Miljø & Miljøpolitik

Arbejdsmiljø, politisk miljø, naturmiljø, vandmiljø, boligmiljø eller det økonomiske og kulturelle miljø! Når det lille ord arbejdsspoergsmaalLkan sættes foran eller bagved forskellige andre ord får det hele en ny betydning.
Miljø betyder de ydre forhold, der påvirker levende såvel som døde ting.

Ethvert objekt er konstant under påvirkning af sine omgivelser.

MiljoePaavirkning1outlineBeskaaret

 

 

 

 

 

 

• Hvis objektet er ”Øresund”, så er dette hav påvirket fx af olieforurening fra skibe der sejler igennem sundet. Her handler det om vandmiljø.

• Hvis objektet er ”Rold Skov”, så er dette skovområde påvirket fx af luftforureningen i området. Her handler det om naturmiljø.

• Hvis objektet er ”mennesker i København”, så er de bl.a. påvirket af forureningen fra byens kraftværker og bilernes udstødningsgas. Her handler det om boligmiljø.

*

Miljøpåvirkning har eksisteret lige så længe der har været levende og døde ting på vores klode. Det vil sige altid.
Det nye er, at nogle miljøpåvirkninger er blevet så voldsomme, at de truer både levende og døde ting. Måske er det heller ikke noget nyt, men blot noget vi er blevet opmærksomme på, fordi vi nu kan måle og sætte tal på disse påvirkninger.

Men hvem skal betale for at stoppe eller rydde op efter miljøproblemerne! Det prøver de nationale regeringer eller internationale organisationer at fastlægge gennem miljøpolitikken, som udmønter sig i lovgivning og internationale aftaler.

I nyere tid, var det den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der første gang på FN’s vegne undersøgte klodens miljø, og hun kunne oplyse omverdenen om, at en række miljøområder havde udviklet sig til at blive direkte livstruende.

Tidligere levede man i harmoni med naturen. Det er der måske mange, der forestiller sig. Men sådan var det ikke. Allerede før vores tidsregning gav fx landbruget i antikkens Grækenland og andre kulturer omkring Middelhavet anledning til omfattende ødelæggelse af jordbunden. Det er beskrevet af bl.a. Aristoteles og bekræftet af arkæologiske undersøgelser.
Der er også skriftlige kilder, der fortæller, at man forsøgte at modvirke ødelæggelserne, bl.a. ved at præmiere bønder, der plantede træer.
Det er nærmest identisk med nogle af de præmieringsordninger der i dag – 2000 år senere – findes i dansk miljølovgivning.

Forurening

I 1960’erne begyndte man i den offentlige debat at tale om forurening, når miljøet blev påvirket af fx kemiske stoffer eller trafikstøj, som forringede vores levevilkår. Det var ofte kravet om fortsat økonomisk vækst, der udløste forureningsproblemer. Det var super effektivt at bygge med asbest, og vejene skulle udbygges til firesporede motorveje, selvom de gik igennem tæt bebyggede boligkvarterer.

 

Grænser for vækst

I 1972 skrev den såkaldte ”Club of Rome” bogen “The Limits to Growth”. Det blev en bestseller.
Bogen var baseret på computermodellen – World3 – der viste at menneskeheden stod over for nogle store omvæltninger, hvis man ikke formåede at skifte til en mere bæredygtig udvikling.

Rom-klubben ”forudså” ikke verdens undergang, men præsenterede nogle forskellige senarier for udviklingen alt efter hvilken global politik man valgte.

Da den australske forsker Graham Turner fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Institution, CSIRO, i Australien som en af de første undersøgte, hvad bogen faktisk sagde, og sammenlignede det med de historiske data for den globale udvikling fra 1970 til 2000 viste det sig, at det scenarie, som Rom-klubben havde kaldt ”standard run” holdt stik. Det han fokuserede på var den faktiske udvikling med hensyn til de fem nøglekategorier:

1. population (befolkningsudvikling)
2. fødevareproduktion
3. industriproduktion
4. forurening
5. forbrug af uerstattelige ressourcer

*
1. population (befolkningsudvikling)

Grafen viser, at udviklingen siden udgivelsen af Grænser for vækst er forløbet som forudsagt i det scenarie – grøn kurve – hvor man ikke rigtig forsøger at vende udviklingen, så den alt for store befolkningsforøgelse bremses.
Den røde kurve viser udviklingen, hvis man alene forsøger at bremse befolkningseksplosionen med teknologiske midler.
Den blå kurve viser, hvad der ville ske, hvis man både satte ind med teknologiske og socialpolitiske løsninger.
Population

2. fødevareproduktion
Grafen viser, at det ikke er lykkedes at øge fødevareproduktionen så meget, at jordens befolkning i gennemsnit får væsentlig flere kalorier pr. år. Gennemsnittet ligger på 10% af, hvad forfatteren til disse ord indtager hver dag.Foedevarer
3. industriproduktion
Her er der heller ikke udsigt til fremgang.Industriproduktion
4. forurening
Også forureningen udvikler sig i uønsket retning. Med en kombination af en teknologisk og socialpolitisk indsats, forudså Romklubben, at forureningen kunne stabiliseres på niveauet fra 1980.
GlobalForurening
5. forbrug af uerstattelige ressourcer
Igen går det den forkerte vej. Mængden af uerstattelige ressourcer falder faretruende.
Ressourcer5

Kilder:

1) http://ing.dk/artikel/94908-dystre-forudsigelser-fra-debatbogen-graenser-for-vaekst-holder-stik

*

2) Den originale rapport fra Graham Turner
RapportLILLE

I en opfølgning til “Grænser for vækst” udgav forfatterne Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og William Behrens i 2004 bogen “Limits to Growth – The 30-year Update”.
I denne bog har man arbejdet med små justeringer af den oprindelige model, men de oprindelige konklusioner fra 1972 holder stadig… selvom man nu tegner et endnu mere dystert billede af fremtiden.

Bæredygtig udvikling

” En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare ”
konklussionen i Brundtlandrapporten

En række miljøproblemer skyldes, at ejendoms- og brugsret til jordens ressourcer er uklar. Det åbner mulighed for rovdrift på naturresurser som fiskebestande, skove og grundvand.
Forureningen er også sværd at komme til livs, fordi affaldsprodukter ikke ”afsættes” på et marked, så forureneren kommer til at betale for skadevirkningerne. Når et produkt afleveres til et affaldssystem er forbindelsen til producenten – og dermed ansvaret – for længst forsvundet.

Image credit__CSIRO_shoes_th

En af de væsentlige faktorer, der skaber miljøproblemer er vores overforbrug af forbrugsgoder.

 

 

 

 

 

 

 

Miljøpolitik forsøger at sætte stærkere fokus på miljøkonsekvenserne af aktørernes handlinger. Det ideale mål er, at man i fremtiden først fastlægger miljømålene, hvor fordele og ulemper er blevet afvejet. Dernæst vælges reguleringsinstrumenter, som kan sikre, at miljømålene gennemføres.
Efterfølgende skal det så kontrolleres, om de enkelte aktører har levet op til kravene – og hvis det ikke er tilfældet – gennemføres der selvfølgelig sanktioner.

Brundtlandrapporten

Brundtlandrapporten kaldes en rapport fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling: Our Common Future – 1987. (Vores fælles fremtid).Gro Harlem_BrundtlandKommissionen blev nedsat af FN i 1983 med den norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand.
Opgaven var at formulere et ”globalt program for ændringer” med hensyn til verdens ressource- og miljøproblemer. Kommissionen skulle både beskrive mål og muligheder for handlinger, der kunne sikre en bæredygtig udvikling efter år 2000.Rapporten understreger, at fattigdommen i store dele af verden er en væsentlig årsag til miljøproblemerne.Desuden anbefaler rapporten, at man nødvendigvis skal bevare og forøge ressourcegrundlaget, sikre et bæredygtigt befolkningsniveau, omlægge teknologien og styre risici, integrere miljø og økonomi i beslutningsprocessen, omlægge de internationale økonomiske forbindelser og styrke det internationale samarbejde.Indsatsen skal især fremme den fælles forståelse og ansvarsfølelse, bl.a. ved at motivere befolkningerne til at deltage i spørgsmål om miljø og udvikling.Brundtlandrapportens anbefalinger er ret vage og uforpligtende, men det har alligevel sat gang i nye initiativer i mange lande.I Danmark er anbefalingerne f.eks. i stigende omfang indarbejdet i lovgivningen, ligesom der er ført kampagner for at styrke befolkningens miljøbevidsthed.

 

Kyoto aftalen

Efter Brundtland rapporten fortsatte FN med at rejse en international miljødebat. Miljøproblemer i det ene land, standser ikke ved nabolandenes grænser. Problemerne er globale og derfor er det oplagt, at det er FN der forsøger at skabe løsninger.
I 1997 lykkedes det FN at få en række medlemslande til at indgå en klimaaftale – Kyoto-aftalen – hvis hovedformål var at få de rigeste lande til at reducere deres udslip af drivhusgasser, for at reducere den globale opvarmning som følge af drivhusgaseffekten.

EU har underskrevet Kyoto-protokollen og har dermed forpligtet sig til at reducere sine udslip af CO2 . EU skal reducere sine udslip af CO2 med gennemsnitlig 8% inden 2012.

 

al-goreWWWEn ubekvem sandhed

Det er et paradoks, at verden rigeste land USA ikke har underskrevet Kyoto-protokollen. Men en af dem der forsøger både at råbe USA og verden op er den tidligere demokratiske politiker og præsidentkandidat Al Gore. Han har rejst verden rundt med sit foredrag om miljøproblemer, skrevet bogen ”En ubekvem sandhed” og spillet ”hovedrollen” i filmen: En ubekvem sandhed (An Inconvenient Truth), som er en amerikansk dokumentarfilm fra 2006 af Davis Guggenheim.

Se video (det tager lidt tid at loade) og søg selv flere videoer på YouTube.

Al Gore fik i 2007 Nobels fredspris for sin indsats i miljødebatten.

https://www.abc247.dk/Al_Gore_Global_Warming_in_10_min_%5Bwww.keepvid.com%5D.mp4

Bjorn lomborg_cop15WWW
Bjørn Lomborg ved COP15 i København.

Verdens sande tilstand

Mens Al Gore advarede verden var den danske politolog Bjørn Lomborgs budskab til verden – kloden har det godt.

Hans hovedtese var at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. Hans bog Verdens sande tilstand udkom i 1998 og på engelsk i 2001 med titlen The Sceptical Environmentalist. Den er oversat til mange sprog, har opnået betydelig international gennemslagskraft og medførte en omfattende debat.

Bjørn Lomborg er blevet beskyldt for at manipulere med de data, der ligger til grund for hans bog. Derfor har både danske og udenlandske forskere indklaget ham for ”Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed”.

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed erklærer i sin afgørelse, at Lomborgs bog falder ind under begrebet ”objektiv videnskabelig uredelighed” og er ”i klar strid med normerne for god videnskabelig skik”.

Cool It

I september 2007 udgav Lomborg i USA bogen, Cool It, hvori han gentager sin skepsis over prioriteringer i miljødebatten samt kritik af Kyoto-protokollen.
Lomborg anerkender igen i Cool it, at menneskets afbrænding af fossile brændstoffer har indflydelse på jordens klima, men anfægter, at der er videnskabeligt belæg for at konsekvenserne er så katastrofale som spået.
Lomborgs pointe er, at menneskeheden står overfor en bred vifte af udfordringer i det nye årtusinde, og at den globale opvarmning ikke er den mest pressende ud fra et økonomisk Cost-Benefit synspunkt.
Lomborg foreslår i Cool it, at der i stedet satses på en mere langsigtet klimastrategi, og beskedne CO2-skatter og at en satsning på forskning i ikke-fossile energi-kilder og energibesparende teknologier erstatter Kyotoaftalens kvoteordninger.

 

*

Greenpeace er et af verdens stærkeste brands. Men Greenpeace sælger ikke sodavand, men forsøger at påvirke vores holdninger til miljøet. Det er en international miljøorganisation, der arbejder for at bevare og forbedre det globale miljø.
Greenpeace har tusindvis af dristige aktivister, der har udført dramatiske aktioner, og det er bl.a. via disse aktioner man har påvirket debatten siden organisationen blev stiftet 1971 i Vancouver, Canada.
Organisationens første protester var vendt mod USA’s atombombeprøvesprængninger i Amchitka, Alaska. Senere har Greenpeace bl.a. protesteret mod dumpning af kemisk og radioaktivt affald og afbrænding af kemikalier og olie på havet, mod kommerciel hvalfangst og drab på sælunger.
De aktioner Greenpeace iværksætter for at skabe opmærksomhed og debat kan fx være at sejle i gummibåde tæt på skibe, der dumper tønder med miljøfarligt affald over bord. Greenpeace har altid sine egne fotografer med ved aktionerne, så man har mulighed for at rundsende videooptagelser til alverdens TV-netværk, der viser modige aktivister, som ”den onde forurener” bringer i livsfare, fordi de er tæt på at sænke gummibåden med fuldtræffer i form af en tønde fyldt med giftigt affald.

*

I 1985 protesterede Greenpeace mod franske atombombeprøvesprængninger i Stillehavet. Med skibet Rainbow Warrior ville man sejle ud i prøvesprængningsområdet for på den måde at stoppe prøvesprængningerne, som hvis de alligevel gennemførtes ville koste aktivisternes liv.
Men Frankrig ville ikke lade sig bremse, så man sendte agenter til havnen i Auckland, New Zealand, som sprængte hul i Rainbow Warrior. Et Greenpeace-medlem omkom.

rainbow-warrior-sunk-by-two-uwww

Den sænkede Rainbow Warrior. © Greenpeace.

Greenpeace aktiviteter finansieres ved bidrag fra støttemedlemmer, donationer samt salg af bl.a. bøger, pjecer, papirvarer og tøj. Foreningen har (2008) 20.747 medlemmer i Danmark.
Greenpeace blev den første organisation i Danmark, som blev dømt kollektivt efter den skærpede antiterrorlovgivning fra 2002. Greenpeace Norden blev dømt for husfredskrænkelse efter Straffelovens § 306 for en aktion imod gensplejset foderstof til grise. Aktivister trængte ind i Landbrugsrådets hovedkvarter på Axeltorv i København og hængte et banner op uden på bygningen.
I forbindelse med klimatopmødet COP15, der blev afholdt i København 2009 forsøgte tre aktivister fra Greenpeace at komme ind til dronningens gallamiddag på Christiansborg for verdens stats- og regeringsledere. De nåede ikke så langt, men blev anholdt umiddelbart efter, at de havde udfoldet deres bannere med teksten ”Politicians talk Leaders ACT”.

greenpeace-aktivister-udskifteWWW

Greenpeace-aktivister udskifter Dannebrog på Miljøministeriet med det australske flag, hvor stjernerne udgøres af det kemiske tegn for HCB. Aktionen sker i protest mod at miljøminister Karen Ellemann har givet tilladelse til transport af 6.100 ton HCB fra Australien til Danmark.
© Peter Sørensen

http://www.greenpeace.org/denmark/

Danmarks Miljøportal, website, der samler en række danske data på natur- og miljøområdet. Miljøportalen blev sat i drift 1.1.2007 og er et fællesoffentligt samarbejde mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner med det formål, at såvel borgere som professionelle miljømedarbejdere kan finde relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.

På Danmarks Miljøportal findes bl.a. oplysninger om grundvandsboringer og vandindvindingsanlæg, om kortlagte jordforureninger og om udbredelsen af dyre- og plantearter samt arealinformation vedr. fx fredninger, landbrug og bygge- og beskyttelseslinjer.
Danmarks Miljøportal

I Danmark har miljøpolitik siden 1971 haft sit eget ministerium, Miljøministeriet

Miljø og ideologi

Denne grønne ideologi (økologisme) er troen på at hverken socialismen eller liberalismen er den rette vej, fordi begge ideologier er baseret på vækst, og fordi der er en række spørgsmål, som de gamle ideologier ikke giver svar på. Økologisterne mener ikke de kan placeres på den traditionelle højre-venstre-akse.

Grøn ideologi baseres på ideen om, at mennesker i den vestlige verden er for materialistisk fokuseret, og at vi producerer for at skabe arbejde, frem for at tilfredsstille behov.
Den grønne ideologi går ind for, at produktionen omlægges til økologi.
Politiske ideologier har to dimensioner:

  1. Mål: Hvordan samfundet bør fungere.
  2. Metoder: De mest passende måder at opnå sine mål.

Set i dette lys er økologisme bestemt også en ideologi. Om den ligger i midten, til højre eller venstre er vanskeligt at afgøre. Men man kan med en vis ret hævde, at forbrugsbegrænsning og krav om bæredygtig produktion i hvert fald ikke harmonerer særlig godt med klassisk liberalisme.

Vækst og miljø

Vækst skal hjælpe mennesker i verdens udviklingslande ud af fattigdommen. Økonomisk vækst er en forudsætning for, at fattige samfund kan udvikles. Men skal forandringen være langsigtet, kræver det, at den økonomiske vækst er bæredygtig.
”Det giver slet ingen mening at tale om økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse, uden at placere miljø, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og klima helt centralt i politikker og strategier, hvis målet er at skabe langsigtet økonomisk udvikling for verdens fattige,” siger Gitte Seeberg, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Det er produktionen og vores adfærd der skaber den øgede forurening. Det er vores produktion og forbrug, der påvirker klodens ressourcer. Nogle fornyer sig fra år til år, hvis man ikke øver rovdrift på dem, fx tømmer, korn, fisk og vand, mens andre ressourcer som fx olie, gas og kul, metaller og mineraler kun i begrænset omfang kan genindvindes. Ressourcerne vil simpelthen slippe op en dag – det var netop budskabet fra folkene bag ”Grænser for vækst”.

*

Men hvordan kan man forhindre eller begrænse forureningen og de menneskeskabte klimaændringer. Kan man løse problemerne ved at iværksætte en bestemt økonomisk politik, fx indføre grønne afgifter der kan begrænse forbruget! Skal man indføre forbud og påbud og regler for, hvordan og hvor meget det er tilladt at belaste miljøet.
Det er et problem, at miljøproblemer ofte er grænseoverskridende og globale. Hvem skal gribe ind når en virksomheds forurening slet ikke rammer det land, hvor virksomheden har hjemme. Det gælder ofte luftforurening. Virksomheden kan måske sænke sine produktionsomkostninger, skabe vækst og få en økonomisk gevinst ved at producere på en måde som forurener. Så er det op til andre, fx myndighederne i et land – måske 1000 kilometer borte – at bekæmpe forureningen.

Fortsat vækst og Miljøbevarelse er hinandens modsætninger.

Økonomer forudsætter vækst og hele tiden ny teknologisk udvikling. Der vil selvfølgelig hele tiden opstå problemer, men slipper olien op, så finder man måske en metode til at udvinde energi fra luften.
Økologer mener at fortsat vækst skaber stadig flere miljøproblemer. Der er kun en holdbar vej – nemlig at satse på en bæredygtig udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare, som allerede Brundtland rapporten konkluderede.

Thisted præsenteres som mønstekommune med hensyn til vedvarende energi

 

 

EU og Miljøpolitik

I 1990 besluttede EU (dengang EF) at oprette et Europæisk Miljøagentur. Dets rolle er alene at indsamle oplysninger om miljøkvaliteten og forebyggende miljøarbejde i medlemslandene.
Romtraktaten fra 1957 indeholdt ikke bestemmelser om miljøpolitik. De første direktiver på miljøområdet er fra omkring 1970, hvor man bl.a. gennemførte fælles regler for mærkning og klassificering af farlige stoffer.
I 1973 vedtog Ministerrådet det første handlingsprogram for miljøområdet med den begrundelse, at en gennemførelse af traktatens mål om harmonisk vækst er “utænkelig uden en effektiv bekæmpelse af forurening og gener og en forbedring af livskvaliteten og miljøbeskyttelsen”.
Først i 1987 med gennemførelsen af Fælles Akten blev der i selve traktaten formuleret et nærmere retsgrundlag for Fællesskabets miljøpolitik, hvis mål er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten samt at sikre menneskers sundhed og en forsigtig og effektiv udnyttelse af naturressourcerne.
Men også i EU er der en modsætning, som minder om modsætningen mellem vækst og økologi. Her er modsætningen, at miljøregler i et land, kan opfattes som handelsbarrierer. Det skete fx da Danmark for at beskytte naturen mod ”dåseaffald” indførte returpant på dåseøl. Men udenlandske producenter af dåseøl kunne ikke komme med i ordningen, og derfor ikke eksportere deres øl til Danmark.

*

Principperne for EUs miljøpolitik er nu fastlagt i Maastrichttraktaten fra 1993, hvori vigtigheden af at fremme en “bæredygtig ikke-inflationær vækst, som respekterer miljøet” fremhæves.
Mere specielle principper for miljøpolitikken er: forureneren betaler-princippet, forsigtighedsprincippet, princippet om, at indgreb over for miljøskader fortrinsvis sker ved kilden, princippet om forebyggende indsats samt princippet om at integrere miljøpolitikken i andre politikker.

EU har også underskrevet Kyoto-protokollen og har dermed forpligtet sig til at reducere sine udslip af CO2 for at bremse eller forebygge drivhuseffekten. EU skal reducere sine udslip af CO2 med gennemsnitlig 8% inden 2012.

Energistatestik

Skærmbillede-2012-03-26-kl.-00.17.26

 

 

 

 

 

 

 

 


Download PowerPoint