Udlicitering eller konkurrenceudsættelse

styrker det private og svækker det fælles…

Det er ikke primært blå eller rød politik at udlicitere eller konkurrenceudsætte. Danske kommuner har en lang række opgaver der skal løses. Rengøring, udbringning af mad til ældre, affaldshåndtering, vedligeholdelse af veje og bygninger. Det er også en kommunal opgave at sørge for pleje og omsorg, daginstitutioner, skoler (må dog ikke udliciteres), idrætsanlæg, biblioteker, drift af IT og meget, meget mere.

I 1990’erne begyndte man at diskutere, om ikke mange af disse opgaver kunne udliciteres til private firmaer. Man kunne spare penge og forbedre kommunens service, sagde tilhængerne.
Herefter gennemførte mange kommuner udliciteringer især indenfor rengøring, renovation, kantinedrift, kollektiv bustransport samt drift og vedligeholdelse af veje og parker.

I sin simpleste form består udlicitering af følgende trin:

  • Der holdes en auktion, hvor retten til at blive eneudbyder af en vare eller ydelse  bortauktioneres. Denne ret gives til den udbyder, som tilbyder den laveste pris eller mest fordelagtige pris i forhold til kvalitet.
  • Dernæst udfærdiges en kontrakt, som er grundlag for den efterfølgende kontrol af, om opgaven løses som aftalt.

    UL-model1I denne model præsenteres de elementer og faktorer der er i spil, når man overvejer eller gennemfører en udlicitering.
    Skal et privat firma løse en opgave for det offentlige – fx en kommune – skal virksomheden kunne opnå en profit eller fortjeneste, hvad enten det gælder salg af blyanter til administrationen eller vedligeholdelsen af kommunens veje.

Grafik: Claus Bangsholm

Udlicitering og nyliberalisme
Den politiske venstrefløj ser udlicitering som et afgørende led i de seneste årtiers nyliberalistiske udvikling fordi det styrker den private sektor på bekostning af den offentlige sektor og fører til en markedsgørelse af den offentlige sektor. Begge disse forhold forringer demokratiet og velfærden. Udlicitering styrker det private og svækker det fælles…