• Nogle har slet ingen. Andre er ved at få dem. Og mange ved slet ikke, at de har dem. Der er meget stor forskel på etiske regler på journalistiske arbejdspladser i Danmark.

Politikens journalistik og etik

Politiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners indflydelse. Denne uafhængighed er en forudsætning for Politikens redaktionelle troværdighed. I det følgende er reglerne for Politikens journalistik og etik skrevet ned. Men ingen skrevne regler kan dække alle forhold, og undtagelser kan forekomme. Journalistik og etik er i øvrigt begreber, som til stadighed vil være til diskussion på redaktionen. Blandt andet på redaktionsmøder og avisens interne efterkritik. Denne debat vil med jævne mellemrum medføre justeringer af dette papir.

Journalistik

Politikens journalistik skal være kritisk, saglig, korrekt og fair. Og Politiken viser i sin journalistik respekt for menneskers privatliv, race, nationalitet, religion og livssyn. Journalisten skal gå til opgaven med åbenhed og uden fordomme. Journalisten skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Sympati for eller antipati mod en given sag/person eller løfte om solohistorier og andre redaktionelle fordele må ikke sætte den journalistiske hæderlighed, fairness og væsentlighed ud af kraft eller fordreje vinkling, sprogbrug, billedvalg og placering.

Oplysninger skal være korrekte og skal derfor efterprøves. Overskrifter, underrubrikker, henvisningstekster og spisesedler skal have dækning i artiklen. Det skal i artiklerne klart fremgå, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er citater.

Begge/alle parter i en sag skal så vidt muligt komme til orde. Den kritiserede parts synspunkter må ikke gemmes til sidst, men skal fremgå fra begyndelsen af artiklen og/eller i underrubrikken. Redaktionen skal gøre, hvad der er muligt for at sikre sig den kritiserede parts synspunkter. Hvis det ikke lykkes, skal det fremgå, at den kritiserede part ikke er hørt og hvorfor. Det gælder også, hvis den kritiserede part ikke vil udtale sig.

Oplysninger, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås. Undtaget er tilfælde, hvor væsentlig offentlig interesse vejer tungere end beskyttelse af den enkeltes privatliv. Politiken offentliggør ikke navne på omkomne eller savnede personer uden at have vished for, at de nærmeste pårørende er underrettet… 

Forhold til kilderne

Det er Politikens journalisters ansvar at sikre, at det er klart for deres kilder, hvordan journalisterne bruger kildernes oplysninger og udtalelser. Personer med ‘gyldne kæder’, som i kraft af deres stilling eller offentlige virke er ansvarlige over for offentligheden, citeres som hovedregel altid for deres udtalelser.

Politiken viser særligt hensyn til personer, som ikke kan forventes at være klar over konsekvenserne af deres udtalelser, og misbruger ikke deres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft.

Politiken betaler ikke for oplysninger og udsagn fra eller interview med kilder.

Politiken bruger som hovedregel kilder, der står frem. Unavngivne kilder mindsker troværdigheden. Men som andre medier er Politiken af og til afhængig af kilder, der ønsker at optræde anonymt…  

Billeder

Politiken bringer ikke manipulerede billeder. Det vil sige fotos, der bevidst er ændret, så de foregiver at vise noget, der ikke har fundet sted.

Grafisk bearbejdede billeder og fotokollager kan, hvis det er velbegrundet, anvendes, men det skal i så fald klart markeres i billedteksten, at der er tale om en bearbejdning.

Det er tilladt at fotografere personer, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted. For eksempel større menneskemængder til en fodboldkamp eller en demonstration. Men ved nærbilleder har folk ret til at sige nej til at komme i avisen.

Politiken er omfattet af medieansvarsloven og tilslutter sig derfor de vejledende presseetiske regler.

Tvivlsspørgsmål afgøres af chefredaktionen.
København 15. januar 2007

(”Politikens journalistik og etik” er stærkt forkortet)