Udkantsdanmark et sociologisk arbejdsfelt

Danmark skal decentraliseres | og udkants Danmark skal styrkes økonomisk og socialt

Kilder til: Et sociologisk arbejdsfelt, som bør analyseres nærmere
Udligningsordningen – både de rige og de fattige kommuner er dybt utilfredse

Det kommunale udlignings- og tilskudssystem har en historie, der som minimum kan føres helt tilbage til slutningen af det 18. århundrede, hvor staten refunderede dele af kommuners udgifter til veje under notitsen om, at alle havde gavn af en funktionel infrastruktur. Der blev også givet statslige tilskud til kommunale skoler fra midten af det 19. århundrede. En betydelig del af kommunernes udgifter til alderdomsunderstøttelser fra 1891 og frem blev ligeledes refunderet af staten. Sådan findes der flere eksempler på udligning og tilskud i den nyere danmarkshistorie – typisk i form af refusioner (tilbagebetalinger) fra stat til kommuner. Ideen om udligning kan altså som minimum spores tilbage til brugen af refusioner for godt 200 år siden.

 

Boligminister og forfatter Kaare Dybvad. foto: Claus Bech

Gennem de seneste årtier har Danmark oplevet den største centralisering siden enevælden. Statslige arbejdspladser, uddannelser og beslutningskraft er centraliseret, og har efterladt tidligere velfungerende provinsområder i stagnation.
“Derfor er det godt, at der nu flyttes nogle af de statslige arbejdspladser tilbage til provinsen. Vi bliver simpelthen et fattigere samfund, hvis vi fortsætter med at skævvride vores land,” siger boligminister og forfatteren Kaare Dybvad, socialdemokratisk medlem af folketinget.

Allerede Lars Løkke Rasmussens (V) regering begyndte i 2018 en udflytning af statslige arbejdspladser, samt etablering af nye uddannelser udenfor hovedstadsområdet. Man fulgte tankerne i regeringens eget oplæg: “Bedre balance”. Målet var udflytning af 7900 arbejdspladser. I november 2018 var lidt over halvdelen af målsætningen opfyldt.
Der er tale om en politik beslutning har både blå og røde politikere understreget. Det betyder at man fastholder fokus på det overordnede mål – et mere lige Danmark – og derfor ikke kan tage særlige hensyn til de medarbejdere der tvangsflyttes, selvom mere end 50% af medarbejderne ikke forventede at fortsætte i deres nuværende job.

Bl.a. Kaare Dybvad forestiller sig, at der skal flyttet om mod 14.000 arbejdspladser, altså 6.000 mere end den forrige regering lagde op til.


Flytning koster ikke noget – bortset fra etableringsomkostninger – men det gør den anden del af genopretningen -udligningsordningen, der flytter mere end 17 milliarder fra rige til fattige kommuner
gør den anden del af genopretningen -udligningsordningen, der flytte mere end 17 milliarder fra rige til fattige kommuner
Sådan kan man illustrere henholdsvis centralisering og decentralisering.

 

Centraliseringen har skabt store økonomiske og sociale problemer, men det har den økonomiske udligning mellem rige og fattige kommuner også. Hovedstadskommunerne siger nu nej til at sende flere penge til Jylland.
– Folketinget har igennem de sidste mange år flyttet flere og flere penge fra hovedstadsområdet til Jylland. Beløbet er fordoblet siden 2007 og var i 2018 oppe på 13,3 milliarder kroner. Derfor indrykkede 34 hovedstadskommuner en helsidesannonce i landsdækkende aviser med et budskab, de havde fremført gennem længere tid: Det skal være slut med at sende penge til Jylland.
Samtidig kæmper de jyske borgmestre for flere penge til provinsen.

NB.: Det er usundt at sætte kommuner på støtten, fastslår Cepos.

Borgmestrenes helsidesannonce.

Udligningsordningen fungerer ikke

Forskellige udligningsordninger omfordeler 17 milliarder mellem landets kommuner, og stort set alle borgmestre mener, at den er uretfærdig, forstået på den måde, at de selv får for lidt og andre for meget.
Den kommunale udligning er det, som forskerne kalder et nulsumspil: Hvis nogle skal have mere, skal andre afgive mere. Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor med ekspertise i kommunaløkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, Vive.
– Der er 98 forskellige kommuner med 98 forskellige holdninger til, hvad der er retfærdigt, siger Houlberg.

Resten af Danmark betaler til hovedstaden
Det kan undre, at de 34 borgmestre ikke forholder sig til de enorme pengeoverførsler, der går fra resten af Danmark til hovedstaden, siger Kim Ruberg, “Danmark på Vippen”s næstformand.

Som Kaare Dybvad har dokumenteret i bogen ’Udkantsmyten’, bliver hovedstaden hvert år begunstiget med mere end 28 milliarder kroner i ekstra indtægter alene på grund af den store overpræsentation af statslige arbejdspladser. Det tal bliver mindst fordoblet, hvis man også medregner overrepræsentationen af regionale arbejdspladser, arbejdspladser i statsejede selskaber, det store antal af uddannelsespladser og så videre, siger Kim Ruberg.

Skæv fordeling af fordele og ulemper
Organisationen “Bedre Balance”, der bakkes op af 62 borgmestre uden for hovedstadsområdet, har tidligere dokumenteret, at hovedstadskommunerne bruger 30 % flere penge på børnepasning, 12 % flere på ældre og 10 % mere på folkeskoleeleverne, end kommunerne uden for hovedstadsområdet er i stand til at gøre.

Herudover har “Danmark på Vippen” i sin Hvidbog dokumenteret, at mere end 80 % af Danmarks overskudsgivende nettoeksport – altså de penge, alle vi danskere lever af – kommer fra virksomheder uden for hovedstadsområdet. Samlet set skaber det et billede af en meget skæv fordeling af fordele og ulemper af indtjening og forbrug samt af rig og fattig i Danmark, siger Kim Ruberg.

Cepos: “Stop klynk for at få flere penge gennem udligningsordning. Der er kun mulighed for begrænsede justeringer, mener forskningschef Henrik Christoffersen fra den borgerlige tænketank Cepos. De uendelige klynk for at få flere penge fra fortalerne af skærpet kommunal udligning er meningsløse. Anvend i stedet andre midler til at understøtte udkantsområderne, siger Cepos.

De uendelige klynk for at få flere penge fra fortalerne af yderligere skærpet kommunal udligning er meningsløse og bør stoppe. Der må anvendes andre midler til at understøtte udkantsområderne, konkluderer Cepos.

Decentralisering er løsningen

Hele Danmark – ikke kun provinsen – får gavn af, at der nu flyttes statslige arbejdspladser ud i landet. Udflytningen vil være en styrkelse både økonomisk og socialt. Det er det første skridt på vejen mod et rigere og mere lige Danmark, hvor provinsens kvaliteter bringes i spil, siger Kaare Dybvad.

De tre vigtigste nationale udfordringer i vores samfund er:

  • at skabe vækst og arbejdspladser
  • få flere i uddannelse
  • og integrere indvandrere og flygtninge

Det er vi kommet tættere på at løse med udflytningen af statslige arbejdspladser. Simpelthen fordi vi understøtter de lokalsamfund i provinsen, hvor man skaber eksport, får unge i uddannelse og integrerer folk udefra. Fremtidssikrer vi dem, fremtidssikrer vi også det danske velfærdssamfund.

  • Der skal sikres uddannelse i alle landsdele
  • lige vilkår for realkreditlån
  • bedre digital og trafikal infrastruktur

Der findes ikke meningsfulde alternativer til det nuværende udgiftsbehovssystem, og der er kun mulighed for begrænsede justeringer i dette system.

De uendelige klynk for at få flere penge fra fortalerne af yderligere skærpet kommunal udligning er meningsløse og bør stoppe. Der må anvendes andre midler til at understøtte udkantsområderne.

Bedre infrastruktur, bedre muligheder for at drive frie grundskoler og mange andre midler, mener Cepos.

 

Et bud på en løsning

– inspireret af mange forskellige debattører

  • Flyt yderligere 15.000 statslige arbejdspladser ud i landet
  • Store offentlige ordre/indkøb skal placeres i danske virksomheder udenfor København
  • Mindst et STX-gymnasium og HTX eller HHX i alle danske kommuner, også gerne små skoler
  • Mindst et universitet i alle danske regioner
  • Genetabler AMU-systemet
  • Mindst et supersygehus i alle danske regioner
  • Mindst to Tekniske Skoler i alle danske regioner
  • Mindst fire SOSU og/eller bacheloruddannelser i alle danske regioner
  • Mindst en international lufthavn i alle regioner
  • Alle kommuner skal have mindst 4 daglige forbindelser til det landsdækken tog og busnet indenfor 10 minutter
  • Styrk forholdene for pendlere
  • Der skal være bredbåndsforbindelse til alle danske byer
  • Opret særlige økonomiske zoner hvor personskatten og erhvervsskatten er lavere end i det øvrige land

 

LÆS OGSÅ

HISTORIER OM UDKANTSDANMARK