Trumps forkerte diagnose

Underskud, underskud, underskud
Åben tabellen til højre, og se hvor galt det står til med USA’ handelsbalance. År efter år er der underskud, så verdens stærkeste økonomi må låne, for at få balance i regnskabet.

Underskud – “no good” som Donald Trump siger. Men man kan også finde økonomer, som mener, at det ikke betyder noget, eller måske ligefrem er en fordel – forudsat, at der er investorer, som vil låne USA penge til meget lav rente, og det er der!
Det er især Japan og Kina, som gerne vil låne USA de nødvendige milliarder. På den måde kan amerikansk produktion få tilført ny kapital.

Men når amerikanske virksomheder og forbrugere efterspørger varer, som ikke (længere) produceres i USA og derfor skal importeres – paradoksalt nok ofte fra virksomheder, der er blevet outsourcede fra USA, så påvirker det naturligvis beskæftigelsen, som også (måske i langt højere grad) er påvirket af andre faktorer, fx. automatiseringen af den amerikanske produktion.

Som det fremgår af grafen herunder, så er der forsvundet mere end 7 millioner jobs i fremstillingsindustrien siden 1979.

 

USA statistik. Her finder du alle nødvendige
informationer og USA’ Betalingsbalance

Det følgende er bearbejdet og citeret fra en artikel i Bias – er et nyt webmedie, der med en fakta- og datafokuseret metode vil kvalificere den politiske, kulturelle og samfundsmæssige debat.
Kilde: Tekst af Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv har analyseret situationen nærmere.

Link til kilden

”Frihandel – en af de største velsignelser, som en regering kan give til sin befolkning – er upopulært i næsten alle lande.”
Sådan skrev den engelske politiker og historiker Thomas Macaulay allerede i 1824. Og frihandel har været målet for næsten alle verdens lande – også USA. Men nu siger Trump “America first” og vender tilbage til tidligere tiders protektionisme.

Frihandel

Blandt de fleste økonomer er der nogenlunde enighed om, at fri handel mellem landene øger velstanden for alle de involverede lande. Dels fordi landene vil specialisere sig i den produktion, de er relativt bedst til (de komparative fordele). Dels fordi, at landene får større markeder at afsætte deres varer på. Dette giver bedre muligheder for at udnytte stordriftsfordele. Og dels fordi fri handel øger konkurrenceevnen, og herved frasorteres de ineffektive virksomheder. Konklusionen er at fri handel øger velstanden i kraft af større produktion, billigere varer og endelig et større og mere varieret udbud af varer.

“Undersøgelser har vist, at det i høj grad var Trumps løfter om øget toldbeskyttelse mod kinesiske og mexicanske importvarer og hjemtagning fra udlandet af udflyttede amerikanske arbejdspladser, der banede vejen for hans sejr i rustbælte-delstater som Wisconsin, Ohio, Pennsylvania, Michigan, Indiana og West Virginia. Dertil kom hans villighed til at skrotte eller genforhandle vigtige handelsaftaler.  Frihandel er blevet et fyord i store dele af den amerikanske befolkning, og blandt årsagerne peger mange iagttagere på det tab af industriarbejdspladser, som landet har oplevet igennem en længere årrække,” siger Michael Bremerskov Jensen.

Diagnosen er forkert
Rammer Trump rigtigt med sin protektionistiske ”America First”-politik! Overvejende NEJ, mener Michael Bremerskov Jensen.

1) USA har mistet millioner af industriarbejdspladser primært på grund af billige importvarer især fra Kina siden år 2000!

Der er ingen tvivl om, at en voldsom stigning i importen fra Kina i perioden fra år 2000 bærer en mindre del af skylden. Stærkt øget produktivitet i den amerikanske fremstillingssektor drevet af automatisering og ny teknologi har imidlertid været den klart største drivkraft bag den dalende beskæftigelse i sektoren. Ifølge et studie fra Ball State University i Indiana forklarer den kraftige produktivitetsvækst (via robotteknologi) hele 88 pct. af de ca. 5 mio. industriarbejdspladser, der forsvundet mellem 2000 og 2015 i USA. Landets udenrigshandel forklarer kun godt 10 pct. af jobtabene.

Paul Krugman, der vandt nobelprisen i økonomi i 2008 for sit arbejde indenfor international handelsteori, konkluderer her: The Graduate Center , at den faldende beskæftigelse i USA’s fremstillingssektor kun i ringe grad har noget med international handel at gøre og endnu mindre grad skyldes amerikansk handelspolitik.

2) Kina manipulere sin valuta, idet Beijing holder yuan’en kunstigt nede for at gøre kinesiske eksportvarer billigere og importvarer dyrere. Det påfører amerikanske virksomheder unfair konkurrence.
Det er bare ikke rigtigt.  Siden sommeren 2014 har den kinesiske centralbank godt nok interveneret kraftigt i valutamarkedet, men det har ikke været for at devaluere yuan’en, som Trump hævder, men derimod for at holde kursen oppe. Centralbanken har været tvunget til at spendere enorme mængder fremmed valuta på at holde yuan’en oppe. Og selv med centralbankens støtteopkøb er yuan’en faldet markant overfor dollaren. Man har brugt i omegnen af 840 mia. USD på at forsvare den kinesiske valuta mod kursfald.

3) Hvis USA sætter toldsatserne op på importvarer udefra, vil produktion og arbejdspladser flytte tilbage til landet til gavn for beskæftigelsen.
Det er vanskeligt at forudsige, men mange virksomheder vil formentlig søge at undgå en amerikansk toldmur ved at placere deres produktion i lande der ikke er ramt af Trumps toldmure.
Hvis nogle virksomheder flytter deres produktion tilbage til Amerika, vil det i første omgang skabe flere arbejdspladser, men virksomhederne vil så ikke kunne producere til de samme omkostninger – det vil udløse prisstigninger. De vil så forstærker deres bestræbelser på at automatisere produktionen, med henblik på at spare på de højere lønninger, som amerikanske arbejdere kræver i forhold til deres mexicanske eller kinesiske kolleger.
Så fx. 1000 kinesiske arbejdspladser kan ikke 1:1 flyttes tilbage til USA, fordi en mere automatiseret amerikansk produktion kan klares med måske halvt så mange medarbejdere – eller endnu mindre.

Måske handler det ikke kun om at rette op på handelsunderskuddet, Kina har også proklameret, at man vil satse på at udvikle mere højteknologi! Det er et monopol, som USA nødig vil miste.

Hvis fx. Apple flyttede hele sin produktion til USA ville det betyde prisstigninger som sandsynligvis ville få forbrugerne til at fravælge Apple!


4
) Det amerikanske handelsunderskud udgør et kæmpe problem, som viser, at USA’s handelspartnere med Kina i spidsen har udnyttet – i Trump-jargon ligefrem ”voldtaget” – USA i kraft af landets angiveligt naive opbakning til frihandel.

Det er rigtigt, at USA i årtier har kørt med store handelsunderskud, og at handelsunderskuddet til Kina gradvist er vokset, siden Kina indledte sine markedsøkonomiske reformer i 1990.

">Rigtig mange landes økonomier påvirkes af, hvad USA gør for at løse sine økonomiske problemer.

“Når USA nyser bliver resten af verden forkølet”

Verdens suverænt største importør har været USA. Befolkningen har stor købelyst. Men landets eksport har slet ikke kunnet følge med importen. Som resultat heraf har USA haft et meget stort underskud på handelsbalancen.


Men et handelsunderskud behøver ikke at være negativt. Der er ligefrem økonomer, som mener, at USA i kraft af dollarens status som verdens reservevaluta, bliver nødt til at opretholde store handelsunderskud for at holde den globale økonomi kørende. Det forhold at dollaren anvendes i transaktioner overalt på kloden, og også hvor USA ikke selv er involveret, bidrager til at styrke dollaren, hvilket svækker den amerikanske eksport, hvilket igen peger i retning af amerikanske handelsunderskud. En god diskussion af betydningen af USA’s handelsunderskud kan læses her: New York Times

Og forestillingen hos Trump om, at det er tåbelige frihandelsaftaler, som hans forgængere naivt har viklet USA ind i, der skulle være hovedskurken bag handelsunderskuddet, rammer også ved siden af. USA har ingen frihandelsaftale med Kina. Tværtimod har amerikanerne under skiftende præsidenter været flittige til at pålægge en høj straftold på forskellige kinesiske importvarer lige fra bildæk og stål til solpaneler og vaskemaskiner. USA’s næststørste handelsunderskud er med Tyskland, som man heller ikke har en frihandelsaftale med, og det tredjestørste underskud er i forhold til Japan, hvor det samme gør sig gældende. Frihandel har historisk set været en kilde til velstand og er det fortsat. Også i USA.

Konsekvenserne for Danmark
Men hvad så med Danmark? Hvad har vi på spil i forhold til en mere protektionistisk amerikansk handelspolitik? Svaret er en hulens masse.

Over 70,000 danske arbejdspladser vurderes at være afhængige den danske eksport til USA, som i 2015 rundede 100 mia. kr. for første gang nogensinde. Det er vores tredjestørste eksportmarked overhovedet og et kæmpe marked for danske medicinalprodukter, der udgør halvdelen af vareeksporten til USA. Vi sælger også mange industrimaskiner, transportmidler og forskellige færdigvarer. Der er næppe tvivl om, at det vil ramme relativt hårdt og bredt i dansk erhvervsliv, hvis USA for alvor sadler om i handelspolitikken og indfører toldmure eller skrappe køb-amerikansk-klausuler i handelskontrakterne.

Internationale skadevirkninger
Et protektionistisk våbenkapløb mellem USA på den ene side og store aktører som Kina, Japan og i sidste ende også EU vil undergrave det i forvejen pressede og tilsandede aftalesystem under verdenshandelsorganisationen WTO. Hvis verdens største økonomi, der siden Anden Verdenskrig har været den drivende kraft bag handelsliberalising og frie internationale kapitalbevægelser, pludselig går i bakgear og begynder at oprette nye handelsbarrierer, er det svært at forestille sig, at lande med en historisk set meget løsere tilknytning til frihandel ikke også anlægger en mere protektionistisk tilgang til skade for den økonomiske vækst. Det er et scenarium, som ingen bør ønske sig. Ej heller Trump.

 


IPhone produktion øger handelsunderskuddet


Jo større succes Apple har med salget af IPhones og iPads, jo mere vokser USA’s handelsunderskud overfor Kina.

Apple er et eksempel på en meget succesrigt amerikansk elektronikvirksomheden, med en gigantisk indtjening.  Men det amerikanske handelsunderskud øges for hver iPhone, der sælges i USA. Årsagen er globaliseringen af produktionen.

Joh, Appel er amerikansk, men de forskellige komponenter, som indgår i gigantens produkter – fx. iPhone – produceres af otte forskellige selskaber placeret i fire forskellige lande: to i Japan, tre i USA, to i Tyskland og et i Korea. Den færdige telefon samles på en taiwanesisk fabrik, som ligger i Kina.
Først eksporteres komponenterne fra underleverandørerne til samlefabrikken i Kina. Samlingen af komponenterne til en færdig telefon – som er det, de kinesiske arbejdere bidrager med – udgør under fire pct. af de samlede omkostninger.
eksporteres de færdige produkter til USA, og øger dermed handelsbalance underskuddet overfor Kina.

Meget spændende og væsentlig kilde til ovenstående tekst.