De nye sociologers samfundsanalyser

Bauman | Arendt | Lyotard | Foucault & Faircloughs | Baudrillard | Frankfurterskolen – Habermas & Adorno | Bourdieus | Giddens  | Honneth | Beck | Zuboff


 Social orden er et grundlæggende begreb i sociologi, der refererer til den måde, hvorpå forskellige komponenter i samfundets strukturer og institutioner, sociale relationer, sociale interaktioner, adfærd og kulturelle funktioner såsom normer, overbevisninger og værdier arbejder sammen om at opretholde status quo.

Social Orden følger en social kontrakt
Hvordan opnås og opretholdes social orden!
I bogen Leviathan, lagde den engelske filosof Thomas Hobbes grunden til udforskning af dette spørgsmål. Hobbes erkendt, at uden en eller anden form for social kontrakt, kunne der ikke være nogen samfund, og kaos og uorden ville regere.
I følge Hobbes blev moderne stater oprettet for at skabe den nødvendige sociale orden.
Folk er enige om at skabe staten for at håndhæve retsstaten, og til gengæld, er de villige til at opgiver noget af deres magt. Det er essensen af den sociale kontrakt, der er grundlaget for Hobbes ”teori om social orden”.

Spørgsmålet om den sociale orden optog både Karl Marx og Émile Durkheim. De rettede især fokus på de betydelige forandringer, der fandt sted både før og i deres levetid – industrialisering, urbanisering, og religionens aftagende betydning i det sociale liv.


Sociologer undersøger konsekvenserne af de samfundsmæssige forandringsprocesser, der var skabt af moderniteten. Men hvor Durkheim og Marx i deres analyser fokuserede på strukturerne, var Webers indfaldsvinkel aktørerne. I følge Weber, er det ikke bare sociologiens opgave at finde regelmæssige træk ved menneskelige handlinger, som de optræder i forskellige samfund og kulturer, men også at forstå det meningsindhold og de værdier, der ligger til grund for dem.

Sociologiens grundlæggere, Durkheim, Weber og Marx, skabte deres teorier i overgangen mellem det traditionelle og det moderne samfund.

Mange nyere sociologer mener at vi i dag befinder os i et ”senmoderne” samfund, som altså stadig er moderne, men alligevel helt anderledes end moderniteten i dens tidlige fase.
Fra omkring 1980 betegnes samfundet som Postmoderne eller informationssamfundet.
Det er samfundsforandringerne, som de sociologiske samfundsdiagnoser søger at analysere: Er nutidens samfund først og fremmest ”et refleksivt samfund” (Anthony Giddens), ”et risikosamfund” (Ulrich Beck), ”et flydende samfund” (Zygmunt Bauman) eller noget helt tredje?

Det er ikke her hensigten at gengive alle de i skemaet nævnte sociologers analyser og teorier, det ville kræve flere tusind sider. Fokus er at præsentere nogle enkelte elementer i deres videnskabelige produktion.

Klik for at se større skema

 


Er postmodernismen virkelig skyld i Trump
og Fake News?

Postmodernismen har vist os, at vi beslutter, hvad der er sandt og falsk. Den har også givet os en forståelse af verdens reelle uordentlighed. Men kritikerne går for langt, når de giver den skylden for både Trump og Fake News, skriver lektor Dion Rüsselbæk Hansen: Ph.d., lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, i videnskab.dk
Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-postmodernismen-virkelig-skyld-i-trump-og-fake-news

Men kritikerne går for langt, når de giver postmodernismen skylden for både Trump og Fake News, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Postmodernismen har gjort, at vi ikke mere kan skelne mellem sandt og falsk. Den har også bidraget til at underminere videnskaben.
Centralt for postmodernismen er især angrebet på opfattelsen af universelle sandheder og nogle mener, at postmodernismen gør op med oplysningstidens tanker.

Historien kort

  • Kritikere giver postmodernismen skylden for Trump, Fake News og den vestlige verdens generelle forfald.
  • Hvis postmodernismen kan klandres for noget, er det hverken Trump eller Fake News. Det er derimod at fratage tidligere tiders autoriteter deres sandhedsmonopol.
  • Den viser os kort sagt, at verden er meget mere mudret, uordentlig og modsætningsfyldt, end forskellige ideologier og fortællinger vil bilde os ind.

I koret af kritikere finder vi også den tyske filosof Jürgen Habermas, der har kritiseret postmodernismen for moralsk relativisme og nihilisme.
Ligeledes har den amerikanske lingvist og filosof Noam Chomsky, kritiseret visse postmodernistiske analyser for at være deciderede indholdsløse og absurde.

Postmodernismen dækker kort sagt over et opgør med de ‘store fortællinger’ (kristendommen, nationalismen, marxismen, videnskaben med stort V m.fl.) og en alt for selvfølgelig tro på entydigheden og fornuften.

Den står i modsætning til modernitets- og oplysningsteoretikeres forestillinger om rationalitet, objektivitet samt deres brug af binære modstillinger som sandt/falsk, ondt/godt, ånd/materie osv.


Viden og sandhed

Når et træ vælter i skoven, så lander det med et ordentligt brag.

Er det udsagn ikke sandt? Nej ikke ubetvivleligt sandt! For selvom der aldrig (gennem alle tider og i hele verden) er berettet om et træ, der væltede og landede lydløst på skovbunden, så kan vi ikke vide, om det næste træ der falder, også vil lande med et ordentligt brag, præcis som det har været tilfældet med alle de andre. Vi kan kun sige, at det er ”så godt som sikkert”, fordi alle kendte erfaringer bekræfter denne antagelse.

Når noget er ”så godt som sikkert” kalder vi det viden, selvom det ikke er ubetvivleligt sandt.
Med denne fortolkning af begrebet viden, så ved vi alligevel alle sammen en hel masse!

Når man sætter spørgsmålstegn ved et begreb som ”viden”, så forholder man sig filosofisk til tilværelsen. Filosofi handler om at skaffe sig indsigt, og allerede den græske filosof Aristoteles mente, at indsigt var en forudsætning for at leve en lykkelig tilværelse.

For en filosof er begrebsanalyse – analyse af videnskabens og dagliglivets begreber – fx viden og retfærdighed – en af filosofiens vigtigste, måske eneste legitime opgave.

Verdenssyn gennem tiderne
Et billede af en blomst, er et billede af tiden. Under dette slogan viste Statens Museum for kunst i 2013 udstillingen: Blomster og Verdenssyn.
I den forbindelse præsenterede museumsfolkene dette skema, som viser vores verdenssyn gennem tiderne.
Det er ikke noget endegyldigt facit, men bringes her til inspiration.

VERDENSSYN1-600

Besøg museet virtuelt
http://www.googleartproject.com/collection/statens-museum-for-kunst/