philosophy: Jean Baudrillard

AMERIKA. Jean Baudrillard. Informations forlag. November 2004.