Rød og blå velfærd

cb-samfunds-model-4www
Stor stat – meget til velfærd, lille stat – mindre til velfærd Klik på tegningen for at se en større version
Et af de spørgsmål, der deler socialister (fx. A) og liberalister (fx. V), er spørgsmålet om, hvor stor en rolle staten skal spille.
I illustrationen er denne problemstilling fremstillet i en lidt forenklet form.

For liberalisten er idealet den inderste lille (blå) stat, som kun i begrænset omfang griber ind i det økonomiske system, kulturen og privatlivet.
For socialisten er målet, at staten (den næststørste cirkel) spiller en afgørende rolle på de allerfleste samfundsforhold.

Socialstat eller minimalstat

Den yderste cirkel kunne repræsenterer det ideelle kommunistiske samfund, hvor skellet mellem staten, det økonomiske system, kulturen og privatlivet er forsvundet. I det kommunistiske samfund er der ikke mere nogen modsætninger mellem forskellige sider af samfundslivet.


I valgkampen 2001 kunne man opleve en bitter kamp om velfærdssamfundet, som Anders Fog Rasmussen havde stille spørgsmålstegn ved med sin bog: “Fra socialstat til minimalstat (1995).”


Venstres Anders Fogh Rasmussen har siden 1979 udgivet flere politisk-ideologiske kampskrifter: ”Opgør med skattesystemet (1979)”, ”Kampen om boligen (1982)” og ”Fra socialstat til minimalstat (1995).” Den sidste fik sindene i kog, som det er illustreret i videoen, som blot er et klip fra en længere TV-transmitteret valgduel.

minimalstat 01wwwMindre stat – mere privat

I almindelighed er der nok ikke mange, som går rundt og spekulerer på, hvorfor vi egentlig har en statsmagt. Hvordan kan vi egentlig begrunde, at staten overhovedet eksisterer? De fleste betragter staten som en given ting – en institution, som bare er der, og hvis tilstedeværelse ikke behøver nogen nærmere motivering. Ja, under indtryk af den kollektivistiske tankegang er der i reglen slet ikke sat kritiske spørgsmålstegn ved selve statens eksistens. Når den ideologiske debat mellem liberale og socialister har svinget sig højest op, har slagsmålet drejet sig om statens omfang, ikke om statens berettigelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anders Fog Rasmussen blev statsminister i 2001, og siden er der reelt ingen politiske partier, heller ikke Venstre, der har sat spørgsmålstegn ved Velfærdsstaten, selvom alle partier har deres, ofte meget forskellige opfattelse af, hvad velfærdsstaten skal rumme. Men mange, mange år senere dannedes partiet Liberal Alliance, der som det fremgår af denne kronik igen satte spørgsmålstegn ved Velfærdssamfundet.
Der dukkede også et nyt begreb op: Konkurrencestaten, som også en fremtrædende socialdemokrat erklærede, at han opfattede som en “moderne velfærdsstat”.
Efter nogle år med politisk succes blev Liberal Alliances repræsentation i Folketinget reduceret til kun 4 mandater.

Liberal Alliances kritik af velfærdsstaten
Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, hhv. partileder og politisk ordfører, Liberal Alliance

Det er et usædvanligt fasttømret politisk dogme i Danmark i dag, at den danske velfærdsstat er et ubetinget gode. Så godt som alle politiske partier gennemsyres af forestillingen om den gode velfærdsstat som en dansk kerneværdi, hvis bevarelse er det allervigtigste og allermest presserende politiske spørgsmål.

Det kan undre, at tankegangen om velfærdsstaten så hurtigt har vundet så bred opbakning, også i V og K. Da grundstenene til den blev lagt af social­demokrater som Stauning, Hedtoft og Krag, skortede det ellers ikke på advarsler fra borgerlige politikere. De var dengang dybt bekymrede over de stigende skatter og den voksende styring af borgere og virksomheder, som velfærdsstaten førte med sig, og de forudså ganske præcist, hvor udviklingen bar hen.

Men modstanden døde hurtigt ud, og hverken VKR-regeringen i slutningen af 60erne, Schlüter-regeringerne i 80erne eller de borgerlige regeringer i 00erne har siden været i stand til at stoppe velfærdsstatens grådige vækst. Ja, tværtimod accelererede de udviklingen i retning af et højere skattetryk og en større offentlig sektor.

De tørre tal beviser det: Under mere end 10 års konservativt ledede regeringer steg skattetrykket således fra 41,6 pct. af BNP i 1982 til 48,0 pct. i 1993. Under Venstres ledelse fra 2001 til 2011 steg det offentlige forbrug fra 25,7 pct. af BNP i 2001 til 28,2 pct. af BNP i 2011 – mens skattetrykket i 2005 svingede op over de magiske 50 pct.

VK-regeringen fremlagde oven i købet en økonomisk plan, der betød endnu mere vækst i de offentlige udgifter frem mod 2020 og et energiudspil, som ville hæve afgifterne med i alt 3,6 mia. kr. om året.

V og K har i de sidste 40 år tilsyneladende stillet sig tilfreds med at være blevet tjenere for og forvaltere af den socialdemokratiske velfærdsstat.

Læs resten af kronikken herunder

Velfærdsstatens historie

En kort historisk gennemgang. Videoen varer under 5 minutter.

Der er tre forskellige velfærdsmodeller

De er belyst med dette skema, og den efterfølgende video, hvor en lærer forklarer modellerne for sine elever.


 

2009
Lars Løkke forsvarer og forklarer det danske velfærdssamfund

Kort tid efter Venstres formand var blevet statsminister, forklarede og forsvarede han det danske velfærdssamfund i en gæsteforelæsning på Harvard University i USA – Harvard Kennedy School’s Institute of Politics. (Du kan se et uddrag herunder, og se hele forelæsningen her.)
Selvom Liberal Alliance senere blev en del af Lars Løkke Rasmussens regering, afslører talen, at Venstre og Liberal Alliance har vidt forskellig opfattelse af Velfærdssamfundet. Eller har de nu det!
Lars Løkke Rasmussen forklare de amerikanske studenter, at han vil bevare og udvikle velfærdssamfundet gennem en række reformer.
Det kom også til at ske, i form af en lang række nedskæringer af velfærdssamfundets ydelser.
Han kom ikke til at opfylde sin forgænger Anders Fog Rasmussens mantra: Mere velfærd for færre midler – altså topskattelettelser!

NB
Alle politikere (måske minus Liberal Alliance) lovpriser velfærdssamfundet – deres version, så en mere objektiv analyse er nødvendig, hvis man vil opnå en mere værdifri forståelse. Læs derfor: Velfærdsstatens historie i Europa og Danmark.

FarVelfærd
En personlig beretning og smalltalk om Velfærd.

Jeg har personlig oplevet udviklingen af velfærdssamfundet og nu krisen omkring det danske velfærdssamfund.
Det fortæller jeg om i denne Podcast, som ikke skal opfattes som en objektiv beretning.

Du kan også læse om emnet på:
på:https://www.abc247.dk/roed-og-blaa-velfaerd

Velfærdssamfundets historie

Tal om Velfærdssamfundet

OECD om velfærd