Hvad er videnskab

dec-10-first-nobel-prize2

 

Man får ikke Nobelprisen uden at have udført videnskabeligt arbejde, selvom der ikke eksisterer  en enkel definition af begrebet videnskab. Men der er nogle krav, som skal være opfyldt for, at man kan tale om videnskab.

Så bliver det ikke større. Den svenske konge overrækker Nobelprisen. James Rothman receved the Nobel Prize in medicine from king of Sweden Carl XVI Gustaf. Photo: ukendt – Andrux

 

Niels Bohr ca. 1922. Fik Nobelprisen i Fysik. Alfred Nobel. Gösta Florman (1831–1900) / The Royal Library
Sweden.se credits image to www.imagebank.sweden.se,
Gösta Florman / The Royal Library.
Public domain.

Videnskab er ikke sandhed – men det bedst mulige svar. Videnskaben påstår ikke at den har eller kan finde det endelige svar på et spørgsmål, men søger hele tiden ny erkendelse og besvarelse af hvorfor-spørgsmål.
Videnskaben vil beskrive, forklare og belyse det man beskæftiger sig med.
Den videnskabelige metode er altid en grundig undersøgelse, hvor man opstiller en påstand, som man derefter forsøger at bevise, som illustreret i denne grafik.

 

Model-videnskab1

Hvis du får øje på en lækker dreng eller pige, som du gerne vil i kontakt med, så opstiller du en hypotese. Jeg kan nok imponere, hvis jeg flasher min nye iPhone! Det bliver prøvet, men virker ikke. Ny hypotese: Jeg skal måske tale om musik. Det bliver prøvet – og virker.

Metoden er den samme som i modellen, er der så tale om videnskab!

Nej, selvom det ligner. Men det der primært udelukker, at der er tale om videnskab, er at der er en lang række krav der skal opfyldes for at noget kan betegnes som videnskab: Den vigtigste er, at andre skal have mulighed for at kontrollerer og kritiserer det resultat, som man er nået frem til.
Den betingelse opfyldes ikke i ovenstående eksempel. Det vil være helt umuligt at kontrollerer, om det var musiksnakken der skabte en positiv kontakt, eller om vedkommende bare kunne lide dit tøj eller dit smil!

•    Videnskab er en intellektuel og social proces, der stræber mod og rent faktisk resulterer i, en form for viden, som er karakteriseret ved at være offentlig, fejlbarlig, korrigerbar og testbar.
Professor i videnskabshistorie Helge Kragh.

Skærmbillede 2013-03-30 kl. 17.44.08

Mozart optrådte allerede som syvårig ved hoffet i Versailles. Isaac Newton (det er ham med tyngdekraften) præsenterede sit første selvstændige forskningsresultater i begyndelsen af 1665, da var han kun lige fyldt 20 år.
Verden har oplevet en del genier, men du må slå dig til tåls med, at det i bedste fald først bliver senere du springer ud som en ener.

Den der vil forske – ordene forskning og videnskab bruges ofte om det samme – må gennemføre en grundig og systematisk undersøgelse af forhold i virkeligheden med det formål at finde sand-heden om det han undersøger.
Forskeren må vælge eller udvikle en (arbejds)metode, og så må han bruge menneskets erkendelsesevner, sansning og tænkning.
Her er den grundlæggende model, som gælder al videnskab. Man leder efter relationer, fx ligheder, forskelle og sammenhænge. Målet er at få kendskab til virkelighedens almene træk.

Modellen kan bruges – uanset om man arbejder med naturvidenskab, samfundsvidenskab, eller humanistisk videnskab. Men de tre elementer er selvfølgelig forskellige for de tre videnskabsretninger.

T-E-M-model1
Modellen gælder ikke for Filosofi og Matematik, fordi det ikke er videnskaber.

Teori | tænkning

En teori kan defineres som en ordnet og sammenhængende mængde af almene påstande om sammenhænge – især årsags¬sammenhænge – som gør sig gældende inden for en større eller mindre del af tilværelsen.

T-H-model1En teoris påstande er almene (de handler ikke om enkelttilfælde og undtagelser, men om generelle forhold), og en teori indeholder ofte udsagn om sammenhænge mellem forskellige fænomener (derfor forklarer teorier ting, som man ikke kan ‘se’, og kræver derfor abstraktion og evne til at bruge begreber præcist). Der findes ofte forskellige teorier om det samme fænomen.

Al videnskabeligt arbejde skal ende med at man bekræfter en teori eller finder ud af, at teorien er falsk. Men du kan også godt begynde processen med at opstille en teori – som meget sjældent er den endelige. En sådan teori kan også kaldes en hypotese – altså en formodning eller en forventning.

Induktion
Når du har indsamlet en stor mængde empiri, der viser det samme ”resultat” kan du slutte fra ”de mange” til ”alle”. Det kaldes en induktiv slutning.
  Deduktion
Hvis den opstillede teori (påstand) holder sker der en bestemt ting. Hvis den ikke holder, sker der noget andet. Når man udleder en logisk slutning af en bestemt påstand kalder man det en deduktion.

Empiri | sansning

En empirisk undersøgelse skal kunne give svar på det, man vil vide noget om. Det betaler sig at bruge god tid på at overveje, hvilken type data (empiri) man skal søge og bruge i sin analyse.

Teorien kan perspektivere empirien: De ting, man observerer eller iagttager (i forsøg, interview, analyser af tekster), kan forstås i mere generelt perspektiv i kraft af teori.
Empirien kan også justere teorien: Den teori, der giver anledning til ens hypoteser, kan vise sig ikke at kunne behæftes i virkeligheden. Fx kan en teori sige, at moderne mennesker er forvirrede og deprimerede på grund af alle de valg, de skal foretage, men det viser sig måske, at de mennesker, man interviewer, alle sammen er glade.

Metode | tænkning

Metodeovervejelser er tæt knyttet til dataindsamlingen. Spørgsmålet er nemlig, hvilke metoder man vil benytte sig af for at få den ønskede viden.

Den faglige metode er den måde, hvorpå man besvarer sin problemformulering. Vil man fx lave et spørgeskema eller arbejde med statistik (kvantitative data), eller vil man interviewe nogen eller undersøge tekster, hvor holdninger og budskaber kommer til udtryk (kvalitative data)? Vil man arbejde med forsøgsopstillinger eller foretage prøver (eksperimentelle data)? Vil man analysere tekster ved at bruge bestemte analysemetoder eller teorier om forholdet mellem tekst og samfund (tekstanalytiske data)?

Metoden vil være afhængig af faget. I de naturvidenskabelige fag skal der måske beregnes og udarbejdes grafisk materiale og tabeller, i de humanistiske fag skal der måske arbejdes med kildekritik.

 


Hvordan skabes ny viden

teori, empiri og metode

Jeg har altid selv kæmpet med at forstå abstrakte teorier og begreber. Fx begrebet EMPERI. I det meste af min universitetstid var
det et frygtindgydende ord, som alle brugte, men som jeg ikke selv rigtig forstod, lige indtil det gik op for mig, at det bare betød – de elementer man har brugt i en undersøgelse.…
Det har jeg vist i den lille “film” du kan se herunder…

Videnskabsteori

SOLENgaarNED1-1 Hvad tænkte det første menneske der så solen gå ned?
Hvad tænkte du selv den første gang?
SOLENgaarNED1-2 At den gloende sol druknede og slukkedes i vandet!
At solen faldt ned i et stort hul!
At Gud tryllede den væk og igen satte den på himlen den næste dag!
SOLENgaarNED1-3 Lige meget hvilken forklaring du valgte, kan man sige…
AT DU SKABTE EN TEORI
SOLENgaarNED1-4 Din teori var ikke fri fantasi.
Den byggede på observationer.
Dit materiale – EMPIRI – var det du så med dine egne øjne.
SOLENgaarNED1-5 At tale om empiri er det samme som at tale om “det materiale” man har brugt.
Det der udgør baggrunden for ens teori.
Når det gælder din teori om solen kan der være tale om observationer, optællinger og måske målinger af temperaturen, som falder når solen er væk.
SOLENgaarNED1-6 For at skabe en teori må man også have en metode.
I dette eksempel er din metode bl.a. at observere og måle.
SOLENgaarNED1-7 TEORI – EMPIRI – METODE hænger sammen.
Det kan man vise med denne trekantmodel.
Modellen skal illustrere, at man kan begynde med empiri og herefter vælge metode, for så til sidst at formulere sin teori.
SOLENgaarNED1-8 Man kunne også starte med valg af metode -> formulere sin teori, og så finde empiriske data.

 

Videnskabsteori

 
De evige paradokse

    • Er virkeligheden altid noget der kan måles og vejes?
      Er virkeligheden den mening, vi tillægger den?
      Er virkeligheden det foranderlige, således at teorien om virkeligheden må undersøge, hvordan mennesker forandrer virkeligheden – måske i en mere fornuftig retning?
      Er virkeligheden noget vi kun kan tale om i kraft af sproget og således i høj grad en sproglig konstruktion?    

Skematisk fremstilling af de tre videnskaber:

Videnskabsteorier

Videnskabsteori handler om forholdet mellem videnskab og virkelighed.

Hvad er videnskab?
Kan vi overhovedet vide noget med sikkerhed? (hvad er sand / falsk viden?).

Kan virkeligheden altid måles og vejes?
Er virkeligheden den mening vi tillægger den?
Er virkeligheden en sproglig konstruktion som kun eksisterer i sproget?
Er det virkelige det foranderlige, så videnskabelige teorier må diskutere, hvordan vi kan forandre virkeligheden?
Hvad skal vi bruge videnskab til?

Videnskab handler om at forstå og forklare fysiske og sociale fænomener.
Men videnskaben er delt op i forskellige hovedretninger, fordi det man vil forstå og forklare, er meget forskelligt.

Naturvidenskaben vil overvejende forklare – påvise årsag og virkning. Derfor arbejder man positivistisk hvilket indebærer, at man bygger på det målbare og bruger hypotetisk-deduktive metoder.

Humanistisk videnskab vil overvejende forstå. Derfor er den overordnede metode den hermeneutiske.

Samfundsvidenskaben vil delvis forklare og delvis forstå. Derfor anvendes metoder både fra naturvidenskab og humanistisk videnskab.

grafiskfremstilling2hermane

Hermeneutikken er en videnskabsretning der i modsætning til positivismen accepterer fortolkninger. Fordi en videnskab der beskæftiger sig med mennesker og samfund adskiller sig fra videnskab der beskæftiger sig med naturen.
Mennesker har ”meninger”, det har naturen ikke, derfor er det vigtigt at fortolke og forsøge at forklare disse ”meninger”. Som har en afgørende betydning for de menneskelige og samfundsmæssige forhold vi kan observere.

Hermeneutikken sætter spørgsmålstegn ved positivismens forestilling om den objektive sandhed. Den der udforsker det ukendte, er selv en del af fænomenet, og præget af sine egne fortolkninger.

Kan en historiker, der ikke selv har oplevet 1. verdenskrig gennemføre en videnskabelig undersøgelse af den tyske befolknings holdning til krigen?
Ja, men som udgangspunkt spiller hans egen fortolkning en afgørende rolle, fordi hans forestillinger om, hvad der engang var væsentligt, er præget af hans egen tid og hans egne erfaringer.
Derfor bliver det ikke objektivt i positivistisk forstand.

Hermeneutikken der er de humanistiske videnskabers overordnede metode, bygger på den opfattelse, at det centrale i disse videnskaber er fortolkning af noget, der har mening. Man søger en dyberegående forståelse af menneskelig aktivitet og produkterne af menneskelig aktivitet, der rummer mening fordi de udspringer af en menneskelig hensigt – intentionalitet.
Tsunamien havde ingen mening, den var meningsløs.
”11/9” havde mening – angrebet havde et formål.

Kan hermeneutikken nå frem til en sand fortolkning! Hvis JA, hvilken type sandhed er der så tale om.

Man vil aldrig kunne nå frem til at sige om en konkret fortolkning, at den er rigtig – kun at den er bedre end de(n) foregående. Måske, at det er ”så godt som sikkert”.