iPads i folkeskolen truer demokratiet

Folkeskolen skal forberede eleverne til at blive aktive demokratiske samfundsborgere i det danske folkestyre. Det står der i folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor skal eleverne lære at skaffe sig viden, så de som voksne kan handle på et oplyst grundlag, når de stemmer, følger med i medierne eller på anden måde er politisk aktive.

Læsning er nøglen til læring. Kan man læse, kan man tilegne sig viden og blive klogere på tilværelsen. Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie, hvis man skal læse længere tekster, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning.
Læsning af længere tekster er nødvendigt for udvikling af færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse.
Men skærmlæsning er fortsat i vækst, selvom pædagoger og forskere erkender, at skærmediet ikke er velegnet til fx fordybelse. I busser og S-tog glor halvdelen af passagererne ned i den lille skærm. Ingen drømmer om at tale med den nærmest siddende. NOKIA Connecting People!!!

Digital læsning giver dårligere tekstforståelse

Vi lever i en tid med stadig hurtigere og mere gennemgribende digitalisering, siger forskningsleder, for det fireårige forskningsprojekt E-READ, Theresa Schilhab. Over de sidste fire år har omkring 200 akademikere og videnskabsfolk indenfor læsning, forlagspraksis og litteraturvidenskab fra hele Europa undersøgt digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser.

En af undersøgelsens konklusioner er, at undervisere skal gøres bevidste om, at den hastige udskiftning af trykte materialer, papir og blyanter med digitale teknologier i grundskolen ikke er neutrale, det kan medføre et fald i udviklingen af børns læseforståelse og deres begyndende kritiske tænkning. Der er ingen undersøgelser eller forskningsresultater der viser, at en iPad fremmer læseforståelsen. Alligevel bruger fx Rudersdal kommune tocifrede millionbeløb på at digitalisere folkeskolen. Selv i de mindste klasser får børnene en kommunal iPad.

Hvad betyder læsning for børns udvikling?

Men ”læsning er fortsat en afgørende grundkompetence i forhold til børns læring og udvikling, og når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever har meget svage læsefærdigheder, vækker det bekymring”. Det er en af konklusionerne i rapporten ”Børns læsning 2017 – En kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden”, udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Men – teknologifikserede embedsmænd og politikere – har fokus på at digitalisere folkeskolen i stedet for at holde fokus på udviklingen af børnenes læsefærdigheder, og efterlader lærerne med et krav om at lære børnene den nye teknologi, som mange af dem ikke selv bruger eller forstår. Hvad vil det egentlig sige, at et medie er digitalt!

I Rudersdal kommune havde forvaltningen udarbejdet en farvestrålende, men meget luftig brochure, som stort set uden dokumentation og analyse dannede grundlaget for den store satsning på digitale medier.

I Rudersdal kommune havde forvaltningen udarbejdet en farvestrålende men meget luftig brochure, som stort set uden dokumentation og analyse dannede grundlaget for en betydelig satsning på digitale medier.

Citat fra forvaltningens folder

Den Gode Digitale Skole
Digitalisering kan (helt udokumenteret påstand, min tilføjelse) øge elevernes læring, men også bidrage til at ændre tilgangen til læring, måden at organisere undervisningen på og bidrage til at nytænke lærerrollen.

Visionen
”Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling”

*
”Hver femte dansker læser aldrig bøger, forklarer Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, i en artikel i Kristeligt Dagblad. Jæger fastslår også, at hans forskning ret entydigt viser, at boglæsning – især af faglitteratur – er en vigtig del af, hvad man kunne kalde en samlet livsstilspakke. En pakke, som sikrer, at man får kontrol over sit liv og kommer til at ligge højt i det sociale hierarki”.

Hvordan har børns læsning udviklet sig?

Undersøgelsen ”Børns læsning 2017” viser, at der fra 2010 til 2017 er sket et fald i, hvor ofte børn læser i fritiden. Det gælder på tværs af køn, sproglig baggrund og klassetrin. Den samlede andel af børn, der sjældent eller aldrig læser, er steget fra 25% til 30%. Faldet i børns læsetid er en del af en bredere tendens i befolkningen. Også voksne bruger mindre tid på at læse skøn- og faglitterære bøger i dag end tidligere blandt andet på grund af stigende forbrug af digitale medier.

Hvordan påvirker børns medieforbrug deres læsning?

Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser – viser undersøgelsen fra tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2017.
”Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,” siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen. Men det er denne udvikling fx skolevæsenet i Rudersdal understøtter.
I artiklen ”Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning” i tidsskriftet Viden om Literacy kan man f.eks. læse om et studie, der viser, hvor afgørende betydning forældrenes samtaler og ordforråd har for børns sproglige udvikling i de første leveår. Og barnets sproglige færdigheder ved skolestart hænger nøje sammen med senere læsefærdigheder, viser studiet. I artiklen peger Anna Gellert fra Københavns Universitet på nogle mulige forklaringer:

  • at elever med et begrænset ordforråd vil støde på flere ukendte ord i tekster, de læser i skolen
  • at elever, der er gode læsere, generelt har større viden om et emne og derfor bedre kan forstå teksten
  • at hyppig læsning giver mange, gentagne møder med nye ord, så den i forvejen gode læser kommer til at udvide sit ordforråd mere end den knap så gode læser

Hvor meget og hvad læser børn digitalt?

I undersøgelsen ”Børns Læsning 2017” er børnene blevet spurgt, hvor ofte de læser forskellige tekster på digitale medier. Den type tekster, de oftest læser, er beskeder på telefon, PC og tablet. 70% af både drenge og piger læser den type tekster hver dag. Websider fundet via søgetjenester som Google, Wikipedia eller f.eks. Facebook (som regel korte synspunkter uden egentlige argumentation) læses også ofte. 50% af alle læser sådanne tekster næsten hver dag og 71% mindst flere gange om ugen. Lydbøger og netaviser høres/læses af de færreste. Henholdsvis 83% og 84% hører eller læser sjældent eller aldrig denne type tekster. E-bøger og blogs er heller ikke så populære. 79% af alle børn svarer, at de sjældent eller aldrig læser e-bøger, mens 10% læser e-bøger mindst flere gange om ugen.
Uha, der tabte jeg en del læsere, dem der ikke er vant til at læse tekster med mange tal, og derfor går uden om den slags information. Det er en af konsekvenserne af deres manglende læsefærdighed.

Hvor meget læser børn trykte tekster?

49% af pigerne og 36% af drengene læser historier og tekster i bøger og blade i op til en time om dagen. 10% af pigerne og 6% af drengene bruger 1-3 timer om dagen på at læse trykte tekster, mens 39% af pigerne og 55% af drengene svarer, at de slet ikke bruger tid på at læse trykte tekster. Bogen er det medie, der prioriteres højest, når børn vil lære eller vide noget. Og bogen prioriteres i højere grad som kilde til viden end som underholdning. Det fremgår også af undersøgelsen ”Børns læsning 2017”.

Hvordan truer iPads i folkeskolen demokratiet

Så nåede jeg frem til min pointe. Brug af iPads – både i skolen og i fritiden – tager tid fra læsning af trykte materialer, og brug af papir og blyanter! Konsekvensen er stadig dårligere læsefærdigheder, som ikke bliver kompenseres af øget skærmlæsning, der ifølge utallige undersøgelser bruges mere overfladisk og slet ikke egner sig til dybdelæsning, vidensopbygning og lange tekster.
Min pointe er egentlig ret banal. Utilstrækkelige læsefærdigheder svækker vores evner til at deltage i den demokratiske proces, som primært bygger på, at vi kan tilegne os den viden, der er grundlaget for vores deltagelse i demokratiet.
De digitaliseringsbegejstrede politikere i Rudersdal og mange andre kommuner bærer derfor et stort ansvar for at understøtte en negativ udvikling, som svækker befolkningens læsefærdighed.
—-
Skal vi skrotte alle skole iPads og tablets. Nej selvfølgelig ikke, men de bør første anvendes, når børnene har opnået en tilfredsstillende læsefærdighed. Folkeskolen skulle gerne udvikle unge, der magter mere end at læse Tweets, fra verdens mægtigste mand. Trump og udviklingen i amerikansk politik, er et meget dårligt forbillede. Men som med så meget andet, kommer den udvikling nok også til at påvirke Danmark, hvis politikerne og folkeskolen ikke stopper den blinde tro på digitaliseringens vidunderlige egenskaber.
Ligger der mon nogensinde en bog på Præsidentens natbord!


Kilder:

E-READ http://ereadcost.eu/stavanger-declaration/
http://www.laererjob.dk/redirect.aspx?action=JobSearch,ViewJob&p=jobId%3DLJA-77269189

Om hvordan pædagoger kan fremme børns forståelse af tekster og ord. Produceret af Nationalt Videncenter for Læsning.
https://youtu.be/Frv-RNSfvPA

 

Læsetips: Drenge og læsning. Produceret af Nationalt Videncenter for Læsning.

 

Baggrundskilder
Originalkilder
Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i…
Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Artikler
Frydenlund, Sally: Bare rolig, børn læser stadig – men nu også på nettet
Information, 2017-09-23.
Munk-Petersen, Trine: Piger vil hellere chatte end læse bøger
B.dk, 2017-09-19.
Bangsgaard, Jeppe: Udsatte børn får gratis bogpakker
B.dk, 2008-05-07.
Elmelund, Rasmus: Børn bør selv vælge
Information, 2015-05-08.
Sehested, Caroline: Dialogen og nysgerrigheden – om det lille barns udvikling t…
Viden om Læsning. 2013-09. Nr. 14.
Søgning i bibliotek.dk
Emnesøgning på Børns læsning
bibliotek.dk