Tal om- & analyser af medier i DK

 

For mange medier – for lidt publikum.

Danskernes medie-brug er ikke faldende. Det har derimod flyttet sig.
De teknologiske muligheder ændres og udvikles konstant. Brugerne tager i vidt forskellige grader og tempi de nye (digitale) tilbud til sig. Mobile platforme, internettet, DAB-radio, digitalt tv, podcast, Netflix, HBO og mange andre teknologier. Digitalisering og globalisering af medierne øger mængden af medieindhold, og de mange valgmuligheder ændrer danskernes medievaner.
Det skaber også nye rammer for den demokratiske debat og udviklingen af dansk sprog og kultur.

På globalt plan har de største medieselskaber udviklet sig til mediekonglomerater. De favner alle medietyper og kontrollerer alt fra ide, produktion, distribution til rettigheder. De præger mediebilledet og forbruget af medier i store dele af verden.

Den udviklingen udfordrer de danske medier, som i stigende omfang møder direkte konkurrence fra de internationale mediekoncerner, der bl.a. via internettet har direkte adgang til danske mediebrugere.

De største mediekoncerner
De fire største medieselskaber er alle amerikanske. De to største selskaber Time Warner og Disney sætter i kraft af en omfattende tv- og filmproduktion sit tyde­lige præg på danske tv-kanaler, og verdens 4. største mediekoncern Google er et af de mest brugte websites i Danmark, og ejer også det populære videodelingssite Youtube. Google tjener i kraft af deres søgeordsan­noncering en stor andel af online annon­ceomsætning i Danmark.

Danskerne bruger i gennemsnit knap 15 pct. af det sam­lede tidsforbrug på nettet hos Facebook, og det er mere end alle danske mediesites tilsammen.

Udviklingen på medieområdet går så hurtigt, at abc247.dk ikke kan følge med… Vi må nøjes med at behandle enkelte temaer og så overlade resten til to meget pålidelige kilder – DR og Kulturstyrelsen, som du kan læse længere nede på siden. Her finder du spændende ny viden og masser materiale til både store projekter og mindre skriftlige opgaver.

 

Gennemsnitlig daglig seertid (minutter) og gennemsnitlig. daglig, ugentlig og månedlig dækning (%)

 

Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 30 minutter (150 minutter) i 2017. Det viser først og fremmest, at der fortsat bliver set meget tv i de danske hjem. Dækningen for 2017 viser desuden, at langt størstedelen af befolkningen fortsat ser tv på ugentligt basis.

Tendensen med faldende seertid og dækning betyder ikke nødvendigvis, at danskerne bruger mindre tid foran tv’et. Nedgangen skal ses i sammenhæng med en hastig udbredelse af smart-tv’et – fra 24 % i 2010 til 53 % i 2017 – samt med udbredelsen og brugen af streamingtjenester (eksempelvis Netflix, HBO m.fl.)

 

Fra print- til netavis

Mange danskeres brug af skrevne medier har også skiftet platform. På tv og radio bevæger nogle aldersgrupper sig væk fra flow tv til en medievirkelighed, hvor de selv vælger, hvad der skal ses og lyttes til hvor og hvornår.

Tilsvarende bevægelser sker også i forbruget af de skrevne medier, hvor andelen, som læser en trykt avis – karakteriseret af dagens deadline og gårsdagens nyheder – går ned, og læsning af skrevne medier på internettet – karakteriseret ved konstant skiftende forside(r) med de seneste nyheder – går frem.

Andel der læser dagblade (dagligt) og ugeaviser (ugentligt). 2010 og 2017

I 2017 læste lige over 1,9 mio. danskere (i alderen 12 år og derover) dagligt et dagblad – svarende til en andel på 38 %. Selvom faldet i andelen fra 2016 til 2017 er marginalt, er det en fortsættelse af en længerevarende og markant tendens væk fra de trykte medier. I 2010 læste 2,8 mio. danskere dagligt et dagblad – svarende til en andel på 59 %. Det betyder, at det daglige læsertal er faldet med 21 procentpoint svarende til ca. 0,9 mio. dagbladslæsere.

Printmedierne har øget deres digitale udgivelser, og indhenter på den måde en del af de tabte annonceindtægter.

 


Et opdelt tv-marked i Danmark

Danskerne har fået betydelig flere tv-kanaler at vælge imellem. I dag kan ca. halvdelen af de danske husstande modtage over 30 kanaler, og der bliver brugt stadigt mere tid på nichekanaler. Det har skabt en udvikling, hvor de store full-scale kanaler DR1 og TV 2 har mistet seerandele til den stadigt større gruppe af små tv-kanaler.

De store programfællesskaber forsvinder

Da den nuværende tv-måling startede i 1992, stod DR og TV 2 tilsammen for 75 pct. af tv-seningen. I 2017 tegnede DR1 sig for 24 pct.  og TV 2 for 31 pct. Der er blevet længere mellem de store fælles oplevelser foran tv-skærmen. TV er i mindre grad i stand til at skabe en fælles kulturel referenceramme – det man snakker om!
Tilbagegangen for de store kanaler kan også svække tv-mediets evne til at samle danskerne om nyhedsformidling, aktualitet og samfundsdebat.

*


Analyser fra Kulturministeriet

scrool i teksten herunder



Analyser fra DR

scrool i teksten herunder