EU er en forening af lande. Hvis et land ønsker at være med, kan det ikke bare melde sig ind. Et land, der ansøger om at blive medlem af EU, skal leve op til en række krav.
Hvad laver EU
Filmen fortæller om EU’s mange forskellige opgaver.
EU's institutioner
Filmen beskriver, hvordan EU’s forskellige institutioner fungerer, og hvilke arbejdsopgaver de hver især varetager.
EU's historie
EU-samarbejdet dækker vidt og bredt. Sådan har det ikke altid været. Oprindeligt var det et samarbejde mellem seks lande om kul og stål. Igennem årene er flere lande blevet medlemmer, og de har besluttet at samarbejde om flere forskellige emner.
Hvem bestemmer i EU?
De love, der gælder i Danmark, bliver ikke alle sammen lavet i Folketinget. EU laver også regler, og de påvirker stort og småt i vores hverdag.
Hvordan lovgives der i EU?
EU laver love, som gælder for alle borgere i EU-landene. Før en idé kan blive til lov i hele EU, så skal Europa-Kommissionen stille et forslag, som Ministerrådet og Europa-Parlamentet kan blive enige om at vedtage.
↑EU information. Spændende indgang til alle spørgsmål om EU – fra Folketingets EU information
EU information
TV – også aktuelt – om det meste, der er værd at vide om EU
Europa i 12 lektioner. Undervisningsmateriale udarbejdet af EU.Link til EU’s danske hovedkontor
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union er en økonomisk og politisk union mellem 28 stater, der alle er beliggende i Europa. Wikipedia
Septemberforliget var en aftale mellem Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund, datidens DA og LO. Den blev indgået i 1899 som afslutning på den mest omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde. Konflikten varede fra maj til september og omfattede på sit højdepunkt storlockout af over halvdelen af alle danske organiserede arbejdere.
Forligets resultat var, at arbejdsgiverforeningen accepterede arbejdernes ret til at organisere sig, mens fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Med forligets bestemmelser om, at hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet anerkendte hinanden, fx i forbindelse med konflikter, forstærkedes centraliseringstendensen i begge organisationer. Forliget blev en afgørende forudsætning for den generelle udvikling af arbejdsmarkedet i Danmark, idet det fastlagde nogle af de fagretlige principper, som siden har været gældende. Principperne går ofte under navnet ’den danske model’ og betegner et arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere indgår frivillige aftaler stort set uden statslig indblanding.