Det kan fx se sådan ud

Accelerator
Er en selvforstærkende virkning som hænger sammen med at et øget forbrug i husholdningerne skaber et behov for investeringer i produktionsapparatet. Maskinerne i produktionsapparatet skal imidlertid også produceres af andre maskiner, og virksomhederne der producerer disse maskiner skal ligeledes øge deres investeringer. Dette skaber en yderligere selvforstærkende virkning da den øgede produktion giver højere indkomster til husholdningerne, som øger sit forbrug yderligere.

Adam Smith

(1723-1790) Var den første til at påvise at markedsøkonomien med profit som drivkraft er til samfundets bedste. A. Smith står for den traditionelle liberalisme. Adam Smith argumenterede, at hvis der eksisterede frihandel ville alle lande øge den fælles produktion idet alle ville specialisere sig i det de var bedst til og så købe sig til det de ikke selv kunne lave. Den frie konkurrence mellem landene ville sikre at varerne bliver produceret til lavest mulige omkostninger. Forudsætningen var dog, at der skulle være mindst en absolut fordel for landet for at det kunne betale sig for det enkelte land.

Abstraktion
En speciel måde at tænke på, hvor man ser bort fra en række sider af en sag og i stedet koncentrerer sig om et enkelt aspekt. Abstraktion beskriver også den tankemåde, hvor man fokuserer på en bestemt egenskab, der er fælles for en lang række ting eller hændelser.
F.eks. kunne man fokuserer på alle rødhårede, og ved hjælp af forstanden danne begrebet ”rødtemperament” som beskriver en adfærd man ofte finder hos rødhårede. Begrebet beskriver ikke noget konkret, fordi det ikke gælder alle rødhårede, men er netop en abstraktion som betegner noget, som mange rødhårede har til fælles.

Afladsbreve

Med trykkekunstens opfindelse behøvede man ikke mere skrive afladsbreve i hånden, nu kunne de trykkes i store oplag.

Køberen af det her viste afladsbrev (der er trykt på pergament) var den danske adelsmand Otto Nielsen Rosenkrantz.

Udstederen, Marinus de Fregeno, var udsendt af paven. Indtægterne fra hans afladshandel gik til at finansiere en af de mange krige mod tyrkerne.
Findes på det kongelige bibliotek.

Afladspraksis
I middelalderens katolske kirke kunne en person opnå aflad for sig selv eller for afdøde slægtninge.

Aflad kunne sikre, lovede præsterne, at mennesker kunne få deres tid i Skærsilden forkortet.

Skærsilden (”Skær” betyder ”ren” og ”rense”). Det latinske ord er ”purgatorium” dvs ”renselsesstedet”.
Synder som folk ikke havde nået at få aflad for af præsten blev overført til tiden efter døden, hvor synderen så skulle ned i Skærsilden og sone sin synd.

Alvorlige synder som mord, hor og tyveri blev straffet med 7 år i levende live – men straffen blev tidoblet til 70 år, hvis den ikke var blevet sonet inden man døde – det kunne hurtigt blive til mange hundrede år i Skærsilden – et sted ingen ønskede at tilbringe mere tid end højst nødvendigt!

Befolkningen levede i en evig frygt for skærsilden – og det kunne forhindre mange forbrydelser – men det gav også kirken en uhyggelig stor magt, som man udnyttede til at styre mennesker.

Afladsbegrebet kendes fra omkring 1035. Pavekirken udnyttede frygten for skærsilden til at få flere penge ud af de mennesker som troede på, at det kirken sagde, var korrekt!

Det bestod i at den Katolske kirke – i denne forbindelse Paven, Kardinaler og personer, der var særligt betroet af kirken, kunne fritage mennesker for en straf, som kirken selv havde idømt dem.
Sammen med synd og aflad for denne, skulle det syndige menneske også sone sin straf ved at bede et vist antal Ave Maria (en bøn) – og evt. gå i sæk og aske og leve af vand og brød i en bestemt periode.
Tiden i Skærsilden kunne også blive afkortet ved at gøre gode gerninger, samt give almisser til de fattige og munke som tog sig af de fattige og syge.

I den katolske kirke skulle man gå til den lokale præst og modtage tilgivelse fra ham – ikke fra Gud.
I andre kirkesamfund, som f.eks. den Lutherske Kirke opnås tilgivelse direkte fra Gud ved troen på Jesus Kristus, som det er beskrevet i Bibelen.

Aflad kunne købes. Mod betaling kunne borgeren få et afladsbrev, som bevis på, at deres tid i Skærsilden blev afkortet med en bestemt tid, dage, uger, måneder eller år.
Jo mere man betalte, des mere blev tiden i Skærsilden afkortet. Det sikrede, at man var nærmere en plads i himlen, når man engang døde.

Tridentinerkoncilet 1545-63 (et møde med deltagelse af de allerhøjeste gejstlige med paven i spidsen) – der var den katolske kirkes svar på Reformationen – skulle indlede en modreformation, der kunne styrke pavens stilling. Men man afskaffede ikke aflad, men reformerede kirkens afladspraksis og forbød bl.a. handelen med afladsbreve.
Den katolske kirkes lære om aflad er senest formuleret af pave Paul 6. i 1967 samt i håndbogen Enchiridion Indulgentiarum fra 1986.
Aflad er i dag ikke et centralt tema i moderne katolsk teologi.

Afladskræmmerne
– ere tvende Graabrødremunke udgangne fra Klostret udi Horsnæs som Anno Domini MCDLXXXVI af Pave Innocens VIII allernaadigst have erholdt bevilling til at falbyde syndsforladelse med den lønlige hensigt at berige vor Hellige Almindelige Kirke.

De tvende Munke Francesco og Stefano drage fra By til By med en Kærre fyldt med Afladsbreve som imod et mindre Vederlag monne udfrie de fortabte Sjæle fra Skærsildens Pinsler.
Samtidig styrke Munkene Almuens moralske og Christelige Habitus med aandelige Psalmer til Akkompagnement af Luth.
Kilde: www.middelalderinfo.dk

ADAM: ADAM (anvendes af Finansministeriet og Økonomiministeriet) er en efterspørgselsorienteret model og dermed  keynesiansk i grundtanken. ADAM er god til at beregne konsekvenserne af traditionelle makroøkonomiske indgreb (finanspolitik, pengepolitik, valutakursændring og indkomstpolitik).

Adfærdsregulering: Er den fjerde opgave i Den offentlige sektors opgaver. Begrebet dækker over en bred vifte af initiativer fra grønne afgifter til tilskud til ejerboliger. Der anvendes økonomiske incitamenter til at begrunde denne regulering. Ex CO2 afgiften (miljøskader osv.).

Adgangsbarrierer: Er de hindringer der kan være ved at oprette en virksomhed. Ex er det sværere at starte en virksomhed der producerer biler end at starte en virksomhed der laver tøj. Det er fordi der kræves større investeringer ved etableringen af en bilfabrik.

Administrative styringsmidler: Er en række tiltag for at lave et regelsæt med hensyn til ex miljø. Administrative styringsmidler er love, regler og påbud. Dette kaldes også for regelstyring.

Afgifter: Indgår som en indirekte skat. I BNP er der ikke fratrukket afgifter og derfor tælles disse med som en værditilvækst. Afgifter er trukket fra i BFI’en.

Afskrivninger: Er et udtryk for en opsparing som skal anvendes til erstatte en given maskine efter at den er nedslidt. Opsparingen svarer til reinvesteringen i en virksomhed (reinvestering = afskrivning). Afskrivninger indgår i de samlede omkostninger.

Aftagende udbyttes lov, det: Er når man tager højde for at den først investerede krone giver større udbytte end den sidst investerede. Derfor gælder det at udbyttet aftager.

Aktiv/ Passiv arbejdsmarkedspolitik: Aktiv er når det offentlige benytter jobtræning og efteruddannelse af ledige for at forbedre og vedligeholde kvalifikationerne hos disse. Dette kan være med til at reducere den strukturelle arbejdsløshed. Passiv er når man forholder sig passiv med hensyn til arbejdsløsheden og giver de ledige understøttelse uden at kræve noget til gengæld. Nogle af de negative sider ved aktiv arbejdsmarkedspolitik er, at der er for mange faktorer der spiller ind i en vellykket arbejdsmarkedspolitik. Det kan være tidspunktet for politikkens implementering, kvalitet, ydelsesniveauet, samt grupperne der modtager den aktive arb. politik.

Aktivering: Er når man stiller krav til de ledige om at de skal modtage tilbud om jobtræning eller uddannelse.

Arbejdsdelingsstrategi: Arbejdsdeling er en form for  arbejdsløshedsbekæmpelse idet man deler arbejdet, så hver ansat arbejder mindre og dermed får flere et arbejde. Orlovsordningerne anvendes i denne arbejdsdeling. Strategien var meget populær blandt arbejdstagerne i 90’erne.Problemet ved denne tankegang er at den bygger på, at mængden af arbejde er en konstant, og det er den ikke. Derfor kan man argumentere for at den er forkert. Arbejdsdelingsstrategien kan deles op i to grupper: Målsætning og instrumenter. For målsætning gælder flg.: De ledige får del i det eksisterende arbejde og de beskæftigede får mere fri. For instrumenter gælder flg.: Rotationsordninger (skraldemandsmodellen), orlov og nedsat arbejdstid. Den faktor der spiller ind i denne problematik er den Strukturelle ledighed. Den strukturelle ledighed kan faktisk være med til at danne større ledighed i samspil med arbejdsdelingen. De dele af den kvalificerede arbejdskraft der tager orlov er svære at erstatte, derved skabes der flaskehalse i systemet. Prisen på arbejdskraften stiger, det medfører at konkurrenceevnen falder og at der må nedlægges arbejdspladser. Denne proces vil fortsætte indtil den strukturelle arbejdsløshed er tilbage på det reelle niveau.

Arbejdsløshed: Deles gerne op i konjunkturledighed og strukturledighed. Nogle gode finter: det vigtigste er høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed sammen med høj BNP-vækst. Det er spild af ressourcer når der er arbejdsløshed da de arbejdsløse kunne bruges til at skaffe et højere BNP pr. indbygger. Derfor går lav arbejdsløshed ind som et af hovedkriterierne for en god økonomi. Når arbejdsløsheden er høj, har inflationen en tendens til at være lav og omvendt. Når Arbejdsløsheden er lav er inflationen høj fordi der skabes en konkurrence på lønninger. Se også: Philipskurven. Konjunkturer og andre påvirkninger udefra har en indflydelse på denne effekt.

Arbejdsmarked:  Er der hvor arbejdsmarkedsparterne agerer.     Der er basalt set tale om et samspil mellem Arbejdsudbyder og arbejdsefterspørger på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedspolitik: Foruden de i afsnittet Aktiv/ Passiv arbejdsmarkedspolitik er der desuden andre begreber at holde sig for øje. Disse er bl.a. arbejdsmarkedspolitiske strategier. Blandt disse er stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien som begge er funderet udfra en politisk opfattelse af ledighedens årsager. Den grundlæggende opfattelse bag stramningsstrategien er at den strukturelle ledighed er helt eller delvis frivillig. Man bruger stramninger af ex dagpengesatsen, pligt til at tage imod jobtilbud osv., for at tilskynde aktiv jobsøgning. For opkvalificeringsstrategien gælder det at de ledige gerne vil arbejde men ikke har den nødvendige træning eller uddannelse. Disse tilskyndes til at skærpe deres kvalifikationer så de kan indsluses på arbejdsmarkedet igen. Stramningsstrategien er typisk for højrefløjspartier og opkvalificeringsstregien er typisk for venstrefløjspartier. Arbejdsdelingsstrategi: Er den strategi, hvor der deles ud af den eksisterende mængde arbejde i den sociale retfærdigheds navn.

Arbejdsstyrke: Arbejdsstyrken er den samlede betegnelse for alle de der kan og vil arbejde, uanset om de har et eller ej.

Asymmetrisk/ Symmetrisk stød: Ved Asymmetrisk stød forstås at der sker en økonomisk hændelse som ikke påvirker alle lande ens. Ved symmetrisk stød forstås at alle lande rammes nogenlunde ens af en økonomisk hændelse.

Automatiske budgetvirkninger: Er virkninger der automatisk sker i de offentlige finanser. Ved en økonomisk vækst vil den offentlige sektor få større indtægter i kraft af øgede skatteindbetalinger og afgifter. Samtidig sparer den offentlige sektor på udgifter til bl.a. arbejdsløse. En lavkonjunktur vil påvirke de offentlige budgetter på modsat måde. Der er altså tale om virkninger uden at der foretages ændringer i den økonomiske politik. Se automatiske stabilisatorer.

Automatiske stabilisatorer: Disse hænger tæt sammen med de automatiske budgetvirkninger. Ved en økonomisk vækst sker der større skatteindbetalinger, dermed opsuges noget af forbruget og nogle af skadevirkningerne ved den høje vækst bliver reduceret (inflation m.v.). Omvendt vil forbruget stige ved en lavkonjunktur, idet der bliver udbetalt overførselsindkomst til de arbejdsløse, og de forbruger dermed mere end det de ellers ville have gjort, hvilket forhåbentligt resulterer i en større vækst i økonomien. Stabilisatorerne er med til at stabilisere økonomien. Uden disse vil konjunktursvingningerne være meget større.

Avance: Det er det der tilfalder ejeren af en virksomhed til dækning af profit og forrentning af kapitalapparartet. 

Balancestørrelser: Er offentlig balance, ledighed, inflation og betalingsbalance. For at beskrive deres indbyrdes forhold tegner man dem ofte ind i den såkaldte diamant. Dette hænger sammen med kriterier for en god økonomi.

Beskæftigelse: Er et udtryk for alle dem, der har et arbejde.

Beskæftigelsesgraden og ikke-beskæftigelsesgraden: Beskæftigelsesgraden er den grad af arbejdsstyrken der er i beskæftigelse. Ikke-beskæftigelsesgaden er den del af arbejdsstyrken som ikke er beskæftigede. Beskæftigelsesgraden svinger med konjunkturerne. Hvis man skal se på ledigheden er det ligeså relevant at se på ikke-beskæftigelsesgraden. De ikke-beskæftigede er ikke nødvendigvis ledige, men kan være på efterløn, førtidspension og under uddannelse. BNP-vækst fører ikke automatisk til en høj beskæftigelsesgrad

Bestikkelsesteori: Er en teori der hænger sammen med væksten i de offentlige udgifter. Det går på den tyske økonom Wagner’s bestikkelsesteori fra det 19 århundrede, der forklarer at de offentlige udgifter vil vokse som følge af industrialiseringen. Vælgerne vil bruge en større del af deres indkomst (velfærd) til at sikre velfærdsydelser via deres politiske indflydelse (stemmeret).

Betalingsbalance: Betalingsbalancen består af to sæt poster: Betalingsbalancens løbende poster og betalingsbalancens kapitalposter. De løbende poster er der, hvor de danske salg til udlandet registreres. De løbende poster er opdelt i en række delbalancer som er: Varehandel, søtransport, rejser, øvrige varer og tjenester, EU, renter m.v., ensidige overførsler.

Kapitalposterne er der, hvor alle de registreringer der er foretaget på de løbende poster, er modsvaret. Hvis der er underskud på betalingsbalancen vil der opstå en udlandsgæld. Derfor er et af kriterierne for en god økonomi bl.a. balance på betalingsbalancen.

Betalingsmiddel: Penge er et vigtigt betalingsmiddel, men i en bytteøkonomi vil naturalier ligeledes være et betalingsmiddel, derfor kan tjenesteydelser også fungere som betalingsmiddel.

Betalingsvillighed: Er et udtryk for, hvor meget en person ønsker at betale for et givet produkt. Betalingsvillighedsgraden afhænger af udbuddet og antal varer der ønskes.

Billetgoder: Er noget flere forbrugere kan bruge samtidig. Etableringsudgifterne er som regel ret høje og derved kan der nemt komme monopoldannelser(DSB, Naturgas).

Blandingsøkonomi: Blandingsøkonomien er en blanding af politisk styring og markedsøkonomi.

BNP-vækst: Er væksten i BNP pr. indbygger i % og altid i forhold til det foregående år.

Boligmarkedet: Er der hvor man handler med boliger. Se også Markedet.

Brugerbetaling: Brugerbetaling er en anden måde at få penge ind på i stedet for at opkræve skatter og afgifter. Det ligger i sagens natur sådan at skatterne er et middel til at finansiere offentlige udgifter. Men en anden metode er også brugerbetaling på en række områder. Brugerbetaling indgår som andre indtægter i skatteregnskabet. Brugerbetaling knytter sig til begrebet offentlige goder.

BFI: Er:

Se også BNP. BFI er et godt redskab til at sammenligne forskellige brancher, men  er ikke godt til at sammenligne lande med, da det ikke er alle lande der opgør BFI.

BNI: Bruttonationalindkomsten udtrykker danskernes samlede indkomst. I nationalindkomsten korrigeres for renter til udlandet (netto), investeringer i udlandet og i DK samt løn til udenlandske statsborgere i DK og danske i udlandet

BNP: Bruttonationalproduktet er værdien af den samlede produktmængde minus råvarer og hjælpestoffer. BNP er brugt som et mål for et lands velstand pr. indbygger og bruges, med forbehold, til at måle landes indbyrdes velstand. Der er i BNP ikke taget højde for udenlandsgæld, så der kan nemt ligge et stort renteunderskud gemt her. Derudover er BNP’en opgjort i markedspriser, hvilket betyder at afgifter og subsidier er inkluderet i beregningen af BNP’en. Dette er misvisende fordi der er forskel på landenes afgifter og subsidier og derved kan et land (DK) komme til at fremstå med et meget højere BNP. Som konsekvens af dette har man lavet en BNP uden afgifter og subsidier, det hedder BFI. Relaterede emner: BFI, BNI og BNP i faste priser.

BNP i faste priser: Er den reelle BNP vækst. Når der beregnes BNP er der ikke taget højde for prisstigninger. Det gør man her. Det er baseret på en indeks beregning:

Bytteforhold: Udtrykker den måde et antal varer kan byttes på. ex 2 varer = 1 bytteforhold, 3 varer = 3 bytteforhold, 4 varer = 6 bytteforhold, 5 varer = 10 bytteforhold.

Bytteforholdet siger noget om hvad man kan få til gengæld for sin vare. Ex hvis man har en vare der koster X kroner og man gerne vil købe en vare der er billigere y er bytteforholdet x/y.

Bytteøkonomi: Er en økonomi, hvor man bytter naturalier, altså der indgår ikke penge i bytteforholdet. Ex en hest for to grise.

Bæredygtig vækst: Er et udtryk for at fremtidige generationer skal have mulighed for at få et velstandsniveau og livsgrundlag af mindst samme størrelse som den nuværende generation. Denne tanke har sit udspring i FN’s Brundtland-Rapport opkaldt efter den tidligere norske statsminister.

Civilisationernes sammenstød
Samuel P Huntington

 I1993 forudsagde Samuel P Huntington et ‘civilisa­tionernes sammenstød’.
De ord – som var over­skriften på en artikel – blev især efter 11. septem­ber 2001 et signalement af en ny verdensorden.

I artiklen “The Clash of Civilisations”, der oprindelig blev bragt i det amerikanske magasin Foreign Af­fairs, skrev han bl.a.:
”Det er min hypotese, at den grundlæggende kilde til konflikt i denne nye ver­den ikke vil være primært ideologisk eller primært økonomisk. De store delingslin­jer mellem menneskene og den dominerende kilde til konflikt vil være kulturel. Nationalstaterne vil fortsat være de mest magtfulde aktør i verdenspolitikken, men de vigtigste konflikter i denne politik vil opstå mellem nationer og grupper, der tilhører forskellige civilisationer.
Civi­lisationernes sammenstød vil dominere den globale politik. Brudlinjerne mellem civilisationerne vil blive fremtidens kamplinjer”.

11. september 2001
Når Huntingtons artikel fra 1993 er blevet ikoniseret som det første store bud på en fortælling om det 21. århund­rede hænger det sammen med, at den blev skrevet på et tidspunkt, hvor der var brug for en stor forklaring på, hvordan verden hang sammen.

Den kolde krig var slut, og det så ikke ud til, at der var mere at slås om. Først tab­te nazismen til kommunismen og den vestlige kapitalisme. Så tabte kommunis­men til kapitalismen, og da muren faldt i 1989, kunne Vesten ikke få armene ned.
Men mange var også forvirrede. For hvad nu? Man manglede et landkort for fremtiden. Det var det landkort, Samuel Huntington som den første ridsede op.

Sammen med Francis Fukujamas “End of History” havde Huntington det bedste bud på en ny stor fortælling. Også Fukujama erklærede, at kampen mellem ideologier­ne var forbi, men hvor han forudså en me­re fredelig fremtid, spåede Huntington, at det 21. århundredes krige ville blive ud­kæmpet mellem kulturer, religioner og civilisationer.

“Et eller andet sted i Mellemøsten vil et halvt dusin unge kunne være klædt i je­ans, drikke cola, lytte til rapmusik, og mens de bøjer sig mod Mekka, planlægger de, hvordan de skal sammensætte en bombe, så de kan springe et amerikansk fly i luften”, skrev Huntington.

Men det gjorde de unge mænd ikke. De erobrede tre fly. Det ene styrtede ned, det andet fløj ind i Pentagon, og det tredje fløj ind i World Trade Center.
Det skete 11. Sep­tember 2001.
Dagen efter var Hunting­ton verdens forende intellektuelle profet.

“Det var ikke, fordi nogen havde haft tid til at sætte sig ned og lave en grundig ana­lyse af, hvorvidt Huntingtons analyse kunne forklare 11. september. Det var, for­di verden pludselig stod og havde brug for at forstå noget, som var meget svært at få til at passe ind. Her var der en tolkningsmodel. der lignede det, vi stod i” lyder professor Ole Wævers forklaring.

Også siden har Huntington fået ret.

I den oprindelige artikel definerede han otte forskellige civilisationer.
Den vestlige, den confucianske, den japanske, den islamiske, den hinduistiske, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske og muligvis også en afrikansk civilisation.

I de forskellige civilisationer kan vi spise det samme, drikke det samme og lytte til den samme musik, men vi er grundlæggende forskellige.
Huntington advarede Vesten mod troen på egen ufejlbarlighed.
»I den nye verden med etni­ske konflikter og civilisationernes sammenstød lider den vestlige tro på vestens uni­verselle kultur af tre problemer:
Den er falsk;
den er umoralsk;
og den er farlig … «, skrev han.

Politiske iagttagere verden over mener, at det i høj grad har været den politik, USA’s præsident George W. Bush har ført.

SAMUEL P. HUNTINGTON (1927-2008)

Amerikansk politolog, født 18. april 1927 i New York og ph.d. fra Harvard University, hvor han arbejdede indtil 2007.
I sin første bog ‘Soldaten og stats­magten’ fra 1957 kredsede Huntington om civil kontrol af militæret, og bogen fik en skeptisk modtagelse – fulgt of gradvis accept – som har mødt mange of hans værker.
Han skrev siden en Lang række bøger og fungerede i perioder som rådgiver for den amerikanske regering i sikker­hedsspørgsmål.
Hans mest kendte værk om ‘civilisatio­nernes sammenstød” begyndte som en artikel i magasinet Foreign Affairs i 1993 og udkom tre år senere i udvidet bogform.
Hans seneste værk “Who are we?’ fra 2004 handler om indvandring og påstår, at den dårlige integration af latinameri­kanske immigranter kan dele USA i to.
Han døde 24. december i Massachu­setts.

Kilde: Politiken 30. December 2008

Catching-up: Er den effekt der opstår når vestlige lande investerer i nyindustrialiserede lande. Via datterselskaber, knowhow, samarbejde med videnskabsmænd og import af maskiner bliver denne viden tilført hurtigt til disse lande.

CO2 –afgift: Er en afgift der pålægges virksomheder for at skabe en foregangs effekt. Danmark og andre lande har ikke særlig stor indflydelse på den globale udledning af CO2 gasser (ca. ½%), men man indførte afgiften for at være det gode eksempel. Industrien og højrefløjspartier var imod denne afgift med henvisning til en svækket konkurrenceevne.

DAU, Drifts-anlægs-og udlånsoverskud: Et centralt begreb i det økonomiske aktivitets-niveau er DAU som fremkommer af følgende regnskab.

Et underskud på DAU medfører at staten er nødt til at låne sig ud af problemerne med salg af statsobligationer.

Deflation: Er hvis prisstigningerne er negative, altså at man kan få mere for sine penge. Modsatte begreb er inflation.

Demand: Engelsk for efterspørgsel bruges i udbud- og efterspørgselsgrafen.

Deregulering: Betyder at en stat udbyder de nationale (og andre) monopoler til fri konkurrence idet det er velstands truende at have for kraftige monopoler. De har en tendens til at prisfastsætte for højt, derved opstår der et velstandstab for brugerne. Tele-Danmark er et godt eksempel på deregulering.

Deskriptiv økonomi: I samfundsøkonomien skelnes mellem deskriptiv og normativ økonomi. Den deskriptive økonomis opgave er at beskrive, hvordan økonomien opfører sig og årsagerne hertil.

Det økonomiske kredsløb: Er pengenes kredsløb (Cash-flow)i en national økonomi. Det er samspillet mellem: Den offentlige sektor, husholdningerne, den finansielle sektor, virksomhederne og udlandet. Kredsløbet illustrerer, hvorledes pengene føres rundt i samfundet gennem investeringer, skatter, forbrug, lån og eksport/ import.

Devaluering: Devaluering af den nationale valuta er en forringelse af valutaens værdi i forhold til andre valutaer. En devaluering gør det dyrere at købe udenlandsk valuta. Det bevirker at konkurrenceevnen bliver forringet, da det betyder at det også bliver dyrere at importere. Det betyder også at der sker et reallønsfald fordi der er færre penge at købe for end før devalueringen. Prisen på danske varer i udlandet vil falde, men da import af ex halvfabrikata bliver dyrere vil priserne stige, der skabes et pres på lønnen og derfor også en inflations trussel. Hele denne effekt giver forventninger om en yderligere devaluering og yderligere inflations pres og tilliden til den pågældende valuta er væk. Det modsatte er en opskrivning: Se også valutapolitik.

Diamanten: Beskriver forholdet mellem den offentlige balance, ledigheden, inflationen og betalingsbalancen. Alle i %.

Diskontoen: Er Nationalbankens officielle rente. Diskontoen signalerer Nationalbankens ønskede justeringer på pengemarkedet. Dette begreb hænger sammen med renten.

Driftsøkonomi: Er de muligheder en virksomhed har for at forbedre indtjeningen og opnå målsætningen –det størst mulige overskud.

Dækningsbidrag, DB: Er den direkte fortjeneste en virksomhed får af et produkt når alle faktorer er iberegnet.

Da Vinci mysteriet
 roman af Dan Brown

Den franske kryptograf Sophie Neveu har ikke haft forbindelse med sin bedstefar i 20 år, da denne pludselig kontakter hende. Han er museumsdirektør på Louvre og har vigtige oplysninger.
Han når dog aldrig at meddele sig, inden han bliver dræbt for foden af sit yndlingsværk, da Vincis “Mona Lisa”.
De sidste minutter af sit liv bruger han på at efterlade nogle spor og koder, som kun hans barnebarn Sophie Neveu kan løse.
Bedstefaderen har båret på en stor hemmelighed i alle årene, som vil gå tabt, hvis han tager den med sig i graven.
Sophie bliver sammen med den amerikanske symbolforsker Robert Langdon rodet ind i jagten på en skat – en ældgammel hemmelighed – og får magtfulde kræfter imod sig.

Det bliver nu deres opgave at sikre hemmeligheden for eftertiden ved at undgå, at den falder i de forkerte hænder.
Kilde: www.litteratursiden.dk

Kritik
Dan Brown hævder selv, at bogen bygger på historiske kilder, men det afvises både af historikere og kristne. Men rigtig mange almindelige mennesker synes, at det er en både god og troværdig historie. “Det er en beklagelig vildledning, når forfatteren Dan Brown påstår, at hans bog Da Vinci Mysteriet er bygget på historiske fakta. Romanen hævder, at kristendommen er et bedrag og en organiseret sammensværgelse. Det er spændende og medrivende fortalt, men fri fantasi, der ikke bygger på noget, der bare minder om historisk research.

Fup eller fakta
Dan Browns The Da Vinci Code er en veldrejet spændingsroman, der præsenterer en omfattende sammensværgelsesteori og ikke mindst en alternativ teori om Kristus, om kristendom og om den katolske kirke:
Kristus var ikke Guds søn, men blot et stort menneske. Han opstod ikke fra de døde, men hans hustru Maria Magdalene flygtede med deres datter Sara til Frankrig, hvor Sara blev stammoder til den europæiske kongeslægt Merovingerne. Men denne viden er blevet undertrykt og forfulgt af den katolske kirke, fordi Maria står for den sande, oprindelige kristendom.
Det havde alt sammen været meget festligt – hvis ikke det havde været for den indledende side med overskiften Fakta, afsluttende med: “Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte.” Og Dan Brown hævder, at han har brugt et år på sin research af alle disse fakta.
Derfor er der læsere, der i dag overvejer, om de i virkeligheden har været ofre for en 2000 år gammel kirkelig sammensværgelse, der har bedraget dem og skjult den virkelige sandhed om Kristus.”
Kilde: jesusnet.dk

Nej, det er der ingen der hævder, men derfor kan de godt være sande beretninger, som er blevet overleveret mundtligt fra generation til generation, indtil de blev skrevet net.

Man siger “at tro kan flytte bjerge”! Tro kan i hvert fald skabe gode historier, som understøtter den religion, som man selv bekender sig til.

Den “påstand” er nok det tætteste man kommer på sandheden om kristendommen og Jesus liv.

Devaluering
Devaluering af den nationale valuta er en forringelse af valutaens værdi i forhold til andre valutaer. En devaluering gør det dyrere at købe udenlandsk valuta. Det bevirker at konkurrenceevnen bliver forringet, da det betyder at det også bliver dyrere at importere (købe varer og tjenesteydelser i udlandet). Det betyder også at der sker et reallønsfald fordi der er færre penge at købe for end før devalueringen. Prisen på danske varer i udlandet vil falde, men da import af ex halvfabrikata bliver dyrere vil priserne stige, der skabes et pres på lønnen og derfor også en inflations trussel. Hele denne effekt giver forventninger om en yderligere devaluering og yderligere inflations pres og tilliden til den pågældende valuta er væk. Det modsatte er en opskrivning: Se også valutapolitik.

Effektiv kronekurs: Er et sammenvejet index for, hvordan den danske krone ligger i forhold til vore samhandelspartnere. Hvis den danske effektive kronekurs er stigende betyder det at den klarer sig godt i forhold til de andre valutaer.

Effektivitetløns modeller: Er forklaringer der baseres på ideer om, hvordan man kan få de ansatte til at arbejde mere effektivt via lønstigninger.

Efterspørgsel: Efterspørgsel på en vare er et udtryk for, hvor mange der gerne vil have en vare. Efterspørgslen er en funktion af prisen. Efterspørgsel er betegnet ved bogstavet D for demand. Efterspørgslen stiger hvis prisen er høj og varen er svær at få fat på, og omvendt falder efterspørgslen hvis prisen er lav og der er meget af en given vare. Det perfekte forhold mellem efterspørgsel (D) og udbud (S) er derfor skæringspunktet midt på de to funktioner D og S, dette punkt bliver kaldt for P. (Se også udbud (S))

Efterspørgselskurve: Efterspørgselskurven for en vare er summen af den samlede efterspørgsel.

Eksogene variable: Indgår som variable i en ligning hvor man prøver at forudsige den økonomiske udvikling for en periode. (Se også Prognoser). De eksogene variable er de variable som er bestemt udefra: oliekriser eller momssatsen.(Se også endogene variable)

Ekspansiv finanspolitik : Se finanspolitik.

Ekspansiv pengepolitik: Se pengepolitik.

Eksport: Eksport er godt for landet. Det er salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet og bringer udenlandsk valuta til landet.

Eksternalitet: Er en aktivitet der ikke handles på markedet, men som påvirker andre som er på markedet.

Eksterne omkostninger: Er et produkt af eksternaliteter. Det kan være udsivninger af dioxiner fra landmandens mark der ødelægger et dambrug hvor der bliver opdrættet fisk til fødevare salg. Relateret emne: interne omkostninger.

Elastisk: Eller priselasticiteten udtrykker hældningen på efterspørgselskurven, hvis hældningen således er stejl er der ingen elasticitet, hvis hældningen er meget horisontal er der megen elasticitet.

Endogene variable: Er de variable der bestemmes indefra ex. BNI , endogene variable står i modsætning til eksogene variable.

Energieffektivitet: Den økonomiske vækst er baseret på teknologiske fremskridt der sparer på energiforbruget, der ved fås at energieffektiviteten forbedres.

Enhedsomkostninger: Er variable og er afgørende for hvordan udbudskurven ser ud på kort sigt. De totale omkostninger (faste + variable) bestemmer, hvordan kurven ser ud på lang sigt.

Derved bliver enhedsprisen lavere ved et større antal producerede enheder fordi de faste omkostninger forbliver faste.

Erhvervsfrekvens: Er udtryk for udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Ledigheden fremkommer når man trækker beskæftigelsesfrekvensen fra erhvervsfrekvensen. Man kan sige at der kom en større erhvervsfrekvens fordi kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 60’erne og 70’erne.

Erhvervspolitik: Tager sigte på at fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen, den er udbudsorienteret.

Erhvervspolitiske strategier: Indbefatter Picking-the-winners, innovationsstrategien og den liberale strategi.

Etisk regnskab: Ved Etisk regnskab forstås et regnskab der tager højde for interessenters forskellige interesser for virksomheden. Ex kan det være kunders miljøinteresser der tages højde for, og det etiske regnskab kan indgå i virksomhedens profil.

Euro: Den fælles europæiske møntfod.

Europæiske centralbank, Den: Bliver en politisk uafhængig institution hvor en stram finanspolitik er målsætningen for alle medlemslandene. Den europæiske centralbank ligger i Frankfurt.

Europæiske monetære system (EMS), Det: Er forgangs samarbejdet for ØMU’en idet den skulle være med til at sikre en overgang fra Det Fri Marked til den økonomiske union. Det er uvist om den har været en succes eller ej. EMS’en bevirkede dog at inflationsraten i de Europæiske lande nærmede sig hinanden.

Eksistentialisme
Det eksistentielle – det, som vedrører “eksistensen” – står i modsætning til de “ydre”, objektive forhold som materielle kår, social status o.s.v..
Et eksistentielt valg har betydning for hele individets fremtidige tilværelse.

Eksistentialisme, bruges ofte til at betegne en populær ideologi eller livsanskuelse, der bygger på eksistensfilosofien.
Begrebet er i meget høj grad præget af filosoffen, forfatteren og ”politikeren” Jean-Paul Sartre, der i 1946 udgav sit programskrift ”L’Existentialisme est un humanisme”.
Ifølge eksistentialismen er hvert enkelt menneske ansvarligt for hele resten af menneskeheden. Sartres påstand, at mennesket realiserer sig selv gennem sine handlinger, blev omsat i et konkret venstreorienteret politisk engagement.

Fra Paris bredte eksistentialismen sig til det meste af Europa og påvirkede forfattere, teater- og filmfolk, i en epoke præget af en fælles eksistentialistisk tidsånd.

Eksistentialisme
I 1946 udgav Jean Paul Sartres sit programskrift ”L’Existentialisme est un humanisme”.
I følge eksistentialismen er hvert enkelt menneske ansvarligt for hele resten af menneskeheden. Sartres påstand, at mennesket realiserer sig selv gennem sine handlinger, blev omsat i et konkret venstreorienteret politisk engagement.

Etik
Ordet betyder morallære. Men ofte sætter man lighedstegn mellem etik og moral.
Etiske valg og etiske problemer kan opstå i ethvert møde mellem mennesker. Derfor opfattes etik som et almenmenneskeligt emne.

Fagforeningsmodeller: Beskriver de tankegange der i fagforeningerne ligger til grund for forskellige dispositioner. Et eksempel på en sådan model kan være at vejen til en generel benefit for de fleste medlemmer kan koste jobbet for nogle af medlemmerne, og det derfor kan være rentabelt for fagforeningen at gennemtrumfe krav der kan koste arbejdspladser for de få. (Relaterede begreber: Insidere og outsidere.)

Faktorintensitet: Beskriver den faktor hvorved en produktion foregår. Ex. Ved Polen eksemplet, er 10 polske syersker i stand til at sy tilsammen 100 skjorter på en arbejdsdag. Denne produktion er arbejdskraftintensiv.

Faktorpriser: Er priserne fraregnet afgifter og subsidier. (Se også BFI).

Faktorudrustningsteorien:  Er en omformulering af De komparative fordele. Pointen er, at et land, der har rigeligt af en produktionsfaktor vil specialisere sig i produkter og tjenester hvor denne produktionsfaktor er stor.

Faldende grænsenytte:(Se også nytteværdi, mætningseffekt).Den enkelte forbruger vil sætte mindre og mindre pris på at få yderligere en enhed af en vare (ved køb af mange)Ex. Reklame: ’køb 10 NN og få 1 NN gratis’.

Faste kurser:(Se også flydende valutakurser, delvist flydende kurser og delvist faste kurser). Ved en fast valutakurs låses kursen fast på en valuta eller en kurv af valutaer, det betyder at en faldende efterspørgsel på danske varer i udlandet ikke vil ændre i kursen (som den ville i flydende kurs). Nationalbanken vil derfor blive nødt til at lave støtteopkøb af den danske krone for at forsvare kursen. I sidste ende vil valutareserven blive udtømt. Nøglebegreber er stram pengepolitik, indkomstpolitik og finanspolitik. Ved et fastkurssystem er der en større sammenhæng mellem den nationale økonomi- og konjunkturforløb. Fordelen er, at det er nemmere for firmaer at disponere ud i fremtiden, når man ved hvad kronekursen er.

Faste omkostninger:(se også variable omkostninger og totale omkostninger)Er udgifter som en virksomhed har uanset produktionsomfanget, det er udgifter til reklame, regnskab, salgsarbejde, produktudvikling, ledelsen, afskrivninger og omkostningerne til kapitalapparatet. Faste omkostninger er også startomkostninger, det er prisen for at starte en virksomhed med kapitalapparart osv.

Faste priser: Er det samme som priserne i et valgt basisår. Det er det samme som at finde index. For at finde de faste priser må man lave følgende beregning:

BNP i faste priser = (BNP i løbende priser/Prisindeks)*100.

Fastkurspolitik: Er når man ’binder’ kursen til en udenlandsk valuta. Ex. gik Schlüter regeringen i 1982 over til en fastkurspolitik, idet kronens værdi skulle holdes i forhold til D-marken. Formålet var at sikre en stabil lav inflation.

Fattigdomsfælde: Er en situation hvor en befolkningsgruppe ikke kan bryde ud af fattigdommen, fordi det ikke er muligt at uddanne sig, opretholde et godt helbred eller få råd til at flytte til et sted hvor der er jobs at få.

Finansiel sektor: Er banker osv. Den finansielle har især betydning på to måder. For det første har den stor betydning i det økonomiske kredsløb med forbindelser til husholdninger, virksomheder, udlandet og staten idet den låner penge ud og dermed er med til at forøge væksten. For det andet er den finansielle sektor et område i økonomien, der kan vise noget om, hvordan det går med økonomien i landet i forbindelse med politisk uro.

Finansielle institutioner: De vigtigste finansielle institutioner er: Pengeinstitutter, kreditforeninger, pensionskasser og Nationalbanken. Opgaven er først og fremmest at stille kapital til rådighed for erhvervslivet, husejere og staten.

Finanspolitik: Formålet er at regulere samfundsøkonomien ved hjælp af den offentlige sektors økonomi. Der skelnes mellem kontraktiv finanspolitik: ”stram finanspolitik” og ekspansiv finanspolitik hvor man øger de offentlige indtægter og/eller mindske de offentlige udgifter.

Kontraktiv finanspolitik medfører:

1. Dæmpet økonomisk aktivitet.
2. Lavere beskæftigelse.
3. Højere ledighed.
4. Betalingsbalancen forbedres.
5. Forbedring af de offentlige finanser.

Ekspansiv finanspolitik giver de modsatte effekter

Fine-tuning: Myndighederne finjusterer løbende ved at speede op hvis økonomien er i modvind, og bremse op hvis der er så meget fart på økonomien, at det vil gå galt. Det overordnede mål er, at økonomien skal have et næsten uforandret tempo.

se også monetarister

Flydende Kurser: Valuta kursen er en balancemekanisme i udvekslingen af varer mellem to lande. (se også Faste kurser).

Forbrugeren: Er i sagens natur den person der køber en vare eller på anden måde forbruger en tjeneste osv.

Forbrugeroverskud: Forbrugeroverskud er forbrugerens gevinst i en transaktion.

Forbrugskvote: Der skelnes mellem to former: Den gennemsnitlige forbrugskvote, der viser hvor meget det private forbrug udgør i pct. af den disponible indkomst. Og den marginale forbrugskvote, som viser, hvor stor en del af en ekstra tjent krone, der går til forbrug.

Fordelingsvirkninger: Er de virkninger på den økonomiske fordeling i samfundet som følger af økonomiske indgreb og udviklinger i den økonomiske udvikling. Der bruges økonomiske modeller til at forudsige udviklingen af fordelingsvirkningerne.

Forligsinstitution:
Er den institution som har til opgave at mægle mellem to parter i en fagforening vs. arbejdsgiver konflikt før der kommer en reel konflikt. Det er forligsformandens opgave at finde et mæglingsforslag der kan gå som et kompromis i denne konflikt.

Forskning og udvikling:
Resultatet af forskning og udvikling (F&U) er som regel nyere og bedre maskiner. Der skelnes mellem grundforskning og anvendt forskning.

Forsyningsbalancen: Er den basale konto i nationalregnskabet. Det er den konto der viser den samlede tilgang af varer og tjenester på den ene side og den samlede anvendelse på den anden side. Det drejer sig om følgende poster:

Anvendelse:                               Tilgang:

Det er således muligt at beregne BNP’en udfra denne model, ved at regne baglæns.

Forsørgerbyrden: Udtrykker hvor stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder der forsørges af familien eller det offentlige.

Fortrængning: Ved en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan virksomheder spekulere i at ansætte arbejdskraft der er under aktivering og dermed har ‘penge med’ fra det offentlige. Herved sker der en fortrængning af de ordinære arbejdspladser, som ikke er støttede. En anden fortrængning er inflationær fortrængning, der er en efterspørgselsstignng med deraf følgende produktions- og beskæftigelsesstigning, der kan give udslag i stigende lønninger og dermed stigende priser.

’Forureneren betaler’ princippet: Har bund i miljøafgifter og efterspørgsel. Staten pålægger virksomheder at betale en miljøafgift, der hvor det er nødvendigt. Denne afgift vil kunderne så betale i forhøjede priser på disse produkter. Tankegangen er at det er forbrugeren der efterspørger et produkt og derfor er det også rimeligt at det er forbrugeren der betaler.

Forureningskvote: Er et princip, hvor virksomheder kan købe sig til en kvote og dermed opnå tilladelse til at forurene så og så meget med et bestemt forurenende stof. Det er staten der sætter disse kvoter til salg på markedet, men virksomhederne kan selv indbyrdes købe og sælge forureningskvoter til hinanden, så der derved opstår et marked med udbud/efterspørgsel.

Friedman, Milton: Milton Friedman var den ledende økonom for den fløj der bliver kaldt monetaristerne. Monetaristerne var en udbrydergruppe af klassikerne. Dette er de to klassiske skoler indenfor moderne økonomisk teori.

Friktionsledighed: Er den gruppe af ledige der fremkommer ved oprettelse og nedlæggelse af jobs i erhvervslivet. De tæller med, idet de skal skifte branche eller geografisk område for at få et job.

Fuld kapacitetsudnyttelse: Er når man udnytter kapitalapparatet o.a. helt til grænsen af deres kapacitet.

Funktionel fordeling: Er den fordeling af de offentlige udgifter fordelt på forskellige poster. Den funktionelle fordeling er ideel til at se ændringer i udgifternes fordeling.

Fælles goder: Er varer eller tjenester som hele menneskeheden har adgang til. Forbruget af de fælles goder er helt individuelt og umuligt at udelukke folk fra, men overforbrug kan blive problematisk. Et naturskønt område er et eksempel på et fælles gode. De fælles goder er en af de 4 rene godetyper.

Relateret emne: Offentlige goder.

Fællesmarked: Romtraktaten af 1957 havde det mål at EU skulle blive et fællesmarked med fri bevægelighed for varer, kapital og tjenester mellem medlemslandene.

*

Filosofi
– at være filosof, at være filosofisk

En filosof er ganske enkelt et menneske der arbejder med filosofi.
Det er straks vanskeligere at forklare hvad filosofi er.
Filosofi er et begreb*. Det kommer af det græske ord philosophia, som betyder ærlighed til visdom.

I den græske oldtid betegnede begrebet filosofi videnskab(indhold) i bred(omfang) forstand.

Men Aristoteles begrænsede omfanget, så det blev en betegnelse for livskunst baseret på indsigt, der kunne føre til en lykkelig tilværelse.
Videnskaber som matematik, astronomi, fysik, biologi fik en selvstændig status, og blev senere udskilt som naturvidenskab.

Filosofi blev herefter forbehold ”spekulation over det værendes natur og tilværelsens problemer”. Filosofien blev ca. 1880 etableret som selvstændig videnskab.

I dag omfatter filosofi bl.a. erkendelsesteori, religion, etik, moral og metafysik – hvor man f.eks. arbejder med spørgsmål som: Hvad er bevidsthed? Kan liv forklares fysisk-kemisk? Har vi en fri vilje? Hvad er tid og rum? Hvordan bør staten og samfundet indrettes?

Ikke underligt, at mennesker med baggrund i naturvidenskab står undrende udenfor denne videnskab, hvor intet (eller næsten intet) kan måles eller vejes.

Fredløs
Fredløshed anvendtes som straf i en række europæiske lande, herunder de nordiske lande og Tyskland. På Island kaldtes en fredløs for skovmand eller skovgangsmand.

I Danmark var fredløshed på landskabslovenes tid i 1200-t. antagelig en relativt ny sanktion, som må ses som led i kongemagtens og kirkens bestræbelser for at håndhæve freden i samfundet. Fredløshed blev bragt i anvendelse over for grove retsbrud, fx drab på en sagesløs person, drab på en person på tinge eller i kirken, voldtægt eller forsætlig ildspåsættelse. Fredløshed kunne også anvendes som tvangsmiddel over for modvillige skyldnere.
Fredløshed medførte, at enhver kunne dræbe den fredløse uden at skulle bøde for det, og den fredløse kunne ikke længere være part i retsforhold, herunder optræde på tinge. Hans hustru blev betragtet som enke og hans børn som faderløse. Den fredløses faste ejendom, arvejord, tilfaldt hans arvinger, mens kongen havde krav på hans hovedlod i fælliget. Hvis fredløsheden skyldtes landsforræderi eller majestætsforbrydelse, var også arvejorden forbrudt til kongen.

Generelle ligevægtsmodeller: Er økonomiske modeller der har til formål at forudsige virkningen af strukturpolitiske indgreb på mikroniveau. Disse modeller er udover mikroorienterede også udbudsorienterede.

Gini-koefficient: Er et ulighedsindeks der viser indkomstfordelingen i et land. Tallet er i en %-sats, hvor 0% er  fuldstændig lighed og 100% er fuldstændig ulige fordeling af velstanden. Gini-koefficienten er således også et mål for, hvor meget af den samlede indkomstmasse der skal omfordeles, for at opnå en fuldstændig fordeling af et lands samlede indkomst.

Globalisering: Globaliseringen betyder at den internationale handel er øget, at der er mere samarbejde mellem virksomheder, at arbejdskraften er blevet mere mobil og at der er øgede internationale investeringer. Målestokken for globalisering er omfanget af handelen i forhold til landets BNP. Nøglebegrebet i globalisering er mobilitet. Forudsætningerne for globaliseringen er at informationer, varer og kapital bevæges hurtigt og sikkert over landegrænser. De øgede investeringer på tværs af landegrænser fører også til en hurtig spredning af teknologien. Dette forhold fører til øget konkurrence som fører til innovation og dermed øget produktivitet.

Globaliseringsstrategi: Er en strategi for, hvordan en virksomhed vælger at tage globaliseringsudfordringen op. I dette perspektiv tages der ofte hensyn til, hvordan virksomheden forholder sig til skattemæssige- og ansættelsesforhold i andre lande. Samt om der er andre produktions- og afsætningsforhold, der er afgørende for den enkelte virksomhed.

Gratisydelser: Betyder at den direkte pris på en ydelse er lig med 0. En stor del af de offentlige goder er såkaldte gratisydelser. Relaterede emner: brugerbetaling.

Grænser for vækst:  Er at der vil komme en naturlig begrænsning for væksten, primært pga. manglende råstoffer osv. Det er de såkaldte udtømmelige ressourcer (fossile brændstoffer). Denne tanke kom frem i begyndelsen af 1970’erne. Grundtanken er at jorden har en absolut størrelse (læs: rumfang) og at der naturligvis vil være en begrænsning på mængden af råstoffer. Relaterede emner: Vedvarende energikilder.

”Grøn BNP”: Da BNP ikke tager højde for forbruget af den naturlige ressourcebeholdning og forringelser af miljøstandarden, er der tale om, at man vil lave et grønt BNP som supplement for at få disse faktorer med i regnskabet. Det grønne nationalregnskab  er beskrivelsen af tilstrømningen af ressourcer til og fra naturen i forhold til den nationale økonomiske aktivet. Det er klart, at man kommer til at overvurdere værdien af BNP’en, hvis man ikke tager forbruget af disse ressourcer ind i betragtning. Men det kan være svært at prissætte visse skadelige virkninger af produktionen.

Grønt regnskab: I forlængelse af den øgede virksomheds- åbenhed overfor offentligheden (samfundet) er det blevet mere og mere almindeligt at lave såkaldte grønne regnskaber, der redegør for virksomhedens påvirkning af miljøet. 

Handelsbalacen: Er registreringen af import og eksport af fysiske goder opgjort i netto/ mio. kr.

Handelsmønstre: Som udgangspunkt har man altid ment at der var et klassisk handelsmønster mellem de industrivareproducerende I-lande og de råvareproducerende U-lande. Dette er ikke længere tilfældet. Det fremherskende samhandelsmønster foregår i dag primært mellem de industrialiserede lande. Man taler om den intraindustrielle handel. Det er fordelingen af handel mellem de 6 store handelsblokke Nordamerika, Mellem- og Sydamerika, EU, Mellem- og Østeuropa,  Asien og Afrika. I dette spil er det primært Afrika der bliver forbigået. Relateret emne: Intraindustriel handel.

Handlingsparametre: Er en given virksomheds opdeling af omkostninger (input) og afsætning (output). Det gælder for produktionen i virksomheden at skabe det størst mulige overskud af disse parametre.

Omkostninger (input) er: Prisen på rå- og hjælpevarer, løn, rente, afskrivning på maskiner og bygninger, offentlige tilskud, miljøregler og distributionsomkostninger.

Afsætning (output) er: Prisen på det færdige produkt, kvalitet, købekraft, konkurrence fra andre virksomheder, reklame, købernes behov, købernes holdning til produktet, afgifter til staten, offentlige reguleringer, valutakurs og emballage. 

HEIMDAL: Er en internationalt orienteret økonomisk model der er lavet til at konsekvensberegne på økonomiske politikker i EU. Der er indbygget en samlet importkvote på 7-8%, så man kan se, hvordan en ekspansiv finanspolitik koordineret i hele EU vil påvirke dette. Relaterede emner: Økonomisk model.

Heterogen vare: Langt de fleste varer er heterogene, idet der er svingende kvalitet på dette produkt og derfor kommer det ligeledes til at svinge i pris. Kaffe er et godt eksempel på en heterogen vare, man kan sige at det er det samme produkt, men prisen varierer efter kvaliteten. Relaterede emner: Homogen vare

Homo oeconomicus:”Det økonomiske menneske”. Dette er udgangspunktet for al økonomisk teori. Det bunder i at alle mennesker altid gør, hvad der er det ”rationelt rigtige”. Nu er det sådan at vi alle handler irrationelt fra tid til anden, men oftest handler vi alle overordnet rationelt.

Homogen vare: Er en vare der ikke varierer i kvalitet og kan sælges til den samme (høje) pris. En homogen vare er et ensartet produkt. Relaterede emner: Heterogen vare.

Horisontal integration: Er når virksomheder, som producerer den samme vare, indgår i en alliance på tværs af landegrænser. Relaterede emner: Vertikal integration.

Horisontal strategi: Er når en virksomhed har en nogenlunde ensartet produktion af den samme vare i flere lande på samme tid. Årsagen til dette er, at man derved er tættere på det lokale marked og derfor forstår de lokale distributionskanaler bedre. Relaterede emner: Vertikal strategi.

*

Hyperinflation: Er når en inflation er gået i selvsving. Ved en hyperinflation er pengenes værdi faldende i sådan en grad, at deres værdi falder fra dag til dag. Tyskland havde hyperinflation i mellemkrigstiden. Årsagerne til hyperinflation er at staten trykker stadigt flere penge, og dette får priserne til at eksplodere. Relateret emne: Inflation.

Højkonjunktur: Konjunkturer er et andet ord for svingninger i samfundets aktivitetsniveau og bliver målt i væksten i BNP. Hvis BNP er inde i en periode med høj vækst er der tale om et opsving og betegnes som højkonjunktur.  Relaterede emner: Lavkonjunktur, beskæftigelse,  beskæftigelsesgraden og produktiviteten.

Ikke-beskæftigelsesgraden: Se beskæftigelsesgraden.

Ikke-tariffære handelshindringer:Er handelshindringer, hvor told ikke indgår. Det dækker over importkvoter, frivillige eksportbegrænsninger, tekniske standarder (miljøhensyn), valutarestriktioner o.a. Der er et højt element af beskyttelse af hjemmemarkedet i de ikke-tariffære handelshindringer. Det kan være at et land ønsker at beskytte sin egen produktion af en vare der kan produceres i og importeres meget billigere fra ulande, men man  kan ex nægte at importere med henvisning til uetisk brug af børnearbejdskraft.

Importkvote udtrykker, hvor stor en andel af forbruget der går til importvarer. Den gennemsnitlige importkvote er et lands import taget i procent af landets BNP eller BFI. Den marginale importkvote viser, hvor stor del af en stigning i BFI, der går til import. Der er i DK en positiv sammenhæng mellem importen af varer og tjenester og den økonomiske aktivitet. Der er tale om en positiv marginal importkvote. Regnestykket ser sådan ud:

Marginal importkvote = Import af varer og tjenester/BNP.

Indre marked, Det:Er en idé om at fjerne alle handelsmæssige hindringer indenfor EU, for at fremme konkurrencen mellem medlemslandene og derved se et prisfald for forbrugerne i EU. Der er tale om tre slags handelshindringer:

1. Fysiske (grænser)
2. Tekninske (Ikke-tariffære handelshindringer)
3. Afgiftsmæssige (Tariffære handelshindringer)

*

Inflation: Er de årlige prisstigninger for en gruppe varer og tjenester. Det modsatte af en inflation er en deflation. Inflation betyder at pengenes værdi bliver mindre. I udlandet vil varerne blive dyrere, hvorfor virksomhederne i et land med høj inflation vil være tilbøjelig til at klare sig dårligere i konkurrencen med virksomheder i lande med en lavere inflation. Folk der kan have gavn af en høj inflation er de som skylder penge til banken, deres lån bliver mindre værd, omvendt er det for folk der har penge i banken. Inflationsprocenten hænger sammen med arbejdsløshedsprocenten. Dette er vist i Philipskurven.

Infrastruktur: Er transport, kommunikation og energiforsyning. Infrastruktur skal være til stede for at erhvervslivet kan fungere optimalt, det har i Danmark været tradition at det er det offentlige der etablerer infrastrukturen. Der er dog i de sidste par år sket en liberalisering af nogle dele af infrastrukturen, dette gælder lufttransport, el og telekommunikation.

Innovation: Kommer fra engelsk og betyder opfindsomhed og dækker over fornyelse af produkter og produktionsmetoder. Innovation er noget der bliver taget meget alvorligt i virksomheder i dag, fordi det er et begreb der knytter sig stærkt til vækst og konkurrence.

Innovationsstrategien: Er en del af erhvervspolitiske strategier og går ud på, at man via offentlig lovgivning støtter skabelsen af et erhvervsområde og derved håber på en afsmittende effekt i form af teknologiske vindinger. Denne effekt kaldes også for spin-off effekten.

Insider/ Outsider modeller: Insider/ outsider modellen går på at insiderne er den del af befolkningen der har et job, og som sidder godt fast i jobbet. Outsidere er dem der ikke har et job, eller som ikke sidder godt fast i deres job, og dermed er uden for reel indflydelse. Det er insiderne der dikterer reglerne fordi de er organiserede og er ’på’. Outsiderne bliver ikke tilgodeset fordi de netop ikke er med, de er ’ikke på’. Det er en teori om at insidernes magt holder outsiderne ude, netop i kraft af deres store indflydelse.

International arbejdsdeling: Er et udtryk for den arbejdsdeling der foregår på det globale niveau. Den vertikale arbejdsdeling er er eksempel på, hvorledes en del-produktion sendes videre til det næste land i handelsmønstret som halvfabrikata for der at blive færdigarbejdet. Denne proces er relativ ny i en global sammenhæng, før var det en national ting.

Internationalisering: Er etablering af datterselskaber (underselskaber af en virksomhed) i et andet land. Internationalisering er det sidste led i kæden frem mod en globalisering.

Interne omkostninger: Er de omkostninger som en virksomhed afholder i forbindelse med løn, råvarer og kapitalapparart osv. Relateret emne: Eksterne omkostninger.

Intraindustriel handel: Er den handel der er mellem i-landene indbyrdes. Relateret emne: Handelsmønstre.

Investeringer: Ved investeringer forstås de økonomiske kapitalbevægelser, der har til hensigt at give et afkast i renter eller et reelt kapitaludbytte over en periode. Derfor er investeringer stærkt forbundet med begrebet renter.

Indkomstfordeling
Er fordelingen af indkomst og formuerne i et samfund. Det anvendte værktøj er Lorenz-kurven. Lorenz-kurven består i, at man tager en population og opdeler den i 10-dele (grupper af 10%), den gruppe der har mindst værdi af det man vil undersøge rangeres først, således at den gruppe med størst værdi står sidst. Dermed vil man kunne se indkomstfordelingen for denne bestemte population.

Indkomstoverførsel
Betyder at der sker en overførsel af indkomst fra det offentlige til husholdningerne. Det overordnede sigte er at sikre en omfordeling af goderne. Man kan sige at indkomstoverførselserne har en forsikringsfunktion. Det grundlæggende argument er, at ingen skal lide under indkomstnedsættelse grundet en social begivenhed, som de ikke selv er herre over, det er selve hjørnestenen i velfærdsstaten.

Indkomstpolitik
Også kaldet lønpolitik.Indkomstpolitikken er en del af Makropolitikken. Den er et økonomisk instrument, men kan have strukturpolitiske effekter. Indkomstpolitik er et instrument der operer inden for lønninger og priser. Dertil er indkomstpolitik et instrument til at fastsætte løn- og prisstop, sådan at disse to kun får lov til at stige inden for fastsatte rammer. Man bruger indkomstpolitik som et supplement til devaluering for at hindre at devalueringen fører til forhøjet inflation. Indkomstpolitik, som en lønbegrænsning, har til formål at forbedre konkurrenceevnen via en øget indkomst for virksomhederne. Et lønstop i sig selv er et reallønsfald, idet produktionen fortsætter med at stige, og importerede varer stiger i pris efter en devaluering. Reelt er der tale om en omfordeling af goderne idet virksomhederne tjener på et lønstop. Derfor er det kun noget der benyttes ved stort underskud på betalingsbalancen og stor inflation. Et lønstop vil i denne forbindelse blive fulgt af et avancestop for at sikre udligningen. Indkomstpolitik er ikke så anvendt mere fordi den fastlåser løndannelsen og prisstigninger, det betyder reelt at markedskræfterne sættes ud af spil. Og denne situation er ikke ønskelig for nogen parter, fordi der er vilje, og muligheder, til at undgå disse begrænsninger. Lønstop kan overskrides ved bonusser, særlige personalegoder osv. Omvendt kan et prisstop overskrides ved en ændring af kvaliteten på et produkt og derved legitimere den forhøjede pris.

Interstellar sky
Eller interstellart stof findes i rummet mellem (inter) stjernerne (stella) i en galakse (et bundet system af stjerner i rummet).

Det interstellare stof – udgør 10-20% af Mælkevejssystemets samlede masse.

Ud over stof findes også kosmisk stråling og magnetfelter i rummet mellem stjernerne. Det interstellare stof består bl.a. af brint, helium, små støvkorn og muligvis komplekse forbindelser, fx C+. Tungere grundstoffer som Ca, Na og K optræder i gasform og i små støvkorn. Helium udgør ca. 25% af det interstellare stofs masse.

Jobløs vækst: Er et udtryk for en bekymring for at et opsving ikke medfører arbejdspladser. Dette grunden til, at virksomhederne er tilbageholdende med at investere i oplæring af ny arbejdskraft lige i starten af en periode med opsving. Denne forsinkelse svarer til omkring et halvt til et helt år. Omvendt er der i starten af en periode med tilbageslag ligeledes tilbageholdenhed med at fyre ansatte fordi de har en værdifuld erfaring og rutine, som man ikke er så meget for at komme af med.

Jobtræning: Indgår som et element i opkvalificeringsstrategien. Jobtræning er et kursus for outsidere, som mangler kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet.

*

Johannes Døberen
Johannes Døberen var en profetisk skikkelse, som i de første årtier efter Jesu fødsel optrådte i Judæa. Han var en streng forkynder af bod og omvendelse som menneskers mulighed for at forberede sig på Guds dom, straf og belønning i “Guds rige” når man døde og derfor stod overfor dommedag. Dåben skulle symbolisere omvendelsens ægthed og den døbtes nye renhed.
Man må formode, at den virkelige Johannes Døber har været en selvstændig profet.

*

Jesus fra Nazaret – mennesket – har formentlig været en karismatisk• vandreprædikant med et profetisk budskab om Guds rige.
Jesus forkyndelse fandt udtryk i en række fyndige udsagn, i lignelser• samt i hans omgang med mennesker ofte fra de laveste samfundsklasser.
Jesus mor hed Maria, hans far Josef. Han havde også søskende.

Måske udgik Jesus fra kredsen omkring Johannes Døberen•, en anden historisk skikkelse, hvis dåb han i hvert fald underkastede sig.
I løbet af sit virke samlede Jesus en skare disciple som også omfattede kvinder.
Efter en tid at have virket i Galilæa drog han til påskefest i Jerusalem, hvor han optrådte på en måde, så han kom i konflikt med de etablerede religiøse partier. Konflikten kulminerede, da han blev taget til fange af den jødiske øvrighed.

Begrebet Gud eller Messias var allerede kendt på Jesus tid men ikke forbundet med en bestemt religion eller forestilling.
At den kristne kirke senere skabte det dogme, at Jesus (mennesket) var en guddom, der sammen med Gud Fader og Helligånden udgjorde en treenighed skal forstås historisk.

Men alligevel er det sandsynligt, at Jesus under synedrieforhøret• ikke har afvist, at han var messias. For ham betød det, at hans gerning var det sande udtryk for Guds vilje.
Denne ”tilståelse” blev skæbnesvanger. Den jødiske øvrighed dømte Jesus for ”gudsbespottelse” og overgav ham til den romerske besættelsesmagt, der henrettede ham ved korsfæstelse.

Jesus skrev ikke selv noget om sit liv. De kilder, der er overleveret, er skabt af den menighed, der dannede sig efter Jesus død og bekendte sig til ham som den opstandne frelser.
Det er religiøse dokumenter, der skulle forkynde eller retfærdiggøre den kristne tro.
Man kan også betragte kilderne som historiske. I så fald oplyser de om de tidligste kristne menigheders religiøse bearbejdelse af overleveringerne om Jesus.

Mennesket Jesus blev født et sted mellem år 7 f.kr. og år 7e.kr. Altså 7 år før eller 7 år efter det år 0, som ellers regnes for hans fødselsår.
Jesus var omkring 30 år, da han trådte frem som forkynder. Der er også usikkerhed om hvor længe Jesus virkede. Men han var aktiv et sted mellem et og tre år.
Også tidspunktet for hans død er usikkert. Men han døde med sikkerhed under Pontius Pilatus, der var romersk statholder i Judæa• i årene 26-36.

*

Judæa
Judæa var den del af Palæstina i den israelitiske kongetid. Jerusalem var hovedstad i Judæa.

Kapitalapparat: Også kaldet real kapitalapparat. Er maskiner, hjælpemidler, transportmidler og bygninger. Kapitalapparatet indgår som en input – produktionsfaktor på linje med arbejdskraft og naturressourcer.

Kapitalbalancen:Er den post der viser de samlede nationale aktiver og passiver.

Kapitalbevægelser: Er de investeringer der foretages, hvor der er penge (kapital) involveret, over en distance. Kapitalbevægelser kan være nationale, men i højere grad ses det at der, som følge af globaliseringen, er sket et markant stigende antal kapitalbevægelser internationalt. Relaterede emner spekulation, valuta,

Kassereserve: Er den mængde af (fysiske) penge et pengeinstitut skal ligge inde med. Dette tal står i forhold til den mængde indlån, der er fortaget i banken. Denne regel er til for at sikre kunderne, at de altid kan komme ind i banken for at hæve deres opsparing.

Keynes, John Maynard: John Maynard Keynes, den kendte engelske økonom, der i 1930’erne undersøgte konjunkturudviklingen. Keynes var med som rådgiver ved fredsforhandlingerne, på engelsk side, efter de to store krige. Keynes modsatte sig de store erstatningskrav der blev gjort gældende overfor Tyskland efter 1.verdens-krig, hans argument var at de store erstatningskrav ville udhule tysk økonomi og medføre en krise. Dette er på mange måder en af grundene til at Keynes blev anset for en temmelig visionær herre. Keynes tanker blev meget anvendt indenfor økonomien fra ’50 og frem. Denne økonomiske tankegang bygger på at markedsmekanismerne skal have lidt hjælp af staten til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Denne orientering er blevet ’socialdemokratisk’ i den forstand at socialdemokratiske politikere har taget keynesianismen til sig. Det fundamentalt anderledes ved denne tankegang er at Keynes tog udgangspunkt i efterspørgslen. 

Keynes: Stabiliseringspolitik er nødvendig.

Keynes argumenterede for, at det er udsving i efterspørgsel på likvide midler, der skaber høj- og lavkonjunkturer. Keynes anbefalede, at man ved at føre en ekspansiv pengepolitik kunne udvide penge-mængden således, at det var muligt at dæmpe en konjunkturnedgang, ligesom det også ville  være muligt at afdæmpe en højkonjunktur ved at indskrænke pengemængden.  Det er den aktive brug af makropolitik, der er blevet kaldt for Keynesiansk. Fine-tuning er et begreb, hvor man regner med at kunne gå ind i økonomien og påvirke en enkelt faktor i økonomien.

Klassikerne: Klassiske modeller bygger på Adam Smith’s grundtanke om at markedsmekanismen fungerer fint uden hjælp. Markedet styres af den usynlige hånd, der skaber udbud hvor der er efterspørgsel osv. Den klassiske model bygger også på ligevægt og fleksibilitet. Denne model er mere ’borgerlig’ i sin politiske basis idet den er en del af den liberalistiske ideologiske forståelse.

Knappe ressourcer: Er når en ressource ikke er uendelig.

Kollektive goder: Er noget som alle i samfundet har adgang til. Det er ikke muligt at forhindre at nogle individer har muligheden for at nyde uden at yde, forsvar, brandvæsen og infrastruktur (herunder gadebelysning). De kollektive goder er en af 4 forskellige varer og tjenester der tilbydes i samfundet: de 4 rene gode typer. De kollektive goder har været nævnt som et forsvar for nødvendigheden af den offentlige sektor fordi udelukkelse er meget vanskelig. 

Kollektivt forbrug: Se også forsyningsbalancen.

Komparative fordele: Også kaldet Faktorudrustningsteorien, som belyser det forhold, at lande specialiserer sig i produktionen af netop den ressource de har nok af og det som de er bedst til at producere, dette varierer fra land til land. På denne måde vil disse lande eksportere disse produkter til lande som efterspørger dem. Af ressourcer kan nævnes arbejdskraftintensive produkter, kapitalintensive produkter osv.

Kompensationsgrad: Er den %-vise dækning af tidligere indkomst i form af dagpenge. Der er tale om en kategorisering udfra lav, gennemsnitlig og høj indkomst og om hvorvidt man er enlig og/ eller har børn.

Konjunkturcykler eller Konjunktursvingninger: Er forholdet mellem høj- og lavkonjunktur, der svinger mellem høj positiv fremgang til lav/ negativ fremgang på BNP’en. Der behøver ikke at være nogen reel grund til disse svingninger. De kan komme ’af sig selv’. Kendte verdensomspændende konjunkturnedgange i forrige århundrede:

1930’erne børskrak i NY. 1973 første oliekrise, 1979/80 anden oliekrise.

Konjunkturdæmpende effekter: Er tiltag som regeringen kan benytte sig af for at mindske konjunkturudsving disse er:

Under opsving:                                     Under tilbageslag:

Høje lønstigninger                                 Lave lønstigninger

Høje prisstigninger                                Lave prisstigninger

Renten stiger                                        Renten falder

Konjunkturledighed: Er den ledighed der fremkommer af en lavkonjunktur. Konjunkturledigheden ligger højere end den strukturelle ledighed, og vil oftest forsvinde igen med en vækst og opsving i økonomien. Der er også politiske instrumenter at bruge imod denne form for ledighed ex ekspansiv makropolitik.

Konsekvensberegninger: Er en kalkulation på konsekvensen af implementeringen af økonomiske værktøjer. Dette kan gøres på papiret eller i computermodeller. Blandt de kendteste er SMEC, ADAM og HEIMDAL

Kontraktiv finanspolitik: Se finanspolitik.

Kontraktiv pengepolitik: Se pengepolitik.

Konvergenskrav: Er de krav der stilles til de enkelte medlemslande i EU, der skal være med i ØMU’en. Uden at komme nærmere ind på tal er der tale om flg. krav: Der skal være lav inflation, god styr på de offentlige finanser/lille offentlig gældsætning og der skal opretholdes et stabilt prisniveau.

Koordinationsproblemer: Er problemer der kan opstå i en kompleks markedsøkonomi, hvor alle spillere på markedet er bundet sammen. Derfor er det afgørende, hvad de foretager sig som en helhed. I denne forbindelse kan man se på Keynes opsparingsparadoks som går ud på at: Hvis alle på samme tid ønsker at spare penge op skaber det en ophobning af likvide midler i det økonomiske kredsløb, dette medfører at produktiviteten bliver nedsat. Dermed bliver lønningerne sat ned og så er der ingen grund (eller grundlag) til at spare op.

Korte rente, Den: Er defineret som renten på statsobligationer med en løbetid på under 2 år. Relateret emne: Lange rente, Den.

Kreditmultiplikator: Er det forhold, at virksomheder og private låner penge i pengeinstitutter, dermed banes vejen for nye indlån, der igen skaber nye udlån.

Kvantitetsligningen:Er baggrunden for den ”klassiske” monetaristiske tankegang. Den udtrykker at en stigning i pengemængden vil, på sigt, resultere i forhøjede lønninger og/ eller priser. Hvis økonomien befinder sig i denne tilstand af ’ligevægt’ (se også monetarismen) siger man at økonomien befinder sig i en klassisk tilstand. Når økonomien er i denne tilstand er det en dårlig ide at udvide pengemængden.

Købekraftsparitet: Valutakursen skal afspejle købekraften i de enkelte lande, forstået sådan at man kan se hvad købekraften er i det enkelte land. Altså hvad man kan få for det, der svarer til en USD omregnet til det aktuelle lands valuta. Dermed kan man sige at det er et forsøg på at lure, hvilke faktorer der på lang sigt fastsætter valutakursen. Til dette har man BIC MAC indekset. Ideen er at en BIC MAC er ens i alle lande, derfor er det rimeligt at se på hvor meget en BIC MAC koster i det enkelte land omregnet til USD. Dette forhold afspejler netop købekraften.

*

Karismatisk
Et menneske med en særlig kraft eller udstråling, der opleves at udgå fra visse dragende skikkelser, og som gør, at de formår at samle og lede større menneskegrupper alene ved deres personligheds emotionelle appel og overbevisende styrke.
Mange vil være tilbøjelige til at tillægge den karismatiske person helt urealistiske evner og egenskaber. I kristen sammenhæng forbinder man tungetale, profeti og helbredelse vha. håndspålæggelse med karismatiske personer.

Konkurrenceevne
Er et udtryk for et lands evne til at konkurrere internationalt med andre landes virksomheder. Et af de vigtigste parametre i konkurrenceevnen er omkostningsniveauet.
Bag denne parameter gemmer der sig nemlig begreber som lønniveauet (lønkonkurrenceevnen), renten, produktiviteten og valutakursen.
Men der er andre faktorer, der er vigtige for konkurrenceevnen. Disse går på de enkelte produkters attraktive værdi og kvaliteten. Med de hurtigt skiftende markedsforhold stiller det krav til virksomhedernes ledelser om at være opmærksomme og fleksible.

*
Kileskrift
Den babylonisk oldtidsskrift ca. 3200 f.Kr.-ca. 80 e.Kr., kaldes for kileskrift, fordi tegnene er sammensat af kileformede streger.

Kileskrift blev opfundet som en ren billedskrift, hvor hvert tegn både betød det, det forestillede, men også dækkede over beslægtede begreber. F.eks. betød billedtegnet for Solen også ‘dag’ og ‘hvid’.
Tegnene blev hurtigt til abstrakte figurer, idet skriften næsten altid blev skrevet på tavler af fugtigt ler, hvor det ikke er let at tegne buede linier. Hvert tegn fremtrådte derfor snart som karakteristiske kileformede, lige streger, der blev prentet gruppevis i det fugtige ler med en bambusgriffel.

Lertavlerne med kileskrift er fundet i hundredtusindvis i ruinerne af de gamle babyloniske byer og andre steder i hele Nærorienten.

Der er uenighed om hvorvidt kileskriften og den omtrent samtidige egyptiske hieroglyfskrift har forbindelse med hinanden.

*

Kopernikus

Kopernikus studerede ved flere universiteter. Grundfag i Kraków 1491-95, kirkelig jura i Bologna 1496-1500 og medicin i Padova 1501-03.
Ved universitetet i Ferrara sluttede han sine studier med en doktorgrad i kirkeret.

Allerede mens han studerede i Kraków, havde Kopernikus fået interesse for astronomi der dengang var grundfag på de allerfleste universiteter.

Kopernikus’ hovedværk – som han i lang tid vægrede sig ved at udgive – var hans teori om Universets opbygning: Solen bevæger sig ikke rundt om den ubevægelige Jord, tværtimod er Solen Universets faste midtpunkt, hvorom planeterne drejer.

Jorden er en planet i et årligt kredsløb om Solen og i daglig rotation om sin akse, hævdede Kopernikus.
Den opfattelse var allerede blevet fremført i oldtiden af bl.a. Aristarchos fra Samos, men det var Kopernikus’ arbejde, som tvang astronomerne til at tage den idé alvorligt. Det var dog først mod slutningen af 1600-t. at Kopernikus’ kosmologi vandt almindelig anerkendelse.

Kopernikus astronomiske arbejde blev fortsat på vidt forskellig måde af Tycho Brahe, Kepler, Galilei og Newton.

 

Lignelse
Fortælling, der illustrerer et moralsk forhold gennem billeder fra dagliglivet.

– Alle de gode historier om Jesus, som især bør elsker at få fortalt i skolen.

Laffer-kurven: Udtrykker forholdet mellem skattetrykket (på x-aksen) og skatteindtægter (y-aksen). Det forholder sig således, at hvis skattetrykket er for lavt vil skatteindtægterne også være lave. Hvis skattetrykket er for højt vil skatteindtægterne begynde at falde. Dette hænger sammen med forholdet mellem det høje skattetryk og incitamentet til en række faktorer reduceres:

1. At søge beskæftigelse – hvorfor når man blot skal betale skat.
2. At arbejde i mange timer –er fritiden mere værd ?
3. At arbejde hvidt –sorte knaster er dejlige!
4. At etablere en virksomhed –hvorfor ekstra skatter!
5. Uddannelse og kompetenceopbygning.
6. Faglig mobilitet
7. Geografisk mobilitet.

Denne negative sammenhæng mellem høje skatter og økonomisk aktivitetsniveau er et hovedargument indenfor den økonomiske skole der hedder udbudssideøkonomien.

Lagerinvesteringer: Er den del af produktionen der bruges til at udvide lageret med. De er gerne små men kan have en indflydelse på de årlige ændringer i BNP’en fordi de svinger fra år til år.

”Lassez-faire”: Er den uforbeholdne tro på markedsøkonomien. Det er den traditionelle liberalistiske grundholdning, og bygger på en blind tillid til at den usynlige hånd sørger for balance på markedet. Denne holdning var fremherskende da Keynes fremsatte sine ideer. Holdningen til staten i denne sammenhæng er naturligvis ”hands-off”, det betyder ingen makropolitiske tiltag fra statens side.

Lange rente, Den: Er defineret som renten på statsobligationer med en løbetid på 10 år. Relateret emne: Korte rente, Den.

Langtidsledige: Eller langvarigt ledige. Er betegnelsen for alle ledige der har en ledighedsgrad på over 80%. Dette er at betragte som guidelines, for der er ingen fast definition på dette begreb.

Lavkonjunktur: Se også højkonjunktur.  Konjunkturer hænger sammen med BNP-vækst. Hvis væksten i BNP er inde i en lav periode er der tale om et tilbageslag. Relaterede emner: Højkonjunktur beskæftigelse,  beskæftigelsesgraden og produktiviteten.

”learning-by-doing”: Eller job-træning. Job-træningen skal ses som et led i at forbedre produktiviteten. Desto større erfaring de beskæftigede får desto mere effektivt arbejder de.

Ledighed: Er forskellen mellem de beskæftigede og arbejdsstyrken. Man skelner mellem frivilligt ledige og ufrivilligt ledige. De frivilligt er den del af de ledige der ikke ønsker at arbejde men kun at modtage overførselsindkomster. De ufrivilligt ledige er den del, der ikke ønsker at være arbejdsløse men er det.  

Ledighedsgrad: Er en opdeling af, hvor lang tid af året de ledige er uden arbejde. Hvis man er uden arbejde 80% af året eller mere bliver man kaldt for langtidsledig.

Liberalisering: Er den politiske proces der blev påbegyndt efter Anden Verdenskrig. Kort fortalt er det opblødning af protektionismen og de handels-barrierer der følger med denne. Derfor samles man i store økonomiske organisationer, der har til formål at gøre global samhandel lettere. Der kan være tale om WTO (World Trade Organization), IMF (International Monetary Foundation) OECD (Organization for Economic Coorperation and Development).

Liberaliseringen fører til øget globalisering.

Likvide midler: Er kontanter dvs. når man har rede penge, fysisk, ved hånden. Hvis man ’lige skal i banken’ er man ikke lige så likvid som den der kan hive en tusse op af lommen.

Lucas, Robert: Er den mest fremtrædende blandt Nyklassikerne. Lucas argumenterede, at aktiv penge- og finanspolitik principielt kun gør mere skade end gavn. Han sagde også at priserne i en lavkonjunktur vil være lidt stive ved et økonomisk stød, fordi virksomhedsejerne ikke ved om der er en reel lavkonjunktur eller blot uregelmæssighed. Han mente også at konjunkturudsving alene skyldtes den årsag, at de økonomiske spillere blev forvirret af et eller andet, og at dette (og kun dette) forsagede konjunkturudsving. Men disse udsving ville rette sig så snart alle arbejdsmarkedets parter fandt ’deres pladser’ i denne nye situation.

Løbende priser: Er det samme som årets priser. Dvs. at der ikke er kalkuleret med inflation. Relaterede emner: BNP, Faste priser, prisindeks.

Lønafsmitning: Er en proces der kommer af, at andre brancher gerne vil have en lønstigning, hvis en branche får en sådan lønstigning. Oftest er det forhandlinger mellem DI (Dansk Industri som er arbejdsgiverne) og CO-industri(som er lønarbejderne) der lægger linjen, hvorefter de andre parter følger efter. På dette grundlag har decentraliseringen på sin vis spillet fallit.

Lønkonkurrenceevnen: Indenfor visse brancher er lønnen den største udgiftsfaktor og der er derfor fokus på lønnen  som udtryk for konkurrenceevnen. Hvis lønudviklingen korrigeres i forhold til valutakurserne kan man sammenligne lønniveauet med andre lande, og det er det som Det Økonomiske Råd traditionelt bruger for at måle Danmarks internationale konkurrenceevne.

Lønpolitik: Er når man benytter indkomstpolitik til at begrænse lønstigninger for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og indtjening. Regeringen kan

komme med et dekret om anvendelse af lønpolitik, af og til efter aftale med arbejdsmarkedets parter. Førhen (70’erne og 80’erne) brugte man den såkaldte solidariske lønpolitik, med henblik på at de lavtlønnede skulle stige %vis lige så meget i løn som de højtlønnede. Det er man holdt op med nu.

Lønpræmie: Er når lønnen for den samlede arbejdsindsats er højere i en branche end i en anden. Relateret emne: Motivationsløn.

Lønspredningsstrategien: Eller lavtlønsstrategien. Er når man søger at konkurrere på lønnen, og ønsker flere udenlandske investeringer fordi man har en meget lav mindsteløn. Resultatet er at man opnår en polarisering i løndannelsen på arbejdsmarkedet. Der er, som følge af denne strategi, som er blevet brugt i USA og England, opstået en stor gruppe af ”Working poor” som er udtryk for arbejdere, der ikke kan opretholde en gennemsnitlig levestandard ved lønnet arbejde.

Lønstop: Er et af de instrumenter under indkomstpolitikken som regeringen kan benytte som en del af  lønpolitikken. Lønstop er temmelig upopulært, fordi det bevirker et realløns-fald. Lønstop  anvendes derfor kun sammen med avancestigninger i det tilfælde, der er et stort underskud på betalingsbalancen.

Lånefinansiering: Er når staten udsteder obligationer for at finansiere underskud. Obligationerne opkøbes af investorer (pensionskasser, banker og private.).Lånefinansiering fører til:

1. Stigende statsgæld.
2. Øgede rentebetalinger
3. Det er belastende for de offentlig finanser.

Multinationale selskaber: Er virksomheder der er aktive i flere lande gennem investeringer i udlandet. Et multinationalt selskab har ét moderselskab med datterselskaber i ét eller flere  lande. Det er moderselskabet der dikterer dispositionerne i datterselskaberne. Multinationale virksomheder er centrale aktører i den globaliserede økonomi.

Makropolitik: Er et økonomisk instrument, der på mellemlang- og lang sigt (op til omkring 5 år) har til formål at sikre at økonomien ikke kommer ud i for voldsomme konjunkturudsving. Under makropolitik er der en række makropolitiske virkemidler:

1. Finanspolitik
2. Pengepolitik
3. Valutapolitik
4. Indkomstpolitik

Makroteori: Eller Makroøkonomisk teori. Er de økonomiske teorier på det makropolitiske plan, der er fremsat af de forskellige økonomiske skoler. Læs mere om dette under skolerne og deres ophavs mænd/ fremtrædende økonomer:

1. Klassikerne, Adam Smith.
2. Keynesianerne, John Maynard Keynes.
3. Monetaristerne, Milton Friedman.
4. Nyklassikerne, Robert Lucas.
5. Nykeynesianerne, økonomer af forskellige observanser.

Makroøkonomi: Er beskrivelsen af de store sammenhænge og fænomener i økonomien. Makroøkonomi ser på økonomien fra toppen af samfundet som helhed, og tager udgangspunkt i faktiske størrelser som forbrug, investeringer og konjunkturcykler. Modsætningen til makroøkonomi er mikroøkonomi.

Marginale importkvote: Se Importkvote for forklaring.

Marginalisering: Er den del af arbejdsstyrken der i lange perioder har problemer med at fastholde deres position på arbejdsmarkedet, man kalder dem for marginaliserede. Disse personer står i modsætning til den del af arbejdsstyrken, som kaldes for kernearbejdsstyrken og udgør  de ca. 50-60% af en generation der aldrig bliver ramt af arbejdsløshed.

Marginalskat: Er skat betalt af den sidst tjente krone. I de seneste skattereformer har man tilstræbt at sænke marginalskatten for at folk skal få mere lyst til at yde en ekstra arbejdsindsats (incitamentet bliver større – siger man).

Ex på marginalskatteberegning: En indkomst stiger med 30.000 om året fra 400.000 til 430.000. Skattebetalingen stiger så fra 180.000 til 200.000. På den måde stiger marginalskatten til 66,6%.

Mark-up: Eller avance. Er det en virksomhedsejer tjener efter fraregning af diverse udgifter. I nogle tilfælde indgår ejerens udgifter til forrentning af kapitalapparatet.

Marked: Er når der er et begrænset antal varer og derpå opstår et marked, hvor disse varer prissættes og handles.

Markedsligevægt: Er når udbudet er ligeså stort som efterspørgslen.  

Markedspriser: Er det en vare koster på markedet, når afgifter til staten også er medregnet (moms og miljøafgifter). Relaterede emner: BNP, BFI.

Markedssvigt: Er når det frie marked ikke kan foretage en effektiv fordeling (allokering) af ressourcerne.

Meritgode: Er et gode, hvor det politisk er besluttet, at forbruget af godet skal være større (positivt meritgode) eller mindre (negativt meritgode) end ved et frit forbrugsvalg. Forskellige former for kultur (tilskud til teater, opera m.v.) og sundhedsbehandling er eksempler på meritgoder.

Mikroteori: Mikroteorien tager fat på økonomien fra bunden. Hvordan økonomien er skruet sammen for husholdningerne og virksomhederne. Mikroteori er derfor mere rettet mod de ”små” forhold i modsætning til makroteorien.

Mikroøkonomi: Er den økonomi som mikroteorien beskæftiger sig med

Miljøafgifter: Bunder i OECD’s  ‘Forureneren betaler’ princip, der bygger på forholdet mellem virksomhederne og forbrugeren. Forbrugeren efterspørger en vare og fremstillingen af denne vare er årsagen til forurening. Derfor pålægges virksomhederne en miljøafgift, der får varens pris til at stige og dermed bliver det forbrugeren der betaler for de miljøbelastninger produktionen af varen medfører (det er derfor vi betaler en formue for en plasticpose i Fakta). I Danmark føres noget af provenuet fra miljøafgifterne tilbage til virksomhederne, for at forhindre de negative effekter afgifterne kan have på konkurrenceevnen.

Miljøøkonomi: Er den del af økonomien, der beskæftiger sig med naturen og den vægtning af for/imod argumenter der er i miljø vs. økonomi problematikken. Der skelnes mellem ’økonomer’ og ’økologer’. De to forhold der gør sig gældende i dette spil er:

1. Forureningstruslen. Økonomer mener at de teknologiske fremskridt vil kunne rette op på miljøproblemer. Økologen mener at naturen er en skrøbelig størrelse og at man ikke skal gøre sig til herre over naturen. Derudover er økologen skeptisk over for at de smarte tekniske metoder blot kan føre til, at man flytter problemerne.
2. Menneskets forhold til naturen. Økonomer anerkender, at der er et problem, men at man kan løse dette vha. miljøafgifter og lignende. Økologen ser markedsøkonomien som årsagen til miljøproblemerne, og økologer er derfor ofte imod økonomisk vækst, fordi det fører til øget forbrug og dermed øgede miljøtrusler.

Miljøproblemer: Opdeles i tre niveauer:

1. De lokale. Som er de problemer der gør sig gældende indenfor et enkelt lands grænser.
2. De regionale. Som er miljøproblemer, der afhængigt af de geografiske forhold, påvirker flere lande.
3. De globale. Som er de problemer, der påvirker hele verden.

Miljøproblemerne bliver måske forværret af globaliseringen, fordi virksomhederne flytter derhen, hvor der ikke er strenge miljømæssige krav og miljøafgifter.

For en detaljeret beskrivelse af hvilke stoffer der gør sig gældende i de tre niveauer se side 162.

Mindstelønssystem: Er en overenskomstmæssig sammenlægning af minimallønsystemet og normallønsystemet inden for byggesektoren (BAT-kartellet), industrien (CO-kartellet) og de private service- erhverv. Der forhandles løn i to trin: Stigninger i mindstelønnen fastsættes centralt inden for de enkelte brancher og senere forhandles der decentralt på de enkelte arbejdspladser.

Minimalløssystemet: Inden for LO-området skelnes mellem minimallønsystemet og normallønsystemet. Minimallønsystemet er en central fastsættelse af den absolut mindste løn der skal gives for et stykke arbejde. Det er op til den enkelte arbejdstager/-giver at forhandle en yderligere forhøjelse af lønnen i form af tillæg osv. Dette er decentrale lønforhandlinger.

Minimalpris: Er sammen med prisgarantiordningerne den mindstepris, som man betaler landmænd for produkter. Ordningerne har til formål at beskytte EU’s landbrug og stabilisere landbrugserhvervets indkomst. 50% af landmændenes indkomster betales af prisgarantiordningerne eller tilskud. Halvdelen af EU’s udgifter går til landbruget. Konsekvensen er blandt andet at udbudet af landbrugsvarer og dermed også landbrugets produktion, bliver større end det ellers ville have været (hvilket tidligere medførte overskudslagre).

Mismatchproblemer: Er det misforhold der er mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraften for de forskellige uddannelsesgrupper. Her sondres i forholdet mellem ledige og beskæftigede og deres uddannelse. Man deler de uddannede op i 5 grupper:

1. Kun grundskole.
2. Erhvervsfaglig uddannelse.
3. Kort videregående uddannelse.
4. Mellemlang videregående uddannelse.
5. Lang videregående uddannelse.

Mismatchproblemer opstår når der er efterspørgsel på højt uddannede under en lavkonjunktur. Dette mismatchforhold er derfor i fokus for arbejdsmarkedspolitikken.

Monetarister Milton Friedman: Er en skole af økonomer der fokuserer på betydningen af penge. Monetarister kom frem i starten af 70’erne da den økonomiske udvikling begyndte at vise tegn til inflation. Monetarister argumenterer imod at der bruges aktiv makropolitik til stabilisering af økonomien, fordi det ville føre til øget inflation. Midlet til at hindre den stigende inflation skulle være stram penge- og finanspolitik. Milton Friedman, monetaristernes fortaler, mente ikke at ‘fine-tuning’ var mulig fordi det tager tid at forstå konjunktursituationen og det tager tid at beslutte sig for, hvilken økonomisk politik der så skal føres. Og så tager det tid før det nye indgreb får effekt –til den tid er toget kørt. Se også ’Fine-tuning’ og Friedman, Milton.

Monetære kredsløb: Også kaldet det økonomiske kredsløb. Det er det økonomiske forhold, der er i samfundet mellem den offentlige sektor, husholdningerne, udlandet, virksomhederne og den finansielle sektor. Man bruger også betegnelsen ’Cash-flow’ fordi det monetære kredsløb viser, hvorledes pengene flyder rundt i samfundet mellem de fem hovedgrupperinger. De penge, der findes i det økonomiske kredsløb løber hele tiden rundt dér. Der er nogle penge der forsvinder ud af systemet (import) men der kommer også penge ind i systemet (eksport), og så trykker Nationalbanken jo penge fra tid til anden.

Motivationsløn: Er når en virksomhed giver højere løn for at motivere ansatte til at 1. yde en ekstra indsats de såkaldte effektivitetsløns modeller eller 2. tiltrække arbejdskraft for at styrke deres konkurrenceevne.

Multiplikator: Er en økonomisk ændring, der fører til en række selvforstærkende hændelser i det økonomiske kredsløb. Den indledende effekt får en række afledte effekter og bliver dermed forstørret, deraf udtrykket multiplikator. Relateret emne: Monetær kredsløb.

Mætningseffekt: Er når en kunde ikke længere har behov for en vare ex ”køb 10 is og få den sidste gratis!”. Hvis man kun har behov for 3 is kan det være et fedt at få den 11. is gratis, hvad skal man med den. Mætningseffekten indtræder når en vare har en dalende nytteværdi og betalingsvilligheden falder. Se også faldende grænsenytte og Nytteværdi.

Nationalregnskabet: Er nationens ”husholdningsregnskab”. Forvaltningen af dette regnskab er lagt i hænderne på de politikere der er sat til at skabe og få vedtaget finansloven. Finansloven udarbejdes af regeringen og vedtages i folketinget. Derfor er der altid meget snak om finansloven i medierne fordi regeringens politiske forvaltning af nationaløkonomien er afgørende for samfundets økonomiske situation. For nationalregnskabet er BNP
og dermed værditilvæksten vigtige begreber.

Velstandsmål som knytter sig til nationaløkonomien:

BNP                           Bruttonationalprodukt

BFI                             Bruttofaktorindkomsten

NNP                           Nettonationalproduktion

NNI                            Nettonationalindkomsten

Grønt BNP.

Brutto og Netto betegnelserne i nationalregnskabet refererer til om afskrivninger er trukket fra eller ej.

Se mere om disse under deres respektive afsnit.

Naturlig ledighed: Begrebet hænger sammen med den idé der ligger til grund for Philipskurven, nemlig at når arbejdsløsheden er nede på et bestemt niveau vil det påvirke inflationen i en opadgående retning. Den naturlige arbejdsløshed er det niveau for ledigheden eller balancepunkt, hvor der ikke opstår inflation. Det er der, hvor der er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft og i økonomien som helhed. Den naturlige ledighed vil omfatte den strukturelle arbejdsløshed. Naturlig ledighed er et centralt begreb hos nyklassikerne og hos monetaristerne.

Naturressourcer: Er de ressourcer der findes i naturen (energi, metaller, landbrugsvarer, fisk og vind (find selv på flere), disse indgår i produktionsfaktorerne sammen med arbejdskraft og kapitalapparat. Naturressourcerne indgår som et væsentligt led i diskussionen om et grønt BNP. Nogle af naturressourcerne reproducerer sig selv (landbrug osv.), andre er bestandige (vind og vand) og nogle er begrænsede (fossile brændstoffer).

Nettoinvesteringer: Er en af faktorerne bag økonomisk vækst.

Nettonationalindkomst (NNI): Udtrykker hvad den samlede danske befolkning har til rådighed til forbrug og investeringer efter afskrivninger:

Nettonationalprodukt (NNP): Er en opgørelse af den samlede værditilvækst (BNP) efter afskrivningerne på kapitalapparatet er trukket fra.

Nominel rente: Også kaldet den pålydende rente. Er den rente man får for en obligation. Det kan være at den pålydende rente er på 8%, ja så får man 8% i rente for værdien af sin obligation om året i udbytte.

Normallønsystemet: Inden for LO-området skelnes mellem minimallønsystemet og normallønsystemet. Normallønsystemet er en central fastsættelse af løn og arbejdsvilkår mellem fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne. Dette er udpræget brugt til forhandlinger inden for den ufaglærte arbejdskraft.

Normativ økonomi: I samfundsøkonomien benyttes to begreber: Deskriptiv og normativ. Normativ økonomi er vurderende og handler om, hvad man kan og bør gøre for at få den bedste økonomiske situation.

1. Opstod i 80’erne da en række keynesianske økonomer søgte efter makroøkonomiske modeller i mikroøkonomien til at lave nogle modeller for, hvorfor priser og lønninger kun tilpasser sig langsomt under konjunkturudsving.

Se også økonomiske politiske skoler.

1. Kom frem i midten af 70’erne. Det var Robert Lucas der var den mest fremtrædende til at lancerer denne teori. Han hævdede at konjunkturcykler alene fremkommer fordi der opstår forvirring blandt de økonomiske agenter (hermed mener han aktører, det er jo ikke den kolde krig vel!) fordi der fra tid til anden kommer ’stød’ i økonomien. Disse ’stød’ er forårsaget af:

• råvarepriserne ændres
• pengemængden ændres
• der opfindes nye produkter
• produktionsteknologien forbedres.

Når forvirringen er overstået vil de økonomiske aktører fastsætte deres priser korrekt og arbejderne vil gå med til at lønnen bliver sat ligeledes korrekt. Derved er der opstået balance på markedet igen. I den (neo)nyklassiske tankegang er det den usynlige hånd der er på spil. Se også økonomiske politiske skoler og Lucas, Robert.

Nytte: Eller nytteværdi. Hvis man betragter det i kroner og ører kan man sige, at det er det man er villig til at betale for en vare fordi den har en nytte for en.

Nytteværdi: Det er en basal økonomisk betragtning, at der er en nytteværdi af alle varer og tjenester. Forbrugerne er tilbøjelige til at betale mindre for en vare hvis nytteværdien af varen falder, der indtræder en mætningseffekt. Se også faldende grænsenytte.

*

Naturvidenskab
Det man beskæftiger sig med på det naturvidenskabelige område er den virkelige natur, som kan måles og undersøges empirisk. Derfor taler man om en realvidenskab.
Matematik er et meget vigtigt redskab for naturvidenskaberne, selvom matematik er en formalvidenskab, og derfor slet ikke hører til naturvidenskaben.
I praksis regnes matematik dog som en naturvidenskab – man bruger også ofte betegnelsen de matematisk-naturvidenskabelige fag.

Der er skarpe grænser mellem naturvidenskab og områder som religion, tro og filosofi og alle humanistiske fag.

Til de klassiske naturvidenskabelige fag regnes: Astronomi, fysik, kemi, biologi og geologi.
De tidligste former for naturvidenskab – astronomiske observationer med et astrologisk sigte – kan dateres til den babyloniske oldtid, ca. 2000 f.Kr.

Obligationer: Er et værdipapir. En statsobligation er en lånefinansiering fra statens side. Man udsteder obligationer for at få penge. På den måde kan man sige at staten låner penge af dem der gider at købe dens obligationer. Det er en måde for staten at skaffe sig penge på. Til obligation knytter der sig en række begreber: Pålydende (nominel), direkte og effektiv rente. Obligationer er lige som andre værdipapirer påvirket af renten og svinger derfor i værdi med renten. Når staten finansierer underskud ved at udstede obligationer fører det til at der kommer stigende statsgæld, der er øgede rentebetalinger og det belaster de offentlige finanser. Obligationer er også et værdipapir der fungerer som pant i en ejendom, sådan en handel finder sted mellem husejere og realkreditinstitutioner som sælger obligationerne videre til pengeinstitutter, pensionskasser og private opsparere.

OECD: Organization for Ecomonic Coorperation and Development. Populært kaldet ”De Rige Landes Klub”.

Offentlig balance: Også kaldet den offentlige saldo. Er en af de fire hovedkriterier der tilsammen udgør økonomiens balancestørrelser. Denne er opdelt i en række hoved- og bikriterier. Den offentlige balance udtrykker om der er netto overskud eller underskud på de offentlige finanser. Overskud er godt, hvis der er underskud kan det finansieres ved at staten udsteder obligationer eller trykker flere penge. Disse tiltag kaldes for pengefinansiering. Man bruger makropolitik til at sikre at der ikke kommer ubalance på denne saldo.

Offentlig saldo: Se offentlig balance.

Offentlig sektor: Den offentlige sektor dækker over:

• De 14 amter.
• De 275 kommuner.
• plus en række selvejende institutter og fonde (ATP, LD).

Den offentlige sektors opgaver er:

• Omfordeling dvs. udligning af sociale forskelle i samfundet.
• Regulering og styring af samfundsøkonomien.
• Forsyning af befolkningen med offentlige goder.
• Regulering af borgernes adfærd inden for bestemte områder.

Den offentlige sektor er en af de 5 aktører i det monetære kredsløb og kommer således i berøring med 50% af alle samfundets indkomster. Den samlede produktion i den offentlige sektor er på 30% af den samlede danske produktion (BNP).

Offentlige goder: Eller velfærdsgoderne. Er de ydelser der administreres af det offentlige. De offentlige goder kan opdeles i to kategorier

1. Er forbruget privat eller fælles?
2. Kan man udelukke nogle mennesker fra dele af goderne?

Hertil kommer de 4 rene godetyper.

1. De private goder: forbruget er strengt privat. Udelukkelse er mulig. Udbud/efterspørgsel er bedste fordelingsmekanisme.
2. Billetgoder: Mange kan bruge det samme gode på samme tid. Udelukkelse er mulig. De høje etableringsomkostninger medfører som regel monopol.
3. Menneskehedens fællesgoder: Forbrug er individuelt. Udelukkelse er umulig. Kan give problemer mht. overforbrug af ressourcerne.
4. Kollektive goder: Forbrug er fælles, udelukkelse mulig men vanskelig. Det enkelte individ har mulighed for at nyde uden at yde.

De kollektive goder er brugt som legitimeringsgrundlag for den offentlige sektor, udfra vanskelighederne i udelukkelse fra goderne. En stor del af de goder der produceres i det offentlige er principielt private goder der er individualiseret.

Omsættelige forureningskvoter:I USA har man salgbare forureningskvoter, det betyder at virksomheder kan handle indbyrdes med deres forureningskvoter.

Se også forureningskvoter

Opgavefordeling: Er den fordeling af offentlige opgaver, der hersker mellem Staten, amterne og kommunerne. I DK er decentralisering og bæredygtighed nøglebegreber i opgavefordelingen.

Opkvalificeringsstrategi: Er en arbejdsmarkedspolitisk strategi, der tilsigter at kvalificere de arbejdsløse gennem efteruddannelse og kurser til et arbejde. Denne strategi står i kontrast til stramningsstrategien. I opkvalificeringsstrategien bruges der en række værktøjer til at nå dette mål:

• Jobtræning
• Aktivering i uddannelse
• Uddannelsesorlov
• Rotationsordninger og efteruddannelse
• Jobtræningsordninger

Optioner: Er retten til at købe en valuta eller en aktie til en bestemt pris. En valutaoption er en hjælp til virksomheder der køber retten til at købe og sælge valuta for en aftalt kurs. Valutaoptioner kan bruges til valutaspekulation. Mange medarbejdere på moderne virksomheder har i dag en mulighed for at få del i virksomhedens vækst ved at købe aktier i virksomheden til en bestemt kurs. Her er der også tale om option. Ved salget af virksomheden har medarbejderne dermed mulighed for at blive rige.

Organisationer: Også kaldet arbejdsmarkedsorganisationerne. Det er organisationer, der varetager grupper af interesser indenfor arbejdsmarkedet m.a.o. fagforeninger, og arbejdsgiver- organisationer, (DA, LO, CO-industri, DI, HK osv.).

Outsourcing: Er når en virksomhed vælger at benytte en underleverandør til at varetage en funktion som virksomheden selv producerede men nu lader en anden virksomhed producere fordi denne anden virksomhed kan gøre det med færre omkostninger for begge parter. Ex. Virksomheden Phillips, der bl.a. producerer elmotorer sælger disse til bl.a. Nilfisk fordi Phillips har en lav enhedsomkostning i forbindelse med produktionen. Begrebet outsourcing sættes i høj grad i forbindelse med globalisering, fordi outsourcing netop ikke er begrænset til hjemmemarkedet men til hele markedet. Der er virksomheder der udelukkende beskæftiger sig med outsourcing produktion, et godt eks. er ISS rengøringsselskabet, der også er begyndt at tilbyde ældrepleje mm.     

Overenskomst: Er en aftale om arbejdsforhold mellem arbejdsmarkedsparterne. På den ene side står lønmodtagerne, repræsenteret ved deres fagforeninger, på den anden står virksomhedsejerne repræsenteret ved deres foreninger. Overenskomsten er et forlig, der bliver udarbejdet under overenskomstforhandlingerne. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, evt. ved en mægling, kan det komme til en konflikt. Staten kan gribe ind i en sådan konflikt, hvis den skønner at konflikten ikke gavner samfundets bedste.Det gjorde den Socialdemokratisk ledede regering bl.a. i ’98, hvor forhandlingerne endte i en storkonflikt. 

Overførselsbalancen: Er en post på betalingsbalancen. Overførselsbalancen omfatter bl.a. EU-balancen der er en debit/kredit konto over hvor meget vi smider ned til EU om året og samtidig får igen (landbrugs subsidier osv.).

Overnormal profit: Er et begreb der knytter sig til virksomhedernes indtjening, der er over hvad der er nødvendigt for at forrente den indskudte kapital. Den er dog kun mulig, hvis virksomheden afsætter sine produkter på et marked, hvor der ikke er fuldkommen konkurrence.

Overophedning: Er når samfundsøkonomien er kommet så højt op i omdrejninger at den kan være svær at styre og der er fare for at opsvinget kan lave en kovending og blive negativ. Overophedning er et begreb, der optager alle økonomiske skoler idet alle er interesserede i at økonomien skal køre for fuldt blus, men man er samtidig bange for at det skal gå den anden vej, bl.a. at der kommer inflation.  

Penge: Er et underligt begreb fordi det knytter sig til de faktiske fysiske sedler og mønter, men også til kreditkort og lignende. Den bedste måde at forstå penge på er at sætte begrebet op imod et andet begreb: naturalieøkonomi eller bytteøkonomi hvor man bytter vare X for vare Y. Penge er nemmere at have i lommen end en ko.

Derudover er der monopolet på pengene. Staten, der jo har monopol på trykning af pengene, har derved en magt idet de i begrænset omfang kan bestemme værdien af de penge vi har i lommen. Ex staten kan trykke flere penge (også kaldet for pengefinansiering)og derved skabe en inflation der er med til at gøre de penge vi har i lommen mindre værd.  

Der er også legitimiteten at tænke på. I gamle dage producerede man penge der havde den værdi som guldet vejede. Men i dag er mønter og sedler i realiteten ikke det værd som de repræsenterer, det er tilliden til pengenes værdi der gør dem legitime som betalingsmiddel.

En af Nationalbankens opgaver er at trykke penge. © Danmarks Nationalbank, 2009.

Tillid til penge. Tidligere var pengesedler kun et bevis for, at landet havde en guld eller sølv beholdning. Man kunne indløse pengesedlerne i nationalbanken til guld eller sølv. Det stod tidligere på de danske pengesedler.

Pengenes værdi. Det papir pengene er trykt på har ingen værdi. Det er folks tillid til pengene der er afgørende for pengenes værdi. Hvis man ikke kunne købe varer for pengene, ville de være værdiløse.

I 1993 gennemlevede Eksjugoslavien en periode med ekstrem høj inflation. De høje prisstigninger betød, at man måtte trykke nye sedler med flere nuller.

Se. Inflation og hyperinflation

Lande med hyperinflation kan vælge at bruge bytteøkonomi i en periode. Senest er det sket i Zimbabwe.

Pengefinansiering: Er et af de to midler staten råder over når der skal finansieres et underskud i statskassen, den anden er lånefinansiering. Pengefinansiering fører til en vedvarende inflation og en mulig ustabilitet, derfor benyttes pengefinansiering ofte i kombination med lånefinansiering.

Pengeinstitutter: Er institutter, der gør sig i handel med penge. Det er banker, realkreditinstitutter o.l. Helt basalt drejer det sig for pengeinstitutterne om at låne penge ud og ind således at de får et overskud som bliver deres profit. Det er i forskellen mellem indlånsrente og udlånsrenten at deres profit ligger, det kaldes også for rentemarginalen. Det er pengeinstitutternes primære opgave at stille penge til rådighed for erhvervslivet. Bankerne yder også ud- og indlånsmuligheder for private husholdninger.

Pengemarkedet: Er det marked hvor der handles med penge. Banker o.l. handler hver dag med penge (likvider) på pengemarkedet. Når de gør det, opererer de med det der kaldes en pengemarkedsrente som ligger lidt over diskontoen.

Pengemængde: Pengemængden er defineret som borgernes samlede beholdning af betalingsmidler (sedler, mønter og kredit). Pengemængden ændres hele tiden. Når der er nogle der får løn af det offentlige stiger pengemængden, når der betales skatter falder pengemængden, og når bankerne giver private lån så øges pengemængden.

Pengepolitik: Er en del af de økonomisk politiske strategier. Helt basalt går det ud på at ændre renten og dermed få indflydelse på den økonomiske aktivitet. Hvis renten er høj vil der være en lavere økonomisk aktivitet end hvis den er lav. Det er nationalbanken der i samarbejde med de økonomiske ministre i regeringen fastsætter pengepolitikken. I den europæiske monetære union (ØMU’en) vil pengepolitikken være fastlagt i den fælles centralbank i Frankfurt.

Man arbejder med to former for pengepolitik:

Ekspansiv pengepolitik eller lempelsespolitikken er når myndighederne sætter gang i økonomien ved ex. at sætte renten ned. Det ville i dette tilfælde tilskynde forbrugerne til et merforbrug. Dette medfører at der kommer et højere BNP-vækst men også at betalingsbalancen forringes idet der kommer mere import. Ekspansiv pengepolitik er derfor god til at sætte gang i økonomien og meget dårlig at benytte sig af i en højkonjunktur. Dette fører ikke til en negativ udvikling af de offentlige finanser, men den lavere rente bevirker at rentebetalingerne bliver mindre.

Nogle økonomiske skoler mener, at ekspansiv pengepolitik kan være med til at sparke en økonomi i gang.

Det modsatte er kontraktiv (stram) pengepolitik. Ved dette tiltag hæver man renten således at man tilskynder mindre økonomisk aktivitet og fremmer lysten til opsparing. Nogle økonomiske skoler  mener, at kontraktiv pengepolitik kan være med til at bremse en økonomisk overophedning.

Pengepolitiske instrumenter: Er nogle instrumenter der knytter sig til centralbankernes muligheder for at føre en pengepolitik. Man tager udgangspunkt i den lange rente, som centralbanken i realiteten ikke kan røre. Men ved at påvirke den korte rente kan man påvirke bankernes aktivitet og dermed den lange rente. Man benytter også forskellige deponeringsordninger samt køb og salg af obligationer.

Phillipskurven: A.W. Phillips. Keynesiansk økonom som i 1959 fremlagde grundlaget for Phillipskurven som viser sammenfaldet mellem inflations % og arbejdsløsheds %. Når arbejdsløsheden er høj har inflationen en tendens til at være lav, og omvendt når arbejdsløsheden er lav er inflationen høj. Phillipskurven viser også sammenfaldet mellem ledighed og lønstigninger, idet den anskueliggør trade-off forholdet mellem de to størrelser i økonomien. Monetaristen Friedman viste op igennem 1970’erne at Philipskurven ikke holder.  

”Picking the winners” strategi: Er en erhvervspolitisk strategi der i 1970’erne vandt frem som den dominerende. Det gjaldt om at finde det vækstområde, der så ud til at kunne indbringe et overskud. Derefter skulle staten og virksomhederne arbejde sammen om at udnytte dette område. Denne strategi er blevet benyttet meget af Japan og Frankrig.

Planøkonomi: Er når markedspriserne fastlægges af en institution (altid Staten) og ikke af markedet. Planøkonomi står i kontrast til markedsøkonomi. En kombination af plan- og markedsøkonomi kaldes for: Blandingsøkonomi.

Porter, Michael: Amerikansk økonom som fremlagde Porters diamant og Porters værdikæde. Porter mener at virksomheder der klarer sig godt i den internationale konkurrence, er virksomheder der har nogle ressourceområder og som hænger sammen på tværs af sektorer. Han fremfører underholdningsindustrien i Hollywood som et godt eksempel.

Porters diamant: Anskueliggør et lands konkurrenceevne vha. fire størrelser:

• Faktorforhold = veluddannet arbejdskraft + god infrastruktur
• Virksomhedsstrategi = hvilke strategier har virksomhederne valgt
• Efterspørgselsforhold = en virksomhed kan kun ekspandere internationalt, hvis den har et stort og kritisk hjemmemarked.
• Beslægtede og støttende virksomheder = som sammen kan støtte hinanden fx outsourcing osv.

Porters værdikæde: Er en beskrivelse af en given virksomhed. Porter skelner mellem virksomhedens aktiviteter, som han deler op i primære aktiviteter og sekundære aktiviteter.

Virksomhedens primære aktiviteter er: alle der er direkte involverede i frembringelse af virksomhedens produkter.

Virksomhedens sekundære aktiviteter er aktiviteter der er støttende eller er indirekte i forhold til virksomhedens primære aktiviteter.

Primær sektor: Er erhverv der er knyttet direkte til brugen af ressourcerne i naturen. (landbrug og fremskafningen af fossile brændstoffer). Erhverv i den primære sektors værditilvækst er delvist afhængig af naturressourcerne. Se også sektorforskydninger, sekundær- og tertiær sektor.

Pris- og lønspiral: Er når stigende lønninger fører til stigende priser som igen fører til stigende lønninger osv. Indkomstpolitik kan bruges til at bryde en sådan spiral.

Prisdannelse (29,48,109): Er det begreb der knytter sig til hvordan priser fastsættes. Der en række faktorer der spiller ind i prisdannelsen, vigtigst er udbud og efterspørgsel.

Priselasticitet: Er et udtryk for hældningen på udbuds- og efterspørgselskurven. Ved en elastisk efterspørgselskurve (den vil være fladere end en uelastisk udbudskurve (se side 25) menes at der kan være store udsving i prisen i de tilfælde, hvor udbuddet ændrer sig. Omvendt, ved en uelastisk udbudskurve, vil prisen ikke ændre sig voldsomt ved en ændring i udbuddet (den vil være mere stejl. Man ser oftest en uelastisk udbudskurve i de produktioner hvor der er en lang produktionsgang. På samme måde kan man som producent regne på om man får en øget omsætning ved at hæve eller sænke prisen i forhold til priselasticiteten.

Derfor: hvis man har en elastisk efterspørgsel vil man opleve at omsætningen vil falde hvis prisen stiger og en stigning i omsætningen hvis prisen falder. Hvis man har en uelastisk efterspørgsel vil man opleve at omsætningen stiger, hvis prisen stiger, og man vil opleve at omsætningen falder hvis prisen falder.

Prisfleksibilitet: Er et udtryk for hvor elastisk prisen er. Denne elasticitet kan også overføres på løndannelsen, det er de økonomiske skoler enige om, men hvordan prisfleksibiliteten ændrer sig er der stor uenighed om. Således mener keynesianerne at pris- og løndannelsen er stiv og langsom og klassikerne mener at løn- og prisdannelsen er fleksibel og hurtig.

Prisgarantiordninger i EU: Er en garantiordning inden for EU der har til formål at sikre at landbruget i EU får en garanteret pris for deres landbrugsvarer. Formålet er at der skal være en stabil levestandard indenfor landbruget og minimale landbrugspriser inden for EU generelt.

Prisindeks: Eller forbrugerprisindekset. Anvendes når BNP’en i faste priser skal udregnes. Prisindekset er en opgørelse af en given vares pris i det pågældende år.

Prispolitik: Indgår i indkomstpolitik sammen med lønpolitik. Oftest benyttes prispolitik sammen med lønpolitik med det formål at styre forbruget. Der kan indføres et prisstop eller en stramning af prisernes stigningsgrad. Se også indkomstpolitik.

Prisstabilitet: Er i sagens natur en pris’ stabilitet. Argumentet er, at det er nødvendigt med en prisstabilitet, idet man ikke vil betale radikalt mere for en vare X end man er vant til, omvendt vil man heller ikke betale væsentligt mindre for den samme vare –man kan sige at tilliden til varen undermineres med den lave pris idet kunderne er tilbøjelige til at tro, at der er noget galt med varen hvis den koster for lidt.

Prisstop: Er et instrument der er indeholdt i prispolitikken og dermed også i indkomstpolitikken. I realiteten er der tale om at politisk tiltag der fastfryser priserne på en mængde varer i en periode, denne form for indkomstpolitik bruges oftest kun sammen med en aktiv lønpolitik.

Pristilpasning: Er teorien om at priserne vil tilpasse sig efter markedsmekanismerne udbud og efterspørgsel.

Prisudvikling: Er udviklingen i priserne. Årsagerne hertil er differentierede i forhold til de enkelte varer og de markeder de handles på. Derudover kan der være helt andre begreber som inflation, lønstigninger og vækst generelt der kan være med til at påvirke prisernes udvikling i hhv. positiv eller negativ retning.  

Privatforbrug: Er husholdningernes forbrug. Formlen for husholdningernes indkomst, opsparing og privatforbrug er alle opstillet i matematiske formler, der belyser sagen logisk:

Husholdningernes indkomst fra løn + profit = Y

Husholdningens disponible indkomst = Y^d

Indkomstoverførsler fra de offentlige = Ov

Skatter + afgifter = T

Forbrugskvoten = c

Privatforbruget = C

Opsparingskvoten = s

Opsparing = S

Hermed er der taget højde for indkomst, skatter, forbrug og opsparing.

Privatisering: Er når en produktion flyttes fra den offentlige sektor til den private sektor.

Privatøkonomi: Er den økonomi der indgår i de private husholdninger. Der benyttes også mere formelt betegnelsen driftsøkonomi.

Produktionsfaktorer: Er faktorer der indgår i produktionen, disse er arbejdskraft og maskiner.

Produktionsprocessen: Er en vægtning af de input(omkostnings) og output(afsætnings) faktorer som en virksomhed skal tage hensyn til ved fremstillingen af et produkt.

Input(omkostnings)faktorer:     Output (afsætnings)faktorer:

• Pris på rå- og hjælpevarer    Pris
• Løn                                   Kvalitet
• Rente                                Købekraft
• Afskrivning af investeringer  Konkurrence
• Offentlige tilskud                Efterspørgsel
• Miljøregler                         Køberenes holdning

Offentlige reguleringer              Valutakurs + Emballage.

Produktivitet: Er forholdet mellem produktion og beskæftigelse. Produktivitet bliver ofte udtrykt i produktion pr. times arbejdsindsats. Hvis den årlige produktionsvækst ligger over den årlige ændring i beskæftigelsen  så siger man at produktiviteten stiger. Det generelle billede af produktionens tilvækst ses stort set altid i BNP.

Profitmaksimering: Er et begreb der dækker over virksomhedernes målsætning med hensyn til at opnå den størst mulige profit. Dvs. den størst mulige forskel mellem udgifter og indtægter.

Profitmargin: Er den del af profitten som virksomheden lægger oven i en pris for at tjene så meget som muligt på produktet. Profitmarginen bliver lagt til omkostningsprisen.

Prognoser: Er økonomiske vurderinger af ex det kommende års vækst i produktionen. Der arbejdes ud fra økonomiske modeller så som ADAM og HEIMDAL. Da det i realiteten er at spå ud i fremtiden, og det er svært, vil disse prognoser være behæftet med usikkerheder. Det er bl.a. det de økonomiske vismænd arbejder med.

Protektionisme: Er når et land, eller en gruppe af lande, søger at beskytte deres hjemmemarked og arbejdspladser ved hjælp af bl.a. told og afgifter på importerede varer. Derved opnås der det at virksomheder og husholdninger i hjemlandet fortrinsvis køber nationalt i stedet for internationalt. Udlandet er heller ikke interesseret i at eksportere til det pågældende land fordi der er ringe mulighed for afsætning. Protektionisme er noget man bl.a. gennem EU har søgt at mindske inden for EU. EU bliver derimod opfattet protektionistisk af USA, der kan have svært ved at eksportere varer til EU. I 1999 med konflikter om eksport af gensplejsede produkter fra USA.

Pseudonym
Et påtaget navn, som mange forfattere ofte bruger for at ”beskytte” sig. Det har man gjort siden oldtiden bl.a. ved udgivelse af politiske, illegale og erotiske skrifter.
Havde forfatteren Salmon Rusdie – der skrev “De sataniske vers – en kritisk bog om Koranen anvendt Pseudonym havde han undgået dødstrusler og et liv ”under jorden”.

Realløn
Den mængde varer og tjenester, som man kan købe for den nominelle løn, dvs. lønnens pengebeløb målt i kroner og øre i en given periode.
Udviklingen i reallønnen afhænger både af lønudviklingen som prisudviklingen. Når man, efter at lønnen er steget, kun kan købe den samme mængde varer og tjenester som før stigningen, er det udtryk for, at prisniveauet er steget relativt lige så meget som lønnen, hvorfor der kun er tale om en rent nominel stigning. Kan man derimod købe en større mængde end før stigningen, er der sket en real stigning, idet prisniveauet er steget relativt mindre. Så har man fået en reallønsstigning.

Valgplakat fra 1940´erne.

Reformisme betyder at gendanne, omdanne eller forvandle. Når ordet anvendes i politisk eller samfundsfaglig sammenhæng henviser det til ideologier (teori) og partier (praksis) der har som mål at skabe samfundsændringer gennem en gradvis påvirkning af samfundet.

Begrebet står i modsætning til revolution, der er ensbetydende med et radikalt brud med den eksisterende samfundsorden.

Den internationale socialistiske arbejderbevægelse ville forbedre forholdene under kapitalismen. Ved hjælp af det parlamentariske demokrati ville man opnå et politisk flertal og gennem reformer (vedtaget af et flertal) gradvis at opbygge et socialistisk samfund.

Det danske socialdemokrat var oprindelig et socialistisk reformparti.

*

Revolution
I dag anvendes begrebet bredt. Man taler om den industrielle revolution, Kulturrevolutionen, den grønne revolution eller om en videnskabelig revolution.
Men oprindeligt var udtrykket snævert forbundet med politiske omvæltninger.
Det begyndte med den politiske udvikling i England i 1600tallet: The Glorious Revolution. I 1789 kom så den Franske Revolution… Den amerikanske Frihedskrig 1775-83 – Den Amerikanske Revolution). Den russiske revolution 1917-20, den Kinesiske revolution 1946-49… fulgt af Mexico 1912-17, Tyrkiet 1920-23, Cuba 1956-59, Iran 1979 og Irak, hvor betydelige politiske forandringer også betegnes som revolutioner.

En revolution er et magtskifte, som gennemføres med befolkningens aktive og voldelige deltagelse. Man sætter sig op imod de gældende regler i et lands forfatning.

Ud fra disse historiske begivenheder kan en revolution defineres som et magtskifte, der sker under befolkningens aktive og ofte voldelige medvirken og dermed ikke følger forfatningens spilleregler.

Begrebet revolution forbindes ofte med socialisme eller marxisme, men man kan også godt tale om en borgerlig revolution.

*

Rigsrådet
Danske konger havde indtil 1200tallet drøftet rigsanliggender med “rigets bedste mænd” en forsamling af gejstlige og verdslige stormænd.
Men nu blev der skabt et mere formaliseret system. Der blev skabt et rigsråd, som primært havde rådgivende funktioner, selvom man også sammen med kongen kunne optræde som domsmyndighed.
De første rigsråd bestod af den højere gejstlighed samt af adelsmænd. Efter Reformationen i 1536 blev de gejstlige medlemmer udelukket.
Det var kongen som udnævnte medlemmerne, men han måtte formentlig tage bl.a. slægtsmæssige og politiske hensyn, og søge at imødekomme rigsrådets egne ønsker.

Med håndfæstningen (en erklæring kongen skulle underskrive og følge) 1448 fik rigsrådet større indflydelse, idet kongen skulle regere med rigsrådets råd.
Kongen skulle indhente Rigsrådets samtykke ved beslutninger om beskatning, ved krigserklæring, ved salg af krongods og ved opkøb af adelsgods, ligesom det var med ved lovgivning.
Når en konge døde overtog rigsrådet den militære magt, og rådet kunne også regere i perioder uden en konge eller når kongen var mindreårig.

Rammebetingelser: Er nogle betingelser, som er forudsætningen for at markedsøkonomien kan fungere optimalt. Eksempler er konkurrenceloven fra 1997 og infrastrukturen. I Danmark er det almindeligt at det er staten der skaber disse betingelser.

Rationelle forventninger: Er en neoklassicistisk (nyklassicistisk) model, der er det afgørende spring mellem klassicistisk tankegang og nyklassikerne. Den bygger på at alle ’agenterne’ (aktørerne) i økonomien relativ hurtigt opdager, hvad de andre har gang i og hvor økonomien er på vej hen, og dermed gør det ’objektivt fornuftige’. Og resten er op til ’den usynlige hånd’.

Reale konjunkturcykel teori: Er en neoklassicistisk forklaringsmodel på, hvorfor der er konjunkturcykler. Den bygger på den forudsætning, at udsving i konjunkturer kun opstår fordi der opstår uregelmæssige stød i økonomien forårsaget af teknologi og som dermed afføder et økonomisk opsving eller en økonomisk nedgang (i vækst eller afsætning). Dette medfører at økonomiens ’agenter’ bliver forvirrede og så har vi balladen.

Reale kredsløb: Knytter sig til det monetære kredsløb idet der er en række reale størrelser der kører rundt i systemet. Disse er varer, tjenester, maskiner, bygninger og arbejdskraft. Hvis man sier disse reale størrelser fra i det økonomiske kredsløb får man det reale kredsløb.

Reale priser: Er prisen for en vare minus inflation. Ved en inflation bliver prisen for en vare ’kunstig’ og det kan være svært at gennemskue den reale pris.

Realkredit: Er en kreditinstitution, der formidler kontakten mellem huskøber og långiver. Denne forbindelse er obligationer som realkreditinstitutionen sælger videre på Børsen. Husejeren får dermed sin ejendom, men ejer den i realiteten ikke.

Realrente: Er renten minus inflation. Realrenten er dermed et udtryk for ændringen i købekraften af det beløb man har anbragt i et pengeinstitut.

Realøkonomiske fordeling:Er fordelingen af de offentlige indtægter og udgifter. Man sætter her fokus på hvordan de offentlige udgifter påvirker indkomstdannelsen i samfundet. Udgifterne opdeles i tre kategorier:

1. Offentligt forbrug
2. investeringer
3. løbende overførsler.

Ved de reale aktiviteter forbrug og investeringer påvirker den offentlige sektor direkte indkomstdannelsen i samfundet, mens de løbende overførsler kun påvirker omfordelingen af velfærden. I 50’erne og 60’erne lå vægten af udgifterne på forbrug og investeringer, nu ligger vægten på de løbende overførsler.

Regelstyring: Er nogle administrative styringsmidler som staten benytter sig af når den har til hensigt at styre et forbrug i en bestemt retning. Miljøregulativer er et godt eksempel på en regelstyring.

Regionalisering: Er når der sker grupperinger inden for den internationale handel. Hvis man ser på internationale handelsmønstre fremgår det klart, at der er en tendens inden for de enkelte regioner til at handle med hinanden.

Regionalpolitik: Er en del af strukturpolitikken, som med sigte på mikroøkonomien forholder sig til regionale forhold.

Rente: Også kaldet den nominelle rente. Er det, det koster at handle med penge på markedet. Det er i realiteten den pris långiver tager af låntager for at låne sine penge ud. Renten i DK bestemmes af en række faktorer:

• tilliden til den danske krone
• inflationen
• det udenlandske renteniveau
• den aktuelt førte pengepolitik.

Derudover er der en række rentestørrelser der er gode at kende:

• Den nominelle rente
• Den lange rente
• Den korte rente
• Den pålydende rente
• Den direkte rente
• Den effektive rente
• Den udenlandske rente
• Indlånsrente
• Udlånsrente
• Obligationsrenten

Rentearbitrage: Er spekulation i renteforskelle lande imellem. Det kan være rentabelt at spekulere i renteforskelle fordi en høj rente kan give et højt afkast. Men det land, hvis rente er høj, har også en risiko for høj inflation, og dermed er ’bunden slået ud af investeringen’.

Rentemarginal: Er forskellen mellem indlånsrenten og udlånsrenten. 

Rentespænd: Er forskellen mellem to landes rente. Ex mellem den danske og den tyske rente. Det lands rente der er størst i dette forhold vil alt andet lige have den mindste tillid i udlandet.

Ressourceområder: Er en opdeling der går på tværs af de traditionelle brancheopdelinger. Det er slutproduktet der her kommer i fokus ex reklamebureauer og aviser hører hjemme under kommunikation. Et andet eksempel kan være fødevareindustrien. Formålet med inddelingen er at de forskellige ressourceområder stiller forskellige krav til erhvervspolitikken.

Ressourcespild: Er en beskrivelse af en situation, hvor der bliver spildt ressourcer som ellers ville have gjort nytte andre steder eller under andre forhold.

Revaluering: Er når en given valuta bliver mere værd. Man taler også om en opskrivning af valutaen. En opskrivning kan fremkomme ved at der efterspørges varer i forholdet mellem to lande og det ene lands varepriser dermed stiger. Man kan sige at den ene valuta bliver mere værd fordi man får flere penge for den samme vare.

Risikovillig kapital: Er den del af en kapital som en af økonomiens aktører (agenter) er villig til at investere for et relativt højt afkast. Det er gerne regelen at der hvor afkastet i en investering er størst, der er risici ligeledes store.

Rådighedskrav: Er et krav om at den arbejdsløse, for at kunne modtage understøttelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i tilfælde af, at der skulle være et job, som den ledige dermed vil kunne blive anvist

*

Sharia
Friday, July 22, 2005
On July 19, the Iranian regime executed two teenagers.
The Iranian Students News Agency reports that the executions took place on July 19 in the northeastern city of Mashhad.

One teen, ISNA says was 18, the other was a minor, believed to be 16 or 17. The organization ran a picture of what it said was the execution on its Web site.

The English language Iran In Focus also reported the executions, saying the teens were hanged in public in the city square. It quotes sources as saying the teens were executed for having sex with another minor but this could not be confirmed. The report does not name the victim. Under Sharia law the victim of a sexual assault must also be executed.

Sharia
Sharia er den islamiske betegnelse for den lov, som Guds åbenbarede for menneskene.
I ældre jødisk og kristen litteratur, som er skrevet på arabisk, bliver Sharia også brugt om f.eks. Moseloven, som Gud har åbenbaret gennem sine profeter.
I Koranen finder man kun ordet sharia en enkelt gang. Det bruges i betydningen: Den vej, som Gud har anvist.
En Muslim mener derfor, at det er menneskets pligt og opgave i livet at efterleve sharia, forstået bredt som regler for gudsdyrkelse, almindelig levevis og samfundslivet.
Mern da Koranen ikke rummer egentlige lovregler, så har alverdens muslimer – eller deres lærde imamer – gransket Koranen og Muhammeds liv, for at udlede, hvad Guds sharia rummer af regler.
Fra 800 e.kr. havde man udviklet flere forskellige islamiske retsskoler, der bestemte retssystemet i de forskellige islamiske samfund. Altså en Sharia-lovgivning.
Men fra slutningen af 1800 e.kr. indførte de fleste islamiske samfund man næsten overalt en systematisk og altomfattende lovgivning efter europæisk forbillede.
Fra 1970’erne blev sharia et politisk symbol på en mere retfærdig samfundsorden og lovgivning. Derfor proklamerede bl.a. Pakistan, Sudan og Iran en genindførelse af sharia-lovgivning.

I et ikke ubetydeligt omfang bygger disse samfund i dag på Sharia.

*

Solsystemet
Fællesbetegnelse for bl.a. Solen, planeterne og deres måner i en bestemt afstand fra Solen.

Solsystemet omfatter alt det stof, som af tyngdekraften er bundet til Solen, men også solvinden (den strøm af tynd gas, der hele tiden udstødes fra solens overflade) og visse kometer, der kan undslippe til det interstellare rum.
Pluto er den yderste kendte planet i solsystemet. Man ved, at andre stjerner end solen har planeter omkring sig. I 1999 observerede man det første stjernesystem (bortset fra solsystemet) med flere planeter.

Jorden er den eneste indre planet i solsystemet, der har en måne af betydning. Men man ved ikke om Månen blev dannet samtidig med Jorden af den samme sky af støv og gas som en slags dobbeltplanet, eller om den opstod ved en fremmed planets nedslag på Jorden.

Statskup
er et magtskiftet der foregår uden befolkningens medvirken.

*

Synedriet
Betegner et jødisk råd. Bl.a. det øverste råd i Jerusalem, som gjorde krav på retslig autoritet over hele den jødiske befolkning i Palæstina.
I synedriet havde fornemme præster, lægfolk og skriftkloge sæde, og dets formand var den residerende ypperstepræst. I evangelierne er synedriet den instans, hvor de jødiske anklager imod Jesus kom til orde.

Sammensatte skatteprocenter: Er et udtryk for at når indkomsten stiger vil egenbetalingen på en række forskellige offentlige serviceydelser vokse (ex forældrebetaling til daginstitutioner). Dermed går visse grupper af skatteydere glip af indtægter fra staten samtidig med at de skal betale mere i skat. Det bliver sværere at gennemskue hvor meget man de facto (det betyder: rent faktisk) betaler i skat.

Sektorforskydninger: Sektorer er en opdeling af erhverv, det gøres i tre hovedgrupper: Primær-, sekundær- og tertiær sektor. Denne opdeling i sektorer er nødvendig for at tydeliggøre generelle træk i den økonomiske udvikling. De fleste lande har oplevet at de forskellige sektorer har været den mest dominerende sektor på skift i den økonomiske udvikling. Det er hvad sektorforskydninger handler om. Selve de erhverv der er indeholdt i de enkelte sektorer er fastlagte. Læs mere om disse i primær-, sekundær- og tertiær sektor. 

Sekundær sektor: Er erhverv der forarbejder den primære sektors råstoffer, denne sektor er domineret af industrien og bygge- og anlægsbranchen. Se også sektorforskydning, primær- og tertiær sektor.

Selvforsyningsøkonomi: Er den fjerde økonomiske model, på linje med blandingsøkonomi, markedsøkonomi og planøkonomi. Selvforsyningsøkonomi er en økonomi hvor borgerne selv tilfredsstiller deres behov, dvs. at de ikke betaler for de goder de modtager og det er tilmed uden statens indblanding.

Skattebase: Er det grundlag hvoraf man betaler skat. Den skal helst være så bred så muligt, så det offentlige får nogle kroner i kassen. Skattebasen kan være forbrug, indkomst, formue, fast ejendom etc.

Skatter: Er en obligatorisk ydelse, som opkræves af den offentlige sektor uden at denne til gengæld giver nogen speciel modydelse. Formålet med at opkræve skatter er

1. at finansiere dele af de offentlige udgifter.
2. at styre den samlede efterspørgsel i samfundet og
3. udligne velfærden.

Skattebasen er det grundlag hvorfra der udskrives skat. Skattebasen er: Forbrug (moms), indkomst (kildeskat), fast ejendom (ejendomsskat). Evneprincippet: er princippet om at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder (betale mest skat). Krav til skattesystemet: Det skal være muligt for borgerne at beregne deres egen skat uden revisor bistand (gennemskuelighed), Skatten må ikke opkræves vilkårligt (forudsigelighed). Skatteopkrævningen skal være neutral så den ikke påvirker udbuddet af arbejdskraft negativt, og skatterne skal mindst muligt påvirke borgernes adfærd. Undtaget fra denne regel er miljøafgifter og giftskatter. Skatterne er den væsentligste indkomst for det offentlige. De opdeles i tre kategorier:

1. Direkte skatter:
   Indkomstskat, ejendomsskat, selskabsskat, realrenteafgift, øvrige andre skatter.
2. Indirekte skatter: Moms, Afgifter på tobak, alkohol, energi- og miljøafgifter, registreringsafgifter, øvrige afgifter.
3. Andre indtægter: Bøder, stempelafgifter, brugerbetaling, fra EU

Staten opkræver indkomstskat efter en progressiv skala. Det betyder at når indkomsten vokser så vokser skatten ligeledes. Kommuner og amter opkræver skat efter en proportional skala, det betyder at alle i samme kommune betaler samme skatteprocent i kommunalskat uanset indkomst. Det har været et grundlæggende princip at man skulle kunne trække udgifter der fremkommer i forbindelse med anskaffelsen af indkomsten fra i skat (befordring, fagforeningskontingent, renteudgifter m.v.).

Skattetryk: Er landets samlede skatter i % af BNP.

Skill Bias: Er af oprindelse et engelsk ord og betyder at man favoriserer (bias) en kunnen (skill) frem for en anden. I økonomisk betydning er det at der på arbejdsmarkedet er en tendens til at kortere uddannelser skiftes ud med længere uddannelser. Det er den gammelkendte med at ’nu om dage skal man have en uddannelse for at blive gadefejer’.

SMEC: Er en makroøkonomisk model på linje med ADAM. SMEC er udviklet og anvendes af Det økonomiske råd.

Spekulation: Er når man foretager økonomiske transaktioner med det ene formål at tjene penge på disse transaktioner. Som udgangspunkt er spekulation set ned på fordi der er tale om en form for handel som ikke producerer noget men udelukkende har til formål at tjene penge. Fra midten af 80’erne og et stykke ind i 90’erne var det ’på mode’ i finansverdenen at være spekulant. Problemet var imidlertid at en masse menneskers arbejdspladser kom i klemme fordi der var profit i at opkøbe virksomheder og så suge kapitalen ud af disse virksomheder. En række finansmænd knækkede nakken på spekulation og nogle blev i denne forbindelse dømt fordi de i deres iver havde overtrådt loven. Den danske finansmand Klaus Riskjær var en af disse personer. Der kan være en tynd grænse mellem spekulation og reelle handler. 

Spill over effekter: Er et engelsk ord og betyder at noget løber eller flyder over på noget andet. Dette begreb er også kaldet for afsmittende effekter. Spill over opstår når udenlandske investeringer har en positiv effekt på det land investeringerne forgår i. Det sker oftest i joint ventures hvor to virksomheder arbejder tæt sammen. De nye produkter der kommer til landet giver landet mulighed for at kopiere disse produkter eller det kan være at der dannes et behov for at der skal være understøttende virksomheder i landet for at kunne oppebære en eller anden funktion, dermed bliver den afsmittende effekt flere arbejdspladser eller mer’ produktion.

Stabiliseringspolitik: Er en makroøkonomisk politik der har til formål at stabilisere økonomien mod konjunktur-udsving og dermed opnå at økonomien som helhed kommer til at glide så smertefrit som muligt. Stabiliseringspolitikken er J.M. Keynes idé.

Stagflation: Er når man i økonomien oplever en periode med høj ledighed og på samme tid oplever en høj inflation. Årsagen til dette ord ligger i forståelsen af philipskurven som dikterer at når der er høj inflation vil der være en lav arbejdsløshed og omvendt.

Standardiseret ledighedstal: Er den, af OECD opgjorte, ledighedsgrad. Her har man taget højde for de forskellige ledighedsberegninger der benyttes i de enkelte lande.

Statsgæld: Er når den offentlig balance er negativ og staten derfor stifter gæld. Finansieringen af gælden foregår ved at staten udsteder og sælger statsobligationer. Det kaldes også for lånefinansiering idet Staten finansierer et underskud ved at låne sig til en balance. Da amter og kommuner her i landet ikke har lov til at finansiere sine underskud på denne måde er det kun staten man tænker på når man taler om underskud på den offentlige balance.

Stordriftsfordele: Er en handelsøkonomisk teori, der ligesom absolutte fordele, komparative fordele, faktor- udrustningsteori og efterspørgsels-forhold forsøger at forklare konsekvenserne af handel. Teorien om stordriftsfordele er lavet af den amerikanske økonom Paul Krugman og bygger på virksomhedernes enhedsomkostninger og samme virksomheds afsætningsvilkår. Ideen er at det ikke kan betale sig for en virksomhed kun at producere til hjemmemarkedet fordi det vil gøre enhedsomkostningerne for store.

Stramningsstrategi: Er en arbejdsmarkedspolitisk strategi, der bygger på en ide om at lavere dagpengesatser og stærkere rådighedskrav øger den aktive jobsøgning. Det er en metode der er populær hos højrefløjspartier.

Strukturel ledighed: Den strukturelle arbejdsløshed er den arbejdsløshed der ikke kan fjernes ved en højkonjunktur. Der skelnes mellem konjunkturledighed og strukturledighed. Når der, under en lavkonjunktur, opstår ledighed der overgår strukturledigheden er der tale om en konjunkturledighed. En del af strukturledigheden er manglende uddannelse for den enkelte, systemfaktorer så som når arbejdsmarkedets parter får presset lønningerne så højt op at der ikke bliver så stor efterspørgsel efter en bestemt type arbejdskraft. Nogle bliver arbejdsløse. Endelig er der de såkaldte vedvarenhedseffekter i ledigheden. Den strukturelle ledighed er med til at stabilisere arbejdsmarkedet som forklaret i arbejdsdelingsstrategi.

Strukturpolitik: Er et økonomisk instrument der står i forhold til makropolitik. Strukturpolitik benyttes til at opnå en god langsigtet økonomisk udvikling. Strukturpolitiske instrumenter:

• Arbejdsmarkedspolitik
• Erhvervspolitik
• Skattepolitik
• Fordelingspolitik
• Offentlig udgiftspolitik
• Regionalpolitik
• Uddannelsespolitik
• Forskningspolitik

Styrkeposition: Er et begreb som Erhvervsministeriet har udbygget. Det bygger på en model af Michael Porters diamant. Styrkeposition er en beskrivelse af, hvordan et land klarer sig i international sammenhæng. Styrkeposition er karakteriseret ved flg. sammenhænge:

1. En høj eksportspecialisering.
2. Branchen skal have en vis samfundsøkonomisk betydning. Grænsen er sat ved 2 mia. kr.
3. Branchen skal have haft voksende markedsandele på internationale markeder indefor de sidste 10 eller 20 år.
4. Lønniveauet skal ligge over gennemsnittet for branchen i hovedkonkurrentlandende samt over det danske gennemsnit. Dermed ligger der i det at markedsandelene ikke er fremkommet ved at sænke lønniveauet.
5. Indtjeningen skal være over gennemsnittet i forhold til udlandet og i forhold til det øvrige erhvervsliv i Danmark.

Substitutter: Er noget der bruges i stedet for noget andet.

Supply: Er blot det engelske ord for udbud. Supply findes i formlerne som bogstavet S.

Symmetrisk/ asymmetrisk stød: Ved asymmetrisk stød forstås at der sker en økonomisk hændelse som ikke påvirker alle lande ens. Ved Symmetrisk stød forstås at alle lande rammes nogenlunde ens af en økonomisk hændelse.

Sæsonledighed: Er knyttet til strukturledigheds begrebet. Sæsonledighed er den form for ledighed der er sæsonpræget. Der er en række erhverv der er ’plaget’ af sæsonledighed, det er byggeindustrien og turistindustrien.

Søgeledigheden: Er den ledighed der fremkommer når man benytter den såkaldte søgemodel. Søgemodellerne beskriver faktorer omkring ledighed der er tæt knyttet til friktionen og dynamikken på arbejdsmarkedet.

Tekniske fremskridt: Er når der sker kvalitative forbedringer i produktionsfaktorerne som følge af innovative tiltag. De er med til at skabe en stigning i produktiviteten.

Tekniske handelshindringer: Er en form for protektionisme idet det enkelte land kan lave nogle tekniske krav til et produkt fra et konkurrerende land, basalt set for at holde det ude fra hjemmemarkedet. De tekniske handelshindringer stiller så store produktionsmæssige krav til den enkelte virksomhed, at der er store omkostninger forbundet med eksport til dette land.

Teknologisk arbejdsløshed: Er en idé om at det teknologiske fremskridt medfører rationaliseringer i produktionen og dermed til nedlæggelse af arbejdspladser.

Tertiær sektor: Er erhverv der producerer tjenesteydelser til erhverv og husholdningerne. Den omfatter transport og handel. Den tertiære sektor benyttes som fælles betegnelse for de private serviceerhverv og den offentlige sektor.  

Se også sektorforskydninger, primær- og sekundær sektor.

Tilbageslag: Er et andet ord for lavkonjunktur og økonomisk tilbagegang i væksten. Se især konjunktursvingninger.

Tjenestebalancen: Indgår som en post på betalingsbalancen og indeholder underposter som: Søtransport, rejser, og øvrige varer og tjenester.

Told: Er dels en afgift der pålægges importerede varer, og dels en handelshindring der har protektionistiske undertoner, fordi en nation kan hæve tolden på et importeret produkt for at udelukke det fra sit marked. Det kan forklares således: Den hjemlige produktion stiger pga. de højere priser og dermed stiger beskæftigelsen. Omfordelingseffekten medvirker at virksomhedsejerne i sidste ende får en højere profit pga. de højere priser. Sidst og ikke mindst stiger statens provenu som følge af toldafgifterne.

Toldskalering: Er når de enkelte, primært I-lande, vægter toldbyrden efter produktets forarbejdningsgrad, dvs. jo mere investering, arbejdskraft, teknologi osv. der er lagt i et produkt, jo mere told pålægger man varen når den importeres. 

Toldunion: EU er opstået som en toldunion. Med toldunion forstås at alle lander der er medlem af unionen bruger de samme toldsatser ved handel med tredjelande (dvs. alle andre end os selv!).

Totale omkostninger: Er det der er resultatet af summen af de variable- og faste omkostninger på bundlinjen i et virksomhedsregnskab.

Teser
Teser er noget man hævder – en påstand, som endnu ikke er bevist eller tilstrækkelig begrundet. Men den der fremsætter en tese – f.eks. Luther – er normalt overbevist om, at den er sand og vil kunne begrundes.

Valuta
Betegner den nationale pengeenheder. USAs valuta er dollar (USD), Danmarks er kronen (DKK). Langt de fleste lande har deres egen valuta, men en række europæiske lande har udskiftet deres nationale valuta med den fælles enhed euro.

Valutakurs
Er defineret som, hvad en enhed af den pågældende valuta koster i et andet lands valuta.
(Se også flydende valutakurser)

Valutapolitik
Er når man aktivt bruger valutakurserne til at påvirke betalingsbalancen og den samlede økonomiske aktivitet. Det er Nationalbanken der fører landets valutapolitik i samråd med den siddende regering. Når man fører valutapolitik kan man enten devaluere eller revaluere sin valuta.

Valutareserven
Er den samlede mængde af udenlandsk valuta og guldreserver. Det er nationalbanken der holder styr på disse reserver. Valutareserverne kan også kaldes for Danmarks husholdningspung.

Varemarkedet: Er et andet ord for markedet. Markedstanken er en del af makroteorien.

Variable omkostninger: Er produktionsomkostninger der er knyttet til produktionen af den enkelte vare. Omkostningerne er afhængig af, hvor meget man producerer – desto større mængde varer desto større omkostninger. Skal ses i modsætning til faste omkostninger. Det gælder forbruget af råvarer, halvfabrikata, hjælpestoffer, og i nogle tilfælde arbejdskraft.

Velfærd: Er et begreb der dækker over et tankesæt der sigter på højere livskvalitet. Velstand forstås bedst i forhold til et andet begreb der er nøje beslægtet med velfærd, nemlig velstand som knytter sig til den materielle forståelse. Velfærd bygger ikke kun på materiel velstand men også livskvalitet. Men det er ikke så let at måle velfærd, fordi det i høj grad er en subjektiv fordring, hvorimod velstand er til at måle. Det nationale velstandsmål er BNP.

Velfærdsydelser: Er offentlige ydelser der knytter sig til velfærds begrebet, som er defineret af den tyske økonom Wagner. Det var også Wagner der formulerede bestikkelsesteorien.

Velfærds modeller: Er betegnelsen for den form for velfærd landet benytter. Man skelner mellem tre slags:

1. Universel ydelsesmodellen: Fokus på individets behov. Dvs. at det offentlige giver ydelser på baggrund af det enkelte individs situation. Desuden gælder nogle ydelser for alle. Denne model bruges i de Skandinaviske lande.
2. Den Central-europæiske model: Fokus på familien udfra familien som gruppe. Dvs. man vægter om familien kan understøtte det aktuelle behov, hvis den kan, ydes der ingen bistand. Denne model bruges i de central- og sydeuropæiske lande.
3. Den Residuale model: Fokus på individets mangler udfra nogle helt basale behov. Denne model bruges i USA.

Velstand: Er et begreb der dækker over materiel rigdom. I modsætning til velfærd, som mere eller mindre er en subjektiv størrelse, betegnes velstand som en objektiv størrelse som kan måles og vejes. Det nationale velstandsmål er BNP.

Vertikal arbejdsdeling: Er et udtryk for den Globale arbejdsdeling. Denne arbejdsdeling skal ses i lyset af denne produktionsgang. Internationale virksomheder arbejder nu sammen i dybden (vertikalt), forstået på den måde at et færdigt produkt ofte tager en lang international rejse fordi de enkelte virksomheder er specialiserede som følge af stordriftsfordelene.

Vertikal integration: Er når virksomheder, der producerer samme produkt, globalt indgår i alliancer.

Vertikal strategi: Er når virksomhederne opdeler produktionsprocessen i flere led og i flere lande. Formålet er at udnytte de regionale fordele (lavere lønninger, teknologi og lavere afgifter mv.).(se også vertikal arbejdsdeling og horisontal strategi).

Virksomheden: Er en økonomisk konstellation, der har til formål at producere en vare eller tjeneste der i sidste ende skal give virksomhedsejer(ne) det størst mulige overskud. Dermed kan en virksomhed ses som en investering. En virksomhed er en kompleks sammensætning idet der indgår en lang række af produktionsfaktorer.

Visitation: Er en individuel, subjektiv, vurdering af om den enkelte person kan modtage den ønskede ydelse.

Vismandsmodel: Er en økonomisk prognose der har til formål at forudsige de kommende års økonomiske forløb. Der er lavet et vismandsspil, der skal give jer muligheden for selv at være vismand for en dag, snak med jeres lærer.

Vækst: Er når noget vokser. Dermed er der åbnet mulighed for en positiv vækst men ligeså vigtigt en negativ vækst. Økonomisk vækst betegner det forhold at den økonomiske aktivitet stiger hvert år.

Vækstfaktorer: Er de faktorer der ligger til grund for den økonomiske vækst. Disse faktorer er indbyrdes afhængige, se skema:

Værdikæden: Er den proces et produkt gennemgår fra start til slut. Man taler nu om at værdikæden er blevet spredt ud på flere lande, altså at produktionen af en vare ikke entydigt er national. Globaliseringen forårsager at værdikæden er blevet internationaliseret, idet der er sket en vertikal arbejdsdeling.

Værdimålestok: Penge er en værdimålestok, idet man kan bruge penge til at vurdere hvad et produkt er værd. Derfor bruger man betegnelsen værdimålestok.

Værdiopbevaring: Er når man ligger penge til side. Det kan man gøre under hovedpuden eller i et pengeinstitut.

Værdisætning: Skal forstås fra kundens synspunkt. Værdisætning er den værdi som kunden tillægger den givne vare. Man snakker også om betalingsvillighed.

Værditilvækst: Er værdien af produktionen minus værdien af råvarerne, hjælpestoffer og serviceydelser der er købt i udlandet. Man anvender værditilvækst til at beskrive, hvor meget den enkelte virksomhed bidrager til forøgelse af værdien af varerne og tjenesterne de producerer.

WTO: Er en forkortelse af World Trade Organization. WTO (tidligere GATT) er en klub af stater der siden afslutningen af 2. Verdenskrig har arbejdet hen imod en liberalisering af verdens- økonomien. En af de primære forhindringer var den protektionisme som nogle mener var årsagen til den økonomiske krise i 1930’erne. WTO aftalerne indeholder bl.a. :

• Hvis et WTO-land begunstiger et andet land, gælder denne begunstigelse for alle WTO lande.
• Hvis et land giver indenlandske producenter en fordel, skal denne fordel gælde for udenlandske producenter.
• Etablering af en voldgiftsret der skal afgøre splid mellem landene.
• I ’97 blev der truffet aftale om handel med finansielle ydelser.

Økologi: Er jo et velkendt fænomen. I økonomien er økologi et relativt nyt begreb idet der ikke førhen var en økonomisk ansvarlig produktionsform, fordi der var en tendens til at forbrugeren var ligeglad med den økologiske produktion. Med den i 90’erne høje velfærd kom også et krav om højere livskvalitet og dermed ønsket om at købe økologisk sunde varer. Men hvad var vigtigere; man var villig til at betale ekstra for denne værdi, dermed blev det pludseligt økonomisk rentabelt at producere økologisk.

Økonomisk model: Er en model der, i forenklet form, forsøger at give et billede af hvordan økonomien fungerer. Det Monetære kredsløb er et eksempel på en økonomisk model.

Økonomisk politik: Er politik der har til formål at regulere samfundsøkonomien. Der er en række økonomiske instrumenter der kan tages i brug for at føre en økonomisk politik, men overordnet skelner man mellem makropolitik og strukturpolitik.

Økonomiske monetære union Også kaldet ØMU’en. Er det økonomiske samarbejde inden for EU: Som ordet indikerer er der tale om både økonomisk samarbejde og monetær samarbejde. Den økonomiske del af samarbejdet sigter på en Europæisk koordinering af den økonomiske politik inden for EU. Den monetære del af samarbejdet kører på et valuta-samarbejde: Euro’en. Således blev det fastlagt i Maastricht i ’91 at valutakurserne indenfor EU blev fastlåst i ’99 og at et af formålene var at opretholde et stabilt prisniveau i hele EU. Det monetære samarbejde skal kulminere i år 2002 hvor Euro’en bliver en realitet for de medlemslande der ikke tog forbehold til Maastricht aftalen. For at koordinere dette samarbejde var det vigtigt for EU at sikre sig at de enkelte medlemslande ikke trak de andre ned ved indgangen til dette samarbejde, og derfor lavede man de såkaldte konvergenskrav, der skulle sikre at alle lander der skulle deltage i ØMU’en var vel- trimmede til denne omstilling.

Økonomiske rapporter: Er produktet af de økonomiske vismænds arbejdsindsats. De har til hensigt at vurdere og evaluere den økonomiske situation.

(forureneren betaler’ princippet). Og den administrative, som hviler på forbud og normer (regelstyring).

Udbud: Er den mængde af producerede varer der er sat til salg på et givent marked. Se også efterspørgsel.

Udbudskurve: Beskriver den sammenhæng der er imellem den pris på en given vare en virksomhed er villig til at sælge den for, og den mængde af varen virksomheden er villig til at producere.

Udbudslicitation: Er når det offentlige betaler det private erhvervsliv for at varetage nogle opgaver der før var varetaget af det offentlige selv.

Udbudssideøkonomi: Er en økonomisk skole der argumenterer for den negative sammenhæng mellem stigende skatteprocenter og det økonomiske aktivitetsniveau. Den amerikanske økonom Laffer, som lagde navn til Laffer kurven, er udbudsøkonom.

Udlandsgæld: Er et udtryk for nationens samlede gæld til udlandet. På kapitalbalancen opgøres landets samlede gæld og tilgodehavender til udlandet. Hvis kapitalbalancen er negativ, ja så har landet en udenlandsgæld.

Udtømmelige ressourcer: Er naturressourcer der kun findes i begrænsede mængder og som ikke kan opdyrkes, det er primært fossile brændstoffer.  

Udækkede renteparitet: Hvis der skulle opstå en mistillid til den danske krone ville nogle aktører (spekulanter) i den finansielle verden kun ønske at købe danske obligationer, hvis renten er større herhjemme end i udlandet. ‘Overrenten’ er en slags præmie for at have en valuta, der måske i næste øjeblik bliver mindre værd. Teorien om den udækkede renteparitet siger at summen af forskellen i de to rentesatser er det den danske krone vil blive nedskrevet med.

Uelastisk: Se elastisk.

Umættelighed: Er et basalt økonomisk begreb der regner med at folk som udgangspunkt aldrig kan få nok af alle ting. Det siger sig selv at dette begreb er mere af filosofisk karakter, for der skal ikke megen fantasi til at forestille sig en situation, hvor man har fået så mange ting at man ikke ved hvad man skal stille op med dem.

Usynlige hånd: Er økonomen Adam Smith’s markedsøkonomiske teori om at den enkeltes handling i egen interesse ikke kun fører til det størst mulige overskud, men også at denne handling bliver til alles bedste. Denne holdning til de markedsøkonomiske kræfter er udgangspunktet for Den klassiske Liberalisme og den såkaldte ”Laissez-faire holdning”

Uudtømmelige ressourcer: Er ressourcer der er uendeligt meget af. Det er naturligvis i sidste ende et filosofisk spørgsmål, men som udgangspunkt er menneskelig arbejdskraft uudtømmelig lige som vindene og jorden i princippet er det. Derudover gælder det for den del af husdyrene som vi sørger for at der er en stor reproduktion af.