Ny viden 24|7

Søg
Hop til indhold
MENUMENU
  • Gå til startsiden
  • Lyt24|7
  • Web|Bøger
  • Sociologi
    • Hvad er Sociologi
      • 3 sociologiske analyser*
      • Udkantsdanmark et sociologisk arbejdsfelt*
      • Social adfærd | Socialisering | Normer og Roller*
        • Menneskelige behov | Maslows behovspyramide
        • Sprogkoder
        • Vold!
      • Kultur & socialisering*
    • Velfærdssamfundet*
    • Sociologiens elementer – individet, gruppen og samfundet*
    • Sociologiske metoder*
      • Metodeovervejelser*
    • Dataindsamling og undersøgelse*
      • Segmenter i Gallup Kompas*
      • Minerva Modellen | Livsstil*
    • Hvad er videnskab*
    • De tre store klassiske sociologers | samfundsanalyseanalyse*
    • De klassiske sociologers efterfølgere*
    • De nye sociologers samfundsanalyser*
    • Socialisering | It i undervisningen*
    • Fordomme, stereotyper og stigmatisering*
    • Frankfurterskolen – Habermas og Adorno*
    • Viden | FakeNews | Sandhed*
      • Kritik af Sociale medier
    • Sociologi|Arkiv
      • Socialgupper – kasser og klasser - tilbageblik*
      • Er sundhed bestemt af placering i socialgruppe*
      • Udlicitering eller konkurrenceudsættelse
  • Politik
    • DANMARK
      • Politiske omvæltninger*
      • Demokrati*
        • Magt & Demokrati*
        • Synspunkter om demokrati*
          • Hal Koch*
          • Tøger Seidenfaden*
          • Lundkvist*
        • Magt & magtens tredeling*
      • Samfundsmodel & ideologier*
        • Links til alle ideologier*
        • Den moderne stat & magt*
        • Moral – ideologi – magt*
        • Ideologi O, B, C & V*
        • Ideologi A, F & Ø*
        • Populisme!*
      • Det danske politiske system*
        • De store linjer*
        • Rød og blå velfærd*
          • Velfærdsstatens historie
            i Europa og Danmark*
        • Styreform i Danmark*
        • Magt & magtens tredeling*
        • Frit ideologivalg!*
      • Diskurs & Diskursanalyse*
      • Danmark skal decentraliseres*
        • Historier om UdkantsDanmark*
      • Det kommunale selvstyre*
        • Landkommunerne
          1660 til 1970*
      • Debat*
        • Følelser og fornuft i politik*
        • Alt hvad jeg siger… er slip børnene fri*
        • Topmødet*
    • EU
      • Forstå BREXIT*
      • EU overblik*
      • EU’s historie*
      • EU – Den Europæiske Union*
      • EU – Udvidelsen mod øst*
      • Danmark i Unionen*
      • Danske vælgeres indflydelse på lovgivningen i EU*
      • EU’s økonomi*
      • Demokrati i EU*
    • INTERNATIONAL POLITIK
      • Samarbejde, konflikt, krig*
      • Verdensorden – fra Inkariget til EU*
      • Udenrigspolitik*
      • Internationale organisationer*
      • Forenede Nationer – FN*
      • FNs 17 Verdensmål*
      • Oliekrig i Syrien (Mellemøsten)*
      • Internationale kriser og militær magt*
      • Globalisering*
      • USA – valg og politik*
    • Politik Arkiv
      • Partiernes vælgertilslutning*
      • De danske partier*
      • Mediedemokrati*
      • Demokratikanon*
      • Ideologiernes konsekvenser*
  • Økonomi
    • Det økonomiske kredsløb*
    • Introduktion til økonomien*
    • Økonomisk teori*
      • Hvad er penge!*
        • Hvordan skabes penge!*
        • Pengeskabelsens historie*
      • Multiplikator og accelerator*
    • Økonomisk politik 1 – Konjunkturer og Phillips kurven*
    • Økonomisk politik 2*
      • Økonomisk Statistik*
      • Er finansministeriets regnemaskine blå?*
      • Globalisering og økonomisk politik*
      • Konkurrencestaten*
    • Nationalbanken underviser*
    • Produktion og fordeling*
    • Arbejdsmarkedet i Danmark*
    • Solidaritet eller individualisme*
    • Ny iPhone > ny vækst > mindre finanskrise*
    • r > g*
    • Trumps forkerte diagnose*
    • Økonomi Arkiv*
      • Historiske kriser*
      • Trumps Handelskrig mod Kina*
      • Velfærdssamfundet og skatterne*
      • Skattereformen – eksempel på økonomisk politik*
  • Kommunikation
    • Det kommunikerende menneske *
    • iPads i folkeskolen truer demokratiet *
    • Min fritid er også penge værd *
    • Tal om- & analyser af medier i DK *
    • Sprog *
      • Talesprog & skriftssprog *
      • Medier – afhængige af tid og sted *
      • IT – et historisk tilbageblik *
      • Computerens opbygning *
    • Model fra . . . A -> Z *
      • Massekommunikation *
      • Samfunds- og medieteori *
      • Sepstrups kampagnemodel *
      • Kommunikationsmodel & internettet *
      • Modeller født i reklameverdenen *
      • Googling ja, men vær kritisk og pas på datamining *
      • Ytringsfrihed & etik *
      • Internetsikkerhed og registerlovgivning *
      • Etik *
      • © – Copyright – ophavsret *
    • Journalistik – Den bedst mulige sandhed *
      • Samfund og medier *
      • De journalistiske genrer *
      • Journalistiske fortællemåder *
      • Journalistiske erfaringer *
      • Den gode historie *
      • New Journalism *
      • Radiomontage – Podcasts *
      • Fortælleteknik 1 *
      • Fortælleteknik 2 *
      • Sproget på nettet *
      • Læs let *
      • Medier, magt og virkelighed *
    • Farver *
      • Øjet *
      • Farveteori *
      • Farveblanding *
      • Psykologi og symbolik *
    • Retorik – talekunst *
      • Retorikkens redskaber *
      • Retorikken i vores tid *
      • Forskning og praktisk anvendelse af retorikken *
      • Retorik / talekunst – Et konkret eksempel *
    • Medier *
      • Skyen – den digitale service *
      • Stemmen & mimik *
      • Skriften *
      • Tegninger eller malerier *
      • Bøger, aviser og ugeblade *
      • Foto *
      • Plakater & annoncer *
      • Lyd *
      • Film - TV & Reality-TV *
      • PC, Internet & e-mail *
      • Computerspil *
      • De sociale medier *
      • Mediekonvergens *
    • Målgruppe og budskab *
      • Sociologiske metoder - spørgeskemaer *
      • Livsstilsanalyser, fokus og kompas *
    • Reklame *
      • Reklamens magt *
      • Reklamens effekt *
      • Test reklamerne *
      • Markedsanalyse *
      • Markedsføringsplan *
      • E-handel *
      • Viral markedsføring *
    • Billedteori *
      • Fiktion eller fakta *
      • Fotografiet *
      • Det gyldne snit *
      • Billedanalyse *
    • Billedmanipulation *
      • OK manipulation *
      • Manipulations eksempler *
      • Gældende regler *
      • En satire og en reklame *
      • Journalistiks fusk *
      • Historisk manipulation *
    • Typografi *
      • Skriften *
      • Grundbegreber *
      • Opsætning - tekst *
    • Dansk Design & modeller *
      • Funktion, stil og æstetik *
      • WebDesign *
    • WebDesign marketing *
    • WebDesign – gestalt *
    • Planlægningsværktøj *
      • MindMap og FlowChart *
      • Systemudviklingsmetode *
      • Synopsis *
      • Storyboard *
      • Manuskript / drejebog *
    • Kommunikation Arkiv *
      • IT-programmer *
  • Studie ABC
    • Blooms taksonomi
    • Kolbs læringscirkel
    • Hvad er samfundsfag
      • Hvordan kan man forstå og forklare samfundsfaglige problemstillinger?
      • Hvad er metode
      • Fra ide til handling
    • EKSAMENSHJÆLP
    • Uddannelse og pædagogik
      • Åndeligt | Digitalt fravær
    • Sandhed! | Historisk
    • Teorier
      • Erkendelse - Viden
        • Den sande videnskab
        • Den menneskelige erkendelse
        • De mange intelligenser
      • Hvad er videnskab
      • Videnskabsteori
        • Positivistisk videnskab
        • Samfundsvidenskab
        • Hermeneutisk videnskab
        • Videnskab!
    • Begreber & Modeller
      • Modeller
    • Læring & samarbejde
      • Hvordan lærer vi
      • Forskellige læringsrum
      • Livslang læring
      • Vigtige faktorer i læringsrummet
      • Læringens rammer
    • Metoder | arbejdsformer
      • Projektarbejdet
      • Fra ide til handling
      • Metodeovervejelser
      • Hvordan skabes ny viden?
      • Dataindsamling
      • Spørgeskemaundersøgelse
      • GALLUP KOMPAS
    • Kommunikation & retorik
      • Argumentation og retorik
      • Retorik – talekunst
      • Aristoteles retorikkens fader
      • Retorikkens redskaber
      • Retorikken i vores tid
      • Praktisk retorik
  • Tema|Arkiv
    • Tema|Arkiv
    • De nye industrisamfund
      • Teknologisk tidslinje
      • Fra landbrug til industri
      • Industri 1700-1850
      • Politiske omvæltninger
      • Det nye årtusinde på vej
      • Teknologisk teori
    • Samfund og medier
    • iPhone som kriseløsning
    • Skattereformen – eksempel på økonomisk politik
    • UTØYA tilbageblik
    • Historisk tilbageblik
      • Guderne i den nordiske mytologi
      • De første samfund
      • Historiske perioder
      • Først på Sydpolen
      • Et øjebliks tanker
      • Web|Links
        • Et hav af undervisnings videoer
        • WebLex
        • Videoer & Podcasts om politik
        • Videoer & Podcasts om økonomi
        • Videoer & Podcasts om sociologi
        • Videoer & Podcasts om international politik
        • Videoer & Podcasts om EU
        • Video & Podcasts om StudieABC
        • Podcast fra DR – Se, lyt og få ny viden
        • Mine huskepunkter 1
        • Mine huskepunkter 2
        • LINKKODER og HTML
        • Reklame tests
        • PARTNER ADS
        • advanced iframe test
        • Audio test
        • TEST AF PLUGINS
        • Testside – Quiz
        • TEST AF WP QUIZ
        • Alle|Menuer

Nationalbanken underviser

Nationalbanken underviser.
Nationalbanken underviser

Klik her så finder du al relevant viden om økonomisk politik

 

Drevet af WordPress

Login

Du skal registres som medlem for at kunne logge ind

Registrer medlemsskab

Vælg det ønskede medlemsskab

Forgotten Password?

Register | Lost your password?
| Back to Login
Septemberforliget

Septemberforliget var en aftale mellem Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund, datidens DA og LO. Den blev indgået i 1899 som afslutning på den mest omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde. Konflikten varede fra maj til september og omfattede på sit højdepunkt storlockout af over halvdelen af alle danske organiserede arbejdere.

Forligets resultat var, at arbejdsgiverforeningen accepterede arbejdernes ret til at organisere sig, mens fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Med forligets bestemmelser om, at hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet anerkendte hinanden, fx i forbindelse med konflikter, forstærkedes centraliseringstendensen i begge organisationer. Forliget blev en afgørende forudsætning for den generelle udvikling af arbejdsmarkedet i Danmark, idet det fastlagde nogle af de fagretlige principper, som siden har været gældende. Principperne går ofte under navnet ’den danske model’ og betegner et arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere indgår frivillige aftaler stort set uden statslig indblanding.