Industriudvikling

Også andre steder i Danmark er der eksempler på forlagsvirksomhed. I Odense gjaldt det handskeproduktion, i Tønder kniplinger og flere steder i landet, var der forlagsvirksomhed omkring produktion af hørlærred.

I sidste halvdel af 1700 tallet oprettedes en del manufakturer. Primært i København.
Omkring 1830’erne blev der oprettet jernstøberier rundt omkring i landet. De fremstillede bl.a. landbrugsredskaber og jernkakkelovne. Hermed var der taget hul på en mere moderne fabriksdrift.

Der blev også startet tekstilfabrikker, som alle blev placeret ved åer med tilstrækkelig vandkraft.

Industriudviklingen var i gang, men endnu omkring i 1870’erne udgjorde industriens andel af bruttofaktorindkomsten kun ca. 4%. De største brancher var tekstil-, jern- og metalindustrien.

1870-1914 tog industrialiseringen fart. Nye brancher kom til, bl.a. sukkerfabrikker, større bryggerier, bomuldsspinderier, papirfabrikker og cementfabrikker. Blandt de største industrivirksomheder var der nu også flere skibsværfter. F.eks. blev Burmeister & Wain grundlagt 1843 i København.

I 1872 blev B&W omdannet til et aktieselskab, samme år opførte man et nyt værft på Refshaleøen.

I 1872 blev B&W omdannet til et aktieselskab, samme år opførte man et nyt værft på Refshaleøen.

 

Gødding Mølle Fra 1856 til 1948 fungerede stedet som mølleri med vandkraft som drivmiddel og i 1938 supplerede man med en tømmerhandel. Op gennem årene blev der knyttet andre aktiviteter til og i dag fungerer stedet med trælasthandel, dambrug, skovbrug og ikke mindst en omfattende handel med vinduer og døre.

Grejs mølle Uden for byen havde A.H. Kock i 1809 erhvervet Grejs Mølle, og det følgende år blev de første maskiner opstillet og en produktion af klæde sat igang. Fabrikken var i 1819 en af områdets største, og i 1830 beskæftigede den 150 arbejdere. Dette tal var omkring 1850 vokset til næsten 200. Da afstanden til Vejle var lang og vejforbindelsen dårlig, søgte man i 1847 bevilling til at anlægge høkeri, udsalg af urtekram, gæstgiveri og bageri. Vejles købmænd ville dog ikke afgive deres handel og modsatte sig ansøgningen.