USA – valg og politik

USA

USA, the United States of America er en forbundsstat, som i kraft af sin politiske, militære og økonomiske styrke har været den mest magtfulde og indflydelsesrige nation efter 2. Verdenskrig.

Fundamentet for USAs økonomiske styrke er store råstofforekomster, frugtbare landbrugsarealer og en særdeles innovativ industri.
erik leif_mapWWWLeif den lykkeliges rejserute til Amerika.Omkring år 1000 opdagede europæerne første gang Amerika. Det var nordboerne, som var indvandret til Grønland fra Island, der anført af Leif den Lykkelige kom til Vinland, som de kaldte det nye land.

Columbus

I 1492 nåede Christoffer Columbus frem til, hvad han troede var det vestlige Indien. 12. oktober fik Columbus land i sigte ved Bahamaøerne. Han fortsatte sin sejlads til bl.a. det nuværende Cuba, hvor han opnåede kontakt med befolkningen.
Columbus var overbevist om, at han havde fundet en anden vej til Asien, som man ellers kom frem til, ved at sejle syd om Afrika. Derfor kaldte han de nye områder Vestindien og befolkningen for indianere.

Columbus’ opdagelse af Amerika var en genopdagelse, men det var først fra dette tidspunkt man begyndte at kolonialisere dette kontinent, hvis oprindelige befolkning blev tvunget bort og undertrykt af de nye indvandrere.

Columbus ankomst malet (rekonstrueret) af John Vanderlyn omkring 1836.
Curtis Indianer fotograferet i 1890.
Den oprindelige befolkning

Man skønner, at den oprindelige befolkning i Nordamerika var på over 7 mio. omkring år 1500. Da europæerne begyndte at indvandre i midten af 1500 tallet fulgte en dramatisk befolkningsnedgang. Omkring år 1900 var der kun 250.000 indfødte tilbage i USA og 100.000 i Canada. Der var 4 hovedårsager til den oprindelige befolknings tilbagegang:
• Indvandrerne påførte den oprindelige befolkning nye epidemiske sygdomme, som de ikke var modstandsdygtige overfor

• Indvandrerne udsatte den oprindelige befolkning for fysisk vold
• Indvandrerne gennemførte en markedsunderlæggelse, så den oprindelige befolkning ikke kunne afsætte de varer de producerede, og dermed mistede deres økonomiske grundlag
• Indvandrerne indgik traktater med den oprindelige befolkning (fx om rettigheder til forskellige landområder)

Den indvandring som begyndte i midten af 1500tallet, og stadig finder sted, er uden sidestykke i verdenshistorien. Det er baggrunden for, at man i USA nu har et både multikulturelt og pluralistisk samfund.

Til de mindre positive sider hører en fortsat økonomisk og social ulighed, der bl.a. forårsager en udbredt kriminalitet og fattigdom især blandt etniske minoriteter.

Men uanset klasseskel og social status er hovedparten af alle amerikanere præget af en tro på personlig frihed og succes og en stærk patriotisme.

U S A  geografi

USA består af 50 delstater samt forbundsområdet District of Columbia der er identisk med hovedstaden Washington, D.C.
Det er kun de 48 stater der udgør et sammenhængende område. De to sidste stater er Alaska og øgruppen Hawaii i Stillehavet.
USA dækker verdens fjerdestørste landområde (efter Ruslands, Canadas og Kinas). Befolkningstallet (ca. 270 mio.) overgås kun af Kinas og Indiens.

 

4. juli 1776 underskrev 56 personer USA’s uafhængighedserklæring. Herefter betragtede de engelske kolonier i Nordamerika sig som frie og uafhængige stater. Sidenhen udvidedes forbundsstaten gennem overtagelse af landområder fra kolonimagterne Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii.
496px-Us-decl-indepWWWUSA’s uafhængighedserklæring – der betød det endelige brud med moderlandet eller kolonimagten Storbritanien.I takt med udvidelserne opstod der uenighed mellem sydstaterne der var domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater.
Det førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860’erne, og først med nordstaternes sejr sikrede man, at landet forblev en samlet nation, og at slaveriet ophørte.
I USAs mere end 200-årige historie har landet modtaget over 70 mio. indvandrere, flygtninge og slaver.
I dag (2008) modtager USA over 1 mio. indvandrere og flygtninge om året. Af den nuværende befolkning er knap 1/10 født uden for USA, resten er efterkommere af tidligere immigranter og slaver foruden en minoritet af indiansk herkomst.

Racemæssigt udgør hvide 82%, sorte 13%, asiater 5% og oprindelige folk under 1%.

Erhverv

I dag er knap 4/5 af arbejdsstyrken beskæftiget i servicerelaterede erhverv, der spænder fra en stor sundheds- og uddannelsessektor til fx medie-, informations- og underholdningsvirksomhed. Den teknologiske udvikling har betydet, at traditionelle vareproducerende brancher har mistet betydning.
Men USA har fortsat sin styrke i en bred økonomi med produktive råstof-, industri- og landbrugssektorer.

Vækstcentrene for den betydningsfulde forskning er bl.a. Silicon Valley i Californien, The Research Triangle Park i North Carolina og “The Electronics Highway” omkring Boston, som alle er opstået nær store universiteter og ofte i områder, hvor man har kunnet opnå økonomisk støtte fx i form af skattelettelser og lån.

Et karakteristisk træk ved det amerikanske erhvervsliv er, at næsten alle brancher domineres af store koncerner, som også gør deres indflydelse gældende globalt.

USA’s udenrigshandel er verdens største. Men alligevel udgør den ikke så stor en andel, når den måles i forhold til indenrigshandelen og værdien af den samlede produktion – BNP.

Siden 1970’erne er importen vokset hurtigere end eksporten, hvilket har givet et stort underskud på handelsbalancen og øget landets udlandsgæld. Derfor har regeringen i perioder begrænset importen – hvilket bl.a. har mødt modstand i EU.

Landbrug

Internationale førerstilling. Forsyner det meste af hjemmemarkedet og er samtidig storeksportører af citrusfrugter, sojabønner, majs, hvede, ris, oksekød, fjerkræ, bomuld, tobak og planteolier.

Skovbrug

Skovområdet udgør ca. 1/3 af arealet. Skønt USA er verdens største tømmerproducent og næststørste producent af cellulose og papir, indføres store mængder tømmer og træprodukter.

Fiskeri

Den samlede fangst, inkl. havbrug og ferskvandsfiskeri, er verdens femtestørste.

Industri

I årene efter 2. Verdenskrig var USA ubetinget verdens største og mest alsidige industriproducent.
USA er verdens største bilproducent.
Fly- og rumfartsindustrien har været begunstiget af føderale investeringer i civile og militære rumprogrammer og periodevis store ordrer på kampfly og missiler.
På verdensplan er USA førende inden for kemisk industri (olieprodukter, plastvarer, kunstgummi, gødningsstoffer, sprøjtemidler) foruden fødevareindustri, papirindustri, medicinalindustri og siden 1960’erne dominerende indenfor den hastigt voksende elektronik- og computerindustri.

Energi og minedrift

USA er blandt verdens største producenter af metaller og energiråstoffer. Men et utroligt højt forbrug af bl.a. energi har betydet, at den hjemlige produktion har måttet suppleres med import af bl.a. olie, kobber, jern.
Af USA’s nuværende energiforbrug – næsten 1/4 af forbruget i hele verden – udgør olie 39%, naturgas 23%, kul 23%, kernekraft 8% og vandkraft 4%. Vedvarende energikilder, baseret på udnyttelse af sol, vind, jordvarme og biomasse spiller endnu ikke nogen væsentlig rolle.

Produktionen af naturgas er meget stor, men har længe været stagnerende, mens kul nu brydes i større mængder end nogensinde.

Religion

Meningsmålinger viser, at over 90% af den amerikanske befolkning tror på Gud, men der synes at være ringe enighed om, hvad det betyder. Der findes mere end 1500 forskellige kirkesamfund, religiøse samfund, sekter eller kulter.
Ca. 60% af den voksne befolkning betegnede sig som protestanter, 26% som katolikker, 2% som jøder, godt 5% tilhørte andre religioner, mens godt 7% var ikke-religiøse.

Capitol Building_Full_ViewWWWw
The western (front) side of the United States Capitol. The U.S. Capitol serves as the location for Congress, the legislative branch of the U.S. federal government. It is located in Washington, D.C., on top of Capitol Hill.

Tidligere regnedes både USA og Sovjetunionen for supermagter. Men i dag, hvor Sovjetunionen er blevet splittet op i mange nye selvstændige stater, er USA den eneste og er alene af den grund verdens førende supermagt. Men status som supermagt bygger også på, at USA økonomisk og militært er stærkere end noget andet land.

Constitution Pg1of4_ACwwwIndledningen til den Amerikanske forfatning.Forfatning

USA er en forbundsstat, hvis første forfatning trådte i kraft i 1789. Det er verdens ældste gældende forfatning.
Den oprindelige forfatning indeholdt 7 artikler, og der er siden vedtaget 27 tilføjelser (engelsk: amendments). Man ændrer altså ikke den oprindelige forfatnings tekst, som det sker i andre lande.
De første ti ændringsparagraffer, Bill of Rights, blev vedtaget i 1791, og fastslog borgerlige frihedsrettigheder som religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Det var tilføjelser som utvivlsomt var præget af udviklingen i Frankrig under den franske revolution.

Yderligere 17 Amendments er blevet vedtaget mellem 1795 og 1992, blandt dem afskaffelse af slaveriet og indførelse af indkomstskat, indførelse af stemmeret for alle uanset race (1870) samt almindelig stemmeret for alle over 18 år (1971).

Det kræver 2/3 flertal i begge Kongressens kamre, hvis man vil ændre (tilføje noget) i forfatningen.

Magtdeling

Der eksisterer en magtdeling mellem forbundsmyndighederne/ forbundsregeringen, som har ansvaret for udenrigspolitik og deler ansvaret for indenrigspolitik med delstaterne.
I dag har det centrale styre, i samarbejde med delstaterne, øget sin indflydelse på det økonomiske og sociale område, så man nu kan tale om Cooperative Federalism.

Forfatningen deler magten mellem de forbundsinstitutioner, der varetager den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Som noget specielt for USA spiller – United States Supreme Court – en central rolle i USAs politiske system.
Den lovgivende magt har Kongressen, som består af to kamre.
Senatet med 100 medlemmer, to senatorer fra hver stat. De vælges for seks år ad gangen med 1/3 på valg hvert andet år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Repræsentanternes Hus med 435 medlemmer, som vælges ved direkte valg i de enkelte stater. De vælges for to år ad gangen. Det er de enkelte staters indbyggertal der bestemmer antallet af medlemmer i Repræsentanternes Hus.

President George W. Bush delivers his State of the Union to the nation and a joint session of Congress in the House Chamber at the U.S. Capitol Tuesday, Jan. 28, 2003. White House photo by Susan Sterner.

 

Der kan fremsættes lovforslag i begge kamre. Dog skal forslag, der angår forbundsstatens indkomster først fremsættes i Repræsentanternes Hus.

En lov kan først træde i kraft, når den er vedtaget af begge kamre. En vedtagelse kan dog blokeres af præsidenten, hvis han nedlægger veto. Et veto kan dog tilsidesættes af et flertal på 2/3 i begge kamre.


01-p11306-29-above-398hWWWPresident George W. Bush hosts a meeting on Dec. 20, 2001, with senior advisers in the newly-renovated Oval Office.

 

 

 

 

 

 

 

Magten

Den udøvende magt har præsidenten, der er valgt indirekte af en valgforsamling sammensat af delegerede valgt ved flertalsvalg i de 50 delstater. Valgperioden er fire år. Siden 1951 har en præsident kun kunnet genvælges én gang.

Præsidenten er både statsoverhoved, regeringschef, partileder og øverstkommanderende (chef) for de væbnede styrker. Han har også vidtgående udenrigspolitiske beføjelser.

USA har ikke et parlamentarisk styre som fx i Danmark og de fleste europæiske lande. Præsidenten kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen – altså tvinges til at gå af. Han kan alene afsættes juridisk, hvis han har gjort sig skyldig i embedsmisbrug.
Det er sket i nyere tid for præsident Nixon. (Watergate skandalen)

20060609-2 d2-515hWWWPresident George W. Bush and Prime Minister Anders Fogh Rasmussen of Denmark navigate a path at Camp David Friday, June 9, 2006. White House photo by Eric Draper.


 

 

 

 

 

 

 

Præsidenten udpeger med Senatets samtykke Secretaries (chefer eller ministre), for de 14 Departments (ministerier). Sammen med præsidenten udgør de regeringen, The Cabinet.
I Danmark er det regeringen der har den udøvende magt, og det vil i praksis sige ministrene og deres ministerier. Men i USA har de udpegede Secretaries ikke nogen selvstændig magt.

I nyere tid er der etableret en række nye organer i præsidentens sekretariat, The Executive Office – som kan sammenlignes med den danske statsministers Statsministerium.
Det drejer sig om: The Office of Management and Budget, som forbereder præsidentens budgetanmodninger og kontrollerer udgifterne. The Council of Economic Advisers, som rådgiver om den økonomiske politik, og The National Security Council, der behandler forsvarsspørgsmål.

Den dømmende magt har domstolene, som er delt mellem federale domstole som gælder for hele landet (federal law), og domstole der arbejder med retsregler, der kun gælder i de enkelte delstater (state law).

 

The Supreme Court Chamber where the 9 justices hear cases.

Delstaterne

Alle USAs 50 delstater har deres egne selvstændige forfatninger.

De folkevalgte guvernører – kan sammenlignes med en dansk statsminister – har den udøvende magt. Den lovgivende magt ligger som på forbundsplan hos en tokammerforsamling, bortset fra Nebraska, som har en etkammerforsamling.

Betragter man fx Californien som et selvstændigt land, så er der tale om en nation med næsten 35 millioner indbyggere! Men Californien er ikke selvstændig, men en forbundsstat som selv varetager vidtrækkende opgaver. En forbundsstat har ansvaret for:

• At regulere handel, industri og landbrug
 At bygge og vedligeholde vejnet, fængsler, hospitaler
 At etablere og vedligeholde uddannelsesinstitutioner
 At varetage ansvaret for den sociale velfærd, arbejdsformidling og andre sociale tjenester, i samarbejde med lokale enheder, counties.
 At opretholde et selvstændigt domstolssystem

Politiske partier

Der fandtes ikke organiserede partier i USA, da man skrev den amerikanske forfatning i 1787. Forfatningsfædrene mente heller ikke, at politiske partier var nødvendige for at skabe et demokratisk samfund.

Men i 1828 blev Det Demokratiske Parti grundlagt. I 1854 stiftedes det andet store parti Det Republikanske Parti. Til sammenligning blev de danske partier Venstre og Socialdemokratiet først stiftet i 1870 og 1871.
p110106ed-407-398vWWWThe setting sun paints a Scarlet Oak tree on the White House South Lawn in the rich colors of the 2006 fall season.USA udviklede sig hurtigt til et topartisystem. Og siden 1856 har kampen om præsidentposten og pladserne i Kongressen stort set stået mellem Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti.

De to store partier kan ikke helt sammenlignes med de partier vi kender i Danmark. Der er nemlig tale om brede koalitioner, som ofte skal spænde over politiske, regionale, etniske og religiøse modsætninger. Derfor er det svært at placerer partierne på en traditionel højre – venstre skala.

Ideologiske forskelle

Normalt regnes Demokraterne for at være ”socialdemokratiske” mens Republikanerne er ”konservative”.
Mindre partier (for der findes flere partier) som People’s Party, Progressive Party, American Party, Reform Party og Green Party har sjældent vundet repræsentation i nationale valg. Deres indflydelse har været indirekte, fordi de ved at tage stemmer fra et af de store partier har kunnet påvirke det endelige udfald. Hvis fx Green Party fremlæger en politik, som af nogle vælgere opfattes som mere ”Demokratisk” end det der lægges frem af Det Demokratiske Parti, så kan det samlede Demokratiske eller demokratisk orienterede vælgerflertal miste sejren til Republikanerne!

This is the East Front of the U.S. Capitol Building on Capitol Hill. You can see the Washington Monument in the background.

 

Den 11. september 2001 blev USA ramt af verdens hidtil blodigste terrorhandling. Det ændrede med et slag den politiske dagsorden i USA.

Bush-regeringen gjorde nu bekæmpelse af den internationale terrorisme og styrkelse af den nationale sikkerhed til sine vigtigste politiske målsætninger.