Begrebet intelligens eller indsigt bruges om et menneskes evne til at opfatte, begribe eller forstå. Det bruges mere eller mindre synonymt med begreber som anlæg, begavelse, evner, fornuft, forstand, talent eller visdom.
Historisk er begrebet intelligens blevet brugt som et udtryk, der kunne karakterisere mere eller mindre begavede mennesker.
De intelligente var især dem, der var gode til at læse og regne. De egenskaber blev der hårdt brug for i takt med fremvæksten af handel, håndværk og industriel produktion.
Binetprøven
I begyndelsen af 1900tallet konstruerede psykologen Alfred Binet og psykiateren Théodore Simon verdens første intelligensprøve – Binetprøven. Prøven var bestilt af det parisiske skolevæsen, som ønskede et redskab til at skille de “tunge” fra de “dovne” og uopdragne børn.
I 1916 fandt den tyske psykolog William Stern på at omregne intelligensprøvens resultat til en intelligenskvotient (IK), som så kunne bruges til at opdele befolkningen.
IK
idioter (IK 0-20)
imbecile (IK 20-50)
debile (IK 50-70)
sinker/svagtbegavede (IK 70-90)
middelbegavede (IK 90-110)
velbegavede, højtbegavede og genierne med stadigt højere IK.
Denne opdeling bruges stadig inden for psykiatrien.
Intelligens målt med Binetprøven viser kun en begrænset del af menneskets kognitive eller intellektuelle evner. Men disse prøver passer godt til det der er fokus på i skoleverdenen, der også – som prøven – for ca. 80 procents vedkommende handler om det verbalt-sproglige og det logisk-matematiske.
Omkring 1935 fremkom den amerikanske psykolog Louis Leon Thurstone med en teori om, at intelligensen er sammensat af en række sideordnede primære evner: deduktiv tænkning, induktiv tænkning, hukommelse, talforståelse, perceptuelt tempo, spatial (visuel/rumlig) evne, verbal forståelse og sprogligt tempo.
Siden 1980’erne har amerikanske psykologer talt om intelligensens modularisering, dvs. opsplitning i flere intelligenser.
Gardners intelligenser
| Den sprogligt-verbale intelligens |
| Den personlige intelligens handler om det personlige indre – intrapersonel (selvindsigt) |
| Den sociale intelligens handler om den personlige omverden – interpersonel (mellemmenneskelig) |
| Den logisk-matematiske intelligens |
| Den musikalske intelligens |
| Den rumligt-visuelle intelligens rumlig kaldes også spatial |
| Den kropslige/kinæstetisk intelligens |
| DE TRE NYE |
| Den naturalistiske intelligens |
| Den eksistentielle intelligens handler om opmærksomhed og koncentration |
| Den filosofiske intelligens handler om bevidstheden om eksistens og inddrager evnen til at filosofere |
Howard Gardner f. 1943, amerikansk psykolog.
I 1983 formulerede han en teori om syv forskellige intelligensformer. Teorien har især haft indflydelse inden for pædagogik og erhvervspsykologi.
Gardner har bl.a. skrevet Multiple Intelligences: The Theory in Practice (1993, da. De mange intelligensers pædagogik, 1997).
Gardner begrunder sin teori i udviklingspsykologisk forskning og hjerneforskning. Han opstillede først syv intelligenser. Siden er yderligere tre typer føjet til. Men Gardner opfatter ikke listen som absolut.
- den ottende intelligens er den naturalistiske intelligens
- den niende handler om opmærksomhed og koncentration
- den tiende medregner bevidstheden om eksistens og inddrager evnen til at filosofere
Gardner mener ikke at et menneskes intelligens er en rent intellektuel eller kapacitetsmæssig størrelse, der kan sættes tal på ud fra det et menneske kan præstere i en logisk problemløsning fx i matematik.
Intelligens skal ifølge Gardner ses som et bredere begreb, der omfatter dannelse, sprog, selvforståelse, social kompetence, evnerne til at opfatte, huske, tilpasse sig, resonere, generalisere, klassificere, filosofere m.v..
|
Her kan du se, hvad der kendetegner de forskellige intelligenser:
- Den sprogligt-verbale intelligens
Sprogligt-verbalt intelligente har højt udviklede talegaver, holder af at læse, skrive og spille ordlege. De har nemt ved at huske navne, datoer, steder m.m. Deres ordforråd er stort, og de bruger sproget flydende. De er gode historiefortællere, udvikler logiske argumenter, og anvender retorik samt metaforer. Den sproglige intelligens er høj hos journalister, forfattere, administratorer, entreprenører, sælgere, rådgivere, advokater, filosoffer, skuespilsforfattere, poeter og reklametekst forfattere. - Den musikalske intelligens
Musikalske mennesker er følsomme overfor lydene i deres omgivelser, og foretrækker at lytte til musik, når de studerer eller læser. De nyder rytme, anslag samt klang og synger/nynner tit, når de foretager sig noget. De forstår, og kan udvikle musik. Den musikalske intelligens er høj hos teknikere, musiklærere, instrumentmagere, korsangere, musikere, orkestermedlemmer, dirigenter, musikkritikere, aficionadoer, musiksamlere og komponister. - Den rumligt-visuelle intelligens
Rumligt/visuelle mennesker nyder kunst, at læse kort samt diagrammer, og tænker i billeder samt billedligt. De kan klart visualisere billeder, når de tænker over en ting, holder af puslespil, og af at løse kunstneriske problemer. De opfatter og repræsenterer den rumligt/visuelle verden præcist, kan bearbejde farver, linjer, former, faconer og rummet i deres arbejde og hverdag. De fortolker og kan grafisk repræsentere visuelle eller rumlige ideer. Den rumligt/visuelle intelligens er høj hos illustratorer, kunstnere, guider, fotografer, malere, designere, vævere, arkitekter, bygningshåndværkere, kunstkritikere, opfindere og filmskabere. - Den kropslige/kinæstetisk intelligens
Kropsligt intelligente bearbejder viden gennem kropslige fornemmelser, og bruger deres krop på mange forskellige måder. De har brug for at røre sig. De har det bedst, når de kan være fysisk aktive, eller når deres arbejde er en hands-on aktivitet. De er gode til at bygge eller reparere, skabe nære forhold så de kan trøste, overtale, og støtte andre, og til at lægge strategiske planer. Den kropslige intelligens er høj hos mekanikere, trænere, entreprenører, håndværkere, terapeuter, sælgere, sportsanalytikere, atleter, dansere, skulptører, koreografer, skuespillere og dukkeførere. - Den logisk-matematiske intelligens
De logisk-matematiske udforsker mønstre samt forhold mellem ting, og gør tingene i rækkefølge. De holder af matematik, udfører forsøg for at teste ting, de ikke forstår, nyder at løse problemer, og deres argumenter er altid klare og logiske. De forstår abstrakte koncepter, og er i stand til at gætte på udfald, bruger matematik i deres daglige liv, er gode til hovedregning og opfatter underliggende tendenser og de store linjer. Den logisk/matematiske intelligens er høj hos computerprogrammører, videnskabsfolk, komponister, ingeniører, opfindere, bogholdere, revisorer, statistikere, handelsfolk, og designere.
Har ifølge Gardner en særlig status!!! - Den personlige intelligens
Personligt intelligente er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke. De motiverer sig selv, foretrækker uafhængige projekter, og tiltrækker tit andre mennesker på grund af den indre styrke. De foretrækker deres egen indre verden, holder af at være alene og er bevidste om deres egne styrker, svagheder samt følelser. Den personlige intelligens er høj hos planlæggere, selvstændigt erhvervsdrivende, kunstnere, religiøse ledere og forfattere. - Den sociale intelligens
Socialt intelligente nyder at være sammen med andre mennesker, har mange venner samt sociale aktiviteter, og lærer bedst ved at relatere til og deltage i fællesskaber. De bemærker, og reagerer på andres følelser, og er gode til at organisere og forklare, hvad der skal gøres. De hjælper andre med deres problemer, kan skelne mellem og fortolke forskellige sociale løsninger, samt har indflydelsen til at inspirere andre. Den sociale intelligens er høj hos managere, politikere, socialarbejdere, læger, sygeplejesker, lærere, sociologer, psykologer, administratorer, psykoterapeuter, konsulenter og karismatiske ledere.
Kilde: DR
Smilies – nationale og internationale tests
Når undervisningsministeriet, politikere, arbejdsgiverorganisationer, forskere og andre ønsker flere tests af børn og unge i undervisningssystemet kan de ikke henvise til Gardner, for han har ofte påpeget, at kognitive funktioner kun udfolder sig optimalt i menneskers hverdagsliv og ikke i en psykologs testlokale. Vil man vide noget om børn og unges kompetancer, må man studere dem i deres livspraksis.
De mange intelligenser og pædagogikken
Gardner betragter ikke intelligenserne som primært arveligt bestemt, men som i høj grad påvirkelig af opvækstbetingelserne.
Gardners teori om de Mange Intelligenser (MI) lægger op til et ændret syn på børn og unges måde at lære på. Der lægges op til en mangfoldig pædagogik, hvor børn og unge skal møde udfordringer af alle sanser og intelligenser.
Teorien om de mange intelligenser er et opgør med et endimensionalt menneskesyn på både tænkning og personlighed, og lægger op til en pædagogik der understøtter en alsidige personlighedsudvikling.
Den kan også forklare, hvorfor nogle er gode til nogle fag, men ikke til andre, fordi de er mere intelligente på nogle områder.
Man er dog ikke udelukket fra at lære et fag, selvom man ikke score højt på netop den form for intelligens der understøtter faget optimalt.
Undervisning baseret på de mange intelligenser er forståelsesundervisning, hvor eleverne selv undersøger forhold i verden på grundlag af egne spørgsmål.
De forskellige elevkvalifikationer
Enhver elev har sin egen kombination af flere intelligenser, derfor er det vigtigt at være opmærksom på det i undervisningen.
Det handler ikke om hvor intelligent du er, men hvordan!
Hvis man bruger forskellig pædagogik og metoder, der passer til de mange intelligenser, skaber det mulighed for at flere lærer mere.
Den sprogligt-verbale intelligensElever med den sproglige intelligens er gode til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Det kan være i en sammenhæng, hvor man skal overbevise andre med argumenterer, eller måske i informationsøjemed. |
| Den personlige intelligens handler om det personlige indre – intrapersonel (selvindsigt)Elever med intrapersonel intelligens er gode til at forstå sig selv og andre, har hyppigt brug for at være sig selv, er selvmotiverende, vedholdende, og har brug for tid alene og plads til selvstudium og refleksion. Den sociale intelligens Den logisk-matematiske intelligens Elever med den logisk-matematiske intelligens er gode til at se logiske sammenhænge og ræsonnere, de tænker i systemer og tal, eksperimenterer og stiller spørgsmål. Den musikalske intelligens Elever med musikalsk intelligens er gode til at huske melodier, rytmer, har timing, trommer og klapper med hænder og fødder. Den rumligt-visuelle intelligens Elever med den visuel/rumlig intelligens tænker i billeder og forestillinger og er gode til at forestille sig, hvordan ting vil se ud. De navigerer og har retningssans. Den kropslige/kinæstetisk intelligens Elever med den kropslige/kinæstetisk intelligens har stor færdighed i at bruge deres krop til sport, drama og teater og hænder til håndværkmæssige udfordringer. Den naturalistiske intelligens Elever med den naturalistiske intelligens er gode til at ordne og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere. Den eksistentielle intelligens Den filosofiske intelligens |
Intelligensprøver som magtfaktor
Gardner har udvidet begrebet viden. Det er ikke kun den logisk-matematiske intelligens der er udtryk for, at man er klog. Man kan også være klog på andre måder, fx god til at bruge sproget.
Den opfattelse, at intelligens er generel, medfødt og uforanderlig, er gennem tiderne blevet brugt til at undertrykke socialt dårligt stillede befolkningsgrupper. Der offentliggøres stadig undersøgelser, der søger at påvise, at sorte er mindre intelligente end hvide, og at såkaldt højtbegavede ikke møder forståelse og hensyntagen i skolen og samfundet. Det kan opfattes som forsøg på at begrunde og retfærdiggøre sociale forskelle.
I Danmark prøves unge, der indkaldes til session, med en gruppe-intelligensprøve, BPP, som en del af egnethedsvurderingen.
Ved personaleudvælgelse, fx af ledere, anvendes i et vist omfang både intelligens- og personlighedsundersøgelser.
Derudover bruges intelligensprøver især i forbindelse med individuel undersøgelse af børn og voksne, der har betydelige psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder.