Jean Baudrillard

Andre samfundsteorier

En mindre forhåbningsfuld version af det postmoderne samfund er formuleret af den franske sociolog Jean Baudrillard (f. 1929)
Creative Commons (CC)
For at forstå og beskrive samfundsudviklingen efter 1970’erne opstillede den franske sociolog Jean Baudrillard1 fra midten af 1970’erne tre historiske perioder2:

[1] Jean Baudrillard (29. juli 1929 – 6. marts 2007)
var en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof.
Hans værker er ofte blevet tilknyttet postmodernisme og poststrukturalisme.
[2] Stanford Encyclopedia og Philosophy: Jean Baudrillard. First published Fri Apr 22, 2005;
substantive revision Wed Mar 7, 2007
http://plato.stanford.edu/entries/baudrillard/

Forskellige samfundstyper

Det pre-moderne samfund, som Baudrillard opfatter som opbygget omkring symbolske værdier. Det er befolkningens tro på symboler som religionen, konge eller kejsermagten, der former deres samfundsopfattelse og selvforståelse. Er man fattig, så er det guds vilje! Og det accepteres også, at magten er på meget få hænder. Demokrati er et ukendt begreb.

Det moderne samfund, som Baudrillard beskriver som opbygget omkring produktion. I denne periode formes befolkningens samfundsopfattelse og selvforståelse af deres rolle i produktionsprocessen. En fabriksarbejders selvforståelse rummer bl.a. opfattelsen af at være undertrykt eller udnyttet. Denne epoke er analyseret af alverdens sociologer, antropologer og filosoffer. Mange, også Baudrillard har analyseret samfundsforholdene i denne periode ud fra marxistiske teorier. Han mener nu, at det moderne samfund var kapitalismens og borgerskabets epoke, hvor arbejderne blev udnyttet, men at denne samfundsmodel nu er erstattet af den postmoderne epoke.

Det post-moderne samfund, som Baudrillard fremstiller som et samfund opbygget omkring ”Simulation3”. Baudrillard ser på forholdet mellem simulation og virkelighed, og den pointe han ønsker at understrege er, at simulationen har overtrumfet virkeligheden. En fortolkning af Baudrillards opfattelse kan beskrives i en simpel model4 . Når ”reality” erstattes af ”simulation” skaber det en kædereaktion, hvor den simulation der er trådt i stedet for virkeligheden nu ikke skaber andet end mere simulation.

nannamodelwww   This “fall” into simulations is exacerbated by the masses and media.
The public prefer spectacles to reality. We would rather go to Disneyworld than to work. When we watch the news, we would rather be entertained than informed.
The consequence of this preference is that reality loses its status, and that the effectiveness of simulation is greater than the potency of reality.

I den postmoderne verden flygter individet fra ”the ”desert og the real”” og ind i den ekstase der kan findes i computerens og mediernes hyperreelle verden.

I den præ-moderne epoke var alle former for videnskab underlagt kirken, som forvaltede religionen. Videnskabsmænd som opstillede teorier, som ikke passede med den verdensopfattelse som præsterne prædikede, blev retsforfulgt og ofte dømt til landsforvisning, husarrest med forbud mod at drive videnskab eller dømt til døden som kættere.
Kirken forbød også, at kætterske tanker blev trykt, og de bøger der var nået igennem nåleøjet, fordi de var blevet overset af ”censuren”, blev enten brændt eller gemt bort for offentligheden.

I filmen ”I rosens navn” viser Umberto Ecco, hvordan kirkens egne folk vogtede på den nye viden(skab) og gemte den for alle andre…

Det kan dokumenteres, at mennesker har beskæftiget sig med videnskab mindst 4.000 år før Kristi fødsel. Men først omkring år 1500 blomstrer videnskaben med vigtige opdagelser. Fx opdager Gallilai og Newton ting, som bruges den dag i dag. Det skete dog ikke uden modstand fra kirken, og Gallilai måtte sværge, at jorden var centrum for universet og ikke solen for at undgå kætterbålet. Men kirkens magt blev svækket og de nye tanker fik især betydning, fordi de konkret kunne bruges til at udvikle teknologien.

I kampen mod den religiøse verdensopfattelse, er det ikke overraskende, at naturvidenskaberne opfattede deres teorier og opdagelser som objektive og entydige. I alle videnskaber skulle man ifølge Auguste Comte kunne formulere sammenhængende systemer af lovmæssigheder – TEORIER – der kan danne udgangspunkt for forudsigelser og dermed for praktisk handling.
Teorierne skulle også bygge på kendsgerninger som man kunne observere og dokumentere.
Denne opfattelse af naturvidenskaberne som 100 % objektive lever stadig, selvom fx Niels Bohr og mange fremtrædende forskere med ham for længst har erkendt, at ikke alt kan måles og forklares på baggrund af observationer.
Det uforklarlige ”forklares” ikke længere med henvisning til gud, men man taler om Meta-fysik eller Meta-teori…
META har erstattet gud!

I det post-moderne samfund er det ”tegn” der definerer menneskers sociale placering. ”I vores perception træder virkeligheden så at sige i baggrunden til fordel for “simulakrer” (et af Baudrillards nøgleord) dvs. skinbilleder eller tegn, som opfattes, eller giver sig ud for at være virkeligheden.”

Informationssamfundet

I et informationssamfund, hævder Baudrillard, dominerer medierne vores oplevelse af virkeligheden. Medierne formidler tegn og billeder, som bestemmer vores menneskelige relationer, moden, kunst, musik o.s.v., fordi de bliver opfattet som ægte – selvom de reelt erstatter den virkelige virkelighed5.

Som det er illustreret i modellen (reality/simulation), så genbruges tegnene og de skaber nye tegn i en selvforstærkende simulerings proces.

[3] Simulation er en imitation af noget virkeligt, tingenes tilstand eller en proces. At simulere er at lade som om,
forstille sig, foregive, skrømte. Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2004. Baudrillard definerer simulation
som “en udvikling af modeller af virkeligheden uden oprindelse eller realitet: en hyperrealitet.” Og det er i USA,
han mener at finde den højeste grad af hyperrealitet.
[4] http://www.usp.nus.edu.sg/cpace/theory/Mobius/sim.real.html
[5] Fra forordet til AMERIKA. Jean Baudrillard. Informations forlag. November 2004.

Nøglebegreber

Et andet nøglebegreb i Baudrillards teori er ”hyperreality6” (noget der ligger over det reelle/virkelige). Udtrykket beskriver et samfund præget af ”simulation”, hvor ”tegnenes rolle” har erstattet den betydning menneskets placering i produktionslivet havde i det moderne samfund.

Det postmoderne samfund er hyperrelt – derfor skaber forlystelser/underholdning, information og kommunikationsteknologi oplevelser, der er mere intense og medrivende end scenerne i det almindelige liv samt de normer der strukturerer det almindelige liv. Det hyperreale betyder, at fx Disneyland og andre forlystelsesparker eller TV-sport fremstilles som mere virkelige end virkeligheden … når det sker så betyder det, at normerne fra den hyperreelle verden også kommer til at kontrollerer menneskers tanker og adfærd, mener Jean Baudrillard.

Den hyperreelle verden

I den postmoderne verden flygter individet fra ”the ”desert og the real”” og ind i den ekstase der kan findes i computerens og mediernes hyperreelle verden.
En fodboldlandskamp i TV opleves som virkelig, selvom det reelt kun er publikum i idrætsparken, der virkelig har været til landskamp.

Ved begyndelsen af USA’s krig mod Irak benyttede den amerikanske filminstruktør Michael Moore sin takketale ved modtagelsen af en Oscar til at rase over præsident Bush: “Vi lever i fiktive tider”, råbte han, “hvor vi har fiktive valgresultater, som medfører valget af en fiktiv præsident. Vi lever i en tid, hvor vi har en mand, der sender os i krig af fiktive grunde7” Efter den første Irak-krig i 1991 udgav Baudrillard et essay med den overraskende titel “La Guerre du Golfe n’a pas eu lieu” (Golfkrigen fandt ikke sted). Pointen var, at krigen ikke fandt sted andre steder end i medierne. Det var et forsøg (endnu et) på at få os til at åbne øjnene for mediernes store og ofte manipulerende betydning for vores oplevelse af virkeligheden.

[6] Stanford Encyclopedia og Philosophy: Jean Baudrillard

[7]AMERIKA. Jean Baudrillard. Informations forlag. November 2004.


Centrale begreber til forståelsen af det postmoderne samfund er:

  •     Aftraditionalisering
  •     Individualisering
  •     Refleksivitet
Vi skaber vores egne ofte små og midlertidige traditioner. De hidtidige (historiske) traditionerne føres kun videre, hvis vi har lyst til det, så det er ikke længere muligt at henvise til, at “sådan plejer vi at gøre”. Det kan ofte skabe utryghed – især hos de lidt ældre. Og generelt skaber det en mindre sammenhængskraft i samfundet.

Det er ikke længere ”pligten” der styrer vores adfærd, og vi følger ikke længere automatisk fællesskabet traditioner og normer. Ikke alle fulgte myndighedernes påbud under CoronaPandemien.

Der er sket en individualisering, så vi hele tiden reflektere over, hvad vi har lyst til! Alt kan diskuteres. Alt kan (hvis vi vælger det) være anderledes.
Det er en af årsagerne til at mange oplever en grundlæggende tvivl og usikkerhed.

Den klassiske kernefamilie er forsvundet

Familien var tidligere holdepunktet for de faste normer og værdier, fx familiesammenhold og traditionelle kønsroller. Men med postmodernismen er den klassiske kernefamilie forsvundet, så vi skal selv til at skabe vores identitet gennem individuelle valg.

Identitetsdannelsen er en refleksiv proces. Den afspejler vores holdninger og handlinger, som i det postmoderne samfund er præget af den individualitet, som er nødvendig i et samfund præget af mobilitet, fleksibilitet og omstillingsparat-hed.

Men i det postmoderne samfund er det langt fra alle der frit kan skabe deres identitet. Formelt har man frihed til at vælge det man vil, og til at blive det, man vil. Men ikke alle har tilstrækkelige resurser, til at klare friheden, med alle dens valg og ansvar.

Hvis man marginaliseres i det postmoderne samfund, kan det være et specielt hårdt slag fordi de fleste mener, at vi har alle muligheder, og dermed kun kan bebrejde sig selv, hvis man ikke har succes.

Det er dog fortsat vigtigt at være opmærksom på de samfundsstrukturelle forhold som fattigdom, diskrimination og manglende uddannelsesmuligheder, som er nogle af de forhold, der gør, at man ikke frit kan vælge sin skæbne.

Postmoderne eller senmoderne!

Alle sociologer er enige om, at der er sket markante samfundsforandringer i de seneste tiår. Men er der tale om en helt ny samfundstype: et post (efter) moderne samfund, der efterfølger det moderne samfund, eller er der blot tale om en særlig sen moderne fase af det moderne samfund, hvor væsentlige dele af det moderne samfunds tankegods lever i bedste velgående.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde:  https://prezi.com/xtauvjmjeqkp/medier-fakta-eller-fiktion/?frame=9e6cb6a45c6804d5d79674e479131451ad9d3bc9&library=

Kilder: Jean Baudrillard (29. juli 1929 – 6. marts 2007) var en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof. Hans værker er ofte blevet tilknyttet postmodernisme og poststrukturalisme.
Stanford Encyclopedia og Philosophy: Jean BaudrillardFirst published Fri Apr 22, 2005; substantive revision Wed Mar 7, 2007
http://plato.stanford.edu/entries/baudrillard/