r > g

– sådan er Kapitalismen

Karl Marx, Adam Smith, David Ricardo, Thomas Malthus har gennem årtier forsøgt at kortlægge og analysere kapitalismen. I det 19. århundrede har Simon Kuznets og Robert Solow også givet deres bud på, hvordan kapitalismen skal forstås. Men ikke siden Karl Marx udgav Kapitalen i 1867, har disse økonomer, sociologer, filosoffer og lærde samfundsforskere basseret deres studier på håndfaste økonomiske date. De fandtes simpelthen ikke, lige med undtagelse af de begrænsede amerikanske data, som Kuznets havde adgang til.

Hør hele sangenPer Dich
.
.

Marx forudsagde kapitalismens undergang. Det skete ikke! – Kuznets mente, at kapitalismen ville nå en balance, som alle kunne acceptere.
Det profeti er heller ikke gået i opfyldes – uligheden vokser. Marx og Kuznets havde begge fokus på uligheden mellem lønmodtagere og kapitalister.

*

PIK16Med bogen ”Kapitalen i det 21. Århundrede” ruskede den franske økonom Thomas Piketty voldsomt op i de hidtidige forestillinger. For første gang kunne der fremlægges et studie af kapitalismens væsen, som byggede på data der dækkede de seneste 100 år, og estimater og data som rakte helt tilbage til antikken.

Scan 62

Denne graf er i følge Piketty basseret på konkrete data og estimater. En metode, som har fået andre forskere til at rejse tvivl om hans videnskabelige metoder.


Se engang på kurverne i ovenstående graf. De viser udviklingen i henholdsvis r og g siden antikken, og dokumenterer Pikettys tese at  r > g

*

Den destabiliserende kraft i kapitalismen udspringer af, at afkastet* for den private kapital r varigt har været betydeligt højere end **vækstraten i indkomst og produktion g.
Uligheden r > g medfører, at de formuer, der er blevet skabt i fortiden, vokser hurtigere end produktionen og lønningerne.
Har man fx arvet en formue på 8-10 millioner kan man livet igennem få samme løn som en gymnasielærer uden overhovedet at arbejde.

Skærmbillede 2015-11-19 kl. 17.17.43

 

 

*

World Top Incomes Database (WTID) er resultatet af omkring 30 forskeres kombinerede  arbejde over hele verden og det er den største base af historiske data om udviklingen  af indkomstuligheder. Der i dag er tilgængelig.

En anden kildesamling, som Piketty anvender, vedrører formuer, deres fordeling, og hvordan de forholder sig til indkomster.

Indkomst rummer altid to komponenter, dels g arbejdsindkomst .**(lønninger, bonusser, selvstændige erhvervsdrivendes indkomster osv. samt andre indkomster, der aflønner arbejde uanset deres præcise juridiske form). Dels r kapitalindkomst  *(lejeindtægter, dividender, renter, udbytter, kapitalgevinster, royalties osv. samt andre indkomster. Der opnås blot ved at være indehaver af kapital bundet i jord og ejendom, finanskapital, industrikapital osv., uanset deres legale form).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

Denne fundamentale ulighed, at r = kapitalens afkast.  (altså hvad kapitalen i gennemsnit indbringer i løber  af et år i form  af profitter, dividender, renter, lejeindtægter og andre  kapitalindkomster målt i procent af dens værdi) Altid er større end g = vækstraten (dvs. Den årlige indkomst- og produktionsforøgelse) – sammenfatter logikken i Pikettys analyser.

*
  • 

»Jeg har bevist, at under de nuværende omstændigheder, kan kapitalismen simpelthen ikke fungere. Fordi den ikke af sig selv udjævner de værste uligheder mellem mennesker, hvad der ellers – det hævdede Kuznets* – i nogen grad har været et herskende dogme. Det er en øjenforblændelse og illusion afslører Piketty nu.
*) Ifølge Kuznets’ teori ville indkomstulighederne automatisk formindskes under den kapitalistiske udviklings fremskredne faser, uanset den førte politik eller landets karakteristika. For dernæst at lande på et acceptabelt niveau.
Teorien blev fremsat i 1955 og er virkelig en teori beregnet til den fortryllede verden “De Tredive Gyldne År”: Man skal blot være tålmodig og vente lidt, så vil væksten komme alle til gode.  
Dette udtryk illustrerer periodens filosofi: “Vækst er et tidevand, der løfter alle både”).
Kutznets kurve
BogDataBogen bør findes i skolens studiecenter og bruges som opslagsværk

 

Der er god grund til at sætte fordelingsspørgsmålet i centrum:

Siden 1970’erne er indkomstuligheden atter steget voldsomt i de rige lande, især i USA, hvor uligheden fra årtusindskiftet. Som det fremgår af grafen – har nået og tilmed svagt overskredet rekordniveauet  fra perioden 1910-30.

Scan-63De øverste 10% af befolkningens andel af de samlede indkomster

 

Formindskelsen af uligheden, der blev observeret i de udviklede lande mellem begyndelsen af det 20. århundrede. Og perioden  fra 1950’erne til 70’erne, er først og fremmest  et produkt  af krige og af de offentlige politikker, der blev iværksat som følge af disse rystelser. Ligeledes skyldes stigningen i ulighed fra og med 1970’erne i høj grad de sidste årtiers politiske omskiftelser, især inden for det finanspolitiske og finansielle område.

*

Ulighedens  historie afhænger af de forestillinger, som de økonomiske, politiske og sociale aktører gør sig om, hvad der er retfærdigt, og hvad der ikke er, af styrkeforholdet mellem disse aktører og de kollektive valg, der kommer ud af det; ulighedens historie er, hvad alle de berørte aktører gør den til. Forløbet ville se anderledes ud, hvis der fx var gennemført en anden økonomisk politik.

*
Piketty tror ikke på, at socialisme er løsningen på den voksende ulighed. Han mener, at kapitalismen kan reddes ved at blive revolutioneret og suppleret med noget andet.
»Jeg vil argumentere for en progressiv skat, en global skat, baseret på beskatning af privat ejendom. Det er den eneste civiliserede løsning. Den eneste løsning, der ikke er barbarisk,« svarede han 16. april 2014 i et interview.
Det er ikke umuligt at forestille sig offentlige institutioner og politikker, der gør det muligt at imødegå virkningerne af kapitalismens skånselsløse logik – som fx en global og progressiv skat på kapital.
  • Vi udøver alle politik på hver voresniveau. Der er ikke på den ene side en udsøgt elite af politiske beslutningstagere og på den anden en hel hær af kommentatorer og tilskuere, der ikke dur til andet end at stoppe en stemmeseddel i valgurnen en gang hvert fjerde eller femte år.

 

 

 

 

 

 

 

 

DetMenerPaven

 

 

Forklaring på den voksende indkomstulighed

Når det gælder toplønningerne i de store firmaer siger Piketty: De er i stand til selv at fastsætte deres lønninger, undertiden uden tilbageholdenhed og ofte uden nogen klar relation til deres individuelle produktivitet, der i øvrigt er meget vanskelig at vurdere inden for store virksomheder.

Scan-64Dollar miliadærenes lønstigning tages her som udtryk for lønstigningerne hos de højest lønnede

 


Scan-65

 

 

Den fundamentale divergenskraft: r > g

Den udvikling, der fremstilles i figur I.2, henviser til en divergensmekanisme, som uden tvivl er mere determinerende for den langsigtede udvikling af fordelingen af rigdom.
Figur I.2 viser udviklingen i Storbritannien, Frankrig og Tyskland af den samlede værdi af private formuer (fast ejendom, finansielle aktiver og erhvervsaktiver fratrukket gæld), i forhold til nationalindkomsten (værdien af et års produktion) fra 1870’erne til 2010’erne.

*

Læg allerførst mærke til den meget store formuebaserede velstand, der karakteriserer Europa i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede:  De private formuers værdi ligger fast på omkring 6-7 års nationalindkomst. Dernæst konstaterer man et voldsomt fald som følge af rystelserne i 1914-45 (verdenskrigene): Kapital/indkomst-forholdet falder til kun 2-3 års nationalindkomst. Dernæst observerer man en stadig stigning fra 1950’erne i en sådan grad, at de private formuer i begyndelsen af det 21. århundrede har gode udsigter til igen at nå de højder, der blev observeret lige før Første Verdenskrig: Forholdet kapital/nationalindkomst  ligger fra år 2000 og frem på omkring 5-6 års nationalindkomst både i Storbritannien og Frankrig.

Indkomstuligheden fremgår af figur I.1, der viser indkomsterne for de 10% højestlønnede i USA. Det store fald forårsaget af verdenskrigene er nu forvundet, siger Piketty.

Scan-66

*

Pikettys bog er på sin vis en genskrivning af Karl Marx’ ’Kapitalen’, men den er ikke antikapitalistisk: »For mig er kapitalisme en betingelse for personlig frihed«, understreger Piketty: »Jeg kunne ikke forestille mig en bedre verden, som ikke også er kapitalistisk. Du kan ikke have personlig frihed uden privat ejendomsret. Du skal kunne eje dit eget hjem og kunne eje din egen forretning i et frit samfund. Ellers er det ikke frit. Kapitalismen er en måde for folk at opnå adgang til forskellige job og få forskellige muligheder, som andre samfund ikke tilbyder. Jeg er vokset op i tiden efter Murens Fald, og jeg har aldrig været fristet af kommunismen«. Kilde interview i Politikken: Piketty: »Jeg tror på kapitalismen«
*

Kan de dystre udsigter til voksende ulighed tvinge politikerne til at handle! Kan den imponerende uligevægt, verden har oplevet i de sidste årtier på finans-, olie- og boligmarkederne, så tvivl om uundgåeligheden af “den afbalancerede vej til vækst”, der er blevet beskrevet af Solow og Kuznets.

*

Vil verden i 2050 eller 2100 være ejet af børshandlere, topledere og indehavere af betydelige formuer eller af olielandene eller Bank of China? Hvis det da ikke bliver via skattely, der på en eller anden måde skjuler alle disse aktører? 

Det ville være absurd ikke at stille sig disse spørgsmål og blot tage udgangspunkt  i en principiel antagelse om, at vækst på langt sigt på en naturlig måde “er i ligevægt”.

Vi er vidner til imponerende forandringer, og det er vanskeligt at finde ud af, hvor de kan bevæge sig hen, og hvordan den globale fordeling af rigdom kommer til at se ud, både mellem landene indbyrdes og internt i landene selv, inden for en tidshorisont  på blot nogle få årtier.

Ingen aner, hvem der ejer hvad

Thomas Piketty har sat ulighed på dagsordnen, og opfordrer nu også til et opgør med mørkelægningen af de globale formuer. Han har påvist, at verden er i færd med at skabe en historisk stor ophobning af velstand hos de allerrigeste.

Det er kortlægningen af ulighedens struktur, som er Pikettys største bedrift. Den er baseret på en indsamling af data, som er uden historisk sidestykke, og som belyser udviklingen af ulighed i dens to hovedformer: uligheden i indkomster og uligheden i formuer. Men mens Piketty og hans forskere når meget langt med at kortlægge udviklingen i indkomstfordelinger, så rammer de en vidensmur, hvad angår den mere ekstreme ulighed i den globale formuefordeling.

*

Organisationen International Consortium of Investigative Journalists har fremlagt hundredevis af lækkede aftaledokumenter fra de fire største globale revisionsfirmaer. Ifølge dokumenterne har Luxembourgs myndigheder i mere end et årti lavet aftaler, som lader multinationale selskaber som Pepsi, IKEA og Disney placere fortjenester fra andre lande i Luxembourg til lav beskatning. Afsløringerne var et resultat af Luxembourg-lækket.
”Vi har indført et globaliseret finansielt system med meget åben frihandel, meget åbne kapitalstrømme, men vi har ikke fået noget til gengæld i form af systemer for automatiserede overførsler af oplysninger om disse strømme. Hvis man ikke har dem, ved man ikke, hvor velstanden er. Og det er et problem, ikke bare for vores demokrati, for vores skattesystemer, men også for vores regulering af kommende finansielle kriser,« siger Pikettys der ikke har nogen større tiltro til, at Europas politikere vil møde udfordringen.

*

»Den sociale kontrakt i Europa er, at vi betaler meget i skat, men vi får god offentlig service til gengæld, og vi deler byrden nogenlunde retfærdigt. Hvis denne kontrakt brydes, er der en risiko for, at selve det fiskale samtykke mellem de fattige, middelklassen og de rige går i stykker, og det er et grundlag for selve vores demokratier.«
Det er også grundlaget for et velfærdssamfund som det danske.

EU’s nuværende (2015) kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, var som finans- og premierminister, manden bag Luxembourgs indretning som europæisk skattely.

*

»Juncker har repræsenteret den stærke forestilling om, at Europa kunne bygges op gennem konkurrence, ikke mindst konkurrence mellem regeringer. Det var et udbredt synspunkt, at konkurrence kunne løse alle problemer. Jeg mener ikke han bør være kommissionsformand, siger Piketty, og fortsætter: Efter Luxembourg-lækket, er Juncker begyndt at rejse rundt i de europæiske medier med en anden forklaring. Jeg læste ham i le Monde, hvor han fremsatte en helt utrolig forklaring om, at ’Luxembourg jo havde mistet sine industriarbejdspladser, og det måtte vi finde en løsning på, og derfor besluttede jeg at stjæle mine naboers skattegrundlag’. Det er jo ufatteligt. ’Min far blev arbejdsløs, han havde arbejdet i industrien,’ siger Juncker, ’så jeg måtte finde en løsning.’

*

Men det samme var jo tilfældet i Frankrig! Hvad tænker en fransk vælger ikke, når han læser det? Er det virkelig det europæiske projekt, den europæiske civilisations projekt, at stjæle dine naboers skattegrundlag, og det gør vi så bare alle sammen? Jeg tror ikke, han fatter omfanget af den skade, han forvolder Europa ved at rejse rundt med det der.«

*
Ifølge en ny rapport fra det schweiziske finanshus Credit Suisse stiger uligheden i verden, hvor de allerrigeste er gået fremad på bekost-ning af den globale middelklasse.
Kilde: Ritzau Finans Onsdag d. 14. oktober 2015, kl. 09.16

Rapporten, der definerer formuer som værdien af aktiver, der-iblandt ejendomme og aktiemarkedsinvesteringer, men uden gæld, konkluderer, at verdens ulighed er fortsat med at stige si-den finanskrisen i 2008, og at den rigeste procent af verdens be-folkningen nu ejer op imod 50,4 pct. af alle private værdier.
*

»Men grænseløsheden bliver et problem, når det gælder udviklingen af ulighed og fordeling af velstand. Hvis du starter med en ekstremt ulige fordeling af kapital, kan det fortsætte sådan for evigt, at de fleste skal betale renter til de færreste, som har kapitalen. Det er derfor, kapitalismen ikke kan stå alene«. 
Kilde interview i Politikken:  Piketty: »Jeg tror på kapitalismen«

10839463-mark-zuckerberg Mark Zuckerberg
Det er ingen overraskelse, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg er blandt USAs 400 rigeste på Forbes liste. Det har han efterhånden været i en hel del år. Men det er måske overraskende, at han i år er at finde blandt de ti rigeste og dermed passerer flere af de stenrige amerikanske familier, der traditionelt har været at finde i toppen.

Alder: 31

Værd: 40.3 milliarder dollars

Stiftede Facebook i 2004, og droppede ud af Harvard.
*

At uligheden vokser dokumenteres til fulde af de følgende kurver og grafer, som du kan finde i disse kilder.
Her kan hentes masser af spændende og relevant materiale til mange temaopgaver i samfundsfag.

Søg i disse databaser, læs de forklarende tekster og alt det med småt – det kræver tid – men så vil du også finde data, som du ikke anede fandtes, og som kan øge din viden, og inspirerer til mange projekter.

 

 

 

Skærmbillede 2015-11-19 kl. 22.31.57 https://www.quandl.com/
Skærmbillede 2015-11-19 kl. 22.32.20 http://www.wid.world/#Home:
http://www.wid.world/#Graphic:
Skærmbillede 2015-11-19 kl. 22.34.38 http://piketty.pse.ens.fr/en/
Skærmbillede 2015-11-19 kl. 22.35.02 https://www.oxfam.org/
Skærmbillede 2015-11-19 kl. 23.20.03 https://da.khanacademy.org/
https://da.khanacademy.org/economics-finance-domain/macroeconomics/gdp-topic/piketty-capital/v/piketty-capital

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærmbillede 2015-11-18 kl. 01.09.56

 

 

Skærmbillede 2015-11-18 kl. 01.11.17

 

 

bp-working-for-few-political-capture-economic-inequality-200114-summ-enA Page 4

bp-working-for-few-political-comic-inequality-200114-summ-en 5

 

*

Global og progressiv beskatning af kapitalen

»Folk er ofte meget mere imod arveskat, end de er imod den årlige formueskat. Hvis man betaler 1% om året af sin formue, bliver det 30% over tredive år. Det kan folk leve med. Men hvis du tager 30% af arven på én gang i det øjeblik, hvor folk skulle arve, bliver de rasende. Så det bedste er at opkræve pengene over den årlige formueskat«.
Kilde interview i Politikken:  Piketty: »Jeg tror på kapitalismen«

*

Pikettys løsningsforslag

Den  rigtige løsning er den årlige progressive kapitalskat.  Med den vil det være muligt at undgå den uendelige ulighedsspiral samtidig med at konkurrencekræfterne bevares, og folk fortsat tilskyndes til at skabe nye akkumulationer.  Vi har fx nævnt muligheden af at indføre skattesatser på mellem 0,1 % og 0,5 % om året for formuer på under  l million  euro, l % for formuer mellem 1 og 5 millioner euro, 2%  mellem 5 og 10 millioner euro og op til 5% eller 10 % om året for formuer på flere hundrede millioner eller flere milliarder euro. Det ville gøre det muligt at inddæmme den grænseløse vækst i den globale formueulighed, som i dag vokser  med en hast, der ikke er holdbar i det lange løb – hvilket selv de mest glødende fortalere for det selvregulerende marked burde indprente sig. 
Den historiske erfaring viser desuden, at så umådeholdne formueuligheder ikke har noget særligt at gøre med den rette virksomhedsånd og ikke er til nogen som helst nytte for væksten. De er ikke til nogen nytte for almenvellet for nu at overtage  den fine formulering fra første paragraf  i Menneskerettighedserklæringen fra 1789.

*

Kapitalskatten er det ideelle instrument, der kunne gøre det muligt at undgå den uendelige ulighedsspiral og genvin-de kontrollen  over den aktuelt gældende dynamik, være en global og progressiv beskatning af kapi-talen. Et sådant redskab ville desuden udmærke sig ved at skabe demokratisk og finansiel gennem-sigtighed, hvad formuerne angår, hvilket er en nødvendig betingelse for en effektiv regulering af banksystemet og de internationale finansstrømme. Kapitalskatten ville gøre det muligt at fremme almenvellet frem for de individuelle interesser – som fx skattely, samtidig med at man bevarede den økonomiske åbenhed og konkurrencekraft.

 

*

»Ulighed er ikke et problem i sig selv. Ulighed kan være godt for udvikling og vækst, så det er ikke noget, jeg mener, man kan være absolut for eller imod. Det handler om grader. Når uligheden bliver så stor, at det bliver negativt for væksten, går den ud over dem, der ikke er velhavende. Så begrænser det social mobilitet og afholder mange fra at komme ind. Der er ikke nogen matematisk formel for, hvornår uligheden bliver for stor. Så vi har kun historien som guide her. Det er ikke en perfekt vejleder, men for eksempel er det oplagt, at den store ulighed, vi havde før Første Verdenskrig, var negativ for væksten og belastede de demokratiske institutioner. Og derfor er tendenser til, at det går den vej, alarmerende«.

Kilde interview i Politikken:  Piketty: »Jeg tror på kapitalismen«

 

Rune Lykkebergs satiriske kommentar til bogen

Thomas Piketty forelæser på TED – Berlin 2014
Info
Blå bog
Thomas Piketty
Fransk økonom. Født 7. maj 1971. Thomas Piketty er professor i øko-nomi ved École d’Économie de Paris og har blandt andet forsket i øko-nomisk ulighed.
Piketty har skrevet adskillige artikler i tidsskrifter som for eksempel Quarterly Journal of Economics og The Journal of Political Econo-my og flere bøger om økonomiske emner. Foreløbig er intet udkommet på dansk.
Research: Politikens Bibliotek

Warning

Piketty og Financial Times

Avisen Financial Times offentliggjorde 23. maj en hård kritik af flere punkter i Thomas Pikettys bog ‘Le Capital au XXI siècle’.
»Det centrale tema i professor Pikettys arbejde er, at økonomisk ulighed er på vej tilbage på samme ni-veau, som man havde inden Første Verdenskrig. Men vores analyse underminerer denne påstand og in-dikerer, at der er meget lidt bevis i professor Pikettys oprindelige kilder til at understøtte hans hovedte-se om, at en tiltagende del af den totale rigdom er forbeholdt verdens få rigeste«, skrev Chris Giles, økonomisk redaktør på Financial Times.

*

Giles mener desuden, at Piketty bruger »tvivlsomme metoder« til at nå frem til flere konklusioner. At komme frem til en vurdering af Europas økonomiske ulighed ved at tage gennemsnittet fra kun tre lande, Sverige, Storbritannien og Frankrig, er »tvivlsomt«, når han på denne måde tillægger hver svensk borger omtrent syv gange så meget vægt i forhold til de britiske og franske borgere.
Endeligt – og mest alvorligt – anklager Chris Giles Piketty for at have konstrueret data i de tilfælde, hvor han ikke har kildehenvisninger.

Info

Pikettys svar

»Når jeg har lagt det hele ud på nettet, er det, fordi jeg gerne vil have en åben debat om det her«, siger Piketty, mens han gestikulerer med en brun plastikkop i den ene hånd:
»Jeg anerkender ikke deres rettelser. Og selv hvis de var rigtige, ville de ikke have ændret mine konklu-sioner. Faktisk er der kommet ny forskning, efter jeg skrev min bog, som viser, at uligheden i formuerne er større, end jeg antog i min bog«.