Shoshana Zuboff

Shoshana Zuboff – Overvågningskapitalismen

File:Shoshana Zuboff at Alexander von Humboldt Institut.jpg Alexander von Humboldt Institut.jpg English: Shoshana Zuboff: Surveillance capitalism and democracy The collection and analysis of data is changing the (1,177 × 1,197 (180 KB)) – 17:20, 18 September 2020

Shoshana Zuboff – Forfatter, akademiker og aktivist med speciale i den digitale verden. Hun blev i 1981 ansat som professor på eliteuniversitetet Harvard Business School i USA. Hendes hovedværk er ’The Age of Surveillance Capitalism’, der er er blevet udpeget som en af de hidtil vigtigste bøger om de digitale teknologier. Det digitale svar på Karl Marx’ kapitalismekritiske hovedværk ’Das Kapital’ fra 1867.

Efter 7 års intensive studier af Facebook, Google og alverdens andre nettjenester, har Shoshana Zuboff skrevet et helt nyt kapitel i kapitalismens lange historie: Overvågningskapitalismen. Det er en ny form for kapitalisme, som udnytter smartphonen, nettet og andre moderne teknologier til at overvåge og kontrollere milliarder af almindelige mennesker over hele kloden.

De fleste har ikke tænkt over det, heller ikke folkene bag Google. Det var først senere, at de opdagede, at deres søgetjeneste opsamlede data, som var penge værd.
»Oplysningerne om os bliver brugt i alle mulige sammenhænge, og virksomhederne i overvågningsindustrien vil nu ikke længere nøjes med at forudsige brugernes adfærd. De går i dag direkte efter at forme folks beslutninger og handlinger. Det er et angreb på selve det menneskelige, mener Shoshana Zuboff.
Informationerne bliver solgt på en ny form for markedsplads, hvor der alene bliver handlet med forudsigelser om folks adfærd.

Det var netop i hjertet af søgemaskinen Google, det hele begyndte. Hos Google hadede de ellers reklamer. Googles stiftere svor, at de ikke ville plastre deres søgemaskine til med annoncer. Page og Brin vidste, at Google havde det bedste produkt, og insisterede på at finde en anden måde at tjene penge til at holde maskinen i live på. Men så kom dotcomboblen[1], da investorerne fandt ud af at mange af de ”lovende” It-firmaer ikke havde noget reelt indhold.
Nu blev også Google presset af investorer, så Google indså, at man var nødt til at gøre noget. Modvilligt gav ledelsen virksomhedens mikroskopiske annonceafdeling lov til at lede efter en løsning: Det, de fandt, overgik alles forventninger, selskabet sad på en digital diamantmine – data som ikke tidligere havde været brugt.

Det er her, overvågningskapitalismen opstår, siger Shoshana Zuboff.

Du ringer da bare til moster Erna! Ha, ha, du bliver samtidig overvåget og checket i hoved og r…

 ”Diamanterne” var de millioner af data om brugernes søgninger, som man indtil da kun havde brugt til at optimere søgemaskinen i bestræbelserne på at besvare brugernes spørgsmål så præcist som muligt. Men de samme data kunne bruges til målrette reklamer til de enkelte brugere.
»De besluttede sig for at opgive alle deres principper, fordi det var så omfattende en succes for dem. De tjente virkelig mange penge virkelig hurtigt«, siger Shoshana Zuboff.

De digitale tjenester begyndte i det små med at registrere brugernes færden på diverse hjemmesider og nettets forskellige sociale platforme. I dag er der ingen grænser for, hvad overvågningens kapitalister tillader sig at høste: vores mest personlige samtaler, billeder af, hvordan vi ser ud, vores børns hemmeligheder og sågar vores udseende. Og alle de personlige oplysninger finder anvendelse i en lang række industrier, som bruger data om brugerne til at tjene penge.
»Man overvåger ikke bare adfærd. Man forsøger også at skabe en bestemt adfærd hos brugerne med henblik på at tjene penge«, siger Zuboff.

Under den kolde krig udgjorde DDR’s ministerium for statssikkerhed, også kendt som Stasis, der for mange står som det ypperste eksempel på et totalitært overvågningssamfund, hvor folks frihed blev taget fra dem. Det er historien, når den er allermest skræmmende. Men nutiden er mindst lige så skræmmende, siger Shoshana Zuboff. I dag bruger overvågningsindustrien ikke fysisk magt (som Stasi gjorde), men internettet og avancerede digitale teknologier til at overvåge og ikke mindst forme vores adfærd. Det er mere fredeligt og derfor langt mindre iøjnefaldende. »Men overvågningen i dag er ikke er mindre skræmmende, bare fordi den møder os med et smil og venlig retorik«, siger Shoshana Zuboff.

Men folk får masser af uduelige anbefalinger og møder hele tiden annoncer, som ikke giver mening for dem, så overvurderer vi ikke problemet!  »Det var helt sikkert rigtigt på et tidspunkt. Og det er rigtigt, at man stadig møder reklamer, som er fuldstændig irrelevante. Men problemet er bare, at overvågningen ikke længere begrænser sig til de tjenester, vi kan vælge at lade være med at bruge. Det finder sted alle vegne«.

Shoshana Zuboff er i virkeligheden mere end en velanset akademiker. Hun er en erklæret aktivist, der har påtaget sig opgaven at overbevise andre om farerne ved den overvågningsøkonomi, som har brugt internettet til at vokse sig stor. Det er ikke for sent. Men det er nu, vi skal handle, siger hun.
Kilde: Redigeret citat af artikel i Politiken:  Akademisk superstjerne bliver hyldet for sit 700 sider lange angreb på grådige kapitalister af Johan Moe Fejerskov

Truer overvågningskapitalismen demokratiet?

Svaret er JA. Evnen og pligten til at tænke selv, som Hannah Arendt anså for at være kernen i det at være menneske og det vigtigste værn mod totalitarisme, er i overvågningskapitalismens tidsalder drastisk forringet.

Globale tech-giganter som Google, Facebook, Amazon og Microsoft hører i dag til verdens mest magtfulde og rigeste virksomheder med en omsætning, der overstiger mange nationalstaters økonomi. De har bl.a. tjent styrtende summer på at udnytte og sælge den viden, de har om vores liv og vores færden, som vi lokkes til selv at udleverer. Hvem vil ikke gerne svare på nogle spørgsmål der alene skal bruges til at forbedre det produkt vi bruger, og kan opsætning af flere overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse begrænse risikoen for terror, så er det vel også ok!

Men hvad nu, hvis de mange data bliver udnyttet til at manipulere vores adfærd, eller sprede ”fake news”! Det er den mulighed Donald Trump er mistænkt for at have udnytte for at blive valgt til USA’s præsident.

Overvågningskapitalismen omformer ifølge Zuboff det menneskelige samfund til en sværm, der skal tunes og styres med henblik på at eliminere enhver usikkerhed. Derfor taler hun om individualismens død og om menneskets sværmbevidsthed i den tredje modernitet. I denne udgave af moderniteten er menneskets frie vilje erstattet af maskinintelligens, som giver meget lidt plads til et levende demokrati.

Zuboff er meget kritisk, hun frygter, at menneskets frie vilje bliver erstattet af maskinintelligens, som giver meget lidt plads til et levende demokrati, men hun understreger også, at overvågningskapitalismen er et produkt af menneskelige handlinger, og at den derfor også kan forandres af mennesker.
Hvis den grådige overvågningskapitalisme får lov til at fortsætte, vil den ifølge Zuboff komme til at beskadige den menneskelige natur på samme måde, som industrikapitalismen skader klimaet og  naturen.

Shoshana Zuboff om overvågningskapitalismens konsekvenser
for den menneskelige natur

Nøjagtig ligesom den industrielle civilisation blomstrede op på naturens bekostning og nu truer med at koste os jordkloden, vil en informationscivilisation med udgangspunkt i overvågningskapitalismen og dens nye instrumentære magt vokse frem på bekostning af menneskets natur og true med at koste os vores menneskelighed. (…)
Efterhånden som overvågningskapitalismen bliver vor tids dominerende form for informationskapitalisme, hvilken ny arv af skader og fortrydelse kommer det så til at skabe for kommende generationer? Når disse ord læses, vil overvågningskapitalismens rækkevidde være vokset yderligere, i takt med at endnu flere sektorer, firmaer, iværksættere, app-udviklere og investorer koncentrerer sig om denne ene mulige udgave af informationskapitalismen. Denne koncentration og den deraf afledte modstand kommer til at udgøre en afgørende slagmark, hvor kampen om en mulig fremtid for mennesket ved magtens nye frontlinje vil blive afgjort.

Kilde: Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder – kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje, Informations Forlag 2019, s. 23

 

I alle typer af samfund præges mennesker af de sociale strukturer og af de regler, der fungerer som rammer for deres tilværelse, men overvågnings-kapitalismen bereder ifølge Zuboff vejen for en ny form for totalitarisme, der fuldstændig berøver dem mulighederne for at orientere sig i frihed.

  

[1] IT-boblen eller dot com-boblen er forkortelsen for en periode i de sene 1990’ere med ivrig spekulation i aktier relateret til internetbaserede virksomheder og det efterfølgende sammenbrud i dette marked.