Ordforklaringer til marxistisk teori

absolutisme: enevælde.

agitation: arbejde på at overbevise andre om en sags rigtighed.

algebra: regning med bogstaver.

annektere: at indlemme; retmæssigt eller især uretmæssigt at indlemme et landområde.

antagonisme: en antagonistisk modsætning er (hos Marx) en uforsonlig modsætning mellem forskellige klasser eller sociale grupper. De vigtigste antagonistiske modsætninger er de uforsonlige modsætninger mellem hovedklasserne i ethvert samfund: mellem slaveholderne og slaverne, mellem feudalherrerne og de livegne, mellem kapitalisterne og proletarerne men også mellem borger­ lig og socialistisk ideologi, mellem borgerlig og socialistisk moral osv. Men der kan f.eks. også midlertidigt herske antagonistiske modsætninger mellem grupper i en og samme udbytterklasse, jvf. f. eks. de imperialistiske staters kamp om en ny opdeling af verden.

antropologi: læren om mennesket.

arbejder: en, der ikke ejer produktionsmidler, dvs. en, der ikke ejer fabrikker, maskiner, jord, skibe eller kontrollerer udvindingen af råstofferne men kun ejer sin egen arbejdskraft.

arbejderklasse (proletariat): en af hovedklasserne i det kapitalistiske samfund, som bliver karakteriseret ved, at den ikke ejer nogen produktionsmidler og er tvunget til at sælge sin arbejdskraft. I det kapitalistiske samfund bliver arbejderklassen udbyttet økonomisk, undertrykt politisk og holdt nede ideologisk af det herskende bourgeoisi. Ifølge Marx er arbejderklassen den eneste konsekvent revolutionære klasse i det kapitalistiske samfund, for arbejderklassen har kun sin undertrykkelse at miste.

arbejdsgiver (arbejdskøber): arbejdsgiverne – som den besiddende klasse kalder dem og sig selv – er dem, der ejer produktions­ midlerne og kapital, men de giver ikke arbejde til nogen men køber derimod – til den lavest mulige pris – arbejdernes arbejdskraft.

arbejdskraft: menneskets praktiske og bevidste virksomhed, hvor det ved hjælp af arbejdsredskaber forandrer naturgenstande og gør dem anvendelige for mennesket. Arbejdet i alle samfund menneskets fundamentale livsbetingelse. I et klassesamfund er det sådan, at den besiddende klasse (se: arbejdsgiver og kapitalist­ klasse) er interesseret i at købe arbejdskraften så billigt som muligt, mens den arbejdende klasse (se: arbejder, arbejderklasse og proletariat) er interesseret i at sælge sin arbejdskraft så dyrt som muligt for at kunne leve og overleve.

arena: kampplads; egentlig: en sandbestrøet scene i et cirkus eller et amfiteater.

aristokrati: overklasse; adel. Regeringsform, hvor magten ligger hos overklassen, adelen.
autodidakt: selvlært.

avantgarde: fortrop, foregangsmænd.

bakunist: tilhænger af den af Bakunin formulerede opfattelse: en slags “social-anarkisme”, som bliver karakteriseret af kollektivistiske fællesskabsidealer.

bolsjevik: betegnelse for den retning indenfor det russiske social­ demokrati, der i 1912 under Lenins ledelse gjorde sig til selvstændigt parti. Partiet havde da siden kongressen i 1903 været delt i to fraktioner, der efter deres styrkeforhold på denne kongres kaldtes henholdsvis bolsjevikker (af bolsje = flere) og mensjevikker (af mensje = mindre).

bourgeoisi: borgerskabet; den klasse, som i det kapitalistiske samfund ejer produktionsmidlerne, kapitalistklassen.

calvinist: tilhænger af den fransk-schweizisk reformator Calvins lære om, at der er intet ved siden af Gud. Om Calvins lære skriver Hartvig Frisch bl. a.: ,,en fanatisk tro, en knivskarp logik og en juridisk finhed i alle enkeltheder har her forenet sig for at danne en krystallation af den borgerlige kristendom.”

carmarilla: en fyrstes hemmelige rådgivere; carmarilla bruges som oftest i nedsættende betydning.

charta: dokument, forfatningslov.

chartisme: før-socialistisk engelsk arbejderbevægelse.

chauvinisme: yderliggående nationalismes reaktionære ideologi og politik; chauvinisme tager sigte på at underkaste og udplyndre andre folk, som regnes for at være mindreværdige.

deklaration: erklæring eller bekendtgørelse.

demokratisk centralisme: et forsøg på at kombinere medlemsdemokrati med den for en disciplineret klassekamp nødvendige centralisering af beslutningerne i et revolutionært parti.

despot: voldshersker; enevældig, vilkårligt herskende fyrste omtrent det samme som en tyran.

despotisme: voldsherredømme.

docent: universitetslærer, som ikke er professor.
dogme: dogmatisme er en ukritisk, abstrakt tænkemåde, der går ud fra uforanderlige begreber og teser (dogmer) uden at tage hensyn til de konkrete forhold, ny viden og praktiske erfaringer.

dynasti: herskermagt; herskerfamilie med nedarvning af magten.

ekspropriere: at gennemføre en ekspropriation, dvs. at beslaglægge et eller andet. F. eks. har kapitalistklassen tiltaget sig magten over – dvs. eksproprieret – produktionsmidlerne.

etik: læren om reglerne for hvad der er godt og ondt; sædelære. Den marxistiske etik bygger på den dialektiske og historiske materialisme.

evolution: udvikling, dvs. en langsom kvantitativ forandring, som kun repræsenterer en side af udviklingsprocessen. Bourgeoisiet er tilhænger af evolutionær forandring og bekæmper med alle til rådighed stående midler ethvert forsøg på at gennemføre revolutionære forandringer. Den historiske materialisme derimod understreger enheden mellem evolutionær og revolutionær udvikling.

farisæer: hykler, skinhellig.

fascisme: direkte terroristisk diktatur, som oprettes af kapitalismens mest reaktionære, mest chauvinistiske og mest imperialistiske elementer. Fascisme er et udtryk for kapitalismens krise.

feudalisme: økonomisk samfundsorden, som afløste slaveholdernes samfund, og som på sin side blev afløst af kapitalismen. Feudalisme karakteriseres ved feudalherrernes ejendomsret til størstedelen af jorden, som var det vigtigste produktionsmiddel på dette tidspunkt, og ved kontrollen med de livegne og de uafhængige bønder, de umiddelbare producenter.

fraktion: underafdeling af et parti eller en forening med særlige meninger.

godsejerklasse: den klasse, som har tiltaget sig ejendomsret til det vigtige produktionsmiddel jorden (se: feudalismen).

guvernement: landområde, der styres af en guvernør.

hierarki: pyramideformet rangfølge, hvor der kræves streng lydig­ hed mod overordnede.

idealisme: navn for alle de filosofiske systemer og anskuelser, som siger, at bevidstheden (ligegyldigt i hvilken form) er det primære, det grundlæggende, det bestemmende i forhold til materien.
imperialisme: er det kapitalistiske samfundssystems højeste udviklingstrin. Imperialisme kendetegnes af monopolernes uindskrænkede økonomiske og politiske herredømme og betyder reaktion på alle samfundslivets områder og aggressive forsøg på at skaffe sig råstoffer, markeder, indflydelsessfære, kolonier og militære støttepunkter.
kornintern: forkortelse for Den kommunistiske internationale, dvs. den IU. Internationale, som blev oprettet i 1919, og som efter­ hånden blev domineret af det sovjetiske kommunistparti.

kommunard: deltager i Pariser-kommunen i 1871.

kommune: fællesskab.

konstituere: fastsætte, indrette; at konstituere sig vil sige at træde sammen under en vedtægtsmæssig organisation.

konstitutionel: i overensstemmelse med forfatningen.

konsum: vareforbrug.

konvent: sammenkomst; forsamling.

kooperativ: samarbejdende. Kooperation: samarbejde til fremme af fælles interesser.

lasallisme: den af Lassalle formulerede teori.

legion: stor skare; korps.

lumpenproletariat: pjalteproletariat; den nederste og dårligst stil­ lede del af proletariatet.

lønarbejde: det arbejde arbejderne udfører for ejerne af produktionsmidlerne og som de får en begrænset løn for (se: merværdi).

manifest: proklamation, bekendtgørelse.

marxisme: den af Marx og Engels formulerede teori og metode.

materie: den objektive virkelighed, der eksisterer udenfor og uafhængigt af den menneskelige bevidsthed.

materialisme: den filosofiske grundretning, der står i modsætning til idealismen. Materialismen omfatter alle de filosofiske opfattelser og former for verdensanskuelse, som i modsætning til ideal­ ismen går ud fra, at materien er det primære og bestemmende. materialistisk og dialektisk historieopfatte/se: også kaldet den videnskabelige socialisme er blevet skabt af Marx og Engels. Denne historieopfattelse tager sit udgangspunkt i omgivelserne og om­ verdenen sådan som den er, helt uafhængigt af menneskets bevidsthed. Omgivelserne og menneskets bevidsthed indvirker på hinanden på dialektisk vis. Den materialistiske og dialektiske historieopfattelse er den metode, som danner grundlaget for den marxistiske analyse af den historiske situation og for den revolutionære forandring af verdenen.

mensjevik: se bolsjevik.

merværdi: beskrivelsen af merværdien er en af de vigtigste ting i den marxistiske beskrivelse af kapitalismens økonomi. Det er be­ skrivelsen af hvordan en stor del af de værdier arbejderne skaber med sit arbejde ikke tilfalder ham selv og de andre arbejdere men kapitalisten. Når et råmateriale er blevet forarbejdet på en fabrik, så er der skabt ting der i form af varer kan sæl­ ges og give fortjeneste. Men arbejderen får ikke del i fortjene­ sten, han får en løn, nemlig så meget som kapitalisten vil betale for hans arbejdskraft. Prisen for arbejdskraften og for råmaterialerne indgår i samme regnestykke hos kapitalisten. Begge dele er for ham nødvendige omkostninger, der helst skal holdes så langt nede som muligt. Det arbejderen fremstiller med sit arbejde er mere værd end det han får udbetalt i løn. Denne merværdi prøver kapitalisten på alle mulige måder at gøre større.

milits: folkebevæbning.

monopol: handels-eneret; at have monopol på noget vil sige at have (tiltaget sig) eneret på noget.

mutualist: er en der går ind for at man gensidigt skal hjælpe hin-

anden.

oligarki: fåmandsvælde.

opportunister: at være opportunist vil sige at lade sine handlinger lede af, hvad der i øjeblikket er mest fordelagtigt og kun af det.

ovation: en forsamlings larmende og begejstrede hyldest.

parlament: forsamling, som er valgt på en eller anden måde, og som har lovgivende myndighed.

patos: grebethed, stor lidenskab.

patriot: fædrelandsven.

politisk økonomi: dette udtryk bruges ofte om den herskende økonomi og analysen af den.

produktionsmåde: den historisk bestemte måde hvorpå produktions­ midlerne (fabrikkerne med deres maskiner, jord, værktøj samt råvarer) og brugen af dem er organiseret.

proklamation: opråb, kundgørelse.

proletariat: se arbejderklassen.

proletariatets diktatur: betegnelse for den særlige statsform i perioden efter en revolution, hvor proletariatet som klasse udøver diktatur over de andre klasser med henblik på den endelige over­ gang til det kommunistiske samfund. Proletariatets diktatur er et diktatur i den forstand, at nu foregår produktionen på proletariatets betingelser og under dets fulde kontrol.

propaganda: arbejde for udbredelse af f. eks. politiske ideer; agitation for en ide.

provisorisk: foreløbig.

pseudo: falsk.

reform: omdannelse, forbedring, dvs. gradvis forandring.
reformisme: den opfattelse, at man via det borgerlige parlament kan reformere sig til et socialistisk samfund uden proletariatets revolution og efterfølgende diktatur. Den vesteuropæiske arbejderklasse og de socialdemokratiske partier er i høj grad præget af en reformistisk indstilling.

restauration: af f.eks. et kejserdømme vil sige at genindføre og gen­ indsætte det.

revisionisme: opportunistisk strømning i den revolutionære arbejderbevægelse, som ville (og vil) revidere (dvs. lave om på) Marxismen . Det er revisionismens hovedteser, at den kommunistiske revolution er umulig, uønsket og unødvendig. Revisionismen er en international foreteelse, der er nøje forbundet med imperial­ ismen. De socialdemokratiske partier, de fleste kommunistiske partier og adskillige andre arbejderpartier er eksempler på revisionisme.

revolution: fundamental forandring; total samfundsomvæltning.

revolutionær propaganda: arbejde for udbredelse af ideen om den totale forandring af samfundet.

sekterisme: kommer af ordet sekt, og bruges i socialistiske partier, om en politik som hindrer en effektiv virksomhed i arbejder­ klassens og folkets organisationer.

semi: halv-.

socialistloven: dvs. Bismarcks “Lov om Socialdemokratiets samfundsfarlige bestræbelser” (fra 1878).

sovjet: rådsforsamling; arbejder-, soldater- eller bonderåd; enhver af de russiske kommunistiske republikkers rådsforsamling.

strategi: man skelner mellem strategi og taktik, således at strategien repræsenterer den mere langsigtede planlægning for opfyldelsen af bestemte mål, mens taktikken er det mere elastiske handlingsprogram på kortere sigt. Løsriver taktikken sig fra den overordnede strategi, får man den holdningsløse opportunisme. Løsriver man omvendt strategien fra enhver forbindelse med den i konkrete situationer nødvendige taktik, truer den dogmatiske sekterisme.

subversiv: nedbrydende, omstyrtende.

taktik: se strategi.

tantalus: Tantalus, der i den græske underverden som straf måtte stå i vand til halsen under en gren med frugter uden at kunne stille sin sult og tørst.

teori: systematisk ordnet mængde af udsagn, hvis rigtighed og an­ vendelighed skal afgøres gennem praksis.
toryerne: de konservative i England.

tradeunionisme: en retning, der mener, at det er nødvendigt at arbejderne slutter sig sammen i fagforbund (trade-union) for at forsvare deres interesser. Den indebærer ikke nogen bevidsthed om nødvendigheden af at omstyrte selve det kapitalistiske samfund. Den er et element i og et forstadium til klassebevidstheden.

usurpator: en, der usurperer, dvs. tilraner sig magten ved at for­ trænge den lovlige hersker.

utopi: uvirkelig eller ugennemførlig plan (tanke) om idealstat eller samfundsorden hvis grundlag ikke. tager hensyn til den virkelige historiske udvikling.

vare: når f.eks. et råmateriale er blevet forarbejdet på en fabrik, så er der skabt ting, der i form af varer kan sælges og give for­ tjeneste (se: merværdi).

whiggerne: de liberale i England.

økonomister: tilhængere af økonomismen, som forklarer begivenhederne og fænomenerne alene ud fra de økonomiske forhold.