Alt hvad jeg siger... er slip børnene fri

Luk øjnene og forestil dig folkeskolen som en smuk forureningsfri skovsø.
Når du åbner øjnene igen er alting forandret! Nu har eksperter og politikere ødelagt idyllen.
Hvad for en idyl, folkeskolen har da haft problemer i årevis!
Ja, det har vi fået at vide, men husk lige på filosoffen Bertrand Russells ord: Selv når alle eksperter er enige, kan det tænkes, at de tager fejl.

  • Fordi man har magt, er det ikke sikkert, at man også har visdom.

Intet er mere givende end at stå overfor åbne, videbegærlige og iderige unge. Eller intet var… jeg er pensioneret, det blev min redning, ellers havde jeg været nødt til at opsige mit job, fordi reformerne helt åbenlyst er ved at køre uddannelsesområdet i sænk.

For snart mange år siden interviewede jeg den nuværende overborgmester Frank Jensen. Dengang var han socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører. Han talte varmt om en af socialdemokratiets visioner – heldagsskolen.
Nogle år senere gentog det hele sig, nu var det en ny uddannelsespolitisk ordfører, den senere undervisningsminister Christine Antorini, der i et interview fortalte om partiets vision. Det lød igen spændende, smukt og visionært – jeg anede ikke uråd, tvært imod.

I dag, hvor det næsten er for sent, kan jeg godt se, at der dengang var mange ting jeg overså. Jeg anede fx ikke, at ”konkurrencestaten” var andet end et nyt smart ord, som især kunne optage og begejstre DJØFer og andre med hang til at styre tilværelsen gennem et Excel regneark.
Nu ved jeg, at frygten for den asiatiske tiger i en årrække har fået forældre, forskere og politikere til at gå i panik, indtil de fik mulighed for at omskabe folkeskolen, så den kom til at ligne enhver anden vareproducerende virksomhed, der kan standardiseres og dokumentere kvaliteten af sine produkter.
Frygten blev næret og voksede hvert år, når professor Niels Egelund tonede frem i TV avisen og fortalte, at PISA nu dokumenterede, at danske skoleelever var overhalet af børn fra Malawi. Året efter var den gal igen, nu var det finnerne der havde distanceret os!
Men jeg slog det hen som det ”vrøvl”, det også senere har vist sig at være, bl.a. ifølge professor Svend Kreiner, der er en af de førende danske eksperter i pædagogisk statistik.

I dag siger en anden kritiker, Rane Willerslev, der er professor i socialantropologi, eliteforsker og ph.d. fra det anerkendte University of Cambridge, om udviklingen i det danske undervisningssystem: ”…det (er) da fløjtende ligegyldigt, om vi i en – i øvrigt dybt manipuleret undersøgelse – ligger over eller under finske eller sydøstasiatiske skolebørn i nogle færdigheder, som slet ikke er relevante i dag. Tænk, hvis man i stedet sagde, at 12 gives for den usædvanligt kreative præstation, og 10 gives for den kreative præstation, der gerne må fejle lidt, så længe ideen og løsningen er original. Så ville innovationsprincippet være til stede, og man ville belønne noget andet end bare en efterplapren af det, som læreren har sagt i undervisningen, som PISA gør.”

Men hos andre gik Egelunds dommedagsprofetier rent ind. Venstres statsminister, Anders Fog Rasmussen lovede en folkeskole i verdensklasse og socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt satte folkeskolen højt på dagsordenen, da hun blev statsminister, og bad Christine Antorini, der nu var blevet undervisningsminister, om at finde de gamle planer om en helhedsskole frem fra arkivet.

Nogle af fortalerne for, at folkeskolen skal uddanne børnene til konkurrencestaten, Stefan Hermann, Claus Hjortdal og Mikkel Haarder har netop i en kronik slået fast, at ”Skolelederne (der fik mere magt ved den seneste overenskomst) skal lede en udvikling på skolerne i retning mod mere systematisk brug af data om elevernes faglige progression og udbytte. De skal sikre, at der sker et systematisk evalueringsarbejde, som hviler på dataindsamling og efterfølgende analyse og vurdering, for at kvalificere tilpasningen og udviklingen af undervisningen.” De tre kronikører kan – som de fleste politikere og toneangivne forskere – slet ikke forestille sig, som der ellers har været tradition for, at mennesker skal udvikles til andet end arbejdslivet, til hele mennesker præget af åndsfrihed, kultur, faglighed og dannelse. Barndom og ungdom er tilsyneladende en sygdom, der skal kureres ved hjælp af evidens, tests og data.

  • Du kan bruge alle de kvantitative data, du kan få – men du må stadig have mistro til dem og bruge din egen intelligens og vurdering, siger den amerikanske forfatter Alvin Toffler.

Vi har i dag allerede MobilPay – snart kommer MobilLearning. Nu skal læreren blot holde sin mobil hen foran eleven, så vil en smart app vise, hvordan evalueringssystemet har beregnet, at det er bedst at håndtere Agnes, så hun kan blive en god arbejdskraft i konkurrencestaten.

”De mange reformer er identitetsløse, undervisningens indhold er ligegyldig (så længe eleverne bare scorer på de opsatte målindikatorer), og alt handler om teknik og tilpasningen til konkurrencestaten. Man taler i reformvenlige kredse ofte om et skifte fra undervisning til læring, og hvis man endelig bruger ordet ’undervisning’ alligevel, er det i betydningen ’tilpasning’. Ud med Grundtvig!”, skriver lektor i pædagogik Brian Degn Mårtensson i en kronik.

Der er næppe mange forældre og politikere der ved, eller har funderet over, at der ikke mere er noget der hedder pensum i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Der er heller ikke noget krav om et bestemt sidetal – det hele er skiftet ud med fænomenerne ”kompetencer” og ”læringsmål”, som kan beskrives og krydses af i Excel.
Her er et eksempel fra gymnasiet. I samfundsfag C (det laveste niveau) er der beskrevet 11 kompetencer. Jeg har selv undervist ikke under 1000 gymnasieelever i samfundsfag men aldrig mødt en eneste, der har været blot i nærheden af at kunne opfylde disse kompetencer, de er nemlig formuleret så bredt, at de dækker alt.

Et af kompetenceområderne benævnes: ”Enkle makroøkonomiske sammenhænge”: … Du skal kende de centrale økonomiske størrelser som BNP, arbejdsløshed, offentlige finanser, betalingsbalance og inflation, ligesom du skal kende til betydningen af disse. Det nærmer sig volapyk, hvis man skal planlægge sin undervisning efter denne beskrivelse – og hvordan skal man til eksamen evaluere i hvor høj grad en elev har opnået disse kompetencer – og alle de 10 andre!
Men sådan er det i de fleste undervisningsbeskrivelser, fagene beskrives som Ph.d. studier, og det forventes eleverne at klare – i samfundsfag – på 80 lektioner.

I den virkelige verden kan vi sagtens slå de gule tigre, selvom de ifølge PISA har alverdens kompetencer. “Men hvis vores børn skal klare sig i den globale konkurrence, skal de have kompetencer, som kan bruges i det 21. århundrede. Kineserne er på mange måder stadig i industrisamfundet, hvor det var helt andre kompetencer, der var brug for. Det er ikke tilfældigt, at de kinesere, som har fået Nobelprisen er uddannet i Vesten,” siger Shimi Kang, 42 år og mor til tre børn. Hun er psykiater og leder af børne- og ungdomspsykiatrien i Vancouver, Canada.

Kinesiske skolebørn. De ligner nu ikke tigre! Foto: Brian Yap

I fremtiden vil der blive brug for kreative, empatiske og motiverede unge, som kan tænke kritisk. Hvis vi af frygt for kineserne indfører en autoritær og prøveorienteret skole samtidig med, at børnene får en mere og mere struktureret fritid, så forudser Shimi Kang, at vi får lige det modsatte; unge mennesker, som gør alt hvad de kan for at leve op til forældrenes og skolens krav, mens de bliver stressede og uengagerede og i værste fald deprimerede. Det er derfor, hun har indført begrebet Delfinmor. Delfiner er legesyge, intelligente og sociale dyr. Dem kan vi lære noget af.

 

Undervisning, pædagogik og opdragelse er ikke blot teknik eller et håndværk, der kan registreres i Excel, men derimod ”noget, der mest minder om en form for kunst”, siger Brian Degn Mårtensson, lektor i pædagogik. Det han peger på er bl.a. den empati, som er grundlæggende for al undervisning.
Han minder os også om, at: ”Det var tænkende og handlende mennesker, der i sin tid skabte grundlaget for det moderne og oplyste demokrati, ikke en strategisk økonomifokuseret statsadministration. Den målstyrede konkurrencestatsskole er en regression (tilbageskridt) i retning af et ufrit samfund, hvor vi alle fra vuggestue til universitet skal opfylde læringsmål og helst gøre det i et højt tempo,” siger Brian Degn Mårtensson.

Jens Raahauge, er forhenværende skoleleder og formand for dansklærerforeningen, og han har deltaget i udviklingen af folkeskolen i mange år, han er overbevist om, at den nuværende udvikling til præstationsorienteret undervisning handler om frygt.

Jens Raahauge efterlyser et paradigmeskifte. For vi skal være ualmindeligt optimistiske, hvis vi skal tro på, at vi, ca. 5 mio. mennesker, skal klare os i konkurrencen med kineserne, hvis vi frivilligt går med til at spille på deres banehalvdel. I stedet bør vi ryste posen og tænke nyt.

Testkulturen fungerer kun, hvis der er et facit. Vi skal sikre os, at børn bliver stillet over for opgaver uden facit. At børn kan blive tænksomme og nysgerrige. De skal opdrages til at skrive på en bog med åben slutning, mener Jens Raahauge.

»Alle går i dag rundt og siger, at Danmark skal være et innovationssamfund, og at vi kun kan klare os i den globale konkurrence, hvis vi kan få nye ideer og skabe kreative løsninger. Det er jeg fuldstændig enig i. Spørgsmålet er bare, om det uddannelsessystem, vi har skabt, med flere og flere tests og mere og mere fokus på korrekthed, leder frem mod mere innovation. Det mener jeg ikke, det gør. Tværtimod! Stor videnskab er jo netop at risikere noget, og det forudsætter, at man accepterer en fejlkultur. Vi har brug for nogle skøre hjerner, der kan tænke vildt og skabe nybrud inden for forskningen og samfundslivet.«, mener Rane Willerslev.
Han dumper hele det danske uddannelsessystem – fra 1. klasse i grundskolen til sidste semester på universitetet – for at have stirret sig blind på ligegyldige færdigheder, korrekte besvarelser og høje karakterer.

Fra mit otium siger jeg bare: Slip børnene fri!… fra Folkeskolereformen – Excel – PISA – Nationale Test – iPads – Karakterkrav – frygten for de gule tigre – tvang – organiseret leg – forberedelse til konkurrencestaten – datastyring – målstyring – kompetenceræs…

Turister, der besøger et Mausoleum for Sun Yat-sen I Nanjing. Foto Nanna Bangsholm