Forstå BREXIT

Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?

Folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab var en juridisk uforpligtende folkeafstemning, der fandt sted i Storbritannien og Gibraltar torsdag den 23. juni 2016. Men politikerne lovede, at de ville respektere resultatet.

Det Britiske vælgere skulle tage stilling til var om Storbritannien skulle forlade Den Europæiske Union (i debatten nævnt som “brexit”), eller forblive medlem af unionen (i debatten nævnt som “bremain”).

Folkeafstemningen blev afholdt i de fire rigsdele; England, Wales, Skotland og Nordirland, samt det oversøiske territorium Gibraltar.

17.410.742 millioner (51,9 %) af de britiske vælgere stemte for at forlade EU, mens 16.141.241 (48,1 %) stemte for at forblive i EU.

Podcast om Folket mod eliten

Kilde: Radio 24|7

 

Partiernes standpunkt

Premierminister David Cameron opfordrede vælgerne til at stemme for, at Storbritannien forblev i EU, men regeringspartiet de konservative bestemte sig for at være neutralt. Partiet var splittet i spørgsmålet. Ved udgangen af februar 2016 sagde 134 af partiets parlamentsmedlemmer, at de ville drive valgkamp for, at landet ville forblive i EU, mens 119 parlamentsmedlemmer ville drive valgkamp for, at Storbritannien skulle forlade EU. Boris Johnson, daværende borgmester i London (afgået inden afstemningen), var blandt de konservative politikere, som ville forlade EU.

Labour Party støttede fortsat britisk medlemskab i EU.  Det samme gjorde De Liberale, De grønne, Det skotske nationalistpart og Plaid Cymru. UK Independence Party ønskede, at Storbritannien skulle forlade EU. Det samme gjorde Democratic Unionist Party i Nordirland. De andre partier i Nordirland, Sinn Féin, SDLP og Alliance ønskede fortsat medlemskab i EU. Efter, at det en tid ikke havde taget noget standpunkt, bestemte Ulster Unionist Party sig til sidst for at støtte, at Storbritannien skulle forblive i EU.
Kilde:  Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Du må selv danne dig en mening om årsagerne til konflikten melle EU og Storbritanien.
Mit fingerpeg er, at vi endnu engang ser en konflikt melle folket og eliten, som også er temaet  i podcasten fra Radio 24I7.
Men det bedste du kan gøre, er at nærlæse informationerne herunder fra  Folketingets EU oplysning, som er både saglige og uvildige.
Herefter kan du danne dig din egen mening, og så løbende følge sagen i medierne.

 

Folketingets EU oplysning – som du kan bladre i herunder – er en  absolut tværpolitisk og derfor en objektiv informationskilde. Man har også betydelige ressourcer, og kan derfor skabe omfattende og aktuel information.