Audio – radio, cd/dvd, podcast
Radiomediet er det første verdensomspændende live-massemedie. Mediet forudsætter omfattende brug af informationsteknologi.
Man kan skelne mellem at høre eller lytte til radio. Det sidste er ikke så opmærksomhedskrævende, man kan godt multitaske, selvom radioen udsender et lydtapet.
At høre radio er noget helt andet. Det kræver lytterens fulde opmærksomhed, når mediets tre grundelementer tale, lyd og stilhed skal omsættes til en personlig oplevelse.
The Five Lamper (a radio). Produced 1929 – 1934. Designed by B&O team.
The mains radio receiver in Quistrup’s living room, 1925.
*
Det blinde medie. Udtrykket sætter fokus på den kendsgerning, at radioen kun henvender sig til en af vores sanser – hørelsen. Men et radioprogram forbliver ikke billedløst, for lyd-indtrykkene omsættes i fantasien til billeder, som i modsætning til de ”færdige” billeder i Film og TV bliver lytterens ”egne” billeder, præget af den enkeltes personlighed og erfaringer.
Det er en udbredt opfattelse at billeder, som personer selv skaber på baggrund af noget de hører, virker bedre og stærkere end fotos og levende billeder.
Radiomediet kan formidle mange forskellige genrer: nyheder, montager, radioteater, diskussioner, musik, dokumentar, debat o.m.a.
I Danmark fulgte man BBC modellen, men dagspressen fik fra 1926 indflydelse på radionyhederne. Man fik ret til at drive Pressens Radioavis som en institution i Statsradiofonien (Danmarks Radio). Det skulle forhindre en konkurrenceforvridning mellem den statslige og den kommercielle nyhedsformidling. Den ordning ophørte først i 1964. Tilhængere af public service-begrebet har fra radioens barndom altid været under pres. Men skiftende danske regeringer har holdt fast på radioens rolle som en kulturbærende institution og ikke blot en vare, som er underlagt udbud og efterspørgsel. Men det tidligere statslige radio- og TV monopol er for længst ophævet. |
cd og dvd
Der har eksisteret mange medier til opbevaring af lyd. Fonografer, voksplader, lakplader, vinylplader, stålbånd, magnetbånd (du kender det som diskettebånd), Dat-bånd, minidisk, harddiske, compactdiske (CD) og Digital video disc (DVD).
En CD er et optisk medie til lagring af musik, billeder, video og data. CD’en blev først kend som en erstatning af grammofonpladen.
En CD kan opbevare informationer der fylder under 800 megabyte, hvad enten det drejer sig om lyd, video eller andre data. 800 megabyte kan rumme en meget stor datamængde. Alligevel er pladsen på CD’erne allerede blevet for trang. Derfor har afløseren – DVD’en på mange områder fortrængt CD’en.
DVD er et digitalt, optisk lagermedie til film, programmer eller data. DVD’en kan som minimum indeholde 4,7 gigabyte – nok til en hel spillefilm.
Kun fantasien (og de fysiske love) sætter grænser for, hvor mange informationer der kan rummes på det næste medie, som vil blive skabt med ny informationsteknologi.
Podcasting
Podcasting er en måde, hvorpå man kan distribuere lyd og levende billeder via internettet. Det vil typisk være radio eller tv programmer der udgives på nettet, som brugerne dermed får mulighed for at downloade automatisk til deres computer.Det kræver at man har bestilt programmerne.
Podcasting er på den måde det samme som et abonnement. Brugerne kan så enten lytte direkte, eller overføre filerne til en bærbar afspiller (Fx iPod). Man skal ikke først ud og lede efter nyheder, feed-læseren downloader automatisk – ”background delivery”- filerne efterhånden som de bliver publiceret.
De fleste podcasts rummer musik, men også radioprogrammer, TV, universitetsforelæsninger og almindelig undervisning tilbydes som podcasts, der kan aflyttes præcis når det passer den enkelte.
| I slutningen af 2004 blev RSS2 (Really Simple Syndication) lanceret. RSS holder øje med bestemte hjemmesider, som brugeren ønsker at holde øje med. RSS-feeds sender informationer til en PC – i form af stikord, men i 2004 blev det også muligt for afsenderen af RSS-feeds at inkludere en mediefil, fx en mp3-fil.Det blev starten på podcasting, da 4.9-versionen af den populære medieafspiller iTunes med millioner af brugere i juni 2005 begyndte at understøtte RSS-feeds. |
