Socialgupper - kasser og klasser

Klassebegrebet – socialgrupper – forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse og den arbejdende klasse, som blev udbyttet af den herskende klasse.
I slutningen af 1800tallet var der ingen samfundsforskere som betvivlede, at samfundet var klassedelt. Men vender vi os mod nutiden eksisterer der stadig en klassedeling eller kassedeling i alle samfund også i Danmark. Selvom vi ikke mere bruger de samme ord, så er det stadig sådan, at de allerfleste mennesker kun kan dække deres materielle behov ved at arbejde for andre. En privat eller offentlig arbejdsgiver.

Socialgrupper

I dag opdeler man ikke befolkningen i klasser. Nu hedder det socialgrupper. I begyndelsen af 50erne gennemførte den norsk/danske sociolog Kaare Svalastoga en meget stor undersøgelse af den sociale lagdeling i Danmark. Han kunne på baggrund af sin undersøgelse opdele befolkningen i 9 sociale klasser. Opdelingen skete på baggrund af nogle objektive kriterier: indkomst, formue, stilling og erhverv, uddannelse og antal underordnede.
Desuden anvendte han nogle subjektive kriterier: f.eks. den prestige, som befolkningen tillægger forskellige stillinger.
Den højeste sociale klasse kaldte Svalastoga: Den øverste overklasse. Den antog han kun omfattede kongehuset. Den nederste sociale klasse kaldte han: den lavere underklasse. Den omfattede f.eks. prostituerede, alfonser, fængslede personer. Var undersøgelsen blevet gennemført i dag ville narkomaner også tilhøre denne gruppe.
Mellem disse to yderpunkter kunne hele den voksne erhvervsaktive befolkning placeres.

svalastoga-pyramidewww

Svalastoga

Med udgangspunkt i Svalastogas undersøgelse udviklede socialforskningsinstituttet senere begrebet socialgrupper, som i dag anvendes i befolkningsstatistikken. Man opererer nu med 5 socialgrupper:

Socialgruppe 1 Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående
uddannelse eller selvstædige i byerhverv med 21 ansatte og derover
og funktionærer med 51 underordnede eller derover.
Socialgruppe 2 Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang,
videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med
6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede.
Socialgruppe 3 Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og
funktio­nærer med 1-10 underordnede.
Socialgruppe 4 Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd.
Socialgruppe 5 Ikke-faglærte arbejdere.

Kilde: Socialforskningsinstituttet

I 1968 var den danske befolknings fordeling på de 5 socialgrupper, som det fremgår at denne tabel:

socialgrupper-1968www

En ny opdeling

Det var cand. polit. Erik Jørgen Hansen, der på Socialforskningsinstituttet arbejdede videre med at vise lagdelingen i den danske befolkning.

Danmark var på vej til at blive et velfærdssamfund. Men der var stadig næsten den samme fordeling mellem TOP og BUND, selvom der nu var 35% i socialgruppe III, som kan sammenlignes med Svalastogas “lavere middelklasse”.
Begrebet socialgrupper anvendes stadig, men da Erik Jørgen Hansen i 1992 igen undersøgte den sociale lagdeling i Danmark mente han ikke længere, at man kunne opdele befolkningen efter de kriterier, som man hidtil havde anvendt.
Han mente nu, at man som foreslået af den engelske sociolog Rosemary Cromptons primært skulle opdele befolkningen efter deres “arbejdsstilling”. Hun mente, at folks arbejdsmæssige placering nu er blevet den mest betydningsfulde enkelte indikator på materiel belønning, social position og “livschancer” i almindelighed i det moderne samfund.
(Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen, Socialforskningsinstituttet 1995)

Otte klasser

Derfor opdeler han nu befolkningen i otte nye klasser:

  1. Professionerne
  2. Funktionærer med ledelse
  3. Selvstændige med ansatte
  4. Selvstændige uden ansatte
  5. Almindelige funktionærer
  6. Faglærte arbejdere
  7. Ikke-faglærte arbejdere
  8. Aldrig haft arbejde

Professionerne er en særlig gruppering, som omfatter mennesker, der har et job, som kræver en længerevarende videregående uddannelse.
Der behøver ikke eksistere konflikter eller interessemodsætninger mellem disse 7 klasser. Set ud fra en konfliktsynsvinkel kan samfundet opdeles i 3 klasser.
En særlig privilegeret klasse, som består af professionerne og funktionærer med ledelse samt de egentlige kapitalister, dem der ejer virksomheder og kapital.
Et småborgerskab, som omfatter alle selvstændige, der ikke er kapitalister eller tilhører professionerne.
En arbejderklasse, som består af almindelige funktionærer, faglærte arbejdere og ikke-faglærte arbejdere.

I 1992 kunne befolkningen på baggrund af socialforskningsinstituttets materiale inddeles som det fremgår af tabellen. Opdelingen bygger på undersøgelse af de samme personer, som man havde interviewet i 1968. De var nu blevet 38 år ældre, men fordelingen kan godt bruges som udtryk for fordelingen i hele befolkningen.

1992-fordelingenwww

Et mere lige samfund

Den danske befolkning er stadig klassedelt, eller opdelt i forskellige sociale lag med forskellige livsbetingelser, forskellige normer, værdier og holdninger.
Social stratifikation (opdeling) handler om at vise den social ulighed og de forskellige sociale lag der findes i samfundet.
Fra 1976 – 2000 udviklede befolkningens fordeling på de fem socialgrupper som det er vist i graferne, hvor socialgrupperne, dels afspejler stilling, dels placering i arbejdslivet (antal underordnede) og endelig uddannelsesniveau.

Socialgrupperne

socialgrupper1976www

socialgrupper1986www

socialgrupper2000www

De seneste tal, der er fra 2003, viser, at 26 % af befolkningen i socialgruppe 5 har en boligstandart under minimum, hvilket vil sige, at der mangler enten selvstændigt køkken, varmt vand, eget wc, eget bad eller centralvarme.

I socialgruppe 1 har kun 5% en sådan bolig. 54 % i socialgruppe 5 har dårligt helbred mod kun 30 % i socialgruppe 1. Det er dog ikke kun i forbindelse med boligforhold og helbred, at der er forskelle socialgrupperne imellem, det gælder også i forbindelse med venner.

I socialgruppe 5 har 22 % ikke nogle venner at tale med, mens det i socialgruppe 1 er 13 %.


Det er sådanne analyser sociologer arbejder med.

Resultaterne kan bruges i mange forskellige sammenhænge.Reklamefolk kan tilrettelægge deres reklamer ud fra vide om sociale forskelle. Hvordan er forholdene i den målgruppe de vil nå ud til.Politikerne kan bruge disse informationer til at formulere politiske mål. Hvis alt for mange befinder sig i de nederste sociale lag kunne det danne udgangspunkt for en politik der kræver mere lighed.Den pædagogiske verden kan bruge viden om socialgrupperne til at differentierer pædagogikken og de anvendte læringsmaterialer.

testdinvidenLL

 

Data fra Danmarks Statistik

I Danmark er der ikke gennemført en samlet levekårsundersøgelse siden undersøgelsen i 2000. Og der er heller ingen aktuelle planer om det. Det skyldes flere ting. Det væsentligste er nok, at der, som det også er antydet her, vil være behov for et omfattende teoretisk baseret arbejde for at udvikle begreber og afgræsninger til måling af levekår, der passer med den tid vi lever i. Et andet forhold er, at der i dag findes meget gode muligheder for at afdække i hvert fald en pæn del af de elementer, der indgår i levekårsundersøgelserne ved brug af oplysninger fra de statistikregistre, der findes i Danmarks Statistik.

 


xxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxNiels Ploug
Forskningschef
Email: np@sfi.dk
– See more at: http://www.sfi.dk/danskernes_levek%C3%A5r_%E2%80%93_en_solstr%C3%A5lehistorie-4746.aspx#sthash.SMxGOHSM.dpuf

I Danmark er der ikke gennemført en samlet levekårsundersøgelse siden undersøgelsen i 2000. Og der er heller ingen aktuelle planer om det. Det skyldes flere ting. Det væsentligste er nok, at der, som det også er antydet her, vil være behov for et omfattende teoretisk baseret arbejde for at udvikle begreber og afgræsninger til måling af levekår, der passer med den tid vi lever i. Et andet forhold er, at der i dag findes meget gode muligheder for at afdække i hvert fald en pæn del af de elementer, der indgår i levekårsundersøgelserne ved brug af oplysninger fra de statistikregistre, der findes i Danmarks Statistik.

 

 


Hvorfor måler man ikke mere socialgrupper?

Se her: http://www.sfi.dk/danskernes_levek%C3%A5r_%E2%80%93_en_solstr%C3%A5lehistorie-4746.aspx

Se mere her: http://www.sfi.dk/danskernes_levek%C3%A5r_%E2%80%93_en_solstr%C3%A5lehistorie-4746.aspx#sthash.oLWv7Ttn.dpuf