Manipulation med virkeligheden

Når man i film bruger rekonstruktioner som autentiske optagelser, så er der også tale om manipulation.

”Et særligt gennemført eksempel på brug af pseudo-dokumentariske optagelser er Oliver Stones spillefilm JFK fra 1991. Det er et doku-drama, som gengiver en konkret retssag, i hvilken man forsøgte at påvise en større højreorienteret sammensværgelse bag mordet på præsident Kennedy i 1963.

*

Filmen følger tilsyneladende den veletablerede kode, at de sekvenser, som er optaget med skuespillere, er i farver, mens autentiske dokumentarklip (med undtagelse af den berømte Zapruder-amatørfilm fra selve begivenheden) vises i sort/hvid. Men der forekommer en betydelig mængde sort/hvide tv-optagelser, som i virkeligheden også er rekonstruktioner. Har man ikke et virkelig godt kendskab til kildematerialet til J. F. Kennedy-mordet, kan man let blive snydt af den helt virtuose måde, Oliver Stone er i stand til at blande kortene, så de understøtter hans medrivende argumentation.”

*
Manipulation med virkeligheden
Massegraven i Timisoara, Rumænien. Bjarke Ørsted Nielsen.

Årets pressefoto 1989 var et billede af ofrene for en massakre begået af Ceausescu-styret i Timisoara, Rumænien. Der var blot det problem med billedet, at der var tale om ”selvdøde” hospitalspatienter, som var blevet lagt tilrette for fotograferne med det formål at sværte regimet til.
Falskneriet blev først afsløret mange år senere.

*

manipulation, inden for psykologi en skjult påvirkning af andres handlemåde. Den manipulerende bearbejder en viden ud fra egen fordel for at skjule den egentlige hensigt med påvirkningen. Karakteristisk for manipulation er således, at der er vigtige forhold, som ikke lægges åbent frem, hvorved en person bliver ført bag lyset.

Manipulation indebærer, at der laves et nummer med den person, der udsættes for en sådan påvirkning. Ofte manipulerer man for at opnå noget, der er til egen fordel, og som man ikke mener kan opnås gennem åbenhed.

*
Ordet manipulation kommer af fransk manipuler, af middellatin manipulare ‘bearbejde med hænderne, håndtere’, af latin manipulus ‘håndfuld’, af manus ‘hånd’ og måske afledning af plere ‘fylde’.

 

Manipulation forekommer almindeligt i hverdagen, hvor de såkaldt kloge narrer de mindre kloge, der ikke er i stand til at gennemskue den reelle hensigt. I dagligdagens mange sproglige udvekslinger forekommer manipulation således hyppigt som en særlig betoning af én side ved et budskab for dermed at skjule en anden og vigtigere side ved budskabet, som ikke kan siges direkte. Fx hvor et åbenlyst almennyttigt formål fremhæves, mens den egengevinst, der opnås, ikke omtales. (Eksportøren understreger værdien af ulandsstøtte, lærerrepræsentanten nødvendigheden af flere undervisningstimer til børn).

*

Manipulation er især kendt fra sociale situationer, hvor det drejer sig om at skulle overbevise en person, få vedkommende til at handle på en bestemt måde, eller situationer. Hvor man vil opnå noget, evt. sælge noget (også i overført betydning).

I mild grad er manipulation udtryk for ensidighed og fordrejning, fx inden for politisk formidling. I alvorligere grad, såkaldt grov manipulation, er der tale om uærlighed og bedrageri.

Kilde:
Per Schultz Jørgensen: manipulation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121624