I en informationsproces er funktionaliteten bare et hjælpeværktøj. Alligevel har en hær af IT fagfolk fået lov til at sætte dagsordenen.

Det vigtigste for en hjemmeside er:

• God funktionalistisk, teknisk – Usabilityengineering er det afgørende kriterium for en god hjemmeside. Hjemmesider skal have et design, der sætter funktionalitet højest.

Blandt disse usability-folk… finder vi den danskfødte Web guru – Jacob Nielsen, der har udgivet en del bøger om websiders brugervenlighed..

Men der høres også andre knapt så magtfulde røster i debatten.

• Designcentret brugervenlighed – User experience er det afgørende kriterium for en god hjemmeside, siger de.
  Hjemmesider skal have et design med oplevelse i centrum. For gennem bedre oplevelser skabes bedre form og derved bedre forståelse.

Men design er et kreativt element, så er det også kun et hjælpeværktøj i informationsprocessen.

Mediet er ikke budskabet! Det er den gode historie formidlet af kreative mennesker, som vælger det medie og den fortælleform der er bedst egnet.

Ung Teknologi

Myten om, at børn og unge har så meget styr på IT-teknologien, at de kan overkomme selv de mest komplicerede ting, holder ikke, har brugervenlighedseksperterne Jakob Nielsen og Shuli Gilutz påvist i rapporten ’Usability of Websites for Children: 70 guidelines’.

Undersøgelsen byggede på tests af en række børne-websites såsom Sesame Street, MaMaMedia og Alfy, og testgruppen bestod af 55 piger og drenge i alderen 5-11 år (fra USA og Israel).

Rapportens forfattere har også fulgt børnenes brug af Amazon, Yahoo! og Weather.com for at se, hvordan de reagerer på simpelt opbyggede sider.

De tre voksen-sider er tilsyneladende blevet så lette at navigere på, at børn har nemmere ved at finde rundt i dem end på en lang række børne-sider.

Børn sluger reklamerne

Børn klikker løs på internet-reklamerne, fremgår det af rapporten. Bannerreklamerne vækker børnenes opmærksomhed, men ifølge Jakob Nielsen af den uheldige grund, at de ikke kan skelne mellem indhold og reklame.

Jakob Nielsen og Shuli Gilutz anbefaler derfor, at det bliver forældres og underviseres opgave at uddanne børnene til at skelne mellem indhold og reklame på nettet.

Gode råd fra Nielsen

Jakob Nielsens har i mange år været regnet for en af verdens førende eksperter på området ”Designing Web Usability”. Han har opstillet en liste over de mest hyppige fejl, som han mener webudviklere begår.

I begyndelse famlede udviklerne næsten i blinde. Det kom der mange rædselsfulde websider ud af.  Men det er længe siden nu.

Man kan diskutere webdesign med udgangspunkt i, hvad der virker naturligt, og hvad der virker som de rigtige ideer. Men man kan også undersøge hjemmesiders brugervenlighed ved at gennemføre observationer af store grupper af brugere, for at finde ud af, hvordan de interagerer med en webside. Jakob Nielsen bygger sine råd på sådanne observationer, og det giver hans vurderinger større vægt og et bredere perspektiv.

”Godt webdesign” som er den danske titel på Nielsens bog fra 1999, ”Designing Web Usability”, gennemgår de almindeligste forseelser, som man ofte ser på nettet. Selvom bogen nu har mange år på bagen, er den absolut ikke forældet, da Nielsens råd er af principiel karakter og ikke er knyttet til bestemte teknologier.

Jakob Nielsens grundlæggende pointe er, at langt størstedelen af nettets brugere ønsker at finde information, så hurtigt og smertefrit som muligt.

Brugervenlighed

… er at tænke på brugerens behov for at komme omkring på hjemmesiden.

Redaktøren (kaldes somme tider designeren) er den eneste der ved, hvad der kan findes på siden. Derfor har han ansvaret for, at brugeren let og elegant kan finde informationerne.

Når man diskuterer brugervenlighed eksisterer der som allerede nævnt to hovedretninger. De er modsatrettede. Og har begge svaret på, hvordan en hjemmeside skal bygges op.

• Funktionalistisk, teknisk – Usabilityengineering

• Designcentret brugervenlighed – User experience

Man kommer ikke uden om, at selv den flotteste og mest informationsmættede hjemmeside skal fungere – teknisk og æstetisk. Det nytter ikke noget, at siden har de rigtige informationer, hvis man ikke kan finde ud af at bruge det. Derfor kan man stille sig – og sin side – en række spørgsmål.

 

	Er mit websted… • Let at lære NAVIGERING, LOGISK STRUKTUR • Let at huske • Effektivt at bruge RIMELIG TIDDRAMME FOR INFORMATIONSSØGNING • Forståeligt DESIGN DER GIVER MENING, BRUG WEBSPROG • Tilfredsstillende at bruge

 

	Dødssynderne er: • døde links (kan ske, men aldrig internt i dit site) • mangelfuld navigation (man skal som minimum kunne komme frem og tilbage og til start i din navigation) • manglende grafikker • manglende billeder • tekst, der forsvinder bag billeder og rammer

Ingen kan lide at vente
Det er ikke tilfredsstillende for en bruger at skulle vente længe på at en hjemmeside dukker op. Det er den herskende opfattelse – men væsentlige informationer mister ikke deres værdi, selvom de loader langsomt. Men den der zapper væk mister viden.

World Wide Wait  eller  World Worth Waiting for!

 

Brugervenlighed – test!

For at vide om en hjemmeside er god nok skal man teste den. Her er to forskellige metoder:

• Heuristisk evaluering
• Tænke-højt-test

Heuristisk evaluering
Jacob Nielsen har lavet en liste med ti tommelfingerregler.

 

Fordele		Ulemper
Hurtigt		Man skal være ekspert
Baseret på simple regler		Der er uenighed om reglerne

 

		Jacob Nielsens 10-bud Systemets tilstand skal være synlig, og fortælle hvad der sker. Tingene skal matche den virkelige verden, måden vi forstår den. Ikke noget med at opfinde sjove metaforer for indholdet. Brugeren skal have kontrollen over systemet og friheden til at rette sine fejl. Lav ”nødudgange” og tillad brugeren at fortryde. Helhed og standard. Brugeren skal ikke have brug for at tænke over hvad ordene betyder. Undgå fejl. Det er bedre at undgå fejl end at bruge energi på at rette dem. Brugerne skal ikke behøve at huske indhold fra en side til den næste. Instruktioner skal være synlige eller lettilgængelige der hvor de skal bruges. Lav dit design fleksibelt, og gør det muligt for de dygtige og hyppige brugere at snyde sig rundt, samtidig med at begynderen ikke bliver tabt. Minimer design: Undgå al irrelevant information og pynt. Enhver ekstra information kan medvirke til at forvirre brugeren. Fejlmeddelser skal være forståelige for ikke-fagfolk. Hjælp. Det ville selvfølgelig være bedst, hvis systemet kunne bruges uden, men lav en kort hjælp til at afhjælpe tvivlstilfælde.

 

      

Tænke højt-test

Med udgangspunkt i forskellige konkrete opgaver skal en testperson gennemgå en hjemmeside mens personen fortæller, til en observatør, om sine overvejelser i forhold til at løse opgaven til og finde rundt på hjemmesiden, og selve hjemmesidens udseende.

Fordele		Ulemper
Tæt på virkeligheden		Testsituationen er unaturlig
Giver mange resultater		Svært at gøre rigtigt
God		At man skal bruge den

Det seneste analyseværktøj Jacob Nilsen har taget i brug er Eye-tracking, hvor man registrerer øjenbevægelserne hos testpersonerne. Men for at få noget ud af metoden skal man læse resultaterne i det korrekte lys, for ellers kan de være lige så ubrugelige som misvisende, siger Jacob Nielsen.

Analyseresultater der bygger på  Eye-tracking

• Husk, at brugerne læser din side længe inden den er loadet færdigt. Faktisk klikker de ofte, før alt er vist.
• Billeder ignoreres i STOR stil. Sørg for, at alle vigtige budskaber er skrevet med tekst. Og husk, at hvis teksten står inde i et billede, så bliver den næppe læst.
• Især de såkaldte ”den glade kunde” billeder ignoreres.
• Søgefunktioner og Indkøbsvogne (shopping basket) skal placeres i skærmens øverste højre hjørne.
• Kontakt informationer til virksomheden bag hjemmesiden skal enten være i topmenuen (about us) eller findes i bunden af alle sider.
• Vær opmærksom på, at brugere nægter at scrolle. Derfor skal man være påpasselig med at placere vigtige informationer i bunden af forsiden, hvis den ikke kan vises i 1024 x 768 pixels.