Kritik af Sociale medier

Læs også: Slet Facebook, og tag magten i dit liv

Gry Inger Reiter
Slet Facebook, og tag magten i dit liv


Diskussioner på sociale medier kan aldrig erstatte samfundsengagement in real life.

Jeg gider ikke beskæftige mig med reaktionerne på mine debatartikler på Facebook, medmindre de falder på min private profil. Jeg hverken kan eller vil afsætte hele dage til at besvare kommentarer, der ofte vidner om, at folk hverken har læst artiklen eller er i stand til at optræde med almenmenneskelig høflighed.

*

Det får mig muligvis til at lyde som et højrøvet røvhul, der ikke interesserer sig for almindelige menneskers holdninger. Men andre menneskers holdninger interesserer mig faktisk en hel del. Så meget, at jeg mener, at flest muligt skal have mere magt over deres eget liv.
Men det kræver, at folk selv handler. Sådan rigtigt in real life. De sidste 10 år har sociale medier givet os uanede muligheder for at diskutere med hinanden. Og det er da en charmerende tanke, at slagtermesteren i Sønderborg kan udveksle synspunkter med direktørfruen i Gentofte og EU-politikeren i Bruxelles.

*

Men selv om sociale medier giver os mulighed for berøring med langt flere mennesker, så er denne kontaktflade lige så kønsløs som at slikke på en stikkontakt.
Tiden på Facebook føles muligvis meningsfuld, når man sætter sidste punktum for sin begavede og bramfri kommentar på en lang tråd om danskhed. Men uanset hvor mange likes kommentaren opnår, så har den omtrent samme betydning som endnu en hundelort på fortovet. Den gør ikke en forskel i det store hele.
Over 60 procent af danskerne bruger Facebook dagligt. Og ifølge Facebook spenderer den gennemsnitlige bruger 50 minutter på mediet hver eneste dag. Tænk, hvis bare halvdelen af den tid i stedet gik til vaskeægte samfundsengagement i den virkelige verden.

*

Så ville næsten 3,5 millioner danskere pludselig have 3 timer om ugen til at kaste sig over opgaven som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælper i asylcentret eller bestyrelsesmedlem i børnenes skolebestyrelse. 3 timer ugentligt er også rigeligt til at søge reel politisk indflydelse, eksempelvis gennem medlemskab af et politisk parti.

Facebook og andre sociale medier opdrager os til at være aktive på den passive måde

Den lokale partiforening er et godt sted at begynde, hvis man vil være med til at løse konkrete problemer i lokalområdet. Man kan også få sig en rigtig samtale med sine folkevalgte i modsætning til at mundhugges med deres social media-managere og -praktikanter på Facebook.
Uanset hvad du bruger de frigjorte 25 minutter om dagen på, kan du næsten ikke undgå at gøre en langt større positiv forskel i dit eget og andres liv, end du gør nu.Det kan godt være, Facebook fortæller, at X antal af dine venner er aktive lige nu. Sandheden er dog, at de sidder et sted foran en skærm og er totalt passiviserede.
At være online på Facebook er den diametrale modsætning til at være i færd med at udrette noget betydningsfuldt i verden. Men desværre opdrager Facebook og andre sociale medier os til at være aktive på den passive måde.

*

Hver gang du får et like, frigiver din hjerne dopamin, der giver en lykkefølelse. Du får det samme kick, som man får af rygning, alkohol og stoffer. Med andre ord er sociale medier sindssygt afhængighedsskabende. De er udviklet til at fastholde dig online så længe som muligt af hensyn til annonceindtægter og indsamling af dine personlige data.
Hvis det stod til Mark Zuckerberg, ville du aldrig foretage dig andet end at poste kommentarer og se kattevideoer på Facebook. Så selv om det virker uskyldigt, når Facebook spørger, om du tillader pushbeskeder at dukke op på din låste skærm på telefonen, så er det en fælde, der vil stjæle tid fra meningsfuld aktivitet i dit liv. Selvfølgelig er der undtagelser fra hovedreglen om, at sociale medier er spild af tid.

*

Det gælder eksempelvis, når det lykkes at bruge dem som redskab til at organisere folkelige bevægelser. Modstanden mod Dong-salget ville være et glimrende eksempel, hvis altså ikke lige Dong var blevet solgt alligevel. Den igangværende kampagne mod højere pensionsalder med over 200.000 underskrifter vil forhåbentlig have held til at sikre et større realpolitisk aftryk.

*

Undtagelserne ændrer ikke ved, at sociale medier gør os passive og ødelægger vores evne til at tage aktiv og forpligtende del i verden omkring os. Vi har forvekslet onlinedebat med demokratisk deltagelse. Men at udveksle spydigheder på Facebook fører hverken til udvikling af velfærdsstaten eller bedre integration.
Så tag en kold tyrker fra din facebookafhængighed. Slet appen fra din telefon, og nyd din nyvundne handlefrihed.

*
Søren Pind dropper Facebook
24. jun. 2017, 14:43

Han kan ikke acceptere systemet, skriver han. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er en af de politikere i Danmark med flest følgere på det sociale medie Facebook. Men nu skal det være slut, fortæller han sine 42.320 følgere på Facebook via et opslag på mediet. – Jeg har besluttet mig for ikke længere at have en Facebook side. Jeg vil ift. venner og gode bekendte opretholde en privat profil, men det er så også, hvad det bliver til. – Jeg kan ikke acceptere, at opsætninger og algoritmer på denne måde tilskriver mig og søger at skabe en yderligere afhængighed af systemer, jeg ikke ønsker, og som i forvejen fylder for meget, skriver Søren Pind, der er uddannelses- og forskningsminister. Baggrunden er, ud over afhængigheden, at Søren Pind mener, at tiden, det kræver at være på Facebook, ikke lever op til den “fornøjelse”, han får ud af det.

Laver mindre

Derudover vurderer Søren Pind, at Facebook influerer på hans adfærd. – Jeg læser færre bøger. Jeg skriver færre egentligt sammenhængende blogs og indlæg. – Og det denne tid har brug for er sammenhængende ting og langsomhed, ikke fragmentering og hast. Men tak for mange års debat her. Det meste har været en fornøjelse, skriver Søren Pind. Søren Pind oplyser via sin særlige rådgiver, at han ikke har yderligere at tilføje i forbindelse med sin exit fra Facebook end det, han har skrevet i opslaget.

Medietrængsel skaber

Shit storm – Candy storm – Breaking news – Real news – Viral news – Mediestorm            

Bl.a. Fordi der er mange flere valgmuligheder end der er – læsere, lyttere og seere:

Viral markedsføring

Den virale vej til et bedre image
eller større salg

Image

Coca-Cola gør det. Danmarks turistråd gjorde det. Viral markedsføring – navnet hentyder til at denne form for reklame spreder sig på samme måde som en virus – bruges af stadig flere virksomheder, organisationer, politikere og andre der vil sprede et budskab, som ikke drukner i den almindelige medietrængsel.

Viral markedsføring er virkelig smart og særdeles indbringende! I stedet for at bruge rigtig mange penge på reklamer får man kunderne eller modtagerne til at gøre alt arbejdet. Det er dem der spreder budskabet på nettet – ligesom en virus – de sender simpelthen ”reklamen” videre til venner og bekendte – hvis den vel og mærket er god.

Viral markedsføring er utrolig magtfuld, og en veludført kampagne vil have mange tusinde gange større effekt end ”normal reklame”, mener nogle reklamefolk.

Nej til solarier

Det budskab kunne man godt forestille sig Kræftens Bekæmpelse ønskede at udbrede gennem pjecer, TV og avisreklamer. Men hvis en enkeltperson eller mindre organisation gerne vil sprede det samme budskab, så har man næppe de nødvendige ressourcer til at gennemføre en traditionel kampagne. Et alternativ kunne være en viral reklame, som dette eksempel, der er hentet fra YouTube: link

Mand kommer ud fra et solarium…

En ko falder ned fra himmelen…

Manden bliver ramt…

Ha, Ha… og så kommer budskabet:
Solariet kan koste dig livet. Det er i virkeligheden ikke en joke, men en kampagne mod hudkræft – en risiko der følger med brug af solarier…

Hvordan gør man det viralt? Her er 5 ekspertråd:
  1. Få følelserne frem i folk
  2. Gør noget uventet
  3. Lad være med at reklamerer på traditionel facon (det virker ikke) men der skal selvfølgelig være et diskret hint til afsenderen.
  4. Gør det nemt at dele Hele essensen er, at folk skal dele budskabet. Er det en video, så smid den på YouTube. Og så skal det selvfølgelig være let at tippe en ven. Kampagnen skal publiceres på diverse sociale hjemmesider Facebook, My Space, Any hed, osv.
  5. Opfølgning på viral markedsføring

Når man endelig har fået folks opmærksomhed, så skal det udnyttes, fx ved at lave en blok som går bag om projektet.

Image

 

Hvad er viral?

Skrevet d. 16. mar 2013 af Thomas Bigum i Content Marketing Tendenser

Viral har i efterhånden mange år, været et ord som der kan herske forvirring om betydningen af. Hvad er viral? Jeg møder det tit, da det så samtidig er stærkt forbundet med sociale medier.

Hvad er Viral? Noget med spredning?
Det er mit indtryk, når jeg f.eks. stiller spørgsmålet “hvad er viral?” til publikum på foredrag om sociale medier, at de fleste er enige om, at det er noget med spredning, men jeg hører også at folk instinktivt kobler ordet med marketing – dvs. at viral er noget med spredning af reklamer.

Viral er noget med markedsføring?
Jeg hører også en opfattelse af, at viral er når virksomheder laver en slags amatørpræget video til Youtube, som fungerer lidt som undercover markedsføring. Eller i anden boldgade rent budgetmæssigt, når virksomheder laver et kæmpe stunt f.eks. med skjulte kameraer, og så smider videoen på YouTube.

Hvad siger ordbogen?
I Gyldendals Den Store Danske står der, at viral vedrører virus. Implicit virus der spredes, og dermed i første omgang intet med markedsføring at gøre. Så hvis man spørger mig om min definition på viral, så starter den samme sted – INDEN markedsføringen gør indflydelse på ordet.

Når én spreder til flere,
som spreder til flere,
som spreder til flere.

Skal jeg så sætte det i markedsføringsmæssig kontekst, og tale om det som fænomen på sociale medier er det med afsæt i samme. Viral markedsføring er således ikke noget med hvor mange views en film har fået på YouTube, eller om næsten alle har set et billede på Facebook. Det afgørende er måden hvorpå videoen eller billedet nåede ud til sit publikum.

En video delt med penge i røven er ikke viral
Det er ikke så svært at manipulere sig til omtale, hvori pressen eller folket af uvidenhed indsætter ordet viral. Når ordet begynder at indgå, er der fordele at hente, fordi resten af folket og resten af pressen så slår antennerne ud på grund af angsten for at gå glip af noget.

Så længe misforståelsen hersker, at noget er viralt, når mange har set det, så kan man forfalske et viralt hit. Der er nemlig ikke synderligt langt til flotte tal f.eks. under en YouTube video. Kommentarerne jeg har klippet ind her sidder under videoen fra Spies Rejser med dukkerne som knalder i et laboratorium. Der er sammenhæng til spil-apps, hvor man ved at gennemse bestemte YouTube videoer optjener ting til brug i spillene.

Opskriften på den falske viral er egentlig simpel:

1) lav et stykke indhold
2) betal for views og rækkevidde (kan fx købes i Bangladesh hvor mennesker for en beskeden løn sættes til at ”like” bestemte indslag – igen og igen.)
3) dokumenter views og rækkevidde i en pressemeddelelse, og kald det viral
4) journalister og meningsdannere omtaler indholdet som viralt
5) indholdet får dermed ekstra opmærksomhed

… men bliver det viralt af den grund?

Nøglen ligger to led ude
Forholder vi os ærligt og hæderligt til et forsøg på at definere viral, må det dreje sig om spredningsmetoden og ikke resultatet. Forfatter Scott Stratten forklarer det ganske simpelt i sin bog om sociale medier Book of Awesomeness, med en beskrivelse jeg bifalder.

Se på det som cirkler i vandet. Når kilden spreder et stykke indhold til 1. led, er det ikke viralt. Så er det bare delt på sociale medier. Når 1. led spreder til 2. led af frivillighed, så begynder tallene at blive store, og vi er på sporet af viral. Men husk dog på, at 1. led kender kilden, og er derfor påvirket i sin lyst til at sprede indholdet.

Når 2. led deler til 3. led
I 2. led findes der individer som ikke kender kilden, og hvis de frivilligt og af begejstring spreder indholdet, er det Scott Strattens pointe, at da må der være tale om viral effekt, og det er den beskrivelse jeg er enig i.

Det betyder, at gode konsulenter og fancy reklamedrenge ikke kan sælge viral markedsføring. De kan sælge et forsøg på at skabe indhold, der bærer et potentiale til at blive et ægte viralt hit, men de kan ikke forlods kalde det viralt. Hvis ovenstående opskrift er metoden, så er det ikke ægte viralt, og kunden kan med rette betragte sig som blændet eller taget ved næsen.

Markedsføring er nemlig ikke viral, før det er spredt viralt.

Hvordan håndteres en shitstorm, hvis du eller din virksomhed rammes?

Shitstorm er et andet ord for klageregn, mediestorm, negativ mediedækning, dårlig omtale, negativ omtale, dårligt omdømme, dårlige anmeldelser osv.  En shitstorm kendetegnes ved, at en stor mængde klager, negativ omtale og/eller negative anmeldelser opnår en vis størrelse og dækning, der ikke længere er kontrollerbar og/eller håndterbar.

Begrebet ”shitstorm” har taget danskerne med ”storm”

Begrebet shitstorm har for alvor taget os danskere med ”storm”. Alle kan nikke genkendende til shitstormene mod Jensens Bøfhus, 3 Mobil, Cover, Ilva/Idemøbler, Volkswagen, Nykredit, Nordea m.m..

En shitstorm er absolut ikke noget, man skal spøge med, hvilket også er begyndt at gå op for de fleste.

“Analyser viser, at 7 ud af 10 fravælger en virksomhed, hvis de fandt dårlig omtale på nettet.”

 

Mange faktorer spiller ind i vurderingen af en shitstorms ødelæggelser, og summa summarum er, at en shitstorm ofte skader på bundlinjen – eller ofte/altid skader, hvis man måler i andre parametre end i bundlinje.


Hvordan håndteres en shitstorm?

Heldigvis er der råd at hente i forhold til, hvordan man som virksomhed, offentlig institution eller privatperson kan bearbejde og tage hånd om en shitstorm, så man undgår, at den får omsiggribende konsekvenser.

Der er fire faser i forbindelse med håndtering af en shitstorm. Bygger man sin strategi op ud fra disse fire steps, er der langt mindre sandsynlighed for, at shitstormen får alvorlige konsekvenser.

• Den indledende fase. Her handler det om, hvilken shitstorm-strategi – eller mangel på samme –som virksomheden har.

• Anden fase handler om, hvordan du og virksomheden vælger at håndtere optakten til en shitstorm. I denne fase er shitstormen ikke brudt ud, men lurer lige under overfladen. Her afhænger udfaldet af virksomhedens organisation og kundeservice og dennes evne til at håndtere klager, reklamationer o.l. på en effektiv og ordentlig måde. Er dette tilfældet, kan shitstormen i nogle tilfælde afmonteres allerede inden, at den for alvor er brudt ud.

• Tredje fase har at gøre med, hvordan du og virksomheden håndterer en shitstorm, der er brudt ud. Her handler det om at begrænse skaderne og sikre en vis kontrol over situationen. Overblik, ydmyghed og tålmodighed er altafgørende, og man skal ikke gå i panik.

• Fjerde fase handler om håndteringen, efter shitstormen har lagt sig. Med den digitale tidsalder forsvinder en shitstorm aldrig. Den vil for altid florere i onlineuniverset og vil kunne bruges mod virksomheden i senere sammenhænge. Også her skal man gøre sig bevidst om, hvordan man vil håndtere sådanne situationer. I dette tilfælde kan man få eksperter til at rydde ud i dårlig omtale på nettet og sørge for, at det kun er ønskværdig information, der er synligt. Det arbejde kaldes Online Reputation Management – og det er ATAK eksperter i.

Vil du læse mere  om hvordan man håndtere en shitstorm og kan komme af med dårlig omtale? Så er kilden her:Online Marketing Bureau ATAK – Internet Markedsføring

https://www.atak.dk/

 

Hvordan håndteres en shitstorm?

 

Fik en candystorm
Heidi efterlyste madrasser til nyfødte på OUH

AF: KRISTINA LUND JØRGENSEN

Publiceret 10. januar 2018 kl. 11:02

Sygeplejerske Heidi Bild Granby glæder sig over alle de henvendelser, hun har fået, efter hun har søgt efter madrasser til nyfødte, der bliver indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

 

Da Heidi Bild Granby tirsdag eftermiddag efterlyste særlige madrasser til nyfødte på OUH’s intensivafdeling, spredte budskabet sig lynhurtigt på de sociale medier.

  • Det udviklede sig til en såkaldt candystorm, der nok kan være med til at løse afdelingens problem.

Heidi Bild Granby lagde tirsdag klokken 11.01 et billede af en tom, særlig seng til nyfødte, der havner på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital op på sin Facebook-profil.

Til billedet skrev hun en kort tekst om afdelingens problem med at finde vandmadrasser til de små senge, der skal sikre, at de syge, nyfødte børn på intensiv ikke få tryksår, når de ligger i sengen i lang tid.

Herefter begyndte det sociale medie at arbejde for hende. I et ekstremt tempo.

– Der gik en time, fra jeg havde lagt billedet op, til de første henvendelser kom. Det gik rigtig stærkt om eftermiddagen og i går aftes, og der kommer stadig henvendelser. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, fortæller Heidi Bild Granby onsdag formiddag.

Tirsdag aften var opslaget delt mere end 4200 gange og havde fået 400 likes.

Onsdag formiddag fortsatte det, der på de sociale medier kaldes en candystorm (i modsætning til en shitstorm), i lidt lavere gear.

– Der gik en time, fra jeg havde lagt billedet op, til de første henvendelser kom. Det gik rigtig stærkt om eftermiddagen og i går aftes, og der kommer stadig henvendelser. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Det kan bruges til noget

Det var en snak og en aftale med kolleger på afdelingen, der fik Heidi Bild Granby til at handle, fordi de desperat mangler madrasserne. Lige nu har de lånt en enkelt vandmadras fra en anden afdeling for tidligt fødte børn, men den er i virkeligheden for lille.

Det handler heller ikke om, at afdelingen ikke har råd til at investere i det rette udstyr. Det er producenten, der ikke længere kan levere de små madrasser, og de har endnu ikke fundet en ny leverandør.

– Vi haft vandmadrasser i mange år, men den slags bliver slidt og smidt ud. Vi har også forsøgt at skaffe nye, men de bliver ikke produceret længere, der hvor vi har købt dem før. Vi skal også kun bruge 3-4 stykker, og det er så få, at ingen gider sætte dem i produktion, fortæller Heidi Bild Granby.

Med mere end 60 henvendelser i Heidi Bild Granbys indboks, er der imidlertid håb for de nyfødte, der er så syge, at de havner på intensivafdelingen.

– Jeg har ikke overblik over det endnu. Der er kommet så mange forslag. Det er folk, der henviser til firmaer, som laver andre typer vandmadrasser. Andre fortæller om andre trykaflastende madrasser. Der er også studerende, der er i gang med afgangsprojekter, der vil samarbejde med os. Og der er gymnastikfolk, der også kender til specielle madrasser, fortæller Heidi Bild Granby.

Nu skal hun sammen med sine kolleger læse de mange henvendelser og finde alt det, de kan bruge til noget.

– Vi kan allerede nu se, at der sikkert er andre måder at gøre det på end med vand, som vi har brugt tidligere. Det er her med sådan en sag, at de sociale medier virkelig har deres egen styrke. Vi er nået ud til en meget bredere gruppe. Vi kunne godt have søgt af gængse kanaler, men nu har vi fået en masse originale ideer og kan kigge i nicher, vi ikke vidste eksisterede, siger Heidi Bild Granby,

Hun kan også stadig se på sin profil, at folk gerne vil hjælpe. Opslaget var klokken 11.45 onsdag formiddag delt 4717 gange og havde fået 538 likes.