Historiske perioder

 

 

 

 

 

 

 

1073 nicholas_iiPaven var måske den mægtigste mand i Middelalderen. Her ses Pave Nicholas II

 

Naturgeografisk er en grænse en linje, hvor landskabet forandrer sig. Ved kysterne er der en grænse mellem land og vand. 

Bjerge og floder kan også danne naturlige grænser mellem forskellige landområder.
Men grænser mellem stater, og forskellige kulturer er ikke det samme som de naturlige grænser, selvom der ofte kan være et sammenfald.

 

I antikken var Athen en bystat uden klart definerede grænser. Romerriget var et imperium, som magthaverne kunne betragte på kort, der viste imperiets grænser, men det var også et kludetæppe af forskellige kulturer og folkeslag, som man mere eller mindre herskede over.
Derfor svarede de ”kort-grænser” man kendte i Rom sjældent til virkeligheden f.eks. i Nordeuropa.

I dag, hvor hver eneste cm2 på kloden indgår i en klart afgrænset statsdannelse, kan det være vanskeligt at forstå, at bystaten Athen ikke havde veldefinerede grænser, der kunne definere de meget store landområder, som man beherskede.
Men der er en ganske enkel og logisk forklaring. Det giver kun mening at definere en grænse, hvis man kan kontrollere, hvem der passerer grænselinjen, og hvis det har nogen betydning at holde nogen ude og lukke andre ind.

Hvordan fårehyrder, bønder, handelsfolk og andre færdedes i bjergområderne uden for Athen spillede ikke nogen rolle, men hvis fremmede handelsfolk forsøgte at komme ind i bystaten, så de kunne true de lokale handlende, så fik de ikke lov til at passere bygrænsen.

At bystaten Athen regerede over et langt større territorium end selv byen, var ikke defineret af en grænsedragning, men af hærens aktuelle styrke, og antallet af andre bysamfund, som frivilligt eller med tvang havde indordnet sig under Athen.

I middelalderen møder vi de første nationalstater, med et klart afgrænset territorium indenfor hvilket nationens love er den højeste myndighed.
Det hænger bl.a. sammen med, at folk får stadig større kontakt indbyrdes og dermed oplever, at de føler sig beslægtede med andre, med samme kulturelle baggrund og historie.

Nationer kan defineres på to forskellige måder.
• I en definition lægger man vægten på sprog og kultur.
• I en anden definition lægger man vægt på fødsel og afstamning.
En nation er også defineret ved en mere formel statsdannelse.

• Der findes dog også nationer, som ikke er skabt på baggrund af fælles historie, kultur, sprog eller etnisk baggrund. F.eks. den amerikanske nation. Det samme gælder en lang række afrikanske stater.

 

 

 

 

Islam i Europa 711 -1614

Maurerne var det navn romerne brugte om befolkningen i den romerske provins Mauretania, der lå i dele af det nuværende Marokko og Algeriet. Siden kom ordet til at betegne berberstammerne i Nordafrika. Men de muslimer, der fra 711 erobrede Spanien blev også kaldt Maurerne.
I Spanien brugte de kristne betegnelsen moros, om de muslimske erobrere, som var en blanding af arabere og berbere. De var trængt ind i landet fra Nordafrika.
Maurerne bevarede herredømmet over Andalusien, indtil den kristne generobring, der kulminerede med Granadas fald i 1492.

De muslimer der ikke flygtede blev forfulgt og endelig udvist 1614.
Under maurerne var Andalusien et kulturcentrum, hvor Europa kom i kontakt med den arabiske verdens videnskab og kunst. Alhambra paladset i Granada vidner stadig om Maurernes kulturelle og teknologiske formåen. Slottet – der blev opført i 1200- og 1300tallet til de islamiske fyrster af Nasride-dynastiet – er et hovedværk indenfor den islamiske kunst i Europa.
Alhambra består af sammenbyggede enheder. En fæstning, fyrstebolig, moskéer, badeanlæg og beboelseskvarterer, omgivet af haveanlæg.

Alhambra blev delvis ødelagt ved Maurernes fordrivelse i 1492.

alhambra2wwwDele af det originale palads kan stadig ses i Granada

 

 

 

 

 

 

Vikingetiden ca. 700 – 1000 e.kr.

vikinger-gaar-i-landwwwVikingerne går i land. Her afbiledet som krigere og røvere.Vikingetiden betegner den periode hvor danske, norske og svenske vikinger drog på plyndrings- og erobringstogter i hele Europa og dele af Asien.
Vikingerne kunne dog også rejse ud blot for at handle.
Vikingerne bosatte sig bl.a. i England og Frankrig, men også i næsten eller helt ubeboede områder som Færøerne, Island og Grønland.
De folk, som opdagede Amerika længe før Columbus var også vikinger. I vikingetiden nåede kristendommen til Skandinavien, og de nordiske lande blev etableret som nationale riger.

Vikingerne er op gennem historien blevet opfattet med hovedvægt på det romantiske og heltemodige. Somme tider som krigere og røvere, somme tider som handelsmænd eller som forhistoriske landmænd, som man var stolte af.
Forudsætningerne for Vikingetiden består af mange forskellige faktorer.

Vikingeskibene, som gav vikingerne en hidtil uset rækkevidde og hurtighed, både i krig og i handel.
En voksende efterspørgsel efter nordeuropæiske varer, især pelsværk.

Omkring midten af 800tallet blev de britiske øer angrebet af større og større vikingeflåder, som begyndte at overvintre i landet. I Øst- og Nordengland samt i Skotland vidner talrige stednavne og andre former for sproglig påvirkning om vikingernes bosættelse.
Mens det europæiske fastland ikke hørte meget mere til vikingerne efter år 900, fik England hen imod år 1000 sin anden vikingetid.

vikingodin1wwwDen hedenske gud Thor her afbilledet som viking.Der var meget sølv i omløb i England, og både den danske konge Svend Tveskæg og andre høvdinge kom gentagne gange og afpressede England for danegæld.
Det lykkedes Svend Tveskæg og siden Knud den Store at erobre England.
Knud måtte endda forsvare England mod nye vikingeangreb, men da det lykkedes, var de klassiske vikingetogters tid forbi.

 

Pavestaten

pavevaabenetaar1000www
Pavens våben omkring 1000 år e.kr..
Det var apostlen Peter, som med Guds velsignelser overgav nøglemagten til den første Pave. Nøglerne symboliserer, at den første og alle kommende paver er Peters efterfølgere.

I mere end 2000 år har den kristne kirke – med enkelte afbrydelser – haft hovedsæde i Rom. I over 1000 år var paven også en verdslig fyrste med magt over det meste af Italien.

I 1860 dækkede Vatikanstaten et landområde på omtrent Danmarks størrelse, der lå som et bredt bælte på tværs af Italien med Rom som hovedsæde.
Ved Italiens samling i 1870 mistede paven sine besiddelser og trak sig under voldsom protest tilbage i sit palads som ”Vatikanets fange”. Den nuværende Vatikanstat blev grundlagt i 1929 ved det såkaldte Lateran-konkordat, der regulerede forholdet mellem Pavestaten og det daværende fascistiske Italien under Mussolini.

Pavestaten blev anerkendt som en selvstændig territorial magt inden for sine nuværende grænser, og Den katolske Kirke blev anerkendt som italiensk statskirke. Stat og kirke er dog siden blevet adskilt.
Vatikanstaten fik også en betydelig økonomisk kompensation for tabet af de tidligere landbesiddelser.

pavestaten-0885-2-www
Vertikanstaten kortlagt i 1929, da man indgik aftale med den italienske stat.

Vatikanstaten kortlagt i 1929, da man indgik aftale med den italienske stat.

 

Pavestaten er en absolutistisk magt (et diktatur), hvor Paven har både den lovgivende-, udøvende- og dømmende magt. Den lille stat har diplomatiske forbindelser med 172 nationer, og 71 nationer har akkrediteret ambassader til Pavestaten i Rom.
Vatikanet har også fast observatørstatus i FN og mange af FN´s underorganisationer.

Vatikanstatens økonomi hviler på de såkaldte Peterspenge (tiendeafgift), ejendomsbesiddelser, donationer udefra samt investeringsafkast af den oprindelige erstatningssum fra konkordatet i 1929.
Dertil kommer gode indtægter fra bog- og souvenirsalg, samt billetindtægten fra museerne.
Vatikanstaten råder over sin egen militærstyrke, Schweizergarden, samt forskellige andre sikkerhedskorps. Den har sit eget post- og møntsystem, ligesom den også har sin egen bank.
Staten råder også over sin egen togstation, lufthavn, heliport og kraftstation.
Derudover har Vatikanstaten egen lægeklinik, apotek, indkøbscenter, benzinstationer, radio- og Tv-station samt dagblad og forlag.
Vatikanstaten var blandt de allerførste på Internettet med sin egen hjemmeside: Christus Rex.
Den er i dag udbygget med  http://www.vatican.va/

 
Uddrag af traktaten
– mellem Vatikanstaten og Italien

Italien anerkender fremdeles Pavestatens ret til at sende og modtage gesandter efter folkerettens regler, og forpligter sig til altid og under alle omstændigheder, at lade Pavestolens brevveksling med alle stater, også krigsførende, foregå uhindret (Artikel 12 i traktaten). Pavestolens egne diplomatiske udsendinge, fremmede regeringers gesandter ved Pavehoffet og kirkelige embedsmænd, hvis pas er forsynet med paveligt visum, kan frit passere italiensk område (Artikel 19).Pavestaten er sikret mod ekspropriation… og er ikke skatskyldige til Italien. Pavestolen erklærer at ville holde sig fjernt fra andre Staters timelige stridigheder og fra de i den anledning sammentrædende internationale
kongresser, med mindre de stridende parter i fællesskab påkalder dens fredsstiftende mission; dog forbeholder Pavestolen sig i alle tilfælde
adgang til at gøre sin moralske og åndelige myndighed gældende (Artikel 24).

 

 

Nationalstat

Forestillingen om nationalt fællesskab opstod før de moderne nationalstater. Både jøderne og grækerne opfattede sig f.eks. som afgrænsede folk i forhold til naboerne.
For jøderne var det religionen der adskilte dem fra andre, og for grækerne sproget.
Romerne opfattede sig også som et folk – men fremmede kunne også opnå borgerrettigheder.
Helt fra begyndelsen var der således to opfattelser af nation og nationalitet, en, der var baseret på fødsel, den etniske opfattelse, og en, der var baseret på borgernes rettigheder, den politisk-kulturelle nation.
I den europæiske middelalder fik begrebet en ny betydning, da man etablerede de første territoriale monarkier i England, Frankrig, Nordspanien, Danmark, Polen, Bøhmen, Ungarn, Kroatien, Norge og Sverige. Hermed var grunden lagt til de moderne nationer.
Moderne nationer defineres stadig på to forskellige måder:
Den “franske” og den “tyske”.

Det franske nationsbegreb lægger vægten på overbevisning, sprog og kultur (civilisation) og gav indtil 1990’erne automatisk borgerret (indfødsret) til alle, som fødtes på fransk territorium, jus soli.

Det tyske nationsbegreb, der blev lovfæstet i Bürgerliches Gesetzbuch fra 1913, lægger vægt på fødsel og afstamning, jus sanguinis. Denne bestemmelse af nationalitet er stadig gældende i Forbundsrepublikken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var ingen festligheder i anledning af at middelalderen blev afløst af renæssancen. De mennesker der levede omkring år 1500 anede det ikke. De historiske perioder og deres navne er noget, især historikere senere har fundet på. Formålet er at skabe et overblik over perioder med mange fællestræk.

Fælles – for den periode – vi kalder renæssancen er, at kirken mistede en stor del af sin magt. Det hang også sammen med, at en mere rationel samfundsopfattelse vandt frem. Man prøvede at finde ud af, hvordan verden hang sammen, og forklarede ikke mere det ukendte med henvisning til gudernes vilje. Det betød bl.a., at man udviklede en ny stats- og samfundsopfattelse, hvor kirke (det åndelige) og stat (det verdslige) var adskilt.

Middelalderens feudale system blev afløst af den moderne stat. Standssamfundet blev afløst af en ny samfundsorden, hvor man på den ene side havde øvrigheden, fyrster, konger eller dynastiet, på den anden side befolkningen eller undersåtterne.

Selvom kirkens magt blev svækket betød det ikke, at folk mistede troen. De allerfleste var stadig troende og afhængige af kirken. Det gav fortsat præster og andre gejstlige grundlag for en betydelig indflydelse på samfundslivet og det enkelte individ.
Med de store opdagelser – af ”nye lande” – fik kirken også en ny væsentlig opgave. I de nyopdagede områder skulle de indfødte kristnes. Det betød, at kirkens magt kom til at omfatte et større geografisk område end nogensinde tidligere.

 
Kort over Europa omkring 1560.


Bogtryk

Gutenbergs Bibel, der formentlig blev trykt i 400 eksemplarer.

Johan Gutenberg 1390-1468 betragtes som opfinder af bogtrykkunsten, selvom man også før Gutenberg kendte til trykke-metoder.

Han var oprindelig tysk guldsmed. Han virkede det meste af sit liv i Mainz, hvor han i 1450 i kompagniskab med den velhavende Johann Fust udførte sine første trykarbejder – kirkelige afladsbreve og andre småtryk.

Gutenberg signerede ikke sine bøger. Alligevel har fagfolk kunne identificere enkelte sikre Gutenbergtryk. Berømtest er den såkaldte 42-linjede bibeludgave, Gutenbergbibelen, den menes at være trykt i Mainz 1453-55.
Det Kgl. Bibliotek har et eksemplar af Gutenbergs bibel, men bogen er ikke komplet.


guthenbergstrykpressewwwRekonstruktion af Gutenbergs trykpresse.Trykning

Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overføres til papir.

 Trykte bøger kendes allerede fra 800tallet i Kina, hvor man fremstillede bøger af sammenhæftede ark, der side for side er trykt med udskårne og indfarvede træplader.

 Trykning fra enkelttyper (bogstaver/tegn) af brændt ler, der frit kunne kombineres er formentlig også en kinesisk opfindelse, der kan dateres til ca. 1050.

 Enkelttyper støbt i bronze blev anvendt til trykning i Korea fra begyndelsen af 1400tallet og omtrent samtidig af bogbindere i Europa, når de skulle præge læderbogbind.

 I Europa indledtes bogtrykkerkunsten i midten af 1400tallet med opfindelsen af trykpressen, trykfarverne, støbeværktøjet og de enkeltstøbte blybogstaver, “typer”. Disse opfindelser tilskrives Johann Gutenberg.

munketrykvaerkstedwww
Billede af trykkeriet i det tjekiske kloster i Vyšší Brod, hvorfra den første bog blev trykt i 1471.
haandskrevetmunkebogwww
En håndskreven og hånddekoreret bog skrevet i det tjekiske kloster i Vyšší Brod.

 

En munk tvinges til at spise de Afladsbreve, som kirken sælger til de rige borgere.

Paverne og Romerkirken havde en næsten uindskrænket magt over alle religiøse forhold.
Og det betød, at man herskede over så godt som hele menneskelivet.

Kirken skaffede sig store formuer ved at sælge afladsbreve, og bestemte, hvad der var den rette tro. Man straffede dem, der satte sig op mod kirken. Man herskede over ufattelige rigdomme, og bestemte ofte hvem,  der skulle krones som kejsere eller konger i hele romerkirkens område.

Men næppe var kristendommen blevet udbredt til hele det europæiske område, før der opstod interne stridigheder. Den periode i 1500 tallet, hvor den europæiske kristenhed blev splittet, kaldes i dag for reformationen. Det første til dannelsen af de protestantiske kirkesamfund, og det fik afgørende religiøs, politisk, kulturel, økonomisk og socialt indflydelse på Europas historie.

Det der provokerede mange kristne var den katolske kirkes afladspraksis. I katolsk teologi skelner man mellem selve den syndige handling og de skadelige virkninger. Den syndige handling kan tilgives. Straffen for de skadelige virkninger kan eftergives af kirken. Det sidste er muligt, fordi de kristne mente, at Kristi med sin død på korset havde sonet for alt ondt – før, nu og i fremtiden.
Kirkens eftergivelse kaldte man for aflad. Betingelsen for at opnå aflad var selvfølgelig at man angrede, men efterhånden blev der lagt mere vægt på nogle bestemte handlinger, som kirken befalede. Det kunne dreje sig om bønner, faste eller et krav om at give almisser. Det sidste udviklede sig efterhånden til, at de rige kunne betale sig fri for alting, og at kirkens egne folk også berigede sig, i stedet for at give almisserne videre til de værdigt trængende.

For almindelige mennesker var det svært at skelne aflad fra syndsforladelse, og da kirken begyndte at sælge afladsbreve, blev det opfattet som om man for penge kunne opnå både syndsforladelse og aflad. Det var en af de ting der harmede mange kristne blandt andre Luther.
Luthers offentliggørelse af de 95 afladsteser opfattes som reformationens begyndelse.
De 95 teser blev ophængt på døren til Wittenbergs kirke 31. oktober, 1517 af Martin Luther.

 
Uddrag af teserne

” Af kærlighed til sandheden og ønsket om at bringe denne frem i lyset, vil følgende forslag blive diskuteret i Wittenberg, under ledelse af pastor Martin Luther, magister i teologi og forelæser sammesteds.
Han beder dem der ikke er i stand til at være til stede om at deltage i debatten ved brev.
I Jesu Kristi navn. Amen.”

1. Da vor Herre og mester Jesus Kristus sagde ”Poenitentiam agite” (gå og gør bod (Matt 4,17)), tilkendegav han dermed som sin vilje, at de troendes hele liv skal være en bod

5. Paven hverken kan eller vil eftergive andre straffe end dem han har idømt efter sine egne eller kirkerettens bestemmelser.

7. Gud eftergiver ikke noget menneske dets skyld uden samtidig at henvise det til i alle ting ydmygt at underkaste sig præsten, Guds stedfortræder.
8. De kirkelige bodsbestemmelser gælder alene for de levende, man kan ikke pålægge de døde bod.

32. De som på grundlag af afladsbreve regner sig som sikre på sin egen frelse, vil blive evig fordømt; – både dem selv og deres lærere.

36. Enhver sandt angrende kristen har ret til fuld tilgivelse af både straf og skyld – også uden et afladsbrev

43. Man skal lære de kristne, at den som giver til de fattige eller låner til dem som trænger, handler bedre og rigtigere end den som løser aflad.

86. Og ligeledes: Hvorfor bygger paven, der er rigere end den rigeste Krøsus, ikke selv Peterskirken for sine egne penge, i stedet for at tage pengene fra de fattige troende?

 
 

Luther kunne gennem de nye medier, trykte bøger og småskrifter, henvende sig til den brede offentlighed, og han opnåede stor tilslutning til sit grundsynspunkt, at ingen menneskelig instans – heller ikke romerkirken – står mellem den enkelte og Gud. Alle har lige adgang til at fortolke Bibelen.

Paven bandlyste Luther, og rigsdagen i Worms erklærede ham fredløs. Men han fortsatte sit oprør mod Paven og Romerkirken under den Saksiske kurfyrstes beskyttelse.

I løbet af de følgende årtier gennemførtes den lutherske reformation i store dele af Nordeuropa. Selvom det udløste en katolsk modreformation, kunne romerkirken ikke genskabe sit tidligere herredømme.

 

Reformationen i Danmark

danmark1www

Året efter indviedes de syv første lutherske biskopper, som sammen med kong Christian 3. blev de drivende kræfter bag opbygningen af den danske evangelisk-lutherske kirke.Luthers tanker nåede også hurtigt til Danmark, hvor de fik tilslutning i brede kredse.

Kongen og rigsrådet brød reelt med Romerkirken ved i 1526 at vedtage, at bispevalg ikke længere skulle bekræftes af paven. Kongen beskyttede de prædikanter, som udbredte den nye lære.

christian den_3wChristian III 1534-59.Reformationen blev officielt gennemført i Danmark i 1536, hvor man afskaffede den katolske bispemagt og konfiskerede bispegodserne.

 

 

 

Flere reformationer

I Schweiz, Sydtyskland, Frankrig, Holland og Skotland udbredtes Reformationen i en anden udformning end den Luther var fortaler for.
Det førte til den calvinske reformation, og senere etableringen af den reformerte kirke.
I England fik Reformationen et særligt egenartet forløb, hvor forskellige reformatoriske impulser fra det europæiske fastland indgik forbindelse med reformkatolske bestræbelser og kongemagtens dynastiske og politiske interesser.

henrik8wwwHenrik den 8.
Bruddet med Romerkirken skete i 1534 da Henrik 8. slog fast, at kongen er det eneste jordiske overhoved over Englands kirke. 

I 1563 skabte man den anglikanske kirke, som byggede på alle de nye trosretninger som var opstået i Europa.

 

 

reformationen1-300wwwstorBjørn Nørgaards gobeliner – der beskriver danmarkshistorien – er vævet i Manufactures nationales.

 

 

rationalismenforside

 

 

 

 

 

 

 

descarteswwwRené Descartes (1596-1650) var fransk matematiker, fysiker og filosof.Både før og efter de store forandringer på det kirkelige område diskuterede man de store
filosofiske, eksistentielle og naturvidenskabelige spørgsmål.

Uden for kirken skete det på grundlag af en rationalistisk opfattelse, hvor den menneskelige fornuft – ikke guddommeligt åbenbaret eller jordisk autoritet, følelser, fantasi og empiri – er den væsentligste kilde til erkendelse.

Meget forenklet er rationalismen en fornufttro. Derfor accepteres det ikke at tro eller religion, følelser og fantasi spiller en rolle, når man skal forklare eller beskrive verden.
Den filosofiske rationalisme betegner den del af europæisk filosofi, som var domineret af navne som bl.a. Descartes og Spinoza.

René Descartes (1596-1650) var fransk matematiker, fysiker og filosof. Han blev uddannet i antikkens naturvidenskab og filosofi, men senere erkendte han, at man ”mindst en gang i sit liv må tvivle på sandheden af sine meninger for at finde ud af, hvad der ubetvivleligt er sandt”.
For at studere i ”verdens store bog” rejste Descartes bl.a. til Holland og Tyskland.
Han arbejdede i mange år på et værk, hvor han tilsluttede sig det verdensbillede, som den tysk-polske astronom Kopernikus havde udviklet i 1543. Heri hævdede han, at solen var universets centrum. Planeterne drejede derfor ikke som tidligere antaget omkring jorden.

Men værket blev aldrig offentliggjort, fordi Descartes frygtede at lide den samme skæbne som den italienske fysiker, astronom og opfinder Galileo Galilei, som inkvisitionen i 1616 dømte til ikke at udtale sig offentligt om Kopernikus teori. I dommen blev det fastslået, at tanken om Jordens bevægelse var kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen.

gallileo inquisition2wwwGalilei dømmes for sine kætterske tanker.I 1633 udgav Galilei igen en bog, som kirken reagerede på. Han blev kaldt til Rom, hvor han i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid fængslet.
Galilei blev tvunget til at afsværge sin kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf, der dog omgående forvandledes til husarrest i hans egen villa uden for Firenze.

Det hævdes dog, at Galilei efter at have afsvoret sine synspunkter lavmælt mumlede: ”Eppur(e) si muove (den (jorden) bevæger sig nu alligevel). Descartes gjorde op med den tidligere filosofi, der tog sit udgangspunkt i guddommen. I renæssancen blev den fysiske verden opfattet som en organisme, der gennemstrømmes af åndelige kræfter. Men Descartes mente ligesom Galilei, at den fysiske verden udelukkende kunne beskrives på baggrund af dens målbare egenskaber. Hermed havde han forkastet alle de åndelige forklaringsmodeller.
I 1649 inviterede den svenske dronning Christina Descartes til Stockholm, hvor hun ønskede, at han skulle berette om sine videnskabelige teorier. Descartes kunne ikke tåle det kolde klima og døde året efter han kom til det svenske hof. (se billedet øverst)

 
Galileo Galilei was born in Pisa in 1564.

He studied at Pisa, where he later held the chair in mathematics from 1589 – 1592.

He was then appointed to the chair of mathematics at the University of Padua, where he remained until 1610.

During these years he carried out studies and experiments in mechanics, and also built a thermoscope.

He devised and constructed a geometrical and military compass. In 1594 he obtained the patent for a machine to raise water levels . He invented the microscope, and built a telescope with which he made celestial observations, the most spectacular of which was his discovery of the satellites of Jupiter.

In 1611 he went to Rome. He became a member of the Accademia dei Lincei (Academy of the Lynxes). In 1612 he began to encounter serious opposition to his theory of the motion of the earth that he taught after Copernicus. In 1614, Father Tommaso Caccini denounced the opinions of Galileo on the motion of the Earth from the pulpit of Santa Maria Novella, judging them to be erroneous.

Galileo therefore went to Rome, where he defended himself against charges that had been made against him, but in 1616, he was admonished by Cardinal Bellarmino and told that he could not defend Copernican astronomy because it went against the doctrine of the Church.

In October of 1632 he was summoned by the Holy Office to Rome.

The tribunal passed a sentence condemning him and compelled Galileo to solemnly abjure his theory. He was sent to exile in Siena.

Galileo died in Arcetri on 8 January 1642.

Mechanics. The machine for raising water.

Astronomy. The observations of the sky which Galileo carried out with his telescope led to the discovery of the satellites of Jupiter and to Galileo’s increased adherence the Copernican System.

The microscope. In the early years of the seventeenth century Galileo adapted a telescope for the viewing of extremely small objects. Between 1619 and 1624 he began to produce microscopes or ”occhialini” as he called them. The Galileian microscope is made up of the tube of a telescope, of reduced size, furnished with two lenses.

Thermometry. The invention of the thermoscope seems, to belong to his Paduan period. This device was used to carry out experiments on the relationship between changes of temparature and variations of the level of the liquid.

Magnetism. Between 1600 and 1609 Galileo devoted himself to studying magnetism. He attempted to increase the strength of loadstones by means of special armatures.

Dialogue Concerning The Two Chief World Systems
This work, published in Florence in 1632, was Galileo ’s scientific and literary masterpiece. In it he discussed the relative merits of the Ptolemaic and Copernican systems by means of three interlocutors: Filippo Salviati (a committed Florentine Copernican), Giovanfrancesco Sagredo (an open-minded Venetian, initially neutral with respect to the theories) and the Aristotelian Simplicio (a defender of the Ptolemaic theory). The author imagines that the three speakers discuss the heliocentric system over four days. The work was written in Italian in order to increase its circulation and was condemned along with Galileo himself for the principles which it supported.

 
 copernicus1www
 
 
 copernicus lwww
 

Den tysk-polske astronom Kopernikus udviklede i 1543 en teori, hvori han hævdede, at solen var universets centrum. Planeterne drejede derfor ikke som tidligere antaget omkring jorden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Begreberne reformisme og revolution er beslægtede. Revolution betyder egentlig bare ”at rulle tilbage” men vi anvender det i betydningen en ”hurtig og dybtgående forandring i et samfund eller en samfundssektor”. I politisk sammenhæng forbindes begrebet med samfundsændringer, hvor der anvendes magt overfor de herskende befolkningsgrupper.
Reformisme handler også om at forvandle og forandre, men det skal ske gennem reformer, der gradvis vil forandre samfundet.
Historisk har der været utallige revolutioner: den industrielle revolution, den franske revolution, den russiske revolution, den kinesiske Kulturrevolutionen, den grønne revolution samt adskillige videnskabelige revolutioner.
Men oprindeligt var begrebet knyttet til politiske omvæltninger.

 

denfranskerevolution1wwwEn modstander på vej til henrettelse under den franske revoution.

 

 

 

 

 

 

 

Den Franske Revolution 1789, var et opgør med monarkiet. Kongen blev afsat og erstattet af en præsident i spidsen for et demokratisk styre.

Den Amerikanske Frihedskrig 1775-83, og de latinamerikanske landes frigørelse fra Spanien 1810-21 kan også betegnes som revolutioner.

Senere har Rusland 1917-20, Kina 1946-49, Mexico 1912-17, Tyrkiet 1920-23, Cuba 1956-59 og Iran 1979 gennemført større og mindre samfundsforandringer, der også må betegnes som revolutioner.

Begrebet revolution ses også ofte som modsætningen til reformisme, der bruges om en langsom udvikling. Man taler også om revolutionære og reformistiske partier. De sidste er tilhængere af en politisk evolution, der foregår inden for forfatningens rammer.

En revolution følger ikke de forfatningsmæssige spilleregler. Det er ikke overraskende, enhver forfatning rummer selvfølgelig bestemmelser om, hvordan man fredeligt og legalt kan/skal gennemføre samfundsændringer. Men ved et revolutionært magtskifte medvirker befolkningen aktivt og ofte voldeligt.

En revolution er ikke det samme som oprør eller borgerkrig, hvor befolkningen spontant protesterer eller kæmper mod statsmagten, med det formål at få magthaverne (men ikke det eksisterende samfundssystem) fjernet. Et statskup er heller ikke nogen revolution, selvom kupmagerne somme tider bruger begrebet. Men magtskiftet foregår helt uden befolkningens viden og medvirken.

 

Imperialisme

colonization 1600-1700lilleStormagterne opdelte verden mellem sig.Som tidlige nævnt, så kaldte romerne allerede fra år 1 e.kr. deres rige Imperium Romanum ”Det Romerske Imperium”. Det store rige var skabt med de metoder, som siden er blevet betegnet som kolonialisme og imperialisme. Imperialismen har altså som mange, mange andre samfundsfænomener flere tusinde års historie bag sig. Hele vejen gennem menneskets historie har utallige lande med magt overtaget andre landes territorier. De seneste år har Rusland optrådt imperialistisk over for den tidligere sovjetrepublik Tjetjenien, USA har opført sig imperialistisk i Irak (med konkret, men især symbolsk støtte fra Danmark) og Israel optræder stadig imperialistisk (det har man gjort i mere end 50 år) overfor det palæstinensiske folk.

 

imperialismekortlille

 

 

 

 

 

Kolonialisme eller imperialisme

Når et land erobrer landområder uden for sine egne grænser er der altid tale om kolonialisme. Målet er næsten altid, at moderlandet opnår politiske eller økonomiske fordele. Men har man overtaget det formelle herredømme er der tale om imperialisme. Grænsen er hårfin. Derfor er det vanskeligt at skelne mellem kolonialisme og imperialisme.

Verden forandres

For 500 år siden ændredes historien brat, fordi Europa i forhold til resten af verden var blevet militært og økonomisk overlegen. De europæiske magthavere valgte at bruge deres overmagt til at kolonisere de andre verdensdele. Afrika var det område, der blev hårdest ramt. Kontinentet lider stadig under eftervirkningerne af kolonitiden og slavehandelen.

Opdagelser og kolonialisme

Det var de mange områder, som man få år tidligere havde opdaget, der nu blev kolonialiseret. Der var selvfølgelig kritik af kolonialiseringerne, men den blev ofte afvist med argumenter om, at befolkningen i de kolonialiserede områder – og de blev altid opfattet som tilbagestående – fik store fordele, fordi kolonimagten skabte fremskridt og skabte en moderne civilisation. Mange af de lande, hvor man dengang skabte ”fremskridt” og ”civilisation” er de lande, som vi i dag betegner som ulande! Det er områder, som stadig er dybt afhængige af de tidligere kolonimagter. Derfor hævdes det, at kolonialisme og imperialisme blot blev afløst af neoimperialisme (ny imperialisme) da disse lande opnåede formel selvstændighed.

Columbus

Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492. Men det var søvejen til Asien han ledte efter, da hans rejse endte på De Vestindiske Øer, som man kaldte området, fordi man i begyndelse troede, at de udgjorde en del af Indien, som europæiske købmænd havde handlet med i århundrede ved at følge de lange handelsruter over landjorden.

Søvejen til Indien

Nogle år senere fandt portugiseren Vasco da Gama endelig søvejen til Indien. Han sejlede mod syd langs den afrikanske vestkyst, rundede Kap det Gode Håb og fortsatte mod øst. I Amerika fandt Columbus agerbrugssamfund og ingen byer. Befolkningen kendte ikke meget til handel. Kunne man ikke opnå noget udbytte ved at handle med den oprindelige befolkning, så kunne man til gengæld udnytte de mange råstoffer man fandt. Især de store guldforekomster i floderne, som man tvang indianerne til at udvinde. I Indien og hele Asien fandt portugiserne derimod havne og handelsbyer. Her kunne man iværksætte en indbringende handelsvirksomhed, selvom den oprindelige befolkning var så magtfuld og velorganiseret, at man ikke kunne erobre byerne. Men portugiserne kunne udnytte, at asiaterne ikke interesserede sig for, hvad der foregik på havet, hvor portugiserne derfor opnåede det absolutte herredømme.

 

Portugisisk monopol

På den baggrund forsøgte portugiserne også at få 100 % monopol på al handel med Asien. Det lykkedes dog aldrig, selvom portugiserne etablerede en række strategiske knudepunkter, hvorfra de forsøgte at kontrollerer al handel. Konkurrenterne fandt hurtigt ud af, hvordan de skulle sejle uden om de havne, hvor portugiserne havde kontrollen.

De europæere der rejste ud var enten opdagelsesrejsende, købmænd, soldater der skulle erobre nyt land eller missionærer, der ønskede at “erobre” nye sjæle. De havde forskellige mål: Handel, erobring, etablering af vareproduktion til Europa eller udbredelse af den kristne tro.

Senere bosatte mange hundrede tusinde europæere sig i de kolonialiserede områder, og skabte nye “europæiske samfund”.

Hele Europa bliver kolonimagt

Det var spanierne, portugiserne og italienerne, der startede kolonialiseringerne. Men snart fulgte Holland, England, Frankrig og Rusland efter. Danmark erobrede også enkelte meget små kolonier.

Columbus landgang på de vestindiske øer var begyndelsen, men snart besejrede spanierne Aztekerriget i Mexico 1519-21, og allerede i 1532-33 erobredes Inkariget i Sydamerika.

De amerikanske indianere kunne spanierne ikke umiddelbart få magten over. Nedkæmpningen af de indianske samfund tog mere end hundrede år.

Mens spanierne beherskede store dele af Nord- og Sydamerika udnyttede man i perioden 1500-1700 tallet områdets meget rige sølvforekomster.

Men som i så mange områder, hvor europæerne trængte frem, havde den oprindelige befolkning ikke noget immunforsvar mod de mange nye sygdomme europæerne førte med sig. Derfor svækkedes den indianske befolkning så meget, at spanierne ikke kunne tvangsudskrive så megen indiansk arbejdskraft, som man havde brug for. Derfor – men også for at skabe sig en ny tilværelse – emigrerede næsten 500.000 spaniere før 1650 til Amerika. De fleste vendte aldrig tilbage til moderlandet, men stiftede familie i det kolonialiserede område.

Det blev portugiserne der kolonialiserede Brasilien, som siden – sammen med de vestindiske øer – blev en vigtig leverandør at sukker til Europa. Arbejdskraften var negerslaver fra Afrika, og lokale indianere, som man tog til fange. Portugiserne fandt også store guld- og diamantforekomster i Brasilien.

 

explorer map_shepherdlille

 

Hollænderne

I en “bulle” Inter Caetera fra 1443 gav paven Spanien og Portugal eneret på at besejle den nye verden, som Columbus, og andre opdagelsesrejsende havde fundet.

Men allerede i løbet af 1500-1600 tallet trodsede Frankrig, England og Holland det pavelige dekret og besejlede både Asien og Amerika. Monopolet gjaldt i praksis kun i det omfang Spanien og Portugal kunne forsvare det med militær magt. I det meste af 1600 tallet var Holland Europas førende handels- og skibsfartsnation.

 

Bulle

En pavelig bulle var fra pave Innocens den 4’s tid (1243-54) betegnelsen for et brev med pavens segl. De pavelige buller kunne bl.a. rumme en del af retsgrundlaget for den internationale katolske kirke. Den pavelige lovgivning.

Hollænderne interesserede sig primært for at handle med de nye lande. Man var ikke interesseret i at erobre nyt land eller etablere nye bosættelser.

På samme måde som Portugiserne oprettede Hollænderne en række forsyningshavne, handelsekontorer eller handelsknudepunkter, og ved at erobre bestemte områder fra Portugiserne, opnåede man efterhånden monopol på den indbringende handel med de tre kostbare krydderier: Nelliker, muskat og kanel. Desuden handlede man med sølv, bomuldstøj, tin, silke og porcelæn.

Man drev også handel på Amerika med udgangspunkt i handelsstationen Ny Amsterdam ved Hudsonfloden. Da dette område blev erobret af englænderne, blev byen omdøbt til New York.

Hollænderne kæmpede i store dele af 1600 tallet med Spanien og Portugal om handelsmagten på verdenshavene.

 

Starten på det britiske imperium

Englands engagement i oversøisk sejlads, handel og kolonialisering fra begyndelsen af 1600 tallet blev starten på det britiske imperium. Englænderne interesserede sig primært for den Nordamerikanske østkyst og De Vestindiske Øer, hvor man producerede tobak og sukker, med slaver som arbejdskraft.

De nordlige områder, som englænderne kolonialiserede og herefter kaldte New England, var tyndt befolkede. Måske havde epidemier reduceret den oprindelige indianske befolkning.

Det var især folk, med en stærk religiøs overbevisning, der emigrerede til New England. I begyndelsen udvandrede næppe mere end 20.000 englændere. Men mange flere kom til i takt med, at man frem til 1664 grundlage i alt tretten kolonier.

Også englænderne forsøgte at monopolisere handelen og gennemførte derfor bestemmelser, der udelukkede alle ikke engelske skibe at besejle New England.

colonization 1600-1700lille

I år 1600 grundlagde englænderne East India Company. (EIC), med henblik på handelen med Asien.

EIC havde i begyndelsen et svagere kapitalgrundlag end det hollandske selskab der handlede med Asien, og dets indsats var i de første årtier af langt mindre omfang. Først efter en reorganisation 1657-61 begyndte kompagniet for alvor at blive en udfordring for hollænderne.

EIC omstillede sig hurtigt til en voksende efterspørgsel på nye varer fra Asien. Det var fra ca. 1660 især bomuldstøj og fra ca. 1700 kaffe og te.

EIC erobrede i meget ringe omfang nye landområder, men fandt andre veje. I 1639 købte man Madras af en lokal fyrste.
Bombay købte man af portugiserne i 1661, og 1696 fik kompagniet lov til at befæste Calcutta af områdets guvernør.

Frankrig bliver også kolonimagt

I 1608 oprettede Frankrig en handelsstation i Québec.
Det blev starten på den franske kolonialisering af Canada.
Men det var vanskeligt at få franskmænd til at bosætte sig i det nye område. Endnu i 1660 boede der kun ca. 2.000 franskmænd i Canada, og der indvandrede under 10.000 i de følgende 100 år.
Alligevel var den franske befolkning vokset til ca. 55.000 i midten af 1700 tallet. Dødeligheden var lav og fødselstallet højt.

Den fransktalende del af Canadas nuværende befolkning nedstammer hovedsagelig fra de første indvandrere. Ud over Canada havde Frankrig besiddelser i Vestindien og Asien.

Afkolonialisering og imperiedannelse

Perioden 1750-1820 blev et vendepunkt. England vandt definitivt søherredømmet, og Frankrig måtte bl.a. afstå sine nordamerikanske kolonier til briterne.

Men samtidig vedtager de tretten engelske kolonier i Nordamerika en uafhængighedeserklæring i 1776 og påbegynder løsrivelsen fra moderlandet.

Næsten alle de franske, spanske og portugisiske kolonier i Amerika erklærer sig også uafhængige.

I 1788 åbnes der nye muligheder for at bosætte sig i den “nye verden”, da England etablerer den første koloni i Australien.
I begyndelsen var der tale om en straffekoloni, som frem til 1867 modtog ca. 160.000 personer, som var udvist fra Storbritannien.

Herefter blev Australien en traditionel bosættelseskoloni, hvor jorden som i Amerika blev fordelt mellem tilflytterne og anvendt til landbrug uden hensyntagen til den oprindelige befolknings rettigheder.

I Indien havde englænderne hidtil haft herredømmet over meget begrænsede områder, men efter slaget ved Plassey i 1757 fik East India Company herredømmet over Bengalen og frem til ca. 1820 opnåede man herredømmet over næsten hele Indien.

 

Bengalen

Området blev fra omkring 1200 tallet behersket af muslimske dynastier, indtil det i 1576 blev erobret af den mongolske fyrste Akbar (1542-1605).
I Mogulriget blev Bengalen en vigtig skattekilde, og man udviklede en blomstrende handel bl.a. med tekstiler, med bl.a. East India Company.
Da Mogulrigets blev opløst i første halvdel af 1700 tallet, blev der etableret et uafhængigt fyrstedømme.
Men samtidig voksede den europæiske indflydelse i Bengalen, og i 1757 vandt East India Company over den lokale fyrste i slaget ved Plassey, og opnåede fuld kontrol med området.

 

plassey1757lille

 

 

 

 

*

Da Napoleonskrigene var afsluttet, var Storbritannien blevet den stærkeste europæiske magt. Man dominerede den europæiske kolonialisme selvom Holland, Spanien, Portugal, Frankrig – og Danmark – bevarede deres kolonier i Vestindien og deres handelsstationer på de afrikanske og indiske kyster.

Holland måtte overdrage deres koloni på Afrikas sydspids (Kapkolonien) og Sri Lanka til Storbritannien. Men man udvidede samtidig sine besiddelser i Sydøstasien. I 1858 blev Indien udnævnt til britisk kronkoloni.

Al kolonialisering skete på bekostning af de oprindelige befolkninger. Indianerne og den australske urbefolkning var svage modstandere. I New Zealand ydede maorierne betydelig modstand. I Sydafrika mødte englænderne både modstand fra den oprindelige befolkning og de hollandske kolonialister – boerne.. Det drejede sig her ikke kun om modstand fra den oprindelige befolknings side, men også om konflikter mellem det britiske kolonistyre og de hollandsktalende kolonister, boerne.
 

Selvom det varede lang tid inden de europæiske stormagter (og Danmark) opgav deres kolonier, så mente mange efterhånden, at kolonibesiddelser bare var en udgift, for dem der betalte skat.

Europas fortsatte vækst var betinget af adgang til flere nye markeder og råstoffer, men der hvor det var muligt at handle, kunne man opnå sine mål gennem aftaler med de lokale magthavere. Det var unødvendigt at erobre de områder, man ønskede at handle med.

Canada, Australien og New Zealand og Kapkolonien (det senere Sydafrika) var stadig britiske kolonier, men de fik fra 1850’erne selvstyre. De tidligere kolonier bevarede dog en politisk tilknytning til moderlandet. De blev senere defineret som Dominions eller Commonwealth under det britiske imperium, og måtte helt frem til i dag anerkende den engelske konge/dronning, som deres overhoved.

Singapore, Aden og Hongkong blev også en del af Det Britiske Imperium, som militære og handelspolitiske knudepunkter.

 

I årene efter 1880 skiftede de europæiske stormagters syn på kolonisering.

De gamle kolonimagter: Storbritannien, Frankrig, Spanien og Holland, fik følgeskab af Tyskland og Italien, Belgien, Japan og USA.
Man fordelte nu magten og kontrollen med hele Afrika, Asien og Oceanien mellem sig. Fordelingen bestod indtil afslutningen på den 1. verdenskrig.
Da Tyskland havde tabt krigen fordelte sejrherrerne bl.a. Tysklands kolonier mellem sig.
I fire århundreder havde europæiske nationer kolonialiseret store dele af verden.

Motiverne bag både kolonialiseringen og imperialismen var militære interesser, købmændenes ønsker om nye markeder, missionærernes forsøg på at kristne ”den nye verden”, magthavernes ønske om at herske over nye og større områder og emigranternes ønske om at tage nyt land i besiddelse.
Det imperialistiske kapløb sluttede efter 2. Verdenskrig. Alle de store europæiske kolonimagter, var blandt de sejrende i 2. Verdenskrig. De regnede derfor med at beholde deres kolonier.
Men de kolonialiserede krævede frihed, og de to nye supermagter USA og Sovjetunionen var modstandere af fortsat kolonialisme.
Afkolonialiseringen blev en både kaotisk og langvarig affære. Først i 1997 blev Hongkong – den sidste rest af Det Britiske Imperium i Asien – overdraget til Kina.

Forskellige teorier

Imperialisme betegner en ekspansionspolitik, som betyder, at et land dominerer og udbytter en anden magt, folkeslag eller geografisk område.
Man bruger også udtrykket økonomisk imperialisme, når man ikke har berøvet et land dets suverænitet, men blot udnytter en lang række økonomiske fordele.
Den klassiske imperialismeteori udvikledes bl.a. af Lenin fra 1916, der mente at et kapitalistisk system uomgængeligt også ville skabe imperialisme. Det vil ske, når kapitalisme når det stadium, hvor produktionen domineres af monopoler, som både deler verdensmarkedet og alle verdens lande imellem sig.
Men under kapitalismen udvikler landene sig forskelligt. Tysklands økonomi var meget stærk omkring 1. Verdenskrig. Men man havde næsten ingen kolonier, derfor var kravet om en ny opdeling af verden en del af baggrunden for 1. verdenskrig mente Lenin.

Den nyere imperialismeteori gjorde op med den opfattelse, at imperialisme ville medføre, at den tredje verden blev kapitalistisk.
Men bl.a. André Gunder Frank og Samir Amin pegede på, at imperialismen medfører underudvikling og afhængighed. Kampen mod imperialismen og neoimperialismen bliver derfor en kamp for frigørelse og selvstændighed.

 

euro language_lille

 

 

 

 

I 60’erne opstod afhængighedsteorierne, der fandt årsagen til udviklingslandenes fattigdom og underudvikling i de rige landes udbytning og undertrykkelse.

Ulandene leverer især råvarer til I-landene. De rige lande solgte færdigvarer til ulandene. Men det betyder samtidig, at bytteforholdet forringes. Råvarer falder i pris i forhold til færdigvarerne, bl.a. fordi efterspørgslen på råvarer ikke stiger i samme takt som efterspørgslen på færdigvarer. Denne ulighed betyder, at ulandenes udviklingsmuligheder forringes.
En majsbonde i Moçambique betalte 4 kilo majs for et stykke sæbe i 1982. Prisen blev femdoblet på 10 år. Verdenshandelen er blevet fordoblet de sidste 20 år, men andelen for de fattigste 50 lande (de fleste afrikanske) er faldet fra 0,8 % til 0,4 %.
Det ulige bytte i handelen mellem Nord og Syd betød, (de industrialiserede lande og ulandene) at den ene part måtte sælge varer og tjenesteydelser til lave og faldende priser, i forhold til de priser I-landene kunne opnå på deres varer.
Det var ikke kun i kolonitiden, da man kunne udnytte sin politiske og militære magt at det ulige bytte eksisterede. Uligheden bevaredes efter afkoloniseringen og består stadig i globaliseringens tidsalder, hvor mange fattige lande stadig er økonomisk marginaliseret.

 
Slavehandel

slavehandel1

Between 800 and 1500 AD, countries of Europe began to do a great deal of trading with the nations of Africa. Portuguese, Spanish, English, and Dutch traders were using their boats to sail all around Africa and trading what they bought to people in Europe and Asia.

At first the Europeans went to Africa to trade for gold, other metals, feathers, and ivory tusks. Soon it was discovered that many of the African Rulers would also sell their slaves who were taken to distant places and traded for other supplies. When colonies were settled in the Americas across the Atlantic Ocean they established trade routes with them as well. In 1532 AD, the first slave was taken directly from Africa to the Americas.

The Europeans brought the kings rifles, ammunition, and other goods. Then the African slaves were packed into big sailing ships. The ships took them to the Colonies of America and to the island nations of the Caribbean. They were traded for tobacco, cotton, sugar, and molasses. Then these items were taken to Europe and traded for the guns.

 

trekantshandlen1Trekanthandel: 1 -> Slaver fra Afrika til Amerika. 2 -> Tobak fra Amerika til Europa. 3 -> Færdigvarer fra Europa – bl.a. til at betale for slaverne – til Afrika.

Through this system, called the Triangle Trade Route, perhaps 10–12 million people were sold into slavery. It lasted for three hundred years until many countries made it illegal to sell people. In the United States the country had to fight the Civil War (1860–1865 AD) for the slave trade to finally stop. To this day, because of the slave trade, you find millions of men and women of African decent all over North and South America.

Jomo Kenyatta – Kenyas befrielsesleder – har senere meget præcist formuleret missionærernes rolle i koloniseringen: «Da den hvide mand kom, havde vi jorden og de Bibelen. De lærte os at bede med vore øjne lukkede. Da vi åbnede dem igen, havde de jorden og vi Bibelen.»

 
slavehandel2
Sorte slaver på en sukkerplantage.

Slavehandel betød, at den afrikanske befolkning gik tilbage. Arbejdskraften forsvandt og dermed faldt produktiviteten. Den europæiske slavehandel ophørte først i 1800-tallet, da slaverne ikke længere var nødvendige som arbejdskraft.

Sorte slaver høster sukkerør.
 Aids (vor tids slaveri!)
I Afrika syd for Sahara lever ca. 25 millioner mennesker med HIV og AIDS. Arbejdsstyrken vil i flere afrikanske lande blive reduceret med mellem 5 og 35 % inden 2020. Ifølge FN’s internationale arbejdsorganisation, vil der være op mod 24 millioner færre arbejdere i Afrika alene som følge af AIDS.

 

 

 

 


Spiller Danmark eller danskere
nogen rolle i forbindelse med
de store opdagelser?

 

Erik den Røde opdager Amerika

Erik den Røde Thorvaldsen, f. ca. 950, var norskfødt viking. Han stammede fra Jæren i Norge, men udvandrede sammen med sin far til Island. Her blev han senere dømt fredløs efter et drab. Han måtte derfor forlade Island og valgte at søge nyt land. Han udforskede Grønland, og udvandrede siden til landet, hvor han ca. 985 grundlagde Østerbygden. Han slog sig ned på Brattahlið ved Eriksfjorden.

aandemaner1Nordboerne – som man har kaldt de folk der sammen med Erik den Røde kolonialiserede dele af Grønland – mødte også den oprindelige befolkning. Her er det en nutidig Grønlandsk skuespiller, der er klædt ud som åndemaner.
foto: Claus Bangsholm.

 

Eriks søn Leif den Lykkelige er blevet udråbt som den, der opdagede Amerika længe før Columbus.
Men det var i virkeligheden Bjarke Herlufsøn, der ved et uheld – han sejlede forkert – ca. 985-986 opdagede landet.
Det vil være mere præcist at sige genopdagede, for de eskimoer og indianere fra Asien, der oprindeligt befolkede landet, var vel de første opdagere.
Bjarke kaldte de fire forskelige områder han besøgte Markland, fordi det var skovbevokset, Vinland fordi det var fuld af vinranker, Bjørneø, fordi den var fuld af isbjørne og Helluland fordi det var fuldt af sten.

Leif den Lykkelige købte Bjarkes skib ca. år 1000. Hans plan var at sejle til Markland om sommeren og fælde træer og overvintre, for så at sejle tilbage til det træløse Grønland om foråret.