Globalisering er den fælles betegnelse for grænseløs handel, investering, flytning af arbejdskraft og produktion.
Det er økonomiske og sociale aktiviteter, som overskrider traditionelle nationale og regionale grænser.
Globalisering forudsætter næsten altid tab af national selvbestemmelse og skaber som følge deraf større usikkerhed og ustabilitet. Derfor mødes globalisering ofte af krav om at bevare den nationale identitet og forøget regionalt samarbejde.
EU er et udtryk for øget regionalisering. Det er ikke et samarbejde der styrker medlemslandenes nationale identitet, men et samarbejde, der er med til at styrke de økonomiske kræfter, som driver globaliseringen.
Globalisering betyder:
• større strømme af varer og tjenesteydelser
• øget handel og investering i globale produktionssystemer
• øget ind- og udvandring
Globalisering drives frem af:
• produktionsvirksomheder, banker og andre profitorienterede institutioner
• konkurrencen på de eksisterende markeder
Globaliseringens effekt er:
• at den økonomiske afstand mellem lande og regioner reduceres (i nogle tilfælde bliver større)
• at den enkelte nations økonomisk-politiske uafhængighed i forhold til såvel andre regeringer som de indenlandske og internationale markedskræfter reduceres
Sandhed!Ordet globalisering præsenteres ofte som en etableret sandhed. Man siger f.eks.: |

Globalisering er ikke noget nyt
Den Globaliseringsbølge verden har oplevet siden 1980’erne er ikke den første, verden har gennemlevet, selvom fænomenet først blev døbt globalisering omkring 1980.
Den spanske kolonimagt globaliserede Latinamerika fra 1500tallets begyndelse.
Den engelske og franske imperialisme, der dominerede verden i 1800tallet, var også udtryk for globalisering.
Det samme gjaldt udbredelsen af ny teknologi til masseproduktion i 1950’erne og 1960’erne fordi de nye produktionsmetoder fortrængte det traditionelle håndværk, betød vækst i produktiviteten og dermed voksende international handel.
Den amerikanske imperialisme i begyndelsen af 60’erne kom til udtryk i form af USAs stigende engagement i politisk/militære konflikter, samtidig med at USA baserede multinationale firmaer øgede deres investeringer meget kraftigt overalt i verden. Det forøgede den gensidige afhængighed, som er et af globaliseringens kendemærker.
Siden slutningen af 1970’erne har verdens økonomisk førende lande afviklet den ellers udbredte markedsregulering som ofte begrænsede handelsmulighederne på tværs af landegrænserne.
Produktivitet
Mange nye opfindelser har øget produktiviteten og dannet udgangspunkt for helt nye forbrugsgoder.
Informationsteknologien har udviklet sig eksplosivt.
Og endelig er der gennemført en ”internationalisering” af de finansielle institutioner.
Det har alt sammen skabt væsentlige ændringer i den internationale konkurrence og ført til større globalisering af verdensøkonomien.
Globalisering eller den politiske målsætning om at globalisere verden er ikke nogen absolut sandhed. Det kan illustreres ved på skemaform at stille de forskellige hovedopfattelser overfor hinanden.
Hvad mener liberalisterne og hvad mener modstanderne af globalisering?
![]() |
![]() |
kilde: http://www.gf.dk/