De store klassiske sociologer | samfundsanalyseanalyse

arbejdsspoergsmaalLDe tre store klassiske sociologer, Karl Marx, EmileDurkheim og Max Weber har analyseret det moderne samfund. En udvikling hvor det enkelte individ bevæger sig fra fællesskab til samfund, som betød tab af nærhed og samhørighed med familien, slægten eller landsbyfællesskabet. Dette tab er stadig en central problemstilling i sociologien.

KARL MARX

De tre store klassiske sociologer - stamokap-org-images-marxk-www-jpgDe fleste mennesker i London sov, da den nu 49årige mand med fuldskæg og gråt hår, printede de sidste bogstaver med sit penneskaft.

Han havde da fuldendt sit hovedværk, et digert politisk filosofisk værk på flere tusinde sider.Det var i 1867, så det er nu langt mere end hundrede år siden, Karl Marx skrev Kapitalen. Han var født i Tyskland, men levede i politisk asyl i England, fordi han gennem hele sit liv levede og arbejdede for at skabe en samfundsforandring, der var så gennemgribende, at den kun kunne gennemføres, hvis arbejderklassen lavede revolution.

Marx grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Forholdet mellem disse klasser var i følge Marx, at Den herskende klasse udbyttede den arbejdende klasse.

I slutningen af 1800tallet var der ingen samfundsforskere som betvivlede, at samfundet var klassedelt. Men mens Marx mente, at klassesamfundet byggede på, at nogle få uretmæssigt have tiltvunget sig magten (ejendomsretten) over produktionsmidlerne (fabrikker, maskiner – kapital), så mente de borgerlige samfundsforskere, at klassesamfundet var et resultat af den kendsgerning, at evner og talenter var ulige fordelt. Nogle mennesker egnede sig alene til at arbejde for andre, mens en mindre gruppe var kaldet til at organisere arbejdet.

Arbejderne skabte værdierne

Men da det ifølge Karl Marx var arbejderne, der med deres arbejdskraft, skabte værdierne (varer, bygninger), så var der tale om en udbytning, når kapitalisten solgte varerne, og kun gav arbejderne en brøkdel af det – der kom ind ved salget – i form af arbejdsløn. Derfor skulle arbejderne organisere sig politisk, og gennem en revolutionær opstand overtage kapitalisternes ejendomsret. Når revolutionen var gennemført ville arbejderne i fællesskab eje produktionsmidlerne, og da der ikke mere eksisterede nogen kapitalist som skummede en betydelig del af fløden, ville arbejderne selv få værdien af alt det de havde skabt.

Når det kommunistiske samfund var fuldt udbygget forestillede Karl Marx sig:
at alle mennesker skulle yde efter evne, og nyde efter behov!

Denne utopi* er til dato ikke gennemført noget sted i verden, selvom mange lande er eller har været kommunistiske. I disse lande lykkedes det ganske vidst at afskaffe den private ejendomsret, men i stedet for kapitalisterne opstod der en ny herskende klasse i de kommunistiske partier, som satte sig massivt på regeringsmagten, hæren og politiet. Med disse redskaber blev arbejderklassen stadig undertrykt og udbyttet!
Marx så det industrialiserede samfund som et stort fremskridt, da det medførte en enorm forøgelse af produktiviteten. Samfundet som helhed blev altså rigere af de nye produktionsforhold, men goderne blev urimeligt fordelt, og ifølge Marx blev industrialiseringens fulde potentiale hæmmet af kapitalismen.

Det kapitalistiske samfund forandrede ifølge Marx mennesker hverdag ved at skubbe dem ud af landbosamfundet og sende dem ind til storbyens slum og fabriksarbejde.
Også i tidligere samfund blev det store flertal af befolkningen udnyttet. Men som fabriksarbejder blev man også fremmedgjort, fordi man fx kun savede brædder  hele dagen uden kontakt til de andre arbejdere og den øvrige arbejdsproces. Arbejderen blev også tingsliggjort. For kapitalisten var han kun en vare ikke en person. Han kunne kasseres og erstattes af en ny, på samme måde som man udskiftede reservedele.

Staten

Staten opfattede Marx som et redskab for den herskende klasses, fordi den skulle sørge for at beskytte ejendomsretten og sikre den herskende lov og orden.
Staten var sammen med fx kulturen en del af samfundets overbygning (se modellen nedenfor). Staten og kulturen afspejlede, hvad der foregik i samfundets basis, som bestod af de materielle, økonomiske forhold. Fx de herskende produktionsforhold.
Så længe basis var kapitalistisk, ville man ikke for alvor kunne ændre i overbygningen.

Marx (der ikke opfattede sig selv som sociolog men politiker) mente at forandringen af det kapitalistiske samfund – som skadede arbejderne – skulle komme nedefra med proletariatets overtagelse af ejerskabet til produktionsmidlerne. Det ville med sikkerhed ske – mente Marx – når arbejderne blev bevidste om deres objektive interesser.

Marxistisk samfundsmodel

Ærgerligt - Hertil og ikke længere er der gratis adgang for alle... Vil du have adgang til det hele må du tegne medlemskab. Det billigste koster kun en tier. Så log ind hvis du allerede er medlem - eller tegn et medlemskab.
OK - send mig videre, så jeg kan tegne medlemskab