Viden | Fake News | Sandhed

Viden

Når man ved noget, så kender man en sandhed.
Sådan tænker de fleste.
Men når meget lidt eller ingen viden kan siges at være ubetvivlelig sandt – så ved vi reelt ikke ret meget! Ofte forveksler vi sandhed med meninger eller noget vi tror.

De græske filosoffer skelnede mellem:
Sikker viden – erkendelse
[1] – kundskaber[2] der altid var sande
Meninger – tro – udsagn
[3] der enten kunne være sande eller falske

I moderne demokratier – som fx det danske – regner man adgangen til og muligheden for at tilegne sig sikker viden som en demokratisk rettighed, der af mange anses for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen.

[1] erkendelse, i daglig sprogbrug betyder erkendelse det at kende noget, at man kan identificere det, skelne det fra andre emner eller ting og genkende det, hvis det optræder mere end én gang.
Ordet erkendelse bruges i daglig tale om såvel erhvervelsen af kundskaber som om selve kundskaberne.

[2] kundskaber, som omfatter det at kende, vide besked med, være fortrolig med noget; næsten identisk med viden. I Folkeskoleloven fra 1937 betegnes det som skolens formål at give eleverne “nyttige kundskaber” og i senere skolelove fastholdes denne opgave. Det helt centrale spørgsmål gælder derfor, hvilke kundskaber der er grundlæggende i fremtidens samfund.

[3] udsagn, påstand, dom eller hævdelse, der kan tilskrives en sandhedsværdi, dvs. som enten kan være sand eller falsk.


Falske nyheder – Fake News

xxx

Den amerikanske politiker og senere vicepræsident Al Gore lancerede i 1991 ideen om en informations Superhighway.  Dengang var der ingen der forestillede sig, at en meget betydelig del af trafikken ville blive Fake News – falske nyheder.
Men i takt med, at “motorvejen” blev taget i brug, blev den fyldt op med informationer, der enten blev flyttet fra eksisterende medier eller kopieret fra aviser, bøger og andre kilder. Altså ikke ny information! Men der blev også produceret ny information side om side, med de hastigt voksende mængder af Fake News.

I dag kan vi sprede budskaber, der på en splitsekund bliver tilgængelige for hele jordens befolkning
– dem der har internet. Det illustreres i denne grafik.

Grafik: Claus Bangsholm. Klik for at forstørre grafik.

 

Men ikke al information passer ind i dette skema:

Sikker viden – erkendelse – kundskaber der altid var sande
Meninger – tro – udsagn
der enten kunne være sande eller falske

En hastigt voksende mængde information er Fake News – digital informationsforurening – en alvorlig udfordring ikke bare for seriøse medier, men for den demokratiske kultur.

Falske nyheder er propaganda eller information der foregiver at være journalistik, selvom det ikke bygger på indsamling og bearbejdning (fakta check). Det er formidling af nyheder og information, som er bevidst (somme tider ubevidst) fabrikeret misinformation. Falske nyheder spredes især gennem de sociale medier som Facebook og Twitter. Herefter finder de ofte vej til de traditionelle medier.
Motivet – bag de falske informationer – er at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. Målet kan også være at opnå en høj personlig status eller økonomisk gevinst – gennem brug af sensationelle “clickbaits” (lokkemidler), der fanger læsernes opmærksomhed, så de ofte ukritisk klikker på historien, selvom de kun har læst overskriften. Det kan skabe store reklameindtægter hos afsenderen.

* hør podcast

* se video

Hvad er fake News

Der findes ikke én entydig definition af Fake News, men som navnet antyder, er der tale om indhold, der er faktuelt forkert, men som ligner nyheder.
I virkeligheden er Fake News ikke noget nyt fænomen. Mediebilledet er til alle tider blevet forstyrret af alt fra statsdreven propaganda, reklamer og sladderjournalistik baseret på løse rygter m.v..

Det er let og billigt at etablere sin egen net-kanal, med direkte adgang til hele verden. Foto: Claus Bangsholm

Det nye er, at Fake News i dag har langt bedre vækstbetingelser. Og nye aktører er kommet til. For få kroner, kan enhver i dag lancere sit eget medie, der på overfladen ser næsten lige så professionelt ud, som de etablerede medier. Derefter kan man for nul kroner sprede sine Fake News på de sociale medier og nå ud til et enormt publikum uden at bekymre sig om kvaliteten af det faktuelle indhold, eller anstændig kildekritik.

I modsætning til journalister på professionelle medier – der står til ansvar overfor en redaktør eller journalistiske normer – så er den selvudnævnte blogger eller “journalist” helt ansvarsløs/ansvarsfri. Der er ikke noget krav om fakta check, som i øvrigt er både besværligt og tidskrævende.

Selfie er et udtryk for at tage et typisk uformelt fotografisk selvportræt, som man har fotograferet med et, håndholdt digitalkamera eller mobiltelefon. Selfies bliver især brugt af teenagere og kendte personligheder.

Det var først i løbet i 2012, at selfie for alvor blev allemandseje i takt med at brugen af Selfies på sociale medier som Intagram og Facebook, Twitter, Snapchat, Vine, Myspace og TikTok, hvor mange vælger at publicere deres Selfies.

En unik selfie reportage. Japan Aerospace Exploration Agency astronaut Akihiko Hoshide, Expedition 32 flight engineer, uses a digital still camera to take a photo of his helmet visor during the mission’s third session of extravehicular activity (EVA). Photo: Public domain
Disse to ”selfie-journalister” kan nu helt uden fakta check distribuere deres historier om: “Mig og min bedste veninde!”.
Self-portrait of a female Macaca nigra (Celebes crested macaque) in North Sulawesi, Indonesia, who had picked up photographer David Slater’s camera and photographed herself with it.

Public Domain

 

Danskere på Facebook

I Danmark var der 3,5 millioner (2018) Facebook brugere. På Facebook bliver de falske nyheder blandet sammen i en pærevælling af sande nyheder og reelt ligegyldigt indhold fra familie og venner om deres kæledyr og fødselsdage. Det hele ser troværdigt ud på Facebooks glatte overflade, og halvdelen af Facebook brugerne ignorerer nyhedskilden, (er kilden en uvidende kværulant – who cares) når de deler og liker.[i]

[i] ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center

Den russiske politiker og stormester i skak, Garri Kasparov, har udtrykt situationen skræmmende klart i et tweet: »Hvis du kan overbevise folk om, at sande nyheder er falske, bliver det lettere at overbevise dem om, at dine falske nyheder er sande«.

*

Kasparovs udsagn så vi med fuld styrke dokumenteret under den amerikanske valgkamp 2016, hvor de mest delte falske historier fik mere medvind på de sociale medier end de mest delte sande historier.

  • “Paven støtter Trump”
  • “Hillary har solgt våben til islamisk stat”
  • “Endnu en falsk nyhed, der blev spredt under valgkampen, handlede om, at et pizzeria i Washington D.C. skulle være skjulested for en pædofiliring, ledet af Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton. “

 


Hvornår opstod fænomenet falske nyheder?

Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johan Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, der gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, bl.a. fordi falske nyheder under kom til at spille en væsentlig rolle under den amerikanske valgkamp i 2016.

Hvor stort er omfanget af falske nyheder?

I en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, har man kortlagt, hvor meget henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp 2016. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, blandt andet New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier.
Kilde: Artikel i dagbladet Informations – “Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA”. 

Hvem er afsendere af falske nyheder?

Under den amerikanske valgkamp 2016 afslørede internetmediet Buzzfeed og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger.
De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg, mest positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen “Byen på Balkan der bryggede falske historier til fordel for Trump”.

Ifølge artiklen havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollars på Facebook-reklamer på deres sites.


Der er forskellige veje til information. Den bevidste søgning, hvor man leder efter noget man har brug for, og finder informationer baseret på saglige og faktuelle kriterier. Den tilfældige søgning kan godt føre frem til saglige informationer, men ofte foretager man nogle spontane valg.

Nye informationsveje

Grafik: Claus Bangsholm. Klik for at forstørre grafik.

Det er de etablerede medier, der sætter fokus på Fake News, der skabes på baggrund af manipulationer og falske fakta. De formidler selv information på baggrund af saglige og faktuelle kriterier, selvom de selvfølgelig også kan begå fejl. Derfor må de råbe op om snyderiet.

Fake News er et spejlbillede på den krise, som de gamle medier og de etablerede politiske partier oplever, når en frembrusende populisme appellerer til alle dem, der i årevis ikke har følt sig hørt, set og forstået.
Kløften mellem fakta baseret informationsformidling og en kurs, der alene er drevet af holdninger og følelser er voksende. Vi bevæger os fra et faktuelt til et postfaktuelt samfund.

I Danmark viser en ny undersøgelse fra Wilke, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at hver fjerde dansker har fået mindre tillid til medierne efter den seneste tids diskussion om fake news.

Hvilken rolle spiller sociale medier for udbredelsen af falske nyheder?

Næsten hver anden dansker – helt præcist 47 % – bruger de sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten “Reuters Digital News Report 2015”, som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 % af amerikanerne læser deres nyheder via Facebook, mens 18 % gør det ofte. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center.
Kilde: DR.dk artikel “Facebook i modvind om falske nyheder”.

Hvad betyder det for udsynet og opfattelsen af verden, når det i stigende grad er venner og kontakter på Facebook, der redigerer og styrer nyhedsstrømmen. De mest pessimistiske røster i debatten udtrykker bekymring over det såkaldte ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og holdninger, de er enige i, og således bekræfter deres eget og hinandens verdensbillede og bliver blinde for artikler og indslag i nyhedsstrømmen, som peger i en anden retning eller modsiger det verdensbillede, de har bygget op.
Kilde: Artiklen “Nyheder læser man da på Facebook” på B.dk.

”Uden tillid til mediernes arbejde er det ikke muligt for dem at udfylde opgaven som den kontrollerende 4. statsmagt. En kritisk presse, som ingen tror på, er de facto værdiløs for samfundet. Fake news er derfor ikke bare løgn og latin, det er også et frontalangreb på det demokrati, som flertallet af os hylder – uanset om vi stoler på medierne eller ej”, siger Jan Birkemose der er mediekommentator, foredragsholder og udgiver af Medietrends.dk.

Er det Facebook der skal bekæmpe Fake News

Over to milliarder verden over bruger Facebook som primær nyhedskilde. Det er Over to milliarder verden over bruger Facebook som primær nyhedskilde. Det er Mark Zuckerberg der bestemmer, hvad der skal tillades på Facebook. der bestemmer, hvad der skal tillades på Facebook.

Det grundlæggende problem med Fake News er hele samfundets. Men det er da oplagt, at stille krav til Facebook, fx om at stemple Fake News og ændre deres algoritme (den eller de matematiske formler der styrer systemet) så de falske nyheder kun får en minimal udbredelse.

Men Facebook har allerede rigeligt med magt. De bør ikke også få magten over sandheden. Det er en opgave, som kun den frie presse og uafhængige fagfolk kan løfte. Derfor må medierne gå sammen om at fakta tjekke nyheder, for at sikre fairness og uafhængighed. Medierne er nødt til at bidrage til oprydningsarbejdet. Det er selvforsvar for egen forretning og for deres eksistensberettigelse.

På et besøg i København (2018) afviste Facebooks indholdschef  Monika Bickert, at man ville gøre sig til dommer over, hvad der er sandt eller falsk. Hun ville dog gerne gøre noget for at Fake News ikke kan spredes så hurtigt.

Mere forskning

Livet på de sociale medier er stadig ret uudforsket. Hvad er the tipping point, der får en falsk historie til at blive viral?
Vi ved det ikke – vi ved heller ikke, hvad der får folk til at dele og like information. Gør de det, fordi de kan lide budskabet eller stemningen på nettet! Gør de det for selv at opnå status, eller fordi de rent faktisk tror på det!

Kan man påvirke eller vende den postfaktuelle samfundsudvikling!

Man kan skelne mellem ABSOLUT SANDHED – DEN BEDST MULIGE SANDHED eller FALSKE NYHEDER. Denne grafik forsøger at vise hvor informationerne kommer fra og hvordan, de behandles inden de publiceres.  Grafik: Claus Bangsholm. Klik for at forstørre grafik.

Sandt eller falsk

Som bekendt er en løgn noget man siger, selvom man godt ved, at det ikke er rigtigt – eller som man selv tror er sandt, det sidste er måske tilfældet med Donald Trumps mange dokumenterede løgne. Usandheder er forekommet i hele menneskehedens historie. Det nye i vores tid er, at informationssamfundet i et hidtil ukendt omfang kan sprede både løgn og sandhed.

Du har måske hørt eller læst om en ”verdensberømt løgner”, der er beskrevet i biblen. Det var Peter, en af Jesus 12 apostle. Her er historien:

Da Jesus er blevet arresteret, bliver han ført til ypperstepræstens hus. Det er langt over midnat. I begyndelsen kommer Peter ind i gården uden at blive genkendt. Men i skæret fra ilden bliver han genkendt af tjenestepigen der lukkede ham ind. „Du var også sammen med Jesus,“ siger hun. Peter bliver bange og siger, at det ikke passer.

Ifølge Bibelen er der senere ’en anden pige der lægger mærke til ham’. Hun siger: „Den mand dér var sammen med Jesus.“ Igen siger Peter at det ikke passer. Lidt efter kommer der nogle andre hen til ham og siger: ”Du er også en af dem.”
Peter er virkelig bange. Nu lyver han for tredje gang og siger: „Jeg kender ikke det menneske!“
En hane galer. Jesus ser på Peter, og Peter husker nu, at Jesus nogle få timer tidligere havde sagt til ham: „Før hanen galer, vil du tre gange have nægtet at kendes ved mig.“
Kilde: https://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/1101971117

Der er skabt en polarisering mellem dem, der tror på fakta, og dem, der ikke længere orker den ulige kamp, når de blive slået i hovedet med fakta og argumenter fra velformulerede politikere, interesseorganisationer, virksomheder, fagfolk og medier.

Der er brug for at vende befolkningens opfattelse, så man igen tror på, at det kan betale sig at have styr på sine facts. Fordi det er en forudsætning for, at der bliver lyttet til en, ikke kun på bodegaen og i den nærmeste familie.
Alternativet er uacceptabelt og ødelæggende for det demokrati, vi kender.

 

Tog alt bogstaveligt

“Trumps succes 2016 udsprang blandt andet af, at medierne tog alt, hvad han sagde bogstaveligt”, mener Chefredaktøren for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen. »Men generelt ser jeg det som positivt, at Google og Facebook nu går ind i renovationsarbejdet på nettet for at få smidt skraldet ud«.
Ifølge jurist, samfundsdebattør og ekspert i menneskerettigheder Jacob Mchangama har Facebook selv en interesse i at få styr på de indlæg, der florerer.
»Hvis Facebook udvikler sig til at være 70 % skidt og 30 % kanel, så går ideen tabt. Så mister vi den platform for en fri og uhindret debat, som det kunne være«, siger Jacob Mchangama, som driver tænketanken Justitia.
Den danske medieanalytiker Jan Birkemose har testet, hvordan en videresendt falsk nyhed blev bremset i Facebooks systemer. Her fik den falske artikel mindre udbredelse, end andre lignende artikler, ifølge Jan Birkemose fordi Facebook ændrede på algoritmerne for artiklen.

 

Læserne bekymrer sig ikke
om den journalistiske kilde

Jeg har studeret psykologien bag forbruget af online nyhedshistorier i mere end to årtier. Det er et slående fund fra adskillige eksperimenter, at læserne ikke lader til at bekymre sig særligt meget om den journalistiske kilde, siger S. Shyam Sundar Professor i Kommunikation og medieeffekter, Pennsylvania State University.
Det er denne laissez-faire-holdning, der, sammen med vanskeligheden ved at sortere nyhedskilderne, er den bagvedliggende årsag til, at så mange af os tror på de falske nyhedshistorier, siger Sundar.

Journalistikken skal blive bedre

Lisbeth Knudsen advarer medierne mod at tro, at jagt på såkaldt falske nyheder alene løser den enorme tillidskrise i samfundet.
Der er især brug for at lave politisk journalistik på en anden måde. For populisterne og medierne sender på to forskellige frekvenser: Den værdipolitiske og den faktuelle.
Når Trumps sagde, at han ville rejse en kæmpe mur, gik medierne straks i gang med at undersøge de faktuelle problemer ved det. Men det mange af vælgerne hørte var, at han ville bekæmpe den illegale indvandring af folk, som tager vores job«, siger Lisbeth Knudsen


En eller flere sandheder

En sommerdag for længe siden gik jeg sammen med Poul ind i en ramponeret og støvet betonbygning i Beirut. I et lokale på anden sal mødte vi en højtstående leder fra en af de store palæstinensiske befrielsesorganisationer. Bag hans skrivebord stod en Kalashnikov maskinpistol, og der gik hele tiden mennesker igennem lokalet, de fleste var bevæbnede

Ghassan Kanafani
Ghassan Kanafani was a Palestinian author and a leading member of the Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP). On 8 July 1972 he was assassinated by Mossad.

Vi havde mange spørgsmål om konflikten i Mellemøsten. De fleste fik vi svar på, og i løbet af samtalen gik det op for mig, hvor lidt jeg egentlig vidste, og hvor farvet min opfattelse af konflikten var.
Da samtalen var forbi spurgte han, hvor vi boede, og tilbød os et lift, da han selv skulle samme vej. Vi rumlede gennem byen i en gammel Fiat af ubestemmelig alder.

I hele den palæstinensiske befolkning blev manden betragtet som Fedayeen – frihedskæmper. På den anden side af Libanons grænse stod han øverst på Mossads (den israelske efterretningstjeneste) liste over terrorister, der skulle bekæmpes.

Attentatet

Nogle dage efter satte Kanafani sig igen ind i sin faldefærdige bil sammen med et 17årigt familiemedlem. Han nåede ikke at starte, før en radiosender udløste en bombe, som dræbte både ham og hans niece.
Dagen efter rapporterede The New York Times: “Beirut Blast Kills Guerrilla Leader”.
Hvis attentatet havde været planlagt til udførelse den dag vi fik et lift, ville Mossad agenten så have trykket på knappen, når han så mig og Poul stige ind i bilen! Utvivlsom, og så kunne The New York Times have rapporteret: “Beirut Blast Kills Guerrilla Leader and 2 Danish sympathizers”.
Var det gået så galt (virkeligheden var tragisk nok) ville det have udløst en diplomatisk krise mellem Danmark og Israel. I Danmark var sandheden jo, at hverken Poul eller jeg kunne betegnes som andet end journalister, som Israelerne ikke legitimt kunne dræbe.
At den palæstinensiske leder var terrorist er sandt for nogle. At han var frihedskæmper er sandt for andre. Men er der ikke kun en sandhed! Nej, den samme person kan godt opfattes på to forskellige måder – intet er jo ubetvivlelig sandt eller ubetvivlelig falsk!

 


Almindelige mennesker
I DEBATTER på nettet – på facebook og andre sociale medier – er det en almindelig opfattelse, at eksperterne jo siger så meget forskelligt – og så kan det ene vel være lig så sandt som det andet. “Almindelige” menneskers opfattelse bakkes overraskende nok også af og til op af visse forskere.

KILDER:
Jan Birkemose er mediekommentator, foredragsholder og udgiver af Medietrends.dk
Troels Wolf,
cand.scient. et art.,
lektor i biologi, retorik og idræt.
Publiceret den 21. december 2016.
fysikprofessor i videnskabsteori ved århus Universitet, Helge Kragh
Chefredaktøren for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen
Wikipedia
Den store Danske Encyklopedi