”Du må aldrig alene bruge det andet menneske som middel”.
Så kortfattet kan den tyske filosof Immanuel Kants (1724-1804) tanker om etik opsummeres.
Bruger du alene et andet menneske som middel, fx kun for at opnå noget for dig selv, så handler du ifølge Kant uetisk.
Begrebet etik kan godt sidestilles med moral, og der er altid et etisk element i ethvert samspil mellem mennesker. Men etik er ikke lovregler.
Nogle filosoffer har fokuseret på følelser, først og fremmest en fællesmenneskelig sympatifølelse. Kant fokuserer på en universelt gyldig pligt – du må ikke bruge/misbruge andre…, en ”pligt” som er så entydig, at den kunne gøres til en lov!
I nyere tid har den danske filosof K. E. Løgstrup defineret fundamentet i menneskelivet som en række i sig selv gode livsmuligheder, som han kalder de suveræne eller spontane livsytringer. Det drejer sig bl.a. om kærlighed, tillid, oprigtighed, der ifølge Løgstrup er bærende i samværet mellem mennesker.
Som mennesker er vi gensidigt afhængige, derfor har vi brug for etik og moral. Det er den erkendelse, som gennem alle tider har fået mennesker til at formulere både skrevne og uskrevnes etiske principper.

Medierne holder hele tiden øje med, at presseetikken ikke overtrædes.
Ikke helt frivilligt
Et samfunds etik ikke er en del af lovgivningen. Men der kan alligevel sagtens eksistere etiske eller moralske regler, som de fleste frivilligt følger.
Somme tider sker det måske ikke helt frivilligt, men som konsekvens af et normpres fra omgivelserne.
Hvis de etiske regler overtrædes, så kan den alvorligste sanktion være udelukkelse fra fællesskabet.
Etikken i de danske medier
Mediernes samfundsmæssige rolle, som den 4. statsmagt* er beskyttet, af den grundlovssikrede ytringsfrihed. Men ”friheden” er ikke ubegrænset. Det er ikke tilladt at krænke borgernes privatliv, at fremsætte injurier* eller racistiske udtalelser.
Men medierne behøver ikke opføre sig etisk korrekt. Det gør de heller ikke – men for alle kommercielle medier gælder det, at man ikke ønsker at overskride læsernes, lytternes eller seernes etiske værdier.
For Danmarks Radio og delvis TV2 eksisterer der public service* forpligtelser, som også definerer nogle medie-etiske principper.
Nogle medier har lavet deres egne etiske retningslinjer, mens andre har valgt at holde sig til reglerne for god presseskik* og medieansvarsloven*.
– Center for journalistisk kompetenceudvikling og efteruddannelse har undersøgt 50 mediers politik på det etiske område.
Følgende medier havde i 2007 nedfældet deres egne offentligt tilgængelige etiske retningslinjer:
Berlingske Tidende
Berlingske Nyhedsmagasin
Danmarks Radios programetik
Danmarks Radios leverandøretik (Etiske regler, som eksterne produktionsselskaber skal følge)
Fyens Stiftstidende
Jyllands-Posten
Mandag Morgen
Politiken
Vejle Amts Folkeblad
Følgende medier svarede i 2007, at de havde etiske retningslinjer i støbeskeen:
Nordjyske Medier
TV2
Ritzau (telegrambureau red.) oplyste, at man havde retningslinjer som ikke er offentligt tilgængelige.
Følgende medier havde ikke nedfældet etiske retningslinjer, som var offentligt tilgængelige. Men flere tilkendegav, at de havde uskrevne regler:
Billedbladet
Børn og Unge
Børsen
Dansk Presse
Danske Fysioterapeuter
Danske Kommuner
DJØF-bladet
Erhvervsbladet
Femina
Frederiksborgs Amts Avis
HK bladene
Horsens Folkeblad
Information
Ingeniøren
Journalisten
Jydske Vestkysten
Magisterbladet
Sjællandske Medier
Skive Folkeblad
Socialrådgiveren
Sygeplejersken
Ud og Se
Politikens journalistik og etikPolitiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners indflydelse. Denne uafhængighed er en forudsætning for Politikens redaktionelle troværdighed. I det følgende er reglerne for Politikens journalistik og etik skrevet ned. Men ingen skrevne regler kan dække alle forhold, og undtagelser kan forekomme. Journalistik og etik er i øvrigt begreber, som til stadighed vil være til diskussion på redaktionen. Blandt andet på redaktionsmøder og avisens interne efterkritik. Denne debat vil med jævne mellemrum medføre justeringer af dette papir. Journalistik |