Kapitalfonde?

Er kapitalfonde økonomiske snyltere eller
samfundsnyttige virksomhedskirurger?

Kapitalisme er et samfundsøkonomisk system, der bygger på privat ejendomsret og markedsøkonomi – hvor udbud og efterspørgsel bestemmer en vares pris. 
Men vor tids kapitalisme ligner ikke kapitalismen, som den udfoldede sig fx for bare 30 år siden.

OEK-skibOstindisk Kompagni. Danmarks første aktieselskab

Familieejet kapitalisme

StatsligeASSå mange aktieselskaber ejer den danske stat helt eller delvistDanmarks største virksomhed, Mærsk blev stiftet som aktieselskab i 1912 af Arnold Peter Møller. Men selvom selskabet  med tiden fik flere ejere/aktionærer, så bevarede stifterens familie magten, ved at opdele aktierne i A og B aktier. De sidste ejede familien, som dermed bevarede majoriteten på selskabets generalforsamling, fordi man havde bestemt, at B-aktierne til sammen havde flere stemmer end A-aktierne.

*

Indtil 1950’erne var mange familieejede virksomheder præget af manglende vækst, dynamik og ekspansion. De var også så topstyrede, at man ikke kunne udnytte medarbejdernes ideer og erfaringer. I Danmark bevarede man denne form for kapitalisme noget længere en i andre lande. Mange virksomheder fortsatte eller gik i arv som familie- og almenfondsejede, når ejeren og stifteren døde. Det betød, at “familiekapitalismen” kunne strækkes længere ud i tiden.

Desuden var en del meget store danske virksomheder statsejede. For socialdemokratiet var det meget positivt, det lugtede da lidt af socialisme. I den blå blok opfattede man det som et uønsket og meget alvorligt angreb på privatkapitalismen.



Aktieselskabs- og aktionær kapitalisme

Aktieselskaber findes i alle størrelser — lige fra den lille møbelfabrik, til den store bank. Antallet af aktionærer kan variere fra en enkelt (énmandsselskabet) til adskillige tusinde, som i de store banker og forsikringsselskaber og andre børsnoterede virksomheder.

En virksomheds ejerforhold kan have stor betydning for styring og effektivitet. Hvis virksomheden ejes og ledes af en og samme person, vil den typisk blive drevet med henblik på at maksimere ejerens profit. I de fleste større virksomheder, er der i dag ikke sammenfald mellem ledelsen og ejerkredsen. Det er som regel en fordel, for et aktieselskab med mange tusinde  aktionærer ville overhovedet ikke være beslutningsdygtigt, hvis de alle sammen skulle inddrages i selskabets ledelse. Ofte ønsker ejerne kun at indskyde kapital og overlade den daglige drift til personer med erhvervsmæssig indsigt.

*

Adskillelsen mellem ejerkreds og ledelse kan dog give anledning til problemer, hvis ledelsens interesser og målsætninger afviger betydeligt fra ejernes. Ledelsen ønsker måske at gøre virksomheden så stor som muligt, fordi der er højere prestige og løn forbundet med at drive en større virksomhed. Ledelsen kan også være “for flink” over for de øvrige medarbejdere, og ikke tilskynder dem til at yde deres bedste.

Fonds kapitalismen

Kapitalfonde er blot en ny kapitalistisk ejerform, som matcher investeringsbehovet hos institutionelle investorer: banker, forsikringsselskaber, finansielle konglomerater, pensionskassefonde og andre fonde.

Fonds kapitalismen udvikledes bl.a. som en konsekvens af stigende internationalisering af finansmarkedet og globaliseringen, der betød øget konkurrence. Hovedmålet er profit på kort sigt gennem salg efter 5-10 år samt, væksten søger man bl.a. at opnå gennem kæmpemæssige honorarer til ledelsen både i virksomheden og kapitalfonden, og betydelige rationaliseringer – herunder fyringer af medarbejdere.

KFforklaring2-4Kilde: DVCA – Danish Venture Capital and Private Equity Association

*

Kapitalfondes opbygning og virkemåde

Skærmbillede 2014-11-26 kl. 22.52.40Låne penge til at købe for…
det er da helt normalt!
LBO står for Leveraged Buy Out (”opkøb via lånte midler”). Det er især kapitalfonde, der anvender dette princip, der har stået for skud, og er blevet beskyldt for at drive kasinokapitalisme. Der er flere eksempler på danske virksomheder, der er opkøbt på denne måde. Fx TDC, der blev købt for 75 mia. kr. i slutningen af 2005. Princippet ved denne type handel er, at TDC så at sige selv kommer til at finansiere transaktionen, idet der lånes penge til finansieringen fx hos sygeplejerskernes pensionskasse, mens kapitalfonden stiller TDC  som sikkerhed for lånet.
 TDS skylder nu selv de penge selskabet er blevet opkøbt for.

*

Men hvorfor viser pensionskasserne kapitalfondene så stor tillid!
Fordi de har erfaring for, at kapitalfondene giver en bedre forrentning af medlemmernes penge. De kan gennem aktivt ejerskab noget, som man fx ikke kan opnå ved en passiv investering i fx aktier. Kapitalfonde er aldrig “for flinke” i forhold til virksomhedernes medarbejdere. Og så tøver de ikke med at frasælge aktiviteter, der ikke på kort sigt giver overskud.

 

KFforklaring2-11

*

Kapitalfondenes virksomhed har været meget omdiskuteret. Men det kan set med pensions-økonomiske briller være positivt, at man rationaliserer en virksomhed, der måske har sovet ”tornerosesøvn” på et beskyttet nationalt marked. For efter rationaliseringer og effektiviseringer  – og ofte nogle fyringsrunder – bliver virksomheden (investeringen) nu ”fit for fight” på det globale marked. Det kan beskrives som en samfundsnyttig indsats, hvis man da ikke lige selv er blandt de fyrede medarbejdere!

Der er næppe mange voksne i Danmark som ikke har profiteret af en eller flere kapitalfonde. Alle der betaler til ATP, en pensionskasse, et forsikringsselskab eller en kreditforening har fået profit fra en kapitalfond, fordi de nævnte finansielle organisationer alle investerer en del af medlemmernes penge i kapitalfonde.

KFforklaring2-8

Ikke risikofrit

Kapitalfondene har store problemer, når aktiekurserne dykker.  Når konjunkturerne vender, er det ikke længere så attraktivt for kapitalfondene. Det danske ISS (et af verdens største rengøringsselskaber) er et eksempel på, hvordan konjunkturene er kommet på tværs af en kapitalfonds planlægning. ISS var en velkørende virksomhed, da den blev overtaget for 30 mia. kr. i 2005.  Da virksomhede selv skulle finansiere sin egen overtagelse måtte de ansatte efter den store handel løbe hurtigere, hvis de ville sikre deres nu gældstyngede arbejdsplads, ved på ny at bygge virksomhedens finansielle konsolidering op.

*

I sommeren 2007 gik man i gang med at forberede et børs-comeback for ISS, og det forventedes, at man ville kunne komme op på en samlet markedsværdi for koncernen på 45-50 mia. kr. Det ville have givet de to ejer-fonde en gevinst på over 10 mia. kr. efter kun to års ejerskab. En “rimelig” profit!
En del af gevinsten ville paradoksalt nok tilfalde nogle af ISS medarbejdernes egne  pensionskasser, som havde ydet lån til de to kapitalfonde. Men så vendte markedet og børsintroduktionen måtte opgives.

 

images-15

Hvis der opstår problemer i en virksomhed ejet af en kapitalfond, kan det gå grueligt galt, for ejerne har ikke nogle reserver at stå imod med, fordi alting foregår for lånte midler.

 

KFforklaring2-11SE VIDEO OM KAPITALFONDE

 

 

 

 

 

*


riskjaer1Længe før de første kapitalfonde dukkede op i Danmark boltrede finansmanden Klaus Riskjær sig på markedet for køb og salg af virksomheder. Han finansierede også sine store køb ved at optage lån med sikkerhed i virksomhederne. Når han havde fået magt over en virksomhed, blev den belånt til skyerne, så der var penge til et nyt opkøb. I et tilfælde lykkedes det næsten at opkøbe en virksomhed, der var så velhavende, at der lå lige så mange penge og værdipapirer i virksomhedens pengeskab, som Riskjær ville betale for at overtage ejerskabet. Handelen blev dog forpurret af nogle mindretalsaktionærer, som det ikke var lykkedes Riskjær at købe ud.

 

tabel ejerformer

 

 

 

 

 

*

I 2009 udgjorde aktieselskaberne kun ca. 10% af samtlige virksomheder, men udfra tallene i denne graf kan det anslås, at de havde ca. 70% af omsætningen i samtlige danske virksomheder. En andel der næppe er blevet mindre efter 2009.

 

Omsaetning AS

 

Konklusion
Vi har stadig kapitalisme i Danmark, og selvom medierne ofte udstiller kapitalfondene som særligt grådige spekulanter, så må man nok konkludere, at kapitalfonde blot er en ny kapitalistisk ejerform, som matcher investeringsbehovet hos institutionelle investorer: banker, forsikringsselskaber, finansielle konglomerater, pensionskassefonde og andre fonde. Det er investorerne – der på bl.a. pensionskundernes vegne – efterspørger kapitalfondenes ”grådige adfærd”.