Lokkeråb. Sådan mener man oprindelsen til ordet reklame kan oversættes til dansk.
Reklame er et medie hvis formål er at påvirke til køb af varer eller tjenester, eller påvirke vores holdninger, så vi fx kommer til at se anderledes på velfærdssamfundet eller sikker sex.
Det afgørende for annoncøren – afsenderen er, hvem og hvor mange der ser en reklame. Derfor måles OTS, opportunity to see, på alle reklamemedier.
Først dukkede denne plakat op på de store Billboards.
De medier der kan anvendes er: Annoncer, plakater, brochurer, biografreklamer, TV-spots, radio-reklamer, banner-reklamer på nettet, Udstillinger, messer, tele-marketing, Direct-mail, sponsorater, events, (betalt!!) omtale i TV, radio og avisers almindelige nyhedsformidling. o.s.v.
Spin
Flere og flere virksomheder og organisationer benytter sig også af ”spin”. De ansætter professionelle mediefolk – spindoktore – hvis opgave det er at skaffe gratis omtale.
Danmark bruges der ikke under 25 milliarder kroner årligt på reklame!
Reklame er massekommunikation, og kommunikationsprocessen følger de samme ”spilleregler” som alle andre former for kommunikation.
Så kom selve stenen placeret i et blomstrende bjerglandskab.
Der findes ingen sikre opskrifter på en reklamesucces. Men reklamebureauerne kan støtte sig til både erfaringer og topprofessionelle medarbejdere, og så er de meget omhyggelige med at definerer deres målgruppe og gennemføre tests, inden den egentlige kampagne sættes i gang.
For nogle år siden søsatte firmaet AFA JCDecaux as en usædvanlig kampagne. Man reklamerede for en sten!
Firmaet ville skabe opmærksomhed omkring deres produkter – udendørs reklamer – og ville samtidig bevise, at de virkede, selvom det kun var en sten man reklamerede for. Kunne det lade sig gøre sagde AFA, hvad kan man så ikke opnå med et rigtigt produkt.


Dyrt men effektivt!
AFA dokumenterede at kampagnen for stenen blev set. Men reklamemediet er kun en succes, hvis det både bliver set, læst, hørt og husket – og hvis det skaber den ønskede handling. Reklamer skal få folk til at købe noget eller tilslutte sig bestemte holdninger. Det er en målsætning som kan måles!

Reklamemediet testes ofte lige så meget efter en kampagne er gennemført som før man satte det hele i gang. Opnår en TV-reklame ikke det antal seere som kanalen ”lovede”, så kommer annoncøren ikke til at betale fuld pris.
Der kan være endnu en grund til at bruge reklamemediet. Måske er der mange som har den opfattelse, at et produkt ikke eksisterer, hvis de ikke optræder i reklamer. I vores erkendelse træder virkeligheden i baggrunden til fordel for skinbilleder eller tegn, som illudere virkelighed. Hvis Baudrillard har ret i den påstand, så dominerer medierne vores oplevelse af virkeligheden. Så eksisterer en vare ikke, hvis den ikke kan ses i reklamer! |

Foto: Claus Bangsholm.