EU – Den Europæiske Union. Rådhuset i den hollandske by Maastricht, hvor EU traktaten blev underskrevet.
I første omgang kom Danmark ikke med i unionen. Dengang krævede alle væsentlige beslutninger i EF enstemmighed (alle lande – store som små – havde vetoret), så da unionstraktaten blev lagt ud til folkeafstemning i Danmark blev den forkastet af et flertal af vælgerne. Men allerede året efter stemte man igen, og nu fik det nye Europa også et ja fra de danske vælgere.
Siden Maastricht-traktaten har det, som man allerede dengang gav navnet ”Den Europæiske Union” udviklet sig til mere og mere union.
Men hvordan kan man være mere af noget, som man allerede har erklæret, at man er!
Paradokset er, at ingen klart har defineret hvad en ”fuldkommen union” er, og samtidig har tilhængere og kritikere vidt forskellig opfattelse af om EU allerede er en union, eller om EU nogen sinde skal være en union!
“Unionen er stendød”, sagde den daværende konservative statsminister Poul Schlüter.
Det der ligger fast er, at EU siden 1992 har truffet en række beslutninger, som normalt bliver truffet af selvstændige lande, og ikke af mere løse eller faste sammenslutninger.
I Amsterdam-traktaten fra 1998 afskaffede man grænsekontrollen mellem de enkelte medlemslande. Set udefra var EU nu et land eller område med fælles grænser.
Med Nice-traktaten i 2001 ændrede EU stemmereglerne, så de store lande fik flere stemmer på bekostning af de små lande bl.a. Danmark.
Som det afgørende skridt mod unionen regnede man med i 2004 at få vedtaget en fælles EU-grundlov, præcis som man har det i et selvstændigt land.
Men den plan måtte udskydes, fordi vælgerne i flere EU-lande stemte nej ved de folkeafstemninger der blev gennemført.

Traktat om en forfatning for Europa? |